Denne stille dag i venners lag

I går gik himmel og hav i ét. Jeg så ud af vinduet, og kunne knap skelne de to fra hinanden. Havet var blågråt med hvide krusninger, fuglene fløj over markerne på den lyse baggrund. Juno og jeg åbnede døren, og så på deres store vinger, som bevægede sig så hurtigt og tilsynelandende uden anstrengelse. Som ballet. Nogle gange må man stå stille og se på dem, mens de flyver omkring imellem hinanden deroppe.

Vinduerne var dækket af regndråber. Som et spejl over en håndvask, dråber over alt. Hele verden var sløret gennem glasset, så jeg bagte boller og banankage (og opskrifterne er i bunden af indlægget her), og vi lavede kaffe, og egentlig var det sådan en dag, hvor alle helst vil være indendøre, men øboer trodser den slags uden at løfte et øjenbryn, og klokken halv fire var entreen fuld af naboer og venner, som vi havde inviteret på eftermiddagskaffe.

Vores omgangskreds på Ærø er en mangfoldig flok. De er en smuk, mangefacetteret samling mennesker. De er 6. generations øboer og tilflyttere. Håndværkere, landmænd, ufaglærte og professorer. Unge og gamle. I store biler, bybus, knallert og på hesteryg.

Hvis vi havde boet i en by, kunne vi nok være blevet en del af noget kreativt miljø-agtigt netværk. Vi kunne være en del af noget midt-trediverne-noget; en sammenhæng hvor vi talte nogenlunde ens, havde jævnaldrende børn, kunne spejle os i hinanden uden at grave for dybt. Der er noget trygt i det, vi kender.

Herovre er forskelligheden slående, og alligevel føler vi et stort slægtskab med mange. Nogle kommer fra et halvt liv i den store verden, andre har aldrig overvejet at sætte sig i en flyvemaskine. Nogle går hånd i hånd med naturen, andre betragter den på afstand. Det er godt. Det er godt, at vi ikke er ens. Vi har mange af de dybeste værdier til fælles. Vi har valgt meget af det samme trods vores forskelligheder. Jeg lærer af vores nye venners nærvær og oprigtighed. Lærer om beskedenhed og ærlighed, om at kalde ting ved deres rette navn. Jeg lærer om at spise varm mad midt på dagen og møde op til tiden, når man besøger hinanden. Jeg lærer, at man ikke behøver “brænde igennem” eller have en elevatortale klar for at gøre indtryk. Nogle af dem, der efterlader det største aftryk på mig, siger ikke så meget, men de vejrer deres ord, før de åbner munden.

I går var vores tre ældste børn hjemme hos gode venner, mens vi havde besøg, og forkølede Juno sad på arm hos os alle sammen på skift. Vi snakkede, mens regnen faldt, og vi spiste boller med smør og ost og pølse og kage, og jeg kan ikke huske, hvad vi talte om, jo, alt muligt. Som man jo gør, når man er sammen.

Processed with VSCO with j6 preset

Bolleopskrift, cirka 30 boller (kan nemt halveres – eller fryses)

en pakke økogær
en liter vand
en lille spiseskefuld salt
to-tre håndfulde revet squash
to-tre håndfulde revede gulerødder
to-tre deciliter havregryn
to-tre deciliter grovmel
Og så op med hvedemel eller sigtet speltmel indtil dejen er luftig og klæg, men ikke decideret våd

Jeg hælder det hele sammen i min røremaskine, og lader den køre i ti minutter, og jeg bager dem uden mål eller vægt, så det hele er lidt la-la. Hvis vi har “for gamle” mælkeprodukter i køleskabet, smider jeg gerne dem i (creme fraiche, fløde, kærnemælk eller græsk yogurt), og man kan snildt rive pære eller æble i og undlade squash eller gulerødder. Jeg ville fylde solsikkekerner eller nødder i, hvis mine unger var med på den idé..

Dejen hæver en times tid, og formes så til boller med to skeer (eller i hænderne med lidt ekstra mel). Efterhæver 20-60 minutter, og bages ved 210 grader i cirka et kvarter (eller til gyldne). Jeg pensler med æg eller mælk, hvis jeg husker det.

Banankagen, som altid er god, fandt jeg i sin tid opskriften på HER
Jeg halverer altid sukkermængden (til 1 dl.), tilsætter eventuelt en ekstra banan, og bager kagen i en rugbrødsform. Hvis jeg laver dobbeltportion, kommer den i en rund (23 cm) form.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg får lyst til at bage banankage med det samme og invitere hyggelige mennesker forbi, som kan nyde den sammen med mig. Mums.

    • SVAR

      > Gør det! jeg deler den gerne med dig!

  • SVAR

    Hej Maj My.
    Spændende læsning om forskellige hverdage , kender mange af de personer du skriver om bl.a posten som jeg tit har med i bussen.
    Rigtigt sjovt at læse om hvordan hans liv har formet sig.
    Spændende med næste indslag.
    Mvh Hans-Jørgen.

    • SVAR

      Hej Hans-Jørgen,
      dejligt at du læser med, og sjovt at du kender Marcel fra busturene. Vi er heldige at have ham her på Ærø 🙂