Aftenshowet om hjemmeskole og tilknytning

Det var 8 hurtige minutter i Aftenshowet i går, og mange har skrevet, at vi skulle have haft mere tid i studiet. Sådan er det nok altid med de sager, man brænder for, men jeg vil vove den påstand, at lige netop familieværdierne i et samfund er afgørende for, hvordan (eller hvorvidt) alt andet fungerer.

Derfor er tilknytning ét af de vigtigste emner overhovedet i denne tid, hvor vi gennem smertefulde erkendelser og vores egne indre ar, bliver mere opmærksomme på, at vi har forvildet os så langt væk fra vores natur, at normen er blevet en adskillelse, hvor mange af os hellere vil aflevere vores små børn til fremmede i en institution end være sammen med dem selv (mig selv inklusiv, indtil vi lagde livet om for halvandet år siden).
Hjemmeskole er ikke og vil aldrig blive for alle, men mit og Kristians budskab om nærvær, tillid, tilknytning, fri læring og plads til det hele menneske er til gengæld relevant for enhver.

Barndommen er ikke blot et middel til at forme voksne, der klarer sig på trods, men skal i sig selv være en bevidst og vidunderlig start på et rigt liv, og det bliver den ikke i dagens Danmark, medmindre man tager aktiv stilling til, hvordan man vil indrette sig som familie.

Og ved I, hvad der gik op for mig i backstagelokalet i aftes? – At alle indslag i udsendelsen, måske lige med undtagelse af historien om motorvejskørsel (gaaab), i ét eller andet omfang handlede om tilknytning: Både det om popstjernerne, som er ved at blive voksne, det om MeToo, og i høj grad historien om unges stigende brug af stoffer. Rusmiddelkonsulenten fortalte mig efter sit interview, at ”Før i tiden sagde vi, at det var de unge fra socialt belastede familier, der var særligt udsat. Men nu ser vi faktisk, at det i høj grad er i de lag, hvor alt er fint på overfladen, men forældrene slet ikke har tid nok sammen med deres børn, at der kommer mere misbrug ind”. Need I say more?

Buksedragten hedder i øvrigt Loose full leg length / wool blend jumpsuit i denim fra “Not Perfect Linen” 💙

 

Se vores indslag HER (hvis linket ikke er direkte, er vi på 33:53)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

3 Kommentarer

  • SVAR

    I var så seje! Og formåede at få mange klare budskaber igennem trods den korte taletid. Tak. Og p.s. du så skide smuk ud 🙂

  • SVAR

    Man får jo sjældent mange minutter i sådanne udseendelser – synes i klarede det fint 🙂

    Og så er det bare tankevækkende at så mange tror børn har brug for 15-30 jævnaldrene i 7-10 timer dagligt for at blive socialiseret.

    Det måtte jeg også høre en del for da jeg gik hjemme ved drengene da de var små – hvor synd det var at eks. min et årige ikke kom i dagpleje og blev socialiseret – ja det er da bedre end at han er sammen med sin mor – puha et årige har sørme ikke godt af at være sammen med deres mor – eller noget 😉

    da jeg var teenager fandt jeg min egen “familie” via jævnaldrene. Tror en del af os fandt hinanden, da vi savnede tilknytning i vores liv. Dengang var jeg og sikkert også nogle af de andre overbeviste om at vores forældre ikke gad os, ikke elskede os – selvfølgelig gjorde de det. Men den fornemmelse får man ikke når nærværet udebliver. Når man aldrig kan fange deres fulde opmærksomhed så får man bare fornemmelsen af ikke at være vigtig – for de allernærmeste – dem man burde være supervigtig for. Og så kan man nemt få problemer med selvværd, blive rodløs m.m.

  • SVAR

    Godt indspark, I klarede det så godt, til trods for de få minutter. I har så evigt ret i at socialisering blandt børn ikke nødvendigvis kun skal ske igennem folkeskolen, men det er bare en kliche der er så indgroet i os alle. Fedt at I tør gøre noget andet og stå frem med det. Keep up the good work.