Der er så meget smukt (hvor synes I, der er særligt smukt?)

Jeg tror, en del af hvorfor jeg kan sumpe så fuldkommen opslugt rundt i vægmaling og kunst og træsorter og alt muligt andet med æstetik, håndværk og bare sanserne generelt er, at det er en måde at tilfredsstille min kreativitet, som ikke har at gøre med arbejde eller med relationer eller med kontakt til andre mennesker. Det er noget, jeg kan dyrke helt alene – og jeg elsker at ligge ved siden af børnene, mens de falder i søvn, og tænke på farver og former, tapeter og tegninger. Virkelig elsker.

Og her er så smukt i Sverige: Sneen glimter som millioner af ædelstene, og solen maler det hele gyldent, mens træerne er så høje, ejendommelige, så meget større end mig. Stilheden, smukkest af alt er stilheden. Jeg elsker farverne: De røde træhuse med grønne døre og hvide vinduer; de gule træhuse, de afskallede træhuse, de mørke fyrretræer, de lyse birketræer. Jeg elsker vasketøjet, som hænger frossent fra en snor og sneen på en veranda forladt for vinteren. Jeg elsker søen, hvor vi badede i sommer, som nu er forvandlet til en kolossal, hvid planet, og sivene der står ukuelige i den dybe sne.
Jeg har lyst til at råbe: “STOP!” for hver 500 meter vi bevæger os gennem de umuligt små landsbyer eller ad skovstierne. Jeg har lyst til at stå stille foran alt det smukke, mine øjne ser. Farverne trænger helt ind, det er så inspirerende.

Jeg går på loppis, og køber hjemmelavet kunst og plakatkunst og gammel ubetydelig kunst, som taler til mig, og drømmer om at male smukke rammer til det derhjemme, og drømmer om hvor det skal hænge i vores hus påÆrø. Jeg ser på farver timevis hver aften. Blå, rød, grøn og gul.

Her er noget af det, jeg har set og fundet og taget til mig de seneste uger.

Den lille landsby en halv times kørsel fra ødegården. Jeg synes, alt er så rørende fint dér:

Søen, hvor vi bader om sommeren:

På vej hjem til ødegården:

Åh, de farver – begge fra ødegården:

Fra genbrugsen i den nærmeste (lille) by – en times kørsel her fra.


Jeg synes, at mange steder er ubegribeligt smukke. Norges fjorde, fjeldene på Færøerne – begge dele får mig til at græde. Jeg holder af huse, andre menneskers hjem – de gamle, de afskallede, men også dem fra tresserne med store åbne vinduespartier og lige linjer. Jeg synes, der er smukt på min lange, bugtede mark på Ærø med kig over øhavet; de store vidder, den rene, klare luft. Jeg synes, farver og malerier og små skåle og glas og famle vinduer, store vinduer, egetræ, birkestammer, nedfaldne blade, den første rose i haven er noget af det fineste, jeg ved. Jeg synes, så mange steder, mennesker og stemninger er smukke.

Hvor synes I, der er særligt smukt?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

20 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg har en helt klar etter…
    Skyer og himler i alle afskygninger. Bløde, røde, vattede,violette, dramatiske, sommerlige.
    Jeg har kaldt børn sammen for at se på fantastiske himler, fotograferet, ligget ned og kigget op, eller gået en tur for at få det bedste kig.
    Dine fotos fra det svenske er også fine. Forstår godt, at du må fotografere lige de steder.
    Jeg har såmænd gemt et af dem, fordi jeg vil,prøve at male det‍

    • SVAR

      Åh ja, himlen. Hvordan er det en etter?

      • SVAR

        >det er en etter på den måde, at den altid er der, så uanset hvor jeg befinder mig, kan jeg altid løfte blikket og betragte og nyde. Og jeg har efter mit første svar bemærket, at det sker mange gange dagligt her i det lille rækkehus:)
        Og derudover er den første erantis for mig altid så stor en glæde. Med tårer i øjnene bliver den plukket og bragt ind til børnene. ” foråret er på vej”.
        Foran mig står lige nu mirabellegrene i vasen. De er så smukke, de hvide blomster.
        bølgende kornmarker i juni.
        Mudrede gummistøvler, Eller ben i termodragten, har jeg ofte foreviget, da det giver mig den skønneste lykkefølelse.
        Jeg er nok , helt naturligt, bare i et med årstidens cyklus, og der findes så meget smukt.

  • SVAR

    Verden er smuk! Jeg tror ikke jeg kan vælge et enkelt sted, der er mere smukt end alle andre…

    Jeg elsker Rømø og Ærø for deres lys, Varnæs vig for dens tæmmede vildskab, Gråsten skov for dens eventyr stemning and the list goes on…

    Jeg forsøger at tage det hele ind og nyde skønheden, selv når den er brutal…

    • SVAR

      Jeg er særligt tiltalt af brutal skønhed i perioder. Hvis jeg skrev bøger, ville jeg placere med nær en rå kyst eller på toppen af et vindomblæst bjerg. At tage skønheden ind og nyde det hele, som du skriver, er måske selve meningen med livet.

  • SVAR

    Man kan vel næsten finde det smukke i alt? Det kan jeg i hvert fald. Jeg bliver dog særlig rørt af steder, der har en forladthed over sig, ligesom at historiske steder rører mig dybt. Et sted som frilandsmuseet med alle de gamle bygninger – at gå rundt og fornemme dem, helst helt alene. Det bliver jeg aldrig træt af! At se de gamle patinerede materialer, forestille mig det liv der er blevet levet, de følelser der er blevet følt, dagligdagens gang, ting der er blevet brugt til de er brugt helt op, og så lappet/repareret og brugt lidt mere, og så genbrugt som noget nyt. Pålidelige, nødvendige materialer.

    Kontraster kan også være noget så smukke, særligt kontrasten mellem kultur og natur, som jo også på mange måder er et tema for de smukke billeder du deler her. Sneen der dækker de menneskeskabte konstruktioner, naturen der trænger sig på, forfaldet i træværket, naturens gang. Liv, død. Og kunst selvfølgelig. Kunsten kan om noget fremhæve og sætte billeder på de store spørgsmål i livet. Alt det der ligger mellem linjerne, men som jo er det der får det hele til at hænge sammen, det som i grunden er det vigtigste. Det som trænger sig på, når vi er stille. De dybe sandheder om at alt har en ende, om hvor vigtigt det er at turde mærke efter. Den på samme tid banale og mirakuløse kendsgerning at vi er til. Hvor smukt livet er.

    Og skoven! Den dybe, høje skov med duften af muld, lyset der glimtvis blænder øjet gennem trætoppene. Stilheden, roen, visdommen, urkraften. Jeg kunne blive ved. Så meget smukt her i verden!

    Sikke nogle fantastiske loppisfund, du har gjort dig. Bliver især rørt af billedet af kvinden, der stirrer ind i kakkelovnen. Vil gerne skrive en masse om hvorfor, men har mere lyst til at lade være og lade det tale for sig selv i sin stilhed. Stilheden er vel egentlig noget af det smukkeste jeg ved, tænker jeg netop.

    Tak for at sætte tanker i gang <3

    • SVAR

      “Pålidelige, nødvendige materialer.” Hvor er det smukke, vigtige ord. Mange tak for dine vise refleksioner.

  • SVAR

    Det er SÅ genkendeligt for mig, det du beskriver. Alt vækker faktisk genklang.

    Det er en af grundene til, jeg elsker at arbejde med garn. Hækle, strikke, væve. Jeg elsker, elsker farver, men jeg er ret dårlig til at male. Føler mig ikke hjemme i maling. Men med garn er det noget helt andet.

    Du spørger, hvad vi synes er smukt… Noget af det smukkeste for mig er den skønhed, man kan finde på steder, man ikke forventer det. Som f.eks. grøntsagsskrald i en metalkøkkenvask. Da jeg var i 20´erne arbejdede jeg som fotograf, og noget af det, jeg var mest passioneret omkring, var at fange den oversete skønhed i hverdagen. Engang skulle jeg dokumentere nogle håndværksmæssige fejl i en lejlighed, og det endte med at blive nogle af de fineste (mest æstetiske) billeder, jeg har taget.

    Og jeg er enig med Lisbeth i, at dine billeder er virkelig fine! Det er tydeligt, at farven rød er kommet mere ind i dit blå billedunivers – det er så fint 🙂

    • SVAR

      Ej, jeg elsker den historie om dine fotografier af håndværksfejl. Åh hvor er det godt. Jeg er selvfølgelig helt enig i det hele – og tak, mine billeder er jo bare taget i al hast, men der sad fire unger i en bil bagved og kaldte på mig 😉

      • SVAR

        > Dine billeder har karakter. Og ligesom karakterfulde mennesker, er det ikke et finpudset, ego-velovervejet look, der brænder sig ind i vores sjæl, tænker jeg. Bare bliv ved med at tage hverdagsbilleder i hast – eller hvad du end gør 🙂 De har et meget personligt, smukt, levende, unikt, integritetsfyldt, ærligt og poetisk billedsprog.

  • SVAR

    jeg bemærker mest den skønhed jeg omgiver mig med. Marken overfor, skoven jeg går ture i. solen der giver et specielt lysfald, en smuk solnedgang e.l. Og mine børn – bruger en del tid på at kigge på mine børn -Luccas lange smukke hår, Noahs fald i håret, Janniks fine krøller, Nadines smukke brune øjne m.m. Alle deres smukke angsigtstræk 🙂
    Jeg kan bruge en del tid på at sidde og betragte en af mine børn og beundre forskelligt hos dem – måske lidt underligt – men ja så er jeg underlig 😉

    • SVAR

      Slet ikke underligt – mon ikke de fleste forældre kan genkende sig selv i din beskrivelse 😉 ❤

  • SVAR

    Kære Maj My

    Et praktisk spørgsmål, meget off-topic;-)

    Vi elsker Sverige og skovens dybe, stille ro. Vi plejer at leje en ødegård en uge hvert forår. Men påtænker i stedet at tilbringe flere uger deroppe til sommer i år. Vores eneste bekymring er myggeplagen. Vi kan dog ikke rigtig finde et entydigt svar på, hvor slemt det er – nok fordi, der ikke findes et;-) Men det slog mig lige, da jeg læste om jeres sommer-sø-badning, at jeg kunne prøve at spørge til jeres erfaringer med Sverige, højsommer og myg?

    På forhånd tusind tak:-)

    • SVAR

      Hej Jannie. Jeg tillader mig lige at kommetere på dit spørgsmål om myg. Jeg har tilbragt mange somre i Sverige ved søer – de seneste to år med vores to små børn. Min erfaring er at det er meget forskelligt fra år til år og fra sted til sted. Vi plejer, som noget af det første, at svinge forbi et svensk apotek eller lignende for at købe deres produkter. Vores ene barn er meget allergisk overfor myg, så han bliver smurt uanset hvad (og så har vi antihistamin med i tasken). Men vi andre tre venter med at smøre os helt ind før vi ved om det er et godt eller dårligt myggested.. 🙂

      • SVAR

        Præcis det samme hos os. Her er knot/kvægmyg om sommeren, som betyder, at vi holder os indenfor en del af dagen, men hvis solen virkelig bager, kommer de ikke frem.
        P.S. Jeg er ikke vild med medicin/antihistaminer, hvis vi kan undgå det, og vi har fundet ud af, at selv vores mest allergiske barn har rigtig god hjælp af, at vi lægger noget (ret) varmt på stedet – som regel en ske varmet under hanen.

        • SVAR

          Tak for svar Maj My. Vi vil også helst undgå alle de skrappe midler, hvis vi kan. Vil prøve rådet med den varme ske:-)

      • SVAR

        Tak for dit svar, Kathrine:-) Ja, det er nok løsningen – at sikre sig og håbe på det bedste. Det skal i hvert fald prøves af, kan jeg mærke;-) En sommer i de svenske skove må være dejlig uanset hvad:-)

  • SVAR

    Lige nu syntes jeg min store mave hvor vores kommende datter ligger i, er det smukkeste i verden .

    • SVAR

      Nåh, hvor dejligt. Stort tillykke med din kommende datter

  • SVAR

    Vesterhavet 🙂