Karitasbøgerne – en anbefaling

I dag tager jeg hul på en lille liste over bøger, som jeg holder særligt af, og derfor vil anbefale her på bloggen. På den liste er bøgerne om Karitas de seneste, jeg har læst. Og måske de bedste, nogensinde

De to bøger “uden titel” og “kaos på lærrer” fortæller historien om islandske Karitas, begyndende med hendes barndom i starten af 1900-tallet og næsten et helt århundrede frem. Det er en stærk fortælling om en inspirerende kvindes skæbne og om de mennesker, der omgiver hende. Den islandske forfatterinde, Kristín Marja Baldursdóttir, f. 1949., giver os med fortællingen om Karitas et gribende billede af kvindeliv i Island i det forrige århundrede. Hun beretter om forskellen på mænd og kvinder, om  mændenes selvstændighed, om hårdt fysisk arbejde, længsel og moderskabets altopslugende natur. Det er en historie om splittelse og besættelse, om begær og passion, og først og fremmest er det historien om Karitas’ kamp for at stå på egne ben og dedikere sig sin kunst i de små tidslommer, som moderskabet efterlader hende.

Selvom mit liv på mange åbenlyse måder er forskelligt fra Karitas’, genkender jeg kampen for at udtrykke sig samtidig med at moderskabet ufravigeligt gør krav på al hendes opmærksomhed. Jeg mærker et rungende ekko, når jeg læser om hendes kærlighed til børnene og den parallelle længsel efter at arbejde alle døgnets timer, når inspirationen rammer.

Da jeg havde læst de to bøger, sad jeg tilbage med følelsen af at have været vidne til et brændende, sparkende, råbende, smukt og hudløst liv, og jeg følte en taknemmelighed overfor de præcise og levende beskrivelser af det hele. Kristín Marja Baldursdóttir skaber med sine ord de mest indtrængende billeder af alt fra islands rå natur til Paris’ overfyldte gader, og bøgerne indeholder et imponerende persongalleri og et spind af sideshistorier, som jeg er fuld af beundring over.

Hvilken er den bedste bog, du har læst i år? Og hvad skal du læse i efterårsferien (hvis du altså allerede har læst Karitas 😉 )

 

Fremragende Fredag – Burgere!

Jeg har hele tiden tænkt, at jeg vil bruge min blog som et sted, hvor jeg anbefaler nogle af de ting, jeg holder af: De mest inspirerende bøger; de bedste film og serier samt min yndlingsmusik. Jeg kalder det “Fremragende Fredag”, og jeg har lyst til at starte med fem bøger, lige så mange film og en bunke musik. Fordi der er så meget godt derude. Så mange ting, som er værd at bruge tid på (og meget meget mere, som ikke er det..) – MEN jeg starter med at anbefale en burgerbar (og ja, det kommer også bag på mig), fordi jeg faldt over én i går, som var så god, at jeg tænkte: Den skal alle høre om. Også øboerne, der indimellem kommer til byen; Københavnerne, som trænger til en Jyllandstur og alle jyderne i tilfælde af at de ikke har fundet den endnu.

Stedet hedder The Burger Shack, og selvom det først åbnede i februar i år, har de allerede vundet fem burger-førstepriser i blandt andet Berlingske og Børsen, og de har vist vildt travlt derinde både dag og nat.

The Burger Shack meldte sig sådan lidt henkastet på min søsters og min radar, da vi kom trillende med sovende Juno ned ad Frederiksgade. Vi kiggede på menuen, og min søster sagde: “kyllingen er vist nok vildt lækker,” og så, da jeg stod ved baren, og skulle bestille en omgang fried chicken til deling, tænkte jeg “what the heck,” og så købte jeg også en cheeseburgermenu med pomfritter og vand, og det blev 140 kroner. For det hele.

Vi satte os udenfor, Juno lå i barnevognen og sov, men den søde pige, som serverede for os, understregede, at vi gerne måtte tage barnevognen med helt ind i det lille, hyggelige shack. Man kan altid mærke på personalet et sted, når ledelsen er god, og nu ved jeg jo ikke med sikkerhed, om den smilende blondine på omtrent 18 år, som betjente os, rent faktisk ejer The Burger Schack, men min formodning er, at hun er ansat, og at hendes chef er rar. Alle de ansatte var nemlig smilende og imødekommende.

Inde i restauranten er der en stemning af noget familiært, som om alle kender hinanden, eller er til den samme familiefest. Snakken summede, der var varmt og trygt, og det mindede mig om et sted i Brooklyn, hvor jeg plejede at komme. “Gravys,” hed det, og min veninde, Katie, og jeg plejede at hænge ud der sommeren lang, da vi boede nede af vejen. Gravys var et ret traditionelt amerikansk sted, og de havde en veranda, hvor vi alle sammen mødtes i de varme måneder med stråhatte på skrå og sugerør i kølige drikke. The Burger Shack har også en terrasse ud mod gaden, og selvom der ikke var varmt i går, var følelsen lidt den samme.

Maden var helt perfekt (og kom efter fem minutter): Pomfritterne var strøet med krydderurter, salt og parmesan. Kyllingen var paneret, sprød og saftig, krydret og letspist (jeg sagde: ”hvad har de paneret det i?”, min søster svarede: ”Det ved jeg ikke, men der er ikke noget forkert på den kylling, i hvert fald!”). Men det bedste var altså næsten burgeren; rosa bøf, en masse frisk salat, god ost, og en skøn, løbende dressing. Til pomfritterne og kyllingen fik vi stedets tre dips: deres egen bernaise-inspirerede mayo, en chili mayo og en grøn variant med urter.

Vi spiste os mere end mætte, og efterlod en del pomfritter (min søster sagde: “De er ikke en gang bløde, dem vi går fra!”)

Og nu ved I, hvor I kan finde os i dag klokken 12, med andre ord.

P.S. Kødet på The Burger Shack er af lokale, fritgående kødkvæg og alle grøntsager er øko. Yes!