Undskyld, men jeg ser fjernsyn..

Jeg har ikke noget rigtig fornuftigt at skrive..

Altså, jo – jeg kan lige hurtigt fortælle, at lige så skønt som det var at se min søster i Norge, lige så overvældende har det været at lande midt i den store familie herhjemme igen. Der er nok lidt reaktioner fra børnene på at have været hjemmefra i nogle dage (de var med Kristian hos hans forældre i to af de dage, jeg var væk, fordi han havde nogle workshops) og så er der måske også et underslæb af mor-tid og eventuelt en generel granatchoksfornemmelse igennem dem alle fire ala: “kan hun virkelig finde på at sove et andet sted end i vores seng tre nætter i træk?!” Her har altså været lidt (ret) kaotisk, og jeg har tvivlet seriøst på mine forældreevner, og læste med tilbageholdt åndedræt mit eget brevkassesvar fra i torsdags, og tænkte: “Sådan vil jeg også være.”

MEN –  det er mest på grund af mine travle aftener, at jeg ikke har noget egentligt at dele herinde.
Jeg har nemlig set serier de seneste mange aftener. Først sammen med Kristian, så min søster og nu Kristian igen.

Der kan gå længe imellem, at Kristian og jeg ser tv-serier. Han er klart mest til dokumentarer om shamaner i Peru eller spekulationer om pyramidernes oprindelse, men pludselig en aften sagde han “lad os se en serie”, og det viste sig at være, fordi hans gode ven havde lovprist Netflix’ Mindhunter, som vi slugte i løbet af tre sene aftener.
Og den er god. Den er lige mig. Særligt de fem første afsnit, hvor fokus er på research, psykologi, kriminologi og, ikke mindst, som min veninde skrev det i en sms: “Jeg elsker-elsker, hvordan de så fint balancerer mellem individperspektivet og samfundsperspektivet.” Det elsker jeg også. Senere i serien bliver det hele lidt mere personligt, og det elsker jeg ikke nær så meget, men over all synes jeg, den er vildt god, og jeg glæder mig til 2. sæson (og har læst, at Netflix har købt fem i alt). Historien er for øvrigt baseret på en sand FBI-agent, og den minder mig om nogle af mine favoritfilm, som “All the presidents men” og “Spotlight” – sådan nogle researchfilm, hvor man aldrig er ægte bange, men mest af alt får lyst til bare at være grundig, dybest set.

 

 

Nå, men så kom jeg jo til Norge, og dér regner det en del, og i øvrigt spiser nordmændene aftensmad klokken 17, så min søster og jeg havde en del tid til at sidde i sofaen og massere hinandens fødder, og blev enige om at finde en god serie.
Derfor konsulterede jeg den nye serie-liste hos vise Blogsbjerg-Linda, hvor jeg faldt over True Detective (HBO), som jeg har taget tilløb til i tre år. Godt, jeg ikke havde set den før, for shit det var en fornøjelse at se den nu sammen med min søster. Den er så eminent velspillet, smukt farvegradueret, lige så vanvittig som kun virkeligheden kan være og så filmisk som kun få serier har været det siden. Og så kan jeg rigtig godt lide at befinde mig i sydstaterne med willow trees og sumpområder.
2. sæson skulle til gengæld være noget seriøst skidt. Så den gider jeg ikke bruge tid på.

 

Så kom jeg hjem fra Norge, og dér ventede Kristian med en kæmpe lystavle i panden, hvor der stod Stranger Things season 2, så snart de fire små lukkede øjnene torsdag aften. Vi har ventet på anden sæson i mere end et år. (Det var dengang, jeg skrev om at være helt okay med at blive ædt af et monster). Så nu ser vi Stranger Things hver aften, og faktisk glæder jeg mig lidt, til den er slut – selvom jeg samtidig ville ønske at der var hundrede afsnit i stedet for f-ing kun ni (!), men jeg savner mine bøger og min skrivetid og de lidt dybere input fra skærmen.. Men altså, Stranger Things er fantastisk.

Jeg har som regel svært ved at finde serier, som jeg kan lide godt nok til at se et helt afsnit. Det er sådan noget med, at jeg er vildt sensitiv overfor illoyalitet, løgne og alt for dumme beslutninger. Men de tre her kan jeg altså anbefale uden forbehold.

Ser I noget for tiden?
(Jeg skal forresten finde en god måde at samle mine serie/film/etc. anbefalinger, så det bliver mere overskueligt. Har I nogle input til hvordan?)

Guide til bæredygtigt børnetøj (ikke spons!)

I går delte jeg en guide med bæredygtigt tøj til kvinder, og i dag har jeg lavet en lignende guide til børnetøj. Der er så mange vidunderlige mærker om budet, og mange af dem er gennemsyret af en kærlighed for små mennesker og planeten, ikke mindst. Menneskerettigheder og klima er på programmet rigtig mange steder efterhånden, og det gør det nemmere at træffe ansvarlige valg som forbruger.
Igen må jeg fremhæve, at det aller mest klimavenlige er at købe så lidt nyt som muligt, og derfor er både genbrug, men også tøj af høj kvalitet, numero uno når der skal købes ind til ungerne, fordi det med at skifte garderoben ud alt for hyppigt jo er dét, der belaster miljøet mest.

På facebook er der flere grupper med salg af  brugt, økologisk tøj til børn – blandt andet gruppen “økoyngel“, hvor man kan stille spørgsmål til børn med bæredygtigt fokus (alt fra madlavning til tøjindkøb)

God fornøjelse på turen igennem de smukke mærker og webshops herunder. Jeg bliver selv helt glad indeni, når jeg ser de mange lækre ting i god kvalitet og skønt design.

 

VIGGA

VIGGA er hoppet op i toppen af listen som det ultimativt bæredygtige valg, fordi tøjabonnementer er den fremtid, som VIGGA var først til at spotte. Fra 139 kr./måneden får man en basis ventetøjsgarderobe og fra 299 kr. / måneden lækkert babytøj, som automatisk bliver ombyttet til andre størrelser i takt med, at maven eller babyen vokser. Dét er smart, og så er tøjet ovenikøbet smukt. Fra hjemmesiden: “VIGGA-familierne har indtil maj 2017 sparet over 7,5 millioner liter vand og og reduceret deres CO2 udslip med 7 tons ved at dele VIGGA tøj med hinanden”

POPUPSHOP
Popupshop er ét af de mærker, som vi har mest af på børnenes hylder, og de af jer, som læser fast med herinde, har også set billeder af mine børn i deres designs. Popupshop er super slidstærkt, blødt og dejligt at se på. Det er økologisk, frit for skadelige kemikalier, og firmaet arbejdet med høje etiske retningslinjer på alle led i produktionen. Tøjet kan være med store, flotte dyreprint eller helt neutralt og ensfarvet, og deres overtøj samt regntøj er u vildt god kvalitet.

 

SVÆRT FINT
Svært fint ér virkelig svært fint – både fordi tøjet er totalt skønt at se på, men også fordi kvinden bag, Nina Una Knudsen, har høje etiske ambitioner: To årlige kollektioner i bæredygtigt materiale med max 100 stykker per design; alt sendt af sted med en personlig hilsen til kunden og ikke mindst produceret i Indien under tilstedeværelse af ejeren selv, som har boet i landet tidligere. “Min mission er, at skabe færre produkter, der holder længere,” skriver hun på hjemmesiden, hvor det fine tøj kan købes.

 

OKKER-GOKKER ORGANIC
Okker-Gokker husker jeg fra dengang, vi boede i København, hvor jeg nogle gange gik forbi deres butik på Østerbro. Fint, legende tøj i god kvalitet. Siden mærkets begyndelse i 1997 er det solgt til en tidligere ansat, og flyttet til Bornholm, hvor det også er blevet mere afdæmpet – og bæredygtigt. Okker-gokker er GOTS-certificeret, og forhandles på hjemmesiden.

 

PLYSSKY
PLYSSKY skriver på deres hjemmeside: “PLYSSKY redder tøj, som ellers ville blive brændt som affald med forurening til følge. Alt tøj fra Plyssky er genbrugstøj fra Mødrehjælpen – tøj som ikke kan sælges, fordi det har en plet eller skal repareres. Dette tøj køber Plyssky.” Så tager Plyssky det afviste tøj og holder af det, designet smukke tryk ovenpå pletter, og reparerer professionelt huller på knæene med de helt rigtige lapper. Tøjet er sprudlende, fint og vældig miljøvenligt. Sælges på hjemmesiden.

 

SERENDIPITY
Serendipity er en dansk virksomhed, som producerer økologisk tøj til børn – og kvinder. De skriver på deres hjemmeside, at deres produkter “ikke er harmfulde mod menneskelig hud / er produceret under så miljømæssigt forsvarlige forhold som overhovedet muligt / er produceret af mennesker under rene og sikre forhold og med alle menneskerettigheder intakte.” Deres tøj er i god kvalitet og klassisk, nordisk design. Forhandles i mange webshops udover deres egen.

 

NØSTEBARN
Nøstebarn er en norsk IVN- og GOTS-mærket virksomhed, som skaber tøj i topkvalitet af ubehandlet uld og uld/silke. Nøstebarn har solgt stofbleer i ubehandlet uld siden 1983, og blev startet af forældrene til virksomhedens nuværende daglige leder. Nøstebarns udvalg er stort og spænder over tøj til præmature over babyer og børn til voksne samt garn og strikkeopskrifter. Tøjet forhandles på hjemmesiden.

 

MONTY & CO.
Monty & Co. er et britisk, slidstærkt, unisex børnetøjsmærke. Designeren bag er mor til en dreng, og alt er lokalt produceret i England. Visionen er, at tøjet skal holde, og hun skriver selv på hjemmesiden: “Traditional workwear Designed for Childhood.” I love it.

 

DISANA
Disana er et tysk, økologisk, samvittighedsfuldt tøjmærke, som var blandt de absolut første til at tænke bæredygtighed i tøjproduktionen. Alt deres tøj er af økologisk bomuld og økologisk, ren Merinould. Disana er notorisk kendte for deres slidstærke og lækre produkter, som ofte bliver solgt brugt. I Danmark forhandler bl.a. Purebaby og Naturebaby deres ting.

 

SELANA
Selanas neutrale og behagelige look understøtter fuldt ud tøjmærkets vision om at være blid mod den natur, som de høster deres ressourcer fra. Den lille schweiziske familievirksomhed  benytter garn fri for skadelige stoffer, og overvejende fra klimakontrollerede plantager, og har siden 1973 haft miljøehensyn som en bærende del af deres fundament. Udover deres egen hjemmeside, forhandle Selana af bl.a. Uldbørn (hvor billedet ovenover er fra), Parcellet, Purebaby og Naturbarn.

 

SVANESHOPPEN
Svaneshoppen, som i det hele taget er værd at besøge for alt fra bæredygtige sofaer til legetøj, fører en serie basisbørnetøj fra Neutral, som er slidstærkt og meget anvendeligt. Jeg har hørt fra flere, at den bløde jumpsuit er deres foretrukne påklædning fra september til april.

 

ENGEL (NATUR)
Engel er en tysk pioner indenfor bæredygtig og omsorgsfuld bekædning. Allerede i 1960’erne producerede virksomheden strikkede bleer, og i dag producerer de tøj til for tidligt fødte, babytøj, ammetøj, undertøj til børn og voksne, fleece tøj til voksne og nattøj til børn. Alt i deres sortiment er fremstillet af økologisk Merinould og øko-Merinould med silke. Se udvalget hos Parcellet, Ren Leg, Babynature.dk, Naturebaby og Purebaby.

 

SIMPLY GREY
Simply Grey arbejder i 100 procent hør ud fra et ønske om at skabe tidløst tøj, som kan bruges af barn efter barn uden at blive hverken ødelagt eller umoderne. Deres baby- børnetøj er enkelt og harmonisk (ligesom voksentøjet er det), og de sender til Danmark fra Slovakiet, hvor virksomheden holder til.

 

SMÅFOLK
Småfolk med det velkendte retroæble er begyndt at lave økologisk tøj, og har efterhånden et fint sortiment i den sektion på deres hjemmeside.

 

Udvalgte webskops:

ØKOYNGEL
Økoyngel er en webshop drevet af en mor og en mormor, som begge er passionerede om bæredygtighed – fra yderst til inderst. De har et hav af lækre mærker og et stort udvalg af tøj, også enkelte ting til kvinder. Lige nu er der mange gode tilbud under deres “udsalg“.

MAMA OWL
Mama Owl er en danskejet London-baseret webshop med det lækreste udvalg af bæredygtigt tøj, sko og legetøj. Jeg er øjeblikkeligt forelsket i et hav af ting (bl.a. denne sweater), og jeg synes kun, man skal kigge derind, hvis man er beredt på en overflod af smukhed, og har et reelt behov, der skal dækkes.

WIIKWAM
Wiikwam er en smuk og glædesboblende webshop med børnetøj, interiør og legetøj. Shoppen har fokus på små, up coming mærker samt bæredygtighed i forhold til både klima og etik.

Har jeg glemt nogen? Skriv i kommentarfeltet!

Grønne Unger
Grønne Unger har et farverigt udvalgt af økologisk børnetøj samt metervarer, mønstre og garn. De forhandler mærker som Duns Sweden og Fred’s World og har rigtig mange strømpebukser, hvilket jeg synes, er uundværligt i en tumlingegarderobe.

 

Guide til bæredygtigt tøj (ikke spons!)

I dag kan jeg næsten ikke kende min blog: Se selv – en helt masse billeder af tøj og lige så mange links..

Men ved I hvad? Jeg har lavet listen, fordi jeg skrev på min facebook den anden aften, om nogen kunne sende mig i retning af noget lækkert, bæredygtigt tøj. Jeg skrev også, at min definition på “lækkert” er: klassisk, klædeligt, komfortabelt – og holdbart!
Hurtigt var der kommet fyrre svar, og nogle af tøjmærkerne er vitterligt det smukkeste, jeg har set længe. Derfor bliver jeg nødt til at dele det med jer.

Jeg synes selvfølgelig ikke, I skal købe noget, medmindre I virkelig har behov for det. Det behøver man ligesom ikke nævne her i 2017, vel? Og jeg synes heller ikke, I skal købe det, før I har overvejet, om man måske kan få fat i noget brugt i stedet? Klima frem for alt andet. Men, hvis man nu køber nyt tøj, så køb det bæredygtigt og ikke mindst i god kvalitet og brug det længe. Det er dér, det bliver klimavenligt – når vi bruger det længere end en enkelt sæson. Og det håber og tror jeg, at alt her på listen kan leve op til.

Husk: Jeg får ikke penge for det her. Ingen spons, ingen “affiliate links”, udelukkende en interesse i at dele de her fede smukke ting med jer.

 I morgen bringer jeg en lignende liste med alt for smukt og bæredygtigt tøj til børn.

 

LINENFOXLinenfox er en lille, litaunsk virksomhed, som producerer 100 procent økologisk tøj i hør. Hør er godt, fordi det gror uden ret meget vand, og det gror effektivt. Deres tøj findes både på Etsy og på deres egen hjemmeside, og jeg er fuldkommen vild med det. Altså, den her jumpsuit (i navy – ligesom alt mit andet tøj?) eller den her jumpsuit med lommer. Helt genialt, synes jeg. Og kimono-jakken. Og, og og…

 

AIAYUAiayu er dansk designet og meget lækkert, økologisk tøj til kvinder. Deres finere strikvarer er eftersigende lidt sarte, hvorimod de kraftigere skulle holde i årevis. Tøjet produceres i Indien efter “zero waste” standarder, som resulterer i “limited edition”-varer lavet af overskydende materialer. Virksomheden støtter desuden en lokal skole i Indien af overskuddet fra deres “zero waste” program.

 

LINENCLOUD
LinenCloud er et andet, lille litaunsk mærke, som sælges på Etsy. Jeg er vild med looket – blandt andet de her haremsbukser.

 

TRICOTAGE
Tricotage er dansk design produceret i Litauen og New Zealand. Jeg er heelt solgt til deres kraftige strik og smukke, afdæmpede farver, og min søster har aldrig andet end den her totalt behagelige kjole på, så jeg ved, at det holder.

SKALL STUDIO
Skall Studio er en etisk virksomhed ejet af to, danske søstre med rødder i Nordjylland. Deres design er tidløst skandinavisk – og bare lækkert at se på. De bruger øko-materialer, er Peta-certificeret (vegan), og bruger ren uld. Se deres lille, udsøgte vinterkollektion på hjemmesiden.

 

SERENDIPITY
Serendipity laver øko-tøj til børn, mænd og kvinder. Meget klassisk, næsten underspillet, og i god kvalitet. Mine børn har haft nogle af deres ting i tidens løb, og de er smukke, skønne at have på, og de holder godt. Jeg kunne godt bruge en sweater og en morgenkåbe..

 

KNOCKKNOCKLINEN
KnockKnockLinen er også håndlavet hørtøj. Looket er ret natur/hippie-ish, og helt sikkert for meget for mange. Men den her kjole ville uden tvivl være både skøn og køn at have på, og jeg kan rigtig godt lide tanken om at gå rundt i deres ultra posede harems/yoga-bukser sådan en afslappet dag her på landstedet..

 

THE BAAND

The Baand er en dansk virksomhed, som var blandt de første herhjemme til at tænke tekstil og bæredygtighed sammen. Deres vision er at være dit yndlings stykke tøj, fordi sådan noget tøj fungerer hver eneste dag, og så bliver det for alvor klimavenligt. The Baand bruger økologisk pimabomuld fra Peru, hvilket giver mening for både forbrugeren og for dem, der plukker bomulden. De har vildt meget tøj til både kvinder (også graviditetstøj), mænd og børn samt interiør og meget andet.

 

ARMENANGELS
Armedangels er et tysk brand, som siden 2007 har produceret økologisk- og uldtøj med stor respekt for alle led i produktionen – ikke mindst de mennesker, som står med hænderne i fremstillingen af hvert enkelt stykke tøj. Visuelt er tøjet virkelig lækkert; delikat, simpelt og med karakter både til mænd og kvinder (faktisk er det nok det lækreste bæredygtige herretøj, jeg endnu har set). Deres jeans ser super gode ud. Levering koster cirka 150 kroner til Danmark.

 

MY FAIR SHOPMy Fair Shop har tøj til børn og voksne samt interiør og meget andet. Tøjet er ikke alt sammen for mig (som er mest til navyblå og neutralt look), men der er mange skønne ting med farver og mønstre og knald på.

 

ÖNLINGÖnling er et nyt dansk tøjmærke, som tilstræber at lave yndlingstøj ud fra devisen om, at det er underordnet, om noget er bæredygtigt produceret, hvis det alligevel kun bliver brugt få gange. Det kan jeg lide! De sælger desuden garn, og arrangerer strikkesaloner, hvilket jeg synes, er så fint.

 

SVANESHOPPEN
Svaneshoppen har lækre, stretchy øko-jeans og sofaer uden hormonforstyrrende stoffer og herretøj og legetøj og meget andet (!). Alt er rent og godt for både dig og miljøet. De har også en unisex jumpsuit fra Neutral, som jeg kan forstå, at mange mennesker nærmest lever hele deres liv i. Det tip er hermed givet videre før kulden presser sig på.

We are Thought
Thought (eller We are thought?) er et britisk mærke med en virkelig bred og fin kollektion til både kvinder og mænd. Alt fra denim over loungewear til dress up i øko, bambus og hørmaterialer. De har også rigtig mange økologiske, fine strømper.

 

ANOTHER VIEWAnother view er en dansk virksomhed, som blandt andet benytter genbrugsgarn, og hvis tøj fremstilles i to håndplukkede italienske familievirksomheder. Deres tøj er klassisk med lidt kant, og meget af det ser rigtig lækkert og ganske anvendeligt ud. Se for øvrigt deres smukke, voksne modeller. Så rart.

 

Dilling
Dilling Underwear har en stor, økologisk kollektion af overvejende uldundertøj til hele familien til de kolde måneder – skiferien, ikke mindst. Alle herhjemme har deres trøjer og skiunderbukser, og går i det fra oktober til påske. Det er altid lækkert, fine farver og et stort sortiment.

SON DE FLOR
son de flor er et naturligt fremstillet (også i Litauen) tøjmærke med et meget nostalgisk look. Fine kjoler, lange frakker og mange andre skønne ting – både til kvinder og piger. Jeg er nok mest til deres kjoler til piger.

 

PYNE & SMITH
Pyne & Smith sælger hørkjoler, som er håndlavede i Californien. Meget fine, brugbare kjoler i et klassisk look. Næsten helt smålandsk.

 

LITTLE CREATIVE FACTORY
little creative factory er “ikke en trendmaskine”, som de skriver på den finurlige og gennemførte hjemmeside, der sælger tøj til babyer, børn og kvinder. Jeg ville ikke selv få tøjet brugt, men ih hvor ville jeg gerne se nogen komme gående i de smukke designs! De går op i lokale principper og “slow”-fremstilling.

 

LANE FORTYFIVE
Lane Fortyfive (45) er et fængslende tøjmærke, som jeg er helt betaget af. Unisex, delvist håndsyet (“alle knapper syes i med nål og tråd”) og old school på den mest tidløse og sofistikerede vis. Jeg ville ønske, at Kristian og jeg kunne gå i det begge to, men til det er vores maver vist for runde… Tjek den smukke hjemmeside ud (og sådan en “smock” kunne jeg godt bruge).

 

NOT PERFECT LINEN
notPERFECTLINEN er en lille, familieejet litauensk virksomhed, som har en enorm kollektion i hør – alt lige fra tasker til forklæder, tøj og duge. Det er smukke farver, skønne snit og en målsætning om at undgå overflødige detaljer og overdrevne farvebrug.

 

AMOV
Amov er et dansk brand med tøj til både kvinder og mænd, som tilstræber at bruge økologiske materialer af høj kvalitet. De tilstræber at have tidløst design ud fra en vision om, at tøjet kan bruges i mange år fremfor kun en enkelt sæson. Looket er klassisk-sporty, og jeg synes, det ser både lækkert, brugbart og slidstærkt ud.

 

Hvem har jeg glemt på listen?
Og hvad er jeres bedste råd ifht. at købe bæredygtigt tøj? – Køber I genbrug? (jeg er meget åben overfor det, men synes, at Trendsales har en håbløs interface og at de der forskellige facebookgrupper kræver for meget tid og desuden er her ingen reel genbrugs på Ærø..)

 

Hvilken bog skal jeg læse nu? Lad os lave en liste sammen

Hvad siger I til at lave en liste over bøger, som kan udvikle sig i takt med, at vi læser løs?

Hvordan?
Skriv en kommentar under indlægger, hvor du anbefaler de bedste bøger du har læst, og som du altid har lyst til at dele med andre. Så skriver jeg det på listen i indlægget.
Del gerne nogle ord om hvorfor bogen er god: Hvad rørte den ved dig; satte den tanker i gang, eller var den ganske enkelt vildt underholdende?

Senest har jeg Læst Joan Didions “Et år med magisk tænkning” om året efter forfatterens mands pludselige død. Det er en klar og rørende, stærk og modig beskrivelse af alt det, der kommer ud af sorgen, som man aldrig har kendt til, og som ændrer ens liv, uanset om man vil det eller ej. Kort inden bogens udgivelse mistede Joan Didion også sin 39-årige datter efter længere tids sygdom.
Jeg oplever bogen som en samtidig “Emma Gad om sorg” med meget fine beskrivelser af hvordan den sørgende bevæger sig gennem verden, og hvad man har brug for fra omverdenen.

Tidligere har jeg anbefalet Glasslottet // Samt, naturligvis, mine to yndlingsromaner om den islandske kvinde Karitas // Og den lille perle “De Usynlige
Jeg har også skrevet om Naja Marie Aidts “har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog” (Og i samme åndedrag Maria Gerhardts bøger “Der bor Hollywoodstjerner på vejen” og Transfervindue)

Tadaaa – jeres abefalinger:

Lisbeth anbefaler:
Stine Pilgaards: “Lejlighedssange”
fra 2015, “er en fin lille roman, der handler om de forskellige beboere i en andelsboligforening, og det fællesskab der udspringer heraf. Sproget er finurligt og morsomt – og byder på mange fine billeder. Til gengæld er formen eksperimenterende, og handlingen overhovedet ikke kronologisk. Fortælleren skriver lejlighedssange, og horoskoper til et ugeblad. De er altså bare skidesjove:)”
Thomas Korsgaard: “Hvis der skulle komme et menneske forbi” fra 2017, “er en alvorlig sag om en dysfunktionel landmandsfamilie. Fortalt fra barnets synsvinkel, uden fordømmelse, men også uden filter. Delvis selvbiografisk, som efter endt læsning får en til at tvivle på hvad der er op og ned, rigtig og forkert. Er man fx en dårlig mor, fordi man har serveret kyletter for sine børn til en nem aftensmad? Eller en dårlig familie, fordi man bor ude hvor end ikke kragerne kommer? Sproget er nemt og lige til at gå til. Til tider ret underfundigt.”
Lars Myttings: “Svømm med dem som drukner”, 2015. “En ganske fantastisk slægtsroman. Kærlighed, savn, krig og fantastiske landskabsbekrivelser fra Norge, Frankrig og Skotland (mener jeg). FLAMMEBIRK…smag på ordet, se det for jer. Det går igen igennem hele romanen, og jeg ville ønske, jeg ejede sådan et stykke træ.”

Kristina anbefaler:
“Jeg har to all-time-absolutte-yndlingsromaner: The Bell Jar af Sylvia Plath og Remains of the Day af Kazuo Ishiguro (som netop har vundet Nobelprisen i litteratur – hurraaa). De er på mange måder vidt forskellige, men begge dykker helt ned i den menneskelige psyke og holder mig der, til jeg bliver svimmel af iltmangel – og så er de eminent velskrevne!
Jeg kommer dog til at bryde dit oplæg på maks. to, for apropos sorg og sjælesøgen bliver jeg nødt til også at nævne Alt må vige for natten af Delphine de Vigan. Den gjorde stort indtryk på mig, og selv om jeg kun har nået at læse den en gang, dukker der jævnligt meget klare billeder og ord fra den frem i mine tanker.”

Sarah anbefaler:
Folkets skønhed af Merete Pryds Helle. “
Sjældent smukt sprog og indlevende fortælling.”

Mette anbefaler:
Brev til en nybagt forælder 
– et feministisk manifest i femten punkter, af Chimamanda Ngozi Adichie. “Fordi den er spot on hvad feminisme er og så er den læst på to timer. Vigtigt når man er mor med sparsom fritid haha!”

Jeanette anbefaler:
“En af mine absolutte yndlingsbøger er Alkymisten af Paulo Coelho. Det er en lille fin bog med en egentlig ret enkel historie om en dreng der leder efter en skat han har drømt om. For mig symboliserer den at turde tro på at der er en mening med de ting man oplever i livet, også når det er svært og føles som om man er fortabt.
Trine anbefaler også Alkymisten “fordi den giver ro og retning i sjæl og hjerte.”

Jeanette anbefaler:
Smørhullet af Kirsten Hammann er en god reminder om det priviligerede liv vi lever i vores del af verden, med den trækker jeg lige vejret og minder mig selv om hvor heldig jeg er.”

Camilla anbefaler:
“Ville ønske jeg endnu havde tilgode at læse mine ynglingsbøger: Det 7.barn af Erik Valeur, Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr og To brødre af  Ben Elton. Jeg orker ikke lige at skrive en masse – men det er fantastiske, rørende, triste og tankevækkende bøger. Glæder mig til listen!”

Simone anbefaler:
“Helbrederen af Noah Gordon er om en dreng, der er mere eller mindre overladt til sig selv i 11. Århundrede, der rejser til lægernes land i Persien og lærer hvorfor vi ser ud som vi gør og hvorfor vi agerer som vi gør. En dybdegående rejse om selvforståelse og om at stoppe op og fundere samt følge ens instinkt og der udover bare en god historie af en gribende forfatter.”

Ditte anbefaler:
Marvfolket af Keri Hulme – “den er efterhånden gammel, men jeg læser den hver andet år eller deromkring og er lige grebet af den hver gang.”

Johanne anbefaler:
Hvor der er fugle af Maren Uthaug. “God historie, flot skrevet. Den er virkelig god!”

Mette anbefaler:
“Shantaram af Gregory David Roberts er fantastisk fordi: Den har fantastiske gribende karakterer, er et miks af vild handling og filosofiske diskussioner, giver mig en oplevelse af at have været i Indien på godt og ondt.”
Anita skriver om samme bog: “Den gør et eller andet ved mig, og jeg kan dufte Indien.”

Ditte anbefaler:
Den mystiske sag om hunden i natten af Mark Haddon. “Christopher er 15 år gammel og autist, han bor alene med sin far. Han forstår ikke ansigtsudtryk, og har svært ved at sætte sig ind i, hvad andre folk føler og tænker. Til gengæld er han utrolig god til matematik. En dag finder han naboens hund ude på græsplænen. Den er blevet slået ihjel med en greb. Christopher beslutter sig for at finde hunde-morderen.  Men hans efterforskning bringer ham ud på en længere rejse, og helt andre hemmeligheder dukker op.
Historien er fortalt gennem Christophers øjne og er helt eminent beskrevet og man får virkelig et stor forståelse for, hvordan han ser verden og samtidig får man en stor omsorg for ham.”

Johanne anbefaler:
Dinabøgerne af Herbjørg Wassmo. “Det er en trilogi om Dina og om hendes søn, der lever i 1800-tallet i Nordnorge. Hun er både som barn og voksen speciel, vild og egenrådig. Jeg er først begyndt at læse Waasmo her i foråret, og er faldet pladask for det, jeg har læst af hende. Hun beskriver så malende og sanseligt, at det bliver en helt kropslig oplevelse at læse hende.”
“Frederik Backman har skrevet En mand, der hedder Ove (som blev filmatiseret sidste år – jeg har ikke set filmen), Britt-Marie var her (som er den af hans bøger, jeg er gladest for) og Min mormor hilser og siger undskyld. Backman er ualmindeligt sjov, på den der svenske underspillede måde. Han laver nogle personportrætter, som får mig til at holde mere af karaktererne i hans bøger, end jeg kan mindes af have holdt af bogkarakterer. Og så er hans bøger livskloge og får mig bogstaveligt talt til både at grine og græde.”
Og Trine skriver: “Fredrik Backmans livskloge trilologi med Ove, Britt Marie og mormor, fordi den på en helt hverdagsagtig måde gør det samme.. De fortæller med latter og gråd om det gode, det nære, det lyse omkring os, og husker os på at skævheder og særheder er det verden og vi selv har brug for at rumme.”

Lisbeth anbefaler:
Vinden er min mor af Bear Heart. “Bear Hearts søn dør i krig måske afghanistan. Bear Heart beskriver stilfærdigt vejen til at blive Shaman. Han beskriver sanseoplevelserne. Man forstår indianernes styrke og spiritualitet. Bear heart er desværre død men jeg mener han hR boet på midtsjælland. Han har besøgt og givet opvisninger i Ørnereservatet ved Hirtshals. Den er nem at læse og billig. Den har betydet meget for mig. Jeg købte den den dag, hvor jeg forlod steiner pædsgogseminariet i Århus for good. Jeg har læreruddannelsen. Jeg gik ind i en boghandel og der hang en plakat med et billede af Bear Heart. Det var så smukt at jeg gik i stå og glemte alt omkring mig og tårerne begyndte bare at løbe ned sf kinderne. Så bogen gik også i hjertet på mig.”

Vibeke anbefaler:
“Helbred dit liv” af Louise L. Hay. “Den har gjort stort indtryk på mig og har hjulpet mig til en positiv livsindstilling.”

Jessie anbefaler:
Intelligente celler af Bruce Lipton. “En øjenåbner af stærk karakter.”

Vanilla anbefaler:
Der er mange. Men den første jeg tænker på, og som jeg altid vil vende tilbage til er denne: Kastaniealléen af Dea Trier Mørch. Den er vel en slags selvbiografisk roman, vil jeg tro. Måske – måske ikke. I hvert fald skrevet i et helt fantastisk malende, barnligt, levende sprog, så man føler at man er der selv. Og helt nede i barnets højde. Jeg elsker den.
Andre særlige bøger, der har gjort stort indtryk på mig er Paulo Coelhos Heksen fra Portobello, som handler om at turde følge vejen, selvom man ikke ser hvor den fører hen, og Veronika beslutter at dø, som udfordrer alt det kendte, og bryder med rammerne. Og så vil jeg nævne Majbritte Ulrikkeholms Ind i min himmel, som er hendes første erindringsroman. Majbritte har et vidunderligt sprog, og meget på hjerte.
…Jeg må forresten anbefale en lille perle mere: Fortællinger omkring Tavs af Cecil Bødker. En lille “novellesamling”, små historier om drengen Tavs, jeg mener at han er ca 4 år i den første fortælling, og nok ca 14 i den sidste. Virkelig også et klogt, malende, underfundigt og meget rigt sprog.

Sannemarie anbefaler:
Sangen for livet af Jørn Riel: “Jørn Riels fortælling om inuitternes vandring fra Nordamerika til Grønland. Det er stammeliv og fortællinger om liv og død. Isabel Allende. Paula. En mors tanker og historier til hendes datter.”

Trine anbefaler:
“En Mand” af Oriana Falacci fordi den rørte mit hjerte – en dyb, hård, sand og smuk kærlighedshistorie og en historisk relevant fortælling. “Har du ikke læst denne bog, har du en stor oplevelse til gode. Det er en af dén slags bøger, hvor man næsten ikke kan vente på, hvad der så sker. Og alligevel håber man, at bogen ikke slutter ! Oriana Fallaci skriver om sin elskede, frihedskæmperen, der slås mod overmagt og tvang. Bogen er en hyldest til kærligheden, anarkiet – og den er flot og levende skrevet.”

Mia anbefaler:
“Jeg MÅ jeg give en heads up på nogle, der har gjort godt…rigtig godt…for mig. Kender du Gordon Neufeld? Hans ‘Hold on to your kids‘ er ren livsmagi.” (Ja, jeg har den i bogreolen, og den kalder på mig, men jeg tror, jeg ender med at tage et onlineforløb med ham, fordi jeg ikke får den læst hurtigt nok. Tak for påmindelsen.)

Lærke anbefaler:
Jeg vil gerne anbefale en meget fin bog jeg lige har læst “De dage med dig” af Julie Badura. Et lille velskrevet mesterværk af en kærlighedshistorie anno 2017. Den er ægte og medrivende og skrevet helt enkelt og skarpt.
Derudover vil jeg gerne slutte mig til anbefalingen af “folkets skønhed”. Den slipper man ikke, når man først er igang.

Ena anbefaler:
Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie… hun er ganske enkelt bare en fantastisk forfatter – og feminist. Alle hendes bøger er anbefalelsesværdige – men Americanah går helt ind under huden. Det er snart mange år siden jeg har læst den, men den satte sig på en eller anden måde fast.

Jeg ville læse disse blogs:

Jeg læser sjældent blogs, og jeg er næsten flov over at indrømme det, men i det hele taget læser jeg meget mindre, end jeg gerne ville: Jeg sætter bogmærke ved adskillige artikler dagligt, og når kun at vende tilbage til en fraktion af dem, og min browser er en bjergkæde af åbne vinduer. Jeg ved, at der er så meget godt at hente i de skrevne ord fra mennesker med andre erfaringer end jeg selv, og hvis jeg havde en halv time på en bus eller et tog / eller en pause foran skærmen på mit job / eller, eller, eller – ja, så ville jeg prioritere at følge de blogs, jeg nævner her:

❤️ Jeg læser Verden ved siden af, fordi Nynne, som er psykologistuderende og mor til to, skriver ærligt, krøllet, konstant reflekterende og kontroversielt om moderskabet og dets udfordringer + muligheder. Nynne er i åbent opgør med vores “adskillelseskultur”, som hun kalder det, og på sin blog borer hun dybt i forældreskabets normer. Her linker jeg til det første af tre indlæg om en bog, der ændrede Nynnes liv, og som jeg selv glæder mig til at bruge mere tid på. Derudover vil jeg på Nynnes anmodning på det varmeste opfordre alle (!) til at se DR’s “Sådan er det bare” om institutionaliseringen af vores børn. Udsendelsen kan ses indtil den 21. oktober, og tager blot 28 minutter, og den er så vigtig, at jeg ikke har ord for det.

 

❤️ Jeg læser Blogsbjerg, fordi Linda har en fin, ærlig og sjov stemme. Fordi hun forstår at slå en tone an med ganske få ord og sætte dagsordenen blot ved at skrive en “I øvrigt”-liste. Fordi hun med en lillebitte “om mig”-side og helt uden et billede af sig selv formår at krybe under huden og blive dér. Fordi hun får mig til at smile og tænke. Læs her for at komme godt i gang med Blogsbjerg.

 

❤️ Jeg læser Ben Hewitt, fordi han inspirer mig dybt, dybt. Mere end af noget andet på skrift næres jeg af hans bøger og hans blog om livet på gården “Lazy Mill Hill Farm” i Vermont. Han skriver om sine to drenge, som har været på den gård hele deres liv, og som lever fuldkommen i tråd med de naturlige omgivelser. Ben Hewitts beskedne og kærlige tilgang til livet er en sjælden glæde, og hans fortællinger fra familiens hverdag river i mig. Hans blogindlæg er som regel korte og poetiske, og hans bog “Home Grown” er noget af det mest vidunderlige, jeg har læst (og jeg har skrevet om den før). Denne lille tekst er et typisk eksempel på hans blogindlæg.

 

❤️ Happiness is here er den mest præcise blog, jeg har læst om nærværende forældreskab. Sara, en australsk mor til fire (og uddannet psykolog), lever et meget bevidst unschoolingliv, og skriver nogle skarpe indlæg, som altid handler om ét specifikt emne: Det kan være alt fra hvordan man løser konflikter om magt til hvordan det ser ud, når man giver børn total frihed og om det respektfulde forældreskab. Hendes blog er på det nærmeste et opslagsværk i det respektfulde, kærlige, naturlige forældreskab. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, men hvad med at læse hendes indlæg om hvordan vi behandler børn (modsat voksne)?

 

❤️ Cecilie Conrad skrev tidligere bloggen speltmor, som stadig ligger online, og den er et fint skatkammer af (danske!) refleksioner over livet som hjemmeskoler og meget andet. Det var Cecilies indlæg, der i sin tid bekræftede mig i, at hjemmeskoling ikke er en utopi, og det var hele familien Felumb Conrad der rullede ind på vores gårdsplads i sommer, og over tre dage fortalte os om livet som hjemmeskolerfamilie (og hjalp os med nogle praktiske overvejelser). Nu skriver Cecilie på en ny platform, hvor hun deler indlæg fra et liv i konstant udvikling (- og materiel afvikling.) Der er stof til eftertanke fra en familie, som lever et autentisk og anderledes liv. Det helt store tema i familien lige nu er slow living og minimalisme.

 

❤️ Andre gode blogs: Frihed Flow & Fokus er en åben, nær og tilgængelig blog om Rebecca, hendes mand og deres snart tre sønner og det liv, de lever, som pt. er meget samme sted som mit eget (hjemmeskoling, ro, eftertænksomhed) // Heartwords er en poetisk, filosofisk, sfærisk og anderledes blog, som jeg fandt ved et tilfælde, og som jeg læser, når jeg har tid til at dvæle ved ordene // Tre gode grunde er den jordnære, hverdagsbilledlige og velskrevne blog om et ret almindeligt, men alligevel særligt fint, familieliv i København.

Hvad ville I læse, hvis I havde mere tid?

Mit yndlings hverdagsrugbrød

For knap fem måneder siden delte jeg en rugbrødsopskrift, som jeg var ret begejstret over, og som jeg kan se, stadig bliver læst.
For nu at være helt ærlig handlede min begejstring nok ret meget om, at det var den første rugbrødsopskrift, som jeg havde bagt med succes. Men også at det var første gang, jeg havde min helt egen surdej, som rent faktisk virkede. Og ja, brødet smagte godt – men ikke lige så godt som det vi bager nu…

Jeg har egentlig ville dele den her opskrift et stykke tid, men dagene flyver af sted, og der er så meget andet at skrive om, og pludselig er der gået nogle måneder. Det er det lækreste hjemmebagte rugbrød, jeg har smagt, og så bliver jeg nødt til at skynde mig at skrive, at jeg har nogle ret barnlige smagsløg: Jeg kan godt lide ting, som ikke er meget sure, og jeg kan godt lide rugbrød som ikke er meget kraftigt i smagen eller alt for kernerigt (det med kernerne er mest af hensyn til fordøjelsen). Så jeg ledte efter et simpelt rugbrød uden en helt masse kerner og samtidig med surdej, og fandt det her, som vi har tilpasset lidt og nu – helt fast – bager tre styks af hver tredje dag, hvilket får mig til at føle mig vildt homesteader-agtig.
Rutinen er, at vi spiser cirka ét rugbrød om dagen, og så sætter vi de nye over om morgenen, den dag hvor vi løber tør for rugbrød.

Bemærk venligst at det her rugbrød kun skal hæve 2-3 timer (!), og mens jeg ikke ved, om det gør det til et mindre rigtigt eller mindre fornemt rugbrød, så passer det mig vildt godt, at det er så nemt.
Det skal bare hæve i formen (vi lader det ikke hæve mere end to timer som regel) og så bages i en lille time + hvile i ovnen.

Lyst rugbrød (1 stk.)
(- vi bager konsekvent tre. Det kan bedst betale sig, synes jeg. De kan jo fryses.)
4 dl. vand
10 g, gær
4 spsk. surdej
175 g hvedemel (eller ølands, eller grovmel, eller…)
375 g rugmel
10 g salt
5 g maltmel (giver smag, men ikke så meget farve i denne mængde)

* Udrør gær og surdej med lunkent vand.
* Tilsæt de øvrige ingredienser og rør grundigt – det gøres nemmest på røremaskine.
* Kom dejen op i en smurt brødform (hvis ikke din form er teflonbelagt – så behøver du nemlig ikke smøre den).
* Lad dejen hæve 2-3timer.

Bages i 50 min. ved 180 grader, og står derefter i den slukkede ovn i en halv times tid.

Jeg bager brødene i 2,4 liters forme (kvadratiske), men det fungerer lige så fint i større forme. Det er en smagssag.

Og, hey, verdens mindst tillokkende foto taget med min uendeligt gamle iPhone under en kølig køkkenbordslampe..:

Boganbefaling: Glasslottet

En læser skrev til mig, at hendes sommerlæsning har været Karitas-bøgerne, som jeg anbefalede herinde sidste efterår. Og så spurgte hun, om  der er andre bøger, jeg synes, hun skal læse.

Og selvfølgelig er der det. Der er den her. Og de her, som jeg ikke decideret har anmeldt, men som jeg har læst med glæde. Og der er et væld af bøger, et hav af dokumentarfilm, en lang liste over artikler og blogs som gør mig klogere, og mens jeg summer over, om jeg med fordel kan samle mine anbefalinger i et enkelt dokument, så man altid nemt kan finde dem ét sted, kommer her den varmeste anbefaling af en tankevækkende, chokerende og livserfaren erindringsroman, som jeg læste tidligere på sommeren.

Glasslottet” af Jeanette Walls er en vanvittig, velskrevet og livsklog fortælling om forfatterens barndom i en dybt ukonventionel og på mange måder hjerteskærende familie. Jeanette Walls, som nu er en succesfuld journalist bosat i New York, fik impulsen til at skrive sine erindringer, da hun en aften på vej til en fest på det velhavende Upper East-side på Manhatten så sin hjemløse mor gå og rode i skraldespande. Indtil da havde hun hemmeligholdt den rystende sandhed om sin baggrund.

Jeannette Walls og hendes tre søskende voksede op med deres forældre, hvis idealisme og ukuelige vilje til at leve et utilpasset liv var deres forbandelse såvel som deres redning. Familien levede som nomader, og flyttede mellem endeløse ørkenbyer i USA og camperede i bjergene.

Faderen var en karismatisk og genial mand, som, når han ikke var på druk, erobrede sine børns fantasi og viste dem at leve uden frygt, mens de sov under den åbne himmel, hvor han fortalte dem om stjernekonstellationer og avanceret matematik. Moderen malede og skrev, og magtede ikke det ansvar, der er forbundet med en familie. Hun bukkede sammen under de mest elementære de praktiske opgaver og i sidste ende stod børnene med ansvaret for deres egen overlevelse.

Det ekstraordinære ved Jeannette Walls erindringsbog er ikke blot, at hun og hendes søskende havde vilje og mod til at komme videre, men også at hun konsekvent beskriver sine forældre med kærlighed og forståelse trods de mange svigt. Glasslottet er en fortælling om frihedstrang og triumf mod al forventning, men også et vidnesbyrd om revnerne i vores samfund og behovet for at sprænge rammerne og bryde fri.

Jeg købte bogen i sådan et 3 for 149,- tilbud, men den kan også lånes på biblio eller købes enkelte steder online (den lader til at være udsolgt fra forlaget).

Uh, jeg har så meget lyst til at lave en masse anbefalinger. Vil I læse dem?
Og hvilke bøger vil I anbefale lige nu?

 

Jeg tager en pause

OBS: Jeg anbefalede tidligere, at I signede op til en måneds abonnement på Gaia.com for at se filmen “I AM”. Den er imidlertid blevet utilgængelig for seere i Nordeuropa. Hvis I nåede at lave et abonnement derinde, vil jeg til gengæld anbefale en anden helt vidunderlig dokumentar derinde: Den hedder “With One Voice“, og er en anden af vores absolutte klassikere herhjemme.

Jeg håber ikke, at mange har signet op alene for at måtte erkende, at “I AM” altså ikke findes på Gaia.com alligevel. Det er dog en trøst, at det drejer sig om mindre end ti kroner, og at jeg trods alt synes, der er en del gode film på sitet (men også en del, som ikke er vildt fantastiske).

Men: Undskyld. Jeg havde simpelthen ikke opdaget, at filmen er pillet af deres sendeflade.

UPDATE: “I AM” kan lejes på iTunes – bl.a. via Appletv.

Oprindeligt indlæg:
Jeg har besluttet at være lidt stille. Trække stikket, som det hedder. Måske blot i 24 timer, måske mere. Der er opstået et akut behov for at være tilstede her – i min krop, med min familie – og ikke ude i verden med alle mine antenner, hvor der hele tiden er nyt at forholde sig til.

Der er beskeder, kommentarer, opkald, e-mails, kameraer. Og det er alt sammen godt, jeg er taknemmelig over muligheden for at nå ud med mine budskaber, men det er også meget for sådan én som mig.

Mens jeg er væk, har jeg en opfordring til jer: Der er en film, som jeg håber, I vil se. Kristian og jeg må have set den ti gange, sammen og med gæster, igennem de sidste tre-fire år, og den er altid tankevækkende, inspirerende og spot on.

Den hedder “I AM”, og er instrueret af Tom Shadyac, som var en meget succesfuld Hollywood filminstruktør, indtil han fik en alvorlig hjernerystelse, og blev tvunget til at bygge sit liv op på ny. Han besluttede at rejse rundt med et filmhold og tale med en række oplyste mennesker, som alle præsenterer pointer, der har potentiale til at ændre vores indstilling og muligheder i livet.

I AM kan lejes på iTunes, blandt andet med Appletv.
Og hvis I nu synes, at ham Tom Shadyac er en spændende karakter, så ligger denne video på youtube. Den er også god.

Ha’ det dejligt til vi ses igen og tak for jeres kæmpe opbakning og alle de mange beskeder, I sender. Hver og én varmer mig.

 

Hvis man kender dem, der laver maden

Jeg har gået og tænkt: “Åh, jeg gad godt lige skrive et let indlæg her på bloggen. Sådan ét om, hvilken tandpasta vi bruger, eller noget om småbekymringer i forhold til at have børn eller om vores nye bil (som slet ikke er ny, men meget nyere end den, vi har vinket farvel til). Men jeg kan ikke. Jeg kan ikke komme på noget som er både “let” og spændende nok til, at jeg gider skrive om det.
Jeg tror, nåleøjet bliver løbende mindre. Der er stadig færre ting, som interesserer mig. Ikke at jeg ikke tager stilling til tandpasta eller biler, jeg bruger bare mindst muligt tid på det, og jeg synes ikke, det er skide interessant. Til gengæld har jeg set en dokumentarfilm, som jeg vil fortælle jer om i dag.

Konklusionen på min anbefaling af filmen “Sustainable” er, at Kristian startede dagen i dag med at så en gammel hvedesort ude på marken. Han tog sine gummistøvler på, og vadede ud gennem det fugtige græs, mens vi andre e´knap var færdige med morgenmaden. Den hvede, han skulle så, er sådan én, som kan noget andet og mere end de almindelige, moderne hvedetyper, som ikke rigtigt hverken smager af noget, eller indeholder næring.

Og hvorfor så denne iver? Jo, fordi vi i aftes så dokumentaren “Sustainable“, og den gjorde indtryk. I kan finde den på Netflix eller leje den for 5 dollars på hjemmesiden. Det er en motiverende film, fordi den er optimistisk. Den viser, at vores usunde og dybt irrationelle madkultur kan vendes.
“Sustainable” fortæller historien om landmanden Marty Travis i Illinois, som i 1999 overtager sin bedstemors gård, der efter at have været drevet konventionelt i en årrække, er meget slidt. Han vender udviklingen, tager sig kærligt af jorden, og begynder at se resultater. Så får han kontakt til en række indflydelsesrige kokke i Chicago, som alle sammen vil købe hans afgrøde lige fra ramsløgene på skovbunden til hveden på marken. Marty bliver opmærksom på, at mange små landbrug som hans eget lider, og Hhan tænker “vi må kunne gøre noget,” og stifter en forening. Sammen begynder alle de små gårde at sælge en masse god mad både direkte til forbrugerne og til kokke på fine restauranter i storbyen. I filmen møder man eksperter indenfor bæredygtighed, melsorter og markedsføring, og man møder landbrugets ukuelige helte, og man forstår, at mad handler om så meget mere end at blive mæt.

Og det taler til noget, som fylder meget hos Kristian og jeg, nemlig de små, lokale samfund og vores egenproduktion. Hvor meget kan vi selv fremstille og forhandle? Hvordan skaber vi kontakt mellem producent og forbruger? Vil vi her på Ærø kunne male vores eget mel, starte et mejeri mætte os selv med kød og grønt? Det er historien, der gentager sig selv. Vi spoler tilbage. Væk fra den eksisterende model med monokultur, gift og forvrænget markedsføring.
Kristian siger: “Det handler om den personlige kontakt til dem, der spiser ens mad. Når man taler sammen, opstår der respekt, og vi kommer til at værdsætte hinandens arbejde, og den slags udveksling giver et overskud af energi. Hver gang vi interagerer bliver én plus én til tre, og alle de positive relationer skruer op for værdien af vores arbejde. Pludselig er landmanden ikke længere stigmatiseret eller presset, og pludselig kan det betale sig at lave og købe god mad.”

(Men skal man bo på en ø eller langt ude på landet for at spise lokalt, spørger I måske? Nej (!), og det er “Sustainable” et godt billede på: landmændene i filmen bor udenfor Chicago, og de fleste af deres forbrugere bor i byen. Det lokale kan altså blive en del af alles liv, urbant såvel som i udkanten.)

I aftes var vi så inspirerede efter at have set filmen (som blandt andet fortæller om et fedt bageri i Chicago), at vi gik ud klokken 23:30, og lavede en bolledej af surdej, som hævede natten over, og så spiste vi de her overdrevet lækre boller til morgenmad (OG rugbrødet, som vi satte over i går morges, og bagte i forlængelse af aftensmaden i går, da ovnen alligevel var varm).

Hvad tænker I om mad? Tænker I på mad? Hvor har I lyst til at købe jeres fødevarer fra, og hvor meget betyder det for jer? (Og får I mon også en lille smule lyst til at gå og rode i jorden, når I ser den film?)

Om at sørge

Bare det at læse Informations fremragende interview med forfatter Naja Marie Aidt om hendes søns død i anledning af den bog, hun har skrevet ud fra sorgen/med sorgen/om sorgen, får mig til at mærke mørket, det afgrundsdybe og uforståelige, i mit bryst. Og jeg glæder mig til at læse hendes bog, “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage“, også selvom jeg hellere ville kunne tro på, at verden ikke også er det. At den kun er hverdag og brok over småting og glæde for det meste. Men, jeg ved godt, at sådan er det ikke, at mørket lurer i krogene, og for nogle fylder sorgen mere end noget andet, for nogle er mørket så stort, at de ikke kan komme ud af det. Naja Marie Aidt fortæller så smukt om det mørke, hun var i i interviewet, som jeg læste i ét stræk, mens børnene legede, og jeg stod i køkkenet, og gemte mig. De seneste dag har Maria Gerhardts “Transfervindue” også fyldt i mine tanker, ja, og i endnu højere grad hendes liv og hendes død, og nu bliver det med visheden om, at hun ikke er her blandt os længere, at jeg vil læse hendes sidste værk; hendes generøse gave til alle os raske, som er her på jorden endnu.

Sorg. Sorgen er så svært og stort og tabubelagt et emne i vores verden, og døden er den ultimative udløser af sorg. Selvom jeg ikke frygter døden, så vil jeg alligevel hellere end noget andet gå fri for den smerte, som de to bøger beskriver (om det at miste sin elskede og om det at skulle fra dem, man elsker), og dog vil jeg hellere have elsket og miste end aldrig have elsket overhovedet. Det er jeg sikker på, selvom jeg tror, man indimellem kan ønske, at man aldrig havde følt så stor kærlighed, når man mister muligheden for at elske fortsat.

Selv har jeg endnu kun frygtet den sorg, men ikke været i den; da min bror var syg, frygtede jeg den altid, og nu ligger det latent i livet som hustru, mor, søster. Men jeg har ikke mærket den sorg, hun beskriver, jeg har ikke skreget som et urmenneske i afmagt, eller set min elskede glide bort, og jeg kan mærke, at det giver mig noget at stifte bekendtskab med den smerte. Den er her jo, og det er de sørgende også i høj grad. Min gode veninde skrev til mig i aftes, at hun fornemmer en bevægelse i sig selv hen imod at arbejde hospice, og det håber jeg, hun vil. De døende og deres pårørende har brug for opmærksomhed, omfavnelser, tid. Jeg tror, det arbejde giver så god mening.

Som en kommentar på mit blogindlæg om døden inde på min private facebook citerede en ven dette fra Ringenes Herre, som giver mig gåsehud igen og igen. (Tolkien er den forfatter, hvis univers jeg vender tilbage til uden afvigelse. År efter år.)

GANDALF: End? No, the journey doesn’t end here. Death is just another path, one that we all must take. The grey rain-curtain of this world rolls back, and all turns to silver glass, and then you see it.

PIPPIN: What? Gandalf? See what?

GANDALF: White shores, and beyond, a far green country under a swift sunrise.

PIPPIN: Well, that isn’t so bad.

GANDALF: No. No, it isn’t.”

Hvad er jeres erfaring med sorg? Kender I den, den dybe sorg som de to kvinder skriver om? Hvordan forholder vi os bedst til de sørgende – dem, som har mistet, og dem, der snart skal her fra? Og hvordan lever man bedst livet med den viden, at man måske en dag vil miste én, man elsker højt eller være nødt til at tage afsked før tid?