Det er så fedt at være på camp

Jeg sidder her i sengen på et værelse et stykke fra mit eget hjem, hvor jeg har sovet i nat. Kristian, jeg og vores tredjemand, Rune, har på skift været på camp med en gruppe unge, som er tilknyttet Huset Humaidan, siden i torsdags. Ahh! Tænk at sove til klokken 7:30 uden én eneste forstyrrelse –  men nu går det ikke længere, for vi har et program foran os, og det føles fedt at komme igang og være sammen. Om lidt vækker jeg de unge.
Det er godt, det her. Livsbekræftende og meningsfuldt. Den gruppe, vi har med, er startet i et årsforløb hos os, og denne er deres første ud af i alt seks camps indtil februar næste år, hvilket betyder, at de er glade og ubekymrede, fordi de ved, at vi ses igen. Udover de seks camps på Ærø, skal vi på en håndfuld endagsture ud i landet, og så kommer vi til at mødes de fleste onsdage hele året og hygge os nogle timer.

Campen startede i torsdags, da vi mødte alle de unge på havnen i Svendborg, og stod på færgen til Ærø. Det er som regel sådan, at når vi siger farvel til forældre og pædagoger i Svendborg, er det en gruppe ret nervøse unge, vi har med. Nogle er bange for sejlturen; andre har skullet overtales af deres forældre eller i sidste instans af Kristian eller jeg personligt til at tage med.
“Fællesskaber? Nej, det kan jeg ikke lide,” siger de, og ryster på hovedet.
Det kan være svært at sige ja til noget, der er godt, når man synes, rigtig meget i livet er noget skidt. Heldigvis tør en del alligevel tage med (de får altid at vide, at de må komme hjem igen, så snart de har lyst), og allerede rundt om bordet på færgeturen til Ærø begynder vi at snakke sammen. Skuldrene falder lidt, humøret stiger en anelse, og så kommer vi til Ærø (“Ej, det er som et hotel!” siger de så, helt overvældede), og de finder deres værelser, og skynder sig tilbage i køkkenet, hvor vi laver frokost.
Vi hører musik, snakker, planlægger aktiviteter, spiller spil, hænger ud.
Der er musikudstyr, bordtennis, parkour, fodbolde, tegnesager og brætspil. Et fuldt køleskab, udsigt til havet og tid.

Nogle gange laver vi musik, andre gange er det ikke lige gruppens interesse, og så laver vi noget andet. Men vi får altid snakket om en masse vigtige ting, lavet mad, grinet og trukket frisk luft helt ned i lungerne.

Vil I se videoen fra vores sidste camp? Dengang havde vi en gruppe dejlige unge med, som ikke havde lavet musik nogensinde før, og vi var af sted fra torsdag til søndag – ligesom nu. Det var første gang, vi mødtes, og enkelte af deltagerne står bag kameraet, men har alligevel bidraget til tekst, makeup og musik. Tænk hvor meget man kan nå på tre døgn, hvis man er tryg.

Nå, nu skal jeg ud og banke forsigtigt på nogle døre og ønske de unge en god morgen.

Hvilke oplevelser husker I særligt fra jeres ungdom? Mødte I voksne, som gjorde en forskel for jeres liv? Blev I set og hørt og taget alvorligt?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

8 Kommentarer

  • SVAR

    Hold nu op, jeg ville have haft godt af sådan en camp da jeg var teenager! Jeg var så usikker, så usikker, så usikker, jeg manglede i høj grad nogen der favnede mig.

    Det kunne være fedt hvis I også holdt nogen camps i sommerferien, hvor børn fra hele landet kunne deltage. Jeg har i hvert fald en datter som ville nyde godt af nogle dage med naturoplevelser, socialt samvær og nærværende voksne.

    • SVAR

      Sådan en camp ville også have gjort en verden til forskel for mig, og derfor føles det så godt at kunne give det til de unge nu.
      Vi har fået flere henvendelser fra forældre, som gerne vil sende deres børn på camp, og vi vil meget gerne, men pt. kan det ikke hænge sammen for os økonomisk, når ikke det går igennem en kommune. Så medmindre din datter har en sagsbehandler, kan vi desværre ikke tilbyde noget, som det ser ud lige nu.

  • SVAR

    Hvor er de seje – Det lyder så fedt og givende med de camps.

    Det jeg mindes som det fedeste ved at være ung -var de fantastiske venskaber jeg havde dengang.

    Og jeg mødte flere mennesker der gjorde en forskel i mit liv – mine elskede bedsteforældre som altid var der for mig og elskede mig betingelsesløst, min faster som åbnede mit hjem for mig når jeg havde brug for det og min klasselærer, der også blev min kontaktperson da jeg flyttede i egen lejlighed som 16 årig. Hun brugte tid og energi på mig. troede på mig. støttede og hjalp mig – og var der også når jeg ikke viste mig fra min bedste side. Og så var der en ung græker som fortalte mig at jeg var mere værd og skulle få mit liv tilbage på rette spor, få mig en uddannelse m.m. Jeg kendte ham kun en uge – alligevel ændrede han mit liv ved at se det gode i mig og tro på mig.

    Det er vildt hvor stor en forskel det kan gøre.

    • SVAR

      Fantastisk – både at din lærer var der for dig og at et andet menneske kan ændre ens kurs i livet på få dage. Mere end noget andet fortæller det os, at der altid er en vej, men den kan være svær at se, hvis man er alene.

  • SVAR

    Hvor er det fantastisk og hvor er I dog nogle gode mennesker! I er med til at gøre en kæmpe forskel for de børn! Tak 🙂

    • SVAR

      Det er så nemt og godt, fordi det føles helt rigtigt 🙂 Og tak for dine ord.

  • SVAR

    ‘Der sker ik’ en skid hvis man ik’ tør det’. Sikke nogle kloge ord, som sætter tankerne i gang.
    Og hvor er det inspirerende, det I gør.

    • SVAR

      Ja, er de ikke seje, de unge? Og tak. Vi nyder det.