Det magelige i livet (hvad laver jeg, når jeg har en stund for mig selv) // om at springe over hvor gærdet er lavest

Nu skal I med på lidt af en rundtur, der starter med en kommentar fra Line, som jeg misforstod.

Line skrev til ét af mine indlæg herinde i weekenden: “…en dag gad jeg godt læse dine overvejelser om ‘det magelige liv’, eller måske bare ‘det magelige i livet’”.
Jeg læste kommentaren, og tænkte: “Hun har jo fuldkommen ret: jeg lever meget mageligt”, og jeg skammede mig næsten over, hvor godt jeg har det. Faktisk tænkte jeg, at Line ville have mig til at forsvare, at jeg er så magelig, som jeg er.
Jeg havde alligevel brug for at få spørgsmålet uddybet, så jeg bad Line komme lidt flere ord på. Hun skrev: “Jeg tænker noget med, at vi alle sammen konstant skal navigere i små og store kampe, valg og konflikter, hvor der ofte er en nemmere, mere magelig, og måske kortsigtet vej, og en mere langsigtet, idealistisk, og måske mere krævende vej. Både i forhold til det helt lavpraktiske og hverdagsagtige, men også i forhold til de store beslutninger i livet. Måske er det for flyvsk. Men jeg har en forestilling om, at du lever et mindre mageligt, men meget meningsfyldt liv, og jeg kunne godt tænke mig at høre dine overvejelser i forhold til balancen, hvordan du navigerer, hvor du synes, det giver mening at springe over, hvor gærdet er lavest, og hvor du ikke vil gå på kompromis… Måske trænger jeg til lidt inspiration, jeg har kun en enkelt søn på et års tid, jeg er hjemme med ham, og når jeg engang i mellem har lidt tid for mig selv, er det virkelig sjældent, at jeg får lavet noget fornuftigt ….”

Og tænk sig, så var det jo nærmest det modsatte, Line mente: At mit liv er mindre mageligt end de flestes.
Er det ikke interessant?
Det kan jeg godt fundere lidt over.

Jeg tror, vi som mennesker er kommet langt fra vores natur ifht. at leve livet, så det bare giver mening – uden de helt store filosofiske overvejelser, sådan set. Før i tiden arbejdede man som en del af livet, fordi det var således, man fik brød på bordet. Man arbejdede hverken mere eller mindre, end det gav mening, og man gjorde det ikke for at opnå alt muligt andet end netop brød på bordet – og tag over hovedet.
Nu om dage er vores liv delt meget skarpt op i arbejde og fritid, og det forekommet mig kunstigt, og faktisk næsten destruktivt, at vi hele tiden stræber efter at præstere, uden at det hænger direkte sammen med vores overlevelse.
Når min mand og jeg arbejder, er det for det meste så naturlig en del af vores væren, at vi knap tænker på det som arbejde, hvilket betyder, at livet som regel bare er “livet” og ikke enten arbejde eller fritid.
Derfor var min tanke, da jeg læste Lines første kommentar, at: “Hun har ret, jeg arbejder jo ikke en gang.
Sandheden er, at jeg ikke har lyst til at have et fast job, så længe jeg kan klare mig på anden vis, og jeg synes, jeg lever nydelsesfuldt, selvom jeg egentlig har hænderne og ørerne fulde de fleste timer i døgnet. Jeg gør meget sjældent noget, som går mig imod, men jeg gør mit bedste, og jeg giver sjældent op. Den model vil jeg påstå, at alle kan efterleve i deres egen version af et drømmeliv; altså eks. med fast arbejde og uden landsted.

Kristian og jeg ser os selv som livsnydere. Vi kan virkelig godt lide alt det, der er rart og godt i livet, og vi griber det, så snart det byder sig til. Vi elsker at sidde om aftenen med god chokolade og se en film, og vi har altid været gode til at stille os i solen fremfor skyggen på alle mulige punkter. Men vi knokler også uden forbehold hele dagen i marken og med børnene og med de udsatte unge og andre ting, som giver mening for os.

Når alt det er sagt, så ved jeg også, godt, hvad Line mener med, at jeg ikke vælger den nemme vej. Jeg er enormt styret af mine værdier, og vil gå meget langt for at leve op til dem – ikke for at bevise noget, men fordi det føles bedst for mig. Jeg er ligeglad med, hvordan andre gør, hvis jeg kan mærke, hvad der er rigtigt for mig. For mig er det ikke en mulighed at købe den billigste kylling køledisken, jeg ville aldrig smide skrald på gaden, og jeg gør sjældent noget halvt. “Ignorance is bliss”, siger man, men udtrykket har kun sin berettigelse, hvis man først og fremmest søger et nemt liv, og det gør jeg ikke.
Mit liv er nydelsesfuldt, men det er ikke altid let, og det ser jeg heller ikke som målet. Jeg ville synes, det var fantastisk at sove en time længere om morgenen, og det kunne jeg nemt, hvis mine børn måtte se fjernsyn, når de vågner, men jeg tror ikke, det er godt at starte sin dag foran en skærm, så derfor slæber jeg (udpræget b-menneske) mig ud af sengen i stedet, og starter dagen sådan, som jeg tror, det er bedst.

Til gengæld springer jeg over andre steder – hele tiden og så igen, men jeg ser det ikke sådan: Jeg ser mine nedjusteringer som en form for nødvendig procedure for at bibeholde min energikvote på et okay niveau. Hvis Kristian og jeg ikke har overskud til at lave mad, spiser vi med god samvittighed rugbrød til både frokost og aften (nogle gange flere dage i træk), og det kan også sagtens ske, at vi ikke børster tænder – nogen af os – fordi alle er for overtrætte til at orke det. Den slags kalder jeg at passe på mig selv og min familie, for ingen får noget godt ud af, at vi presser os selv ud over grænsen, hvis vi i udgangspunktet gør os umage.

Når Line skriver, at hun ikke får lavet noget fornuftigt, når hun endelig har tid for dig selv, tænker jeg: “Hvad er fornuft?
For mig er “fornuft” et begreb, som har ganske begrænset anvendelse.
Fornuft er ofte vurderet af øjet der ser, og for mig kan det mest fornuftige sagtens være at se en film eller læse bog fremfor ét eller andet mere praktisk, når mine børn sover. Det handler om mine behov, som har direkte sammenhæng med resten af familiens trivsel på sigt. Hvad er målet med min stilletid? For det meste er målet for mig at lade op, og hvordan gør jeg det bedst? Det svinger fra dag til dag.
Det fornuftige er at holde sig sit mål for øje og dernæst være bekendt med midlet. Hvis målet er at få nogle praktiske opgaver fra hånden, så gør det – men gør det måske en time ud af de to du har til rådighed. Men hvis målet er at lade op og blive klar til endnu en dag så mærk efter: Hvordan opnås det bedst muligt?

Jeg prøver at være bevidst om, at min tid for mig selv ikke skal bruges online, medmindre jeg har noget, som jeg gerne vil dér. Min halve times stilhed midt på dagen (et tænkt eksempel), vil være spildt på instagram eller facebook: Jeg får som regel mere ud af at lægge mig på sofaen, spise en mad eller sidde med en bog i solen. Nogle gange har jeg en to-do liste, og sådan nogle elsker jeg at krydse af, så når det er tilfældet, bruger jeg min stilletid på at bestille lægetider, besvare e-mails, og hvad der ellers skal klares.

Det, de fleste synes, er fornuftigt inden for rigtigt mange områder, synes jeg, er helt tosset. Ingen norm eller vanetænktning skal diktere, hvordan jeg bruger min tid.
Hvis jeg vil se Notting Hill to aftener i træk, mens jeg spiser Ben & Jerry’s, så er det nøjagtig, hvad jeg gør. Hvis jeg vil skrive på en bog eller male et værelse, så gør jeg det. Men jeg mærker efter, før jeg går i gang i håb om at undgå den der følelse af at være uforløst, når min “mig-tid” udløber.

Og så vil jeg lige sige afsluttende, at da mine børn var så små som Lines – under halvandet år – lavede jeg meget sjældent noget praktisk, hvis jeg havde en reel pause for mig selv. Jeg har altid passet ret godt på, at jeg ikke blev overbelastet, for jeg er simpelthen ikke interesseret i at blive stresset eller miste forbindelsen til den livsglæde, som gerne skulle være et nogenlunde konstant fundament. Så kommer rengøring, maleprojekter og alt andet i anden, tredje eller fjerde række.

NØJ, det blev mega langt. Det ér bare ikke så simpelt…

Hvornår springer I andre over, hvor gærdet er lavest? Og hvad gør I, når I har en stund for jer selv?

P.S. I forhold til det med at springe over hvor gærdet er lavest: Jeg tror, jeg vil skrive et indlæg om energiøkonomi. Det der med at man er doven, fordi man klarer sine opgaver på kortere tid eller venter til sidste øjeblik, den køber jeg ikke. Det vil jeg gerne skrive om en dag. Hvis det har nogen interesse?

Skriv et svar til Trine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

14 Kommentarer

  • SVAR

    Når jeg har tid for mig selv, er det lidt forskelligt, hvad jeg fylder den med. Jeg elsker at læse og er jeg inde i en god læsestime, sniger jeg mig til nogle sider, så snart jeg kan.
    Lige nu er jeg i oprydningsmodus, og det giver mig simpelthen så meget tilfredshed at få ryddet op og ud. Så nu sniger jeg mig til at pakke kasser til genbrug og rydde op i garagen 🙂

    Jeg vil rigtig gerne læse om energiøkonomi. Det må være det, der på engelsk omtales som energy management? Jeg synes, det er sådan en god måde at anskue ting på. At man skal værne om sin energi, og at man ikke nødvendigvis kan strukturere sig ud af alt tidsmæssigt. Er batterierne flade, spiller det jo inden rolle om man har fået struktureret sig til et hul i kalenderen.

    • SVAR

      Åh ja, oprydningsmodus – det kender jeg, og jeg holder også meget af det. Senest er jeg ved at nå til den erkendelse, at selvom jeg med mellemrum når helt til bunds i vores skabe, så vil der altid i løbet af eks. en vinter snige sig huer og vanter ind steder, hvor jeg ikke synes, de logisk har deres plads. Og det er okay.
      Energiøkonomi er på listen 🙂

  • SVAR

    Tusind tak for alle tankerne, meget spændende læsning. Og det er altså også interessant, at det for mig virker så indlysende, at du er hårdtarbejdende og idealistisk ud over det sædvanlige, at jeg bare forudsætter det i min første kommentar. Og at noget i dig gør, at du læser det helt anderledes. Godt jeg fik uddybet 😉

    God aften din vej. Barnet der har kastet op i fem dage sover, og jeg tror ikke længere, jeg behøves våge over ham. Måske jeg skulle sætte Notting Hill på og spise noget is, det virker fornuftigt 😉

    PS. Ja tak til et indlæg om energiøkonomi. Jeg vil også på et tidspunkt gerne spørge til noget med motivation og frygt, men jeg skal lige tænke mig lidt om først…

    • SVAR

      Kære Line,
      jeg håber, I er kommet ovenpå igen, det er så hårdt med de der gentagne opkastninger. Notting Hill kan redde det meste, har jeg fundet ud af.
      Ja – frygt og motivation er to yndlingsemner her. Skriv meget gerne med spørgsmål, som jeg kan svare på i et indlæg.

  • SVAR

    Jeg vil også rigtig gerne læse dine tanker om energi økonomi 🙂

    Jeg kan SÅ meget slutte mig til det med tandbørstningen. Om morgenen børster jeg stort set aldrig tænder på min yngste, der lige er blevet to. Han kæmper for at slippe og jeg bliver en svedende hidsig udgave af mig selv. Der prioriterer jeg en afslappet mor (selvom jeg ved alt om at det selvfølgelig er optimalt at børste morgen og aften).
    Når jeg har en stund for mig selv (om aftenen) laver jeg “så lidt som muligt”. Jeg prøver at være opmærksom på, at jeg ikke skal NÅ noget. Det skal jeg selvfølgelig en gang imellem, men det er ikke særlig tit. Jeg tuller rundt, ser tv, læser en roman.
    God aften herfra.

    • SVAR

      Kære Lærke – vi børster konsekvent kun vores børns tænder om aftenen. Med elektrisk tandbørste og fluorfri tandpasta. De har aldrig haft en hul, og det er jo en ganske velsignet ting. Kram til dig

  • SVAR

    Hvis jeg har en stund for mig selv, så gør jeg lige det jeg har lyst til 🙂

    for år tilbage skyndte jeg mig altid at gøre det jeg mente jeg burde gøre – som rydde op, ordne vasketøj m.m. satte jeg mig endelig ned med et blad eller lign. nød jeg det ikke ægte fordi jeg følte – jeg burde også.

    I dag gør jeg præcis det jeg har lyst til og ikke alene har jeg det godt med det – jeg er faktisk stolt af det. Stolt af at sætte mig og min trivsel højt – den er da megavigtig for min livsglæde – og livet er da bare så meget federe når man skruer op for livsglæden 🙂

    Derudover har jeg erfaret at det at jeg ikke tvinger mig til at ordne alt det praktiske først, hvor jeg så vil kæmpe mig igennem i et elendigt tempo fordi jeg reelt har brug for hvile, gør at jeg har et andet overskud når jeg går i gang med det praktiske – det bliver klaret lynhurtigt og føles ikke uoverkommeligt pga. manglende overskud. Total win win – forkæl dig selv først 🙂

    • SVAR

      Sikke en god indsigt – jeg kan fuldkommen spejle mig i det, men derfor kræver det alligevel nogle gange en dyb indånding ikke at rydde op eller ordne vasketøj, før jeg sætter mig, og slapper af. Tak for vise ord.

  • SVAR

    Da jeg skrev speciale, arbejde jeg meget færre timer end mine medstuderende gjorde – altså på specialet – og jeg gik nærmest hjem fra min specialeplads hver dag og følte dårlig samvittighed, fordi jeg ikke havde viljen til at sidde der længere. Men efter et par uger, hvor jeg så talte med en veninde om det, sagde hun, at hun havde dårlig samvittighed, fordi hun skulle bruge 3 gange så lang tid på at skrive det samme, som jeg gjorde på den korte tid. Det fik vi virkelig en god snak ud af, for hvor min hjerne er vildt effektiv i korte perioder af et par timer, så har hendes bare brug for mere betænkningstid. Det var helt vildt fedt og spændende at finde ud af, for vi kunne på en måde forløse den dårlige samvittighed for hinanden, fordi vi fandt ud af, at vi arbejder forskelligt. Bare en lille kommentar til hvor spændende, jeg synes, energiøkonomi er

    • SVAR

      Lige præcis! Det er nøjagtig det, jeg tænker på. Tak 🙂

  • SVAR

    Jeg vil rigtigt gerne læse om energi forvaltning, som jeg kalder det. Jeg er stærkt udfordret på det punkt, fordi jeg de sidste par år har været deltidssygemeldt pga bl.a. Kronisk træthed, men jeg har kæmpet for at holde fast i mit arbejde og vi har samtidigt to små børn og et gammelt hus. Så der er aldrig energi nok til det hele, der skal prioriteres benhårdt hver eneste dag! Det har gjort mig god til at prioritere, hvad der virkelig er vigtigt, men da jeg samtidig af natur er et energisk og inspireret menneske, så er der så mange ting jeg gerne ville gøre, så jeg ender ofte med at være frustreret over manglen på energi. Og det til trods for at jeg har arbejdet specifikt med denne problemstilling, mestringsstrategier og selvomsorg i flere år nu… Så ny inspiration er meget velkomment! samtidigt tænker jeg ofte bittert, at de mange omkring mig der halser afsted og trods alle muligheder i verden alligevel kører sig selv ned med stress, virkelig kunne lære noget om prioriteter, som mår man bliver syg eller på anden måde begrænset. Hvorfor har vi alle så travlt?
    Så jeg glæder mig til at læse dine tanker 🙂

    • SVAR

      Det er dybt frustrerende og meget svært at skulle acceptere at have mindre energi, end man er vant til, og drømmer om. Den slags kan gøre én tålmodig og nærværende – eller hidsig og afmægtig. Hvorfor kæmper du for at holde fast i dit arbejde? Er det fordi, det bringer dig glæde, eller fordi I ikke har mulighed for at tage det ud af jeres økonomiske ligning?

  • SVAR

    Det her var voldsomt god læsning, og det ramte lige ind i det, som jeg er totalt opslugt af i disse dage. Det som jeg allerede sidder og fordyber mig i. Jeg har allerede skrevet flere kommentarer, men jeg har slettet igen, for det bliver for langt og snøvlet. Men åh, hvor kunne jeg sige meget til alt det du har skrevet
    Men lige præcis det du skriver om livsglæden; at den gerne skulle være vores konstante fundament er lige i øjet. Det er lige netop det det handler om – livsglæden, lykken. Det er min opfattelse, at mange mennesker forstår lykke som noget momentvis, og det ærgrer mig. For mig er det min grundfølelse, og jeg tror, at hvis flere mennesker levede som du beskriver her, så ville langt flere være lykkelige.
    Jeg gør altid det jeg har mest lyst til. Det kan være at læse, at spille brætspil, at tage opvasken og skrubbe toilettet (det kan jeg godt nyde, for jeg værdsætter et rent hjem) eller sidde blot for at sidde. Lige for tiden fordyber jeg mig i Bertrand Russell for jeg har brug for at lære alt om ham. Alt sammen er noget, der giver mening for mig og det er altid det vigtigste herhjemme.
    Og så vil jeg glæde mig til at høre om energiøkonomi! 🙂

    • SVAR

      Ham Bertand Russell vil jeg lige undersøge – og ja, jeg har også lykken som en grundfølelse igennem alt det, som er hverdag og udfordringer osv. Under alt det ligger en generel følelse af, at der er en dyb mening med livet, og at jeg har fundet min version af det.