Dobbelt op på kærlighed

Vi har to mennesker herhjemme, som bliver fem år i dag. To dejlige hoveder som sad for bordenden, sådan som fødselarer altid gør det her i huset, ved morgenbordet. To flag på bordet, to gange tre instrumenter i fødselsdagssangen. To af det hele. Dobbelt op på kærlighed.

De blev vækket, da vi andre kom gående ind med flag, og sang for dem. De fik en gave hver på sengen (det længeventede Ninjatøj), og så gik vi ned til morgenbordet. Menuen var deres: Varm kakao med flødeskum, æblejuice, friskebagte rosinboller og frugtbåde. De pakkede gaver op, og legede. Nu er de i børnehave i et par timer; de vil gerne dele ud og fejres dér også. Det er første gang i flere år, at vi ikke skal have en vuggestue- eller børnehavegruppe hjem på besøg i anledning af en børnefødselsdag. Da vi spurgte Ilja og Live, om de ville invitere nogle venner, gled de af på spørgsmålet, og takkede i sidste ende nej. Nogle gange har man mest lyst til at være sig selv, og det var vi også ved Storms fødselsdag i januar, hvilket var så dejligt. Det tror jeg, er vores nye model: At være os seks og ingen andre på selve dagen. Det giver plads til fordybelse, kram og humørsvingninger.

Og humørsvingninger har der allerede været en del af. Det kan være overvældende at have fødselsdag, og det kan være svært at være taknemmelig, når man samtidig er rundt på gulvet og spændt. Men vi fandt hinanden igen, efter en noget trykket stemning over morgenmaden, og alle krammede, og om få timer samles vi igen til skattejagt og derefter en film i stuen med skatten fordelt i små skåle.

Kristian kom, og holdt om mig i aftes, da vi stod i køkkenet og lavede dej til bollerne.  “Tænk, at der er gået fem år. Alt det, vi havde travlt med indtil da, er der skruet ned for siden,” sagde han. “Vi er nogle andre mennesker,” nikkede jeg. “Det føles som et andet liv, når jeg tænker tilbage.”

Ilja og Live lå i ske med hinanden under størstedelen af graviditeten. Jeg vidste, hvor de var. Til deres gennemscanning, spurgte jordemoderen, om vi ville vide, hvem der gemte sig i maven? “En dreng til venstre og en pige til højre,” sagde jeg, og måtte trække vejret dybt af glæde, da hun bekræftede min fornemmelse.

Ilja og Live. Live og Ilja. Sammen gennem livet. To meget forskellige mennesker. Brune øjne, blå øjne. Høj og bredskuldret. Lille og hurtig. To alen af et stykke, uanset hvad.

De blev født på en lun forårsdag med klar sol, som i dag, og Kristian og jeg var vågnet på OUH, hvor jeg var blevet indlagt aftenen inden, fordi jeg havde haft regelmæssige plukkeveer, og var blevet skønnet til at være 5-6 centimeter åben. De turde ikke sende mig hjem, fordi det kunne risikere at gå hurtigt, når det først gik i gang. Men der er jo meget at se til på en stor fødeafdeling, og timerne sneglede sig af sted den formiddag, så Kristian og jeg bad om lov til at gå ind i byen og spise frokost. Jordemoderen sagde, at de ville ringe, når de havde holdt konference. Vi gik hånd i hånd ud fra hospitalet – vidste nok, at det var sidste gang, før vi blev mor og far til to mere. Storm var sammen med sine bedsteforældre derhjemme, min søster var på standby i Aarhus; klar til at køre ind og være med ved fødslen.

Vi spiste frokost på en café, og prøvede at føre en normal samtale, da telefonen ringede: “Kom tilbage klokken 15, så tager vi vandet.” Vi fik gele-ben, og kunne ikke tale ret meget de næste minutter. Spiste kun en smule, efterlod det meste på tallerkenen, og gik tilbage ud i solen. Grinede, og undertrykte vores nervøsitet. Holdt fast i hinandens hænder.

Klokken 16 tog jordemoder-Cecilie vandet. Det piblede ud. En time senere kom de første veer, og klokken 20 blev den første født, 20 minutter senere kom den næste. Vi har en video, hvor Kristian sidder med dem begge mod sit bare bryst, mens jeg bliver tjekket. Deres små hoveder bobber op og ned, de knirker begge to. Mørkt hår og lyst hår. Han siger til dem: “Så kom I. I har klaret det så flot. Tak for at I har valgt os.”

Sådan har jeg det stadig, når jeg ser dem hoppe rundt i deres ninja-tøj eller sidde sammen og lægge puslespil. Tænk at I er her hos os. Hvor heldig kan man være.

Jeg har før skrevet om det første år som tvillingemor. Det kan I læse HER. “Vi klarede det, gamli”, hviskede jeg til Kristian i aftes, og vi grinede. Alt er godt, alt er godt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    Stort tillykke med dem Det må være så stort at være blevet beriget med tvillinger. Vildt at du var klar over hvem de var da de lå i din mave.
    Vi skal holde 1-års fødselsdag på fredag for vores datter. Og det er altså også stort på sådan en lidt tårevædet måde. Tænk at der er gået et år. Lige nu er jeg på vej til frisøren og jeg savner hende sådan helt ind i hjertet. Hvordan skal det ikke gå når hun skal starte i institution om lidt?! På dagen er det blot vores 4-kløver som skal fejre Agnes med morgenboller og hygge hele dagen. Om lørdagen samler vi den nærmeste familie til flere boller og kage. Vi bor småt så derfor giver det lidt sig selv, at vi ikke kan være mange, men vi foretrækker også at der er tid til at snakke med alle.
    Da vores søn i januar fyldte 4-år fejrede vi fødselsdag med familien og dagen efter med 18 energifyldte børnehavebørn. Efter den weekend var jeg fuldstændig færdig og jeg tror vi skal finde på en lidt anden model, hvis han ønsker det samme når han fylder 5år.
    God skattejagt og fødselsdagsfejring

    • SVAR

      stort tillykke med Live og Ilja. håber i har haft en fantastisk dag>

      • SVAR

        Hvor er du dejlig. Tak.

    • SVAR

      Jeg kan så godt følge dig i, at man er mast ovenpå sådan en weekend, og jeg tror, at vi (endelig) er ved at lære det. Så vi skruer også ned. Stort tillykke med din Agnes på fredag. Jeg synes, det første år er en enorm milepæl.