Det, jeg ser, er, at nogle sår skal heles (og at det er okay at have pletter på tøjet)

Her er vi i Sverige. På ødegården, midt i sneen, mange timers kørsel fra vores hjem. Her har vi mulighed for at etablere nye rytmer og se vores hverdag fra et andet perspektiv.

Jeg ser, hvor lidt tøj vi behøver. Hvor mange dage vi kan have det samme uldundertøj eller den samme trøje på. At det er okay, at der er pletter på nogle af delene – at det kun er i mødet med omverdenen, at den slags generer mig. For det genererer mig ikke her, hvor vi er alene.

Jeg ser, hvor lidt legetøj mine børn behøver. Hvor mange timer der går med den lille pose LEGO, de har medbragt og den stak bøger, som vi har lagt i reolen i stuen, og som bliver læst igen og igen. Hvor stille vi er, når vi tænder for en lydbog, og hører den i fællesskab. Jeg ser, at når der er uimodståelige aktiviteter udenfor (hvor er det nemt med sne!), så behøver vi ikke facilitere så mange inde i huset.

Jeg ser, hvor lidt vi roder, når vi er fysisk aktive ude, og hvor meget tid det frigiver, at vi ikke hele tiden skal rydde op og holde orden.

Og nu skal det ikke blive én af de der historier, hvor man tager et smukt lerfad med påmalede citroner med hjem fra Spanien blot for at opdage, at det ikke passer ind derhjemme, og pludselig føles det lidt misforstået. Men jeg vil forsøge at trække essensen af den rytme, som vi skaber her på ødegården med tilbage til vores hverdag, og jeg tror, det handler meget om et dedikeret udeliv og et fokuseret indeliv.
Det handler om ikke konstant at stå med hovedet i tøjvask eller oprydning. Det handler om at have områder i huset, hvor det er okay at rode i mere end halvanden time, og hvor der er plads til at tegne, uden at man forstyrrer måltiderne med sine tegnesager. Det handler om at gå i sit tøj i flere dage (!) og ikke bare smide det til vask hver aften, fordi man ikke orker at folde det i en bunke til næste morgen. Det handler om ikke at lade sig trække med ind i en helt masse (norm-dikterede?) vaner, som kræver energi, og som ikke tjener andet formål end at leve op til nogle kodekser, som de fleste af os egentlig ville ønske, at ingen levede op til, så vi også selv kunne slappe af (åh, glæden ved at besøge mennesker, der har en moderat mængde kreativt rod, og hvis tøj ikke er pressefoldet eller farvekoordineret).

Her i Sverige bruger vi hele formiddage på at grave lange gange i sneen, og vi forbinder dem omkring bålstedet, hvor vi sidder, og drikker varm kakao med flødeskum fra en gammel termokande. Vi kælker i timevis hver dag, og går gennem den meter dybe sne for at springe over vandløb, som er frosset til, men ikke helt kan bære os. Vi vågner tidligt og går tidligt(ere) i seng, og læser flere bøger, end vi plejer. Og vi ser ind ad: Jeg ser, at der er sår, som skal heles i nogle af mine nærmeste relationer, og bånd, der skal styrkes. Jeg mærker, at der er en tilknytning, som jeg ikke har hverken mestret eller kendt til før nu, som derfor har behov for min største opmærksomhed, og jeg er dybt taknemmelig for, at mit liv er indrettet sådan, at det er muligt at være netop her (og jeg kommer til at skrive om det med tilknytningen og den nye indsigt i løbet af de næste uger).
Jeg ser, at kærligheden ikke kommer af sig selv. Den tager tid, bevidsthed og omsorg. Jeg ser, at nu vi er sammen uden distraktioner, bevæger vi os mere i samlet flok.

Så selvom man ikke kan tage roen fra en ferie med hjem i en travl hverdag, vil jeg alligevel forsøge at tage min nyfundne opmærksomhed med hjem til Ærø og gøre den til virkelighed dér, for jeg kan godt lide det fokus, der opstår, når vi ikke konstant er distraheret af andre ting, og jeg kan godt lide tanken om endnu mindre tøj, legetøj, rod og dimser.

Hvilke hverdagsvaner ville I ændre, hvis I fik muligheden for at trække stikket ud og tage væk en periode?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

17 Kommentarer

  • SVAR

    Det er ved at være længe siden, jeg har stukket snuden frem herinde, men jeg er her og læser med når tiden er til det…

    Jeg tror vi alle kender til følelsen af at have mere overskud og fokus når vi er på ferie. Sådan har jeg det i hvert fald ret ofte, når vi er afsted.

    Jeg er i gang med at ændre hverdagsdansk, det er en langsommelig proces, fordi jeg hele tiden mærker efter hvor langt jeg vil gå med den enkelte vane – skal den helt væk, eller blot finjusteres…

    Det jeg forsøger at ændre mest er mit syn på penge, hvor mange har vi brug for, for at have en god hverdag, uden at vi har for meget – underforstådt hvor lidt kan jeg tillade mig at arbejde, for at opretholde et behageligt hverdagsliv?

    Det er en balancegang jeg endnu ikke helt har mestret, men så længe jeg arbejder på den, så er jeg ok med at det er sådan.

    Jeg sender i dag mine børn på vinterferie hos deres mormor, 5 dage før jeg ser dem igen og jeg må tilstå at jeg ser frem til det. De sidste par måneder har været hårde ved os, både dem og jeg og måske har vores relation mere brug for at vi var sammen uden afbrydelser, men jeg kortslutter hvis jeg ikke får en pause.

    Jeg tænker, at hvis jeg kan få tanket mine batterier lidt op, så er det godt for os alle. Men det er da en hård erkendelse, at være nødt til at sige jeg er løbet tør for strøm…

    • SVAR

      > søde Ditte måske en hård erkendelse for dig – men bestemt ikke underligt. Og vi har alle brug for opladning indimellem. Det ville være mærkeligt alt andet hvis du ikke havde – det er jo nærmest umenneskelig hårdt det du/i har stået med. Hvis ikke du skulle have brug for lidt opladning hvem sgu så.

      Og det bliver sikkert rart for børnene at hygge med mormor 🙂

      Lyder som en fin proces du er i gang i.

      Ønsker dig og dine piger alt det bedste. Håber du får nogle dejlige dage 🙂

      • SVAR

        Tak. Ja selvfølgelig kommer de til at hygge sig med mormor, det er jeg ikke i tvivl om.

        Er nok bare min egen største kritiker og hele tiden opmærksom på om jeg kan gøre det bedre.

    • SVAR

      Jeg er virkelig helt enig med Bianca: Din situation efterlader dig så blottet og sårbar, at det er beundringsværdigt, at du er kommet så langt, som du er. SELVFØLGELIG har du brug for den tid alene, og jeg er helt overbevist om, at det er en investering i dine pigers ve og vel også. De er jo store og dybt forankrede i deres relation til dig, så de kan godt holde til at være adskilt fra dig, og måske giver det også dem noget? I hvert fald trænger du til det, det mærker du, og det er vigtigt og flot, at du handler på det. Du har min største respekt.

      • SVAR

        De er store, det ved jeg godt. Men i alt det her føles de små, hvis det giver mening? Jeg tror jeg har et større behov for at beskytte og skærme dem end nogensinde før, på grund af alt det de har skullet gå igennem.

        Jeg håber bestemt det giver dem noget og os noget. Lige nu er især min relation til Annamai anstrengt og sindssygt hårdt arbejde, så jeg håber klart at et afbræk fra hinanden giver os begge et friskt pust, så vi måske kan ændre retning…

        Men, ja, jeg TRÆNGER til det og jeg tager mig tiden til det. Det er en nødvendighed. Den næste periode bliver lige så tung, så jeg er nødt til at lade op…

        Tak fordi du altid bakker mig op, jeg ved godt vi ikke kender hinanden privat, men jeg har altid følelsen af at have dig i mit hjørne.

        • SVAR

          Kære Ditte
          Jeg kender ikke dine trængsler, men vil gerne give dig en virtuel krammer.
          Når man har “har stort behov for at skærme og beskytte”, som du skriver, er man konstant på overarbejde. Og det, formentlig i en ellers travl hverdag. Nyd dine dage alene, selvom det kan være svært, når man endelig har tiden for sig selv.
          Min erfaring, efter i 13 år at skulle skærme fire børn, er, at det kræver endog meget mere mod og overskud at passe på sig selv, end det gør i den “almindelige” børnefamilie.
          Nyd, at mormor kan hjælpe. Jeg sender alle de bedste tanker til dig i den kommende tid.

          • Kære Lisbeth,

            ❤️

            Tak. Det er hårdt arbejde at være der hvor vi er og hvor vi er, er en længere forklaring, men det korte af det lange er, at vi arbejder på at vænne os til et nyt liv efter min mand/børnenes fars død.

            Jeg forudser mange år forude, hvor jeg har behov for at skærme dem.

  • SVAR

    Normalt ændrer jeg ved noget, når jeg får øje på at noget med fordel kunne ændres.

    Måske det er på tide at se hverdagen igennem for et tjek og måske høre børnene ad om, der er noget i vores samvær og samspil vi kunne forbedre. Tak for ideen 🙂

    • SVAR

      Jeg har fokus på det, fordi vi er i gang med et onlinekursus med Gordon Neufeld, som virkelig sætter nogle ting på plads for mig. Det er ikke fordi, jeg tror, alle har behovet 🙂

  • SVAR

    Jeg tænker (måske) at man hverken kan eller skal implementere ferie-tistanden i hverdagen 100% (eller noget, der ligner). Altså, hvis nu I havde sneen lige udenfor døren hver dag, så var den jo ikke særlig.. Giver det mening? Jeg har en veninde, der siger, at de aldrig har brugt skoven så lidt, som efter at de flyttede ud i den..
    Men indrømmet.. jeg kender godt selv følelsen, som jeg hører at du oplever den.. da jeg cyklede rundt med mine børn på Læsø i somres, drømte vi alle om bare at slå os ned der.. men mon ikke hverdagen alligevel indhenter én, før eller siden, i en eller anden forstand..?

    • SVAR

      Jo, jamen – helt bestemt. Vi bor jo selv på en ferieø, og har en hverdag der. Men jeg vil langt hellere bo der – ved vandet, stranden, nærværet, de bittesmå huse, gårdene – alt det, som turisterne ser, og bliver tiltrukket af, end jeg vil bo langt de fleste andre steder. Så selvom vi også skal gøre rent og købe ind og vaske tøj på Ærø, er det en stor glæde for mig at gøre det netop dér. Og det er ikke Sverige – eller sneen, for den sags skyld – jeg har lyst til at tage med hjem. Det er de knap så høje ambitioner for hvad vi bør/skal/osv. Nærværet. Og det tror jeg på, at vi kan 🙂

  • SVAR

    Hvor jeg nyder at se I trives med turen. Hvor er det GODT det lykkedes at komme afsted. Og hvor blir det også godt at komme hjem. Hvor heldigt man/vi/I kan begge dele <3

  • SVAR

    Det lyder og ser fantastisk ud.. så meget ro og glæde.

    Nu min hverdag rimelig fredelig, med pensionen, men hvis jeg kunne finde ro fra min angst til bedre søvn, og kunne vågne bedre.
    Så en lidt bedre rytme , men uden stress og pres… problemet er jo så når samfundet presser på.

    • SVAR

      Ja, man skal være meget bevidst og tage et stort ansvar for at leve et roligt, nærværende og fokuseret liv anno 2018 ❤