1. advent

1. advent og børnene spurtede ned af trappen i morges, da nissedøren til deres overraskelse ikke var, hvor den plejer at være. “Men det er jo ikke december endnu”, mumlede jeg søvndrukken fra sengen. “MOOR! FAAR! Chokolade!”

På spisebordet nedenunder stod til gengæld adventskransen, et krybbespil, tre æsker chokolade og en figenstang – alt sammen med guldbånd omkring. Og så, ja – selvfølgelig, et brev fra vores nisse, Alberte, som har fulgt os i en del år. Hun er nu ankommet til Ærø, men bor hos sin kusine, en marknisse i Skovbymark et par kilometer herfra, indtil den 1. december.

Og jeg synes, det er hyggeligt. Mest af alt at se børnene så spændte og taknemmelige, og det varmer mig, at de regner med deres nisse. De forventer magien i deres julemåned. Og jeg synes lidt, det trækker tænder ud, når jeg kun lige er ved at komme op fra en fornemmelse af at drukne i nærvær og tidsmangel, at skulle skrive breve og sætte dør op og en masse andet den næste måned, men Kristian vil det, han løfter den vist mest i år, og det er så fint. Jeg tror, at jeg lige pludselig får lysten tilbage, når jeg fornemmer, at ansvaret ikke hviler på mig alene.

Vi har diskuteret det frem og tilbage i årevis, det med om vi vil insistere på, at der findes julemand og nisser? Vi kan ikke lide, hvis vores børn stoler blindt på historier, som vi finder på, slet ikke når de kommer i skole og måske bliver konfronteret med andre sandheder. Heller ikke selvom lige præcis Kristian og jeg måske nok tror på nisser og alfer; for vi tror ikke på udgaven med røde tophuer eller decemberværksteder.
Så når Storm spørger, om det i virkeligheden er os, der er nisse og julemand, blinker vi til ham, og smiler, og han er i tvivl, siger han, og han kan godt lide at være i tvivl. Han vil helst ikke slippe det endnu.

Vi har sunget “Så tænder vi et lys i kvæld”, og nu hører vi albummet “I Vintermørkets Hal” med Zenobia; det gør vi hver vinter, og der breder sig en taknemmelighed og ro i stuerne, når vi nynner med på de gamle viser, som vi efterhånden alle sammen kender godt (albummet er på Spotify – og det er virkelig værd at høre.)

Glædelig 1. advent – hvad er jeres traditioner?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

10 Kommentarer

  • SVAR

    Vi har egentlig ikke mange traditioner med hjemmefra men ønsker begge at skabe nogle for vores søn på 1.
    Indtil videre har vi arrangeret besøg af bedsteforældrene hver søndag så dagen bliver præget af hygge og samvær og ikke gaver. Og så kommer der også til at flytte en nisse ind med tiden.

    • SVAR

      Samvær og nærvær må da være den bedste tradition, man kan skabe <3

  • SVAR

    Omkring nisser ? at den kommer om søndagen med en gave og så lidt hist og pist i løbet af dec. og laver narrestreger eller afl. en gave i sokken. Det er så hyggeligt. Jeg elsker elsker elsker Jul.

    sankt Nicolaus dag ligger der altid en gave til dem hver – men uden navn på. Man skal gætte ud fra indpakning eller vedlagt kort med bekrivelse af personen hvem den er til.

    Jeg lyver ellers aldrig – men nisser har jeg intet problem med – synes det er noget af barndomsjulens magi – og jeg føler meget efter når de spørger – hvis jeg fornemmer de gerne vil blive i troen lidt endnu svarer jeg vævende ala det kan man jo aldrig vide e.l. fornemmer jeg de nu vil have et reelt svar får de det.

    Begge mine piger synes da de fik sandheden at vi skulle lade de små blive i troen lidt endnu – det tager jeg som et tegn på at de nyd den magiske tid og ikke følte sig forrådt over “Løgnen”

    Jeg har også glad og gerne fortalt dm løgne historier om hukumsnuskerne der bor i marken og damen fra månen ( som jeg selv agerede m.m. )

    • SVAR

      Åh, det lyder magisk og eventyrligt og meget fantasifuldt med hukumsnuskerne og damen fra månen og nisser og pakker som man skal gætte. Jeg elsker, at du elsker jul, og jeg tror også, jeg elsker jul, når mine hænder bliver frie igen, så jeg kan løbe rundt og lave fine ting og pynte op og agere nissemor. Glædelig jul <3

  • SVAR

    Her snakker vi rigtigt meget om tro. At vi jo ikke kan bestemme hvad vi hver især tror på!..
    Nogle tror på guder, andre på vikinger, alfer eller nisser og julemænd.
    At vi jo selv vælger at tro på det vi vil!
    Mine to store drenge, tror ikke på nissen længere, så her er det mor der laver en pakkekalender. Min mindste på 8, tror stadig på nissen, så han har sagt:” mor, jeg skal ikke have pakkekalender endnu, for jeg tror at nissen kommer hver morgen med noget i min strømpe” ❤

    Af traditioner har vi vist ikke så mange. Vi plejer at pynte op omkring 1. advendt. Og finder et juletræ sammen og fælder det.

    • SVAR

      Vi har heller ikke mange traditioner – men måske får vi det med årene? Jo, nissen med døren har vi haft i fem år nu, så det er en keeper, men ellers ikke. Og det passer mig fint. Jeg kan godt lide, at vi følger med tiden: hvem er vi, og hvad har vi lyst til? Samtidig er en vis portion genkendelse også trygt, tænker jeg.
      Herhjemme er vi (forældrene) meget åbne om vores overbevisninger, eller tro om du vil, men også altid, som du skriver, med den tilføjelse at vores børn selv med tiden skal finde ud af, hvad de tror på, og at de iøvrigt kan regne med at møde mange på deres vej, som ikke er enige med deres mor og far. Men vores tro er så stor en del af vores livsrejse, at den helt naturligt er med i hverdagen, uden at jeg dog tror, det føles påduttet eller dogmatisk. Det lyder som en god og vigtig åbenhed, I har i jeres hjem.

  • SVAR

    Hvor lyder det som den dejligste julestart – “Et lys i kvæld” er så sød.

    – A

    • SVAR

      Ja, den er bare så skøn. (Dejlig blog du har – den kigger jeg forbi igen.)

  • SVAR

    Jeg tror ikke det behøver at være en kold tyrker at miste sin barnetro. Det kan godt ske i etaper. Herhjemme er der to, der godt ved, at det er mor, der prøver at oprette holde en vis orden i nissesokkerne. Heldigvis for det da, for jeg klokkede gevaldigt i det i går, hvor jeg havde købt noget, som faktisk lå i sokken sidste år. Ak, it’s hard to be a julemand!
    Det ser i øvrigt brandhyggeligt ud hos jer ❤️

    • SVAR

      Haha! Selv julemanden glemmer! 🙂 <3 Ja, det er sikkert helt naturligt med en overgang fra overbevisning til tvivl. Vi oplever fortsat lyst til magi og ønske om julenisser hos den største og alligevel en tydeligere fornemmelse af virkelighed, ikke mindst på grund af skolekammeraternes måske mere kyniske tilgang 😉 Herhjemme tror vi (de voksne, i hvert fald) på ret meget mellem himmel og jord - også elvere, eksempelvis, så vores børn bevæger sig måske i lidt af et grænseland i det hele taget.