drengen for foden af trappen har en mor

Når min store dreng kommer op af trappen midt om natten
og siger mit navn
og jeg går ud og tager ham i hånden
så kan jeg et sted i mit indre huske mine forældre
som også tog søvndrukne mod mig
jeg kan huske min mors nattøj og min fars varme hånd
og jeg kan huske, at der var min mor / der var min far
de var mine forældre, mit ophav
mor og far
mor og far
og det slår mig
at det er jeg for ham
drengen for foden af trappen har en mor
og det er mig
ham med de bløde krøller og de gamle øjne
jeg er hans mor

 

når han står der, og siger mit navn
så er jeg svaret
og selvom han snart har været her hos mig i ni år
fumler jeg stadig
for jeg er jo også Maj på ni år
jeg er også Maj på 15
og jeg er Maj på 26 – den dag han blev født
og jeg er virkelig hans mor
jeg er virkelig hans havn
det jeg har lært, er
at der ikke er noget mål
der kommer ikke en dag
hvor alt falder i hak
selve meningen er nu
og her er jeg, min søn
tag min hånd
jeg gør det så godt, jeg kan
der er intet jeg hellere vil

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

16 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg er lige blevet mor for første gang.

    Dit skriv ramte mig lige i mit hjerte.

    • SVAR

      Kære Laura – stort tillykke. Jeg vidste faktisk godt, at du havde fået barn 😉 Dejligt at høre fra dig her på min blog.

  • SVAR

    Det var et meget smukt og nærmest præcist rammende skriv omkring det at være forældre. Jeg fik tårer i øjnene.

    • SVAR

      Mange tak – i morges nåede jeg at være i tvivl, om jeg skulle dele det, fordi det er lidt nøgent med den slags. Så det er dejligt med jeres kærlige ord ❤️

  • SVAR

    Hvor er det fint. Tak fordi du deler det 🙂

    • SVAR

      Tak for det, sødeste du ❤️

  • SVAR

    Så smukt. De sidste tre linjer gav mig tårer i øjnene.

    • SVAR

      Mange tak, jeg er glad for, at det vækkede genklang ❤️

  • SVAR

    Det er simpelthen SÅ fint og præcist skrevet det der. Tak for det.
    Jeg må lige spørge, har nemlig lagt mærke til at din dreng ofte er afbilledet med en tegneserie, hvilke kan han lide at læse? Jeg har en dreng på ca samme alder og han er ikke så meget for at læse, men jeg tror at tegneserier kunne fange ham bedre, mangler bare lidt inspiration

    • SVAR

      Tak, Sarah.
      Det er rigtigt, at min dreng mest læser tegneserier, men om han egentlig læser dem, ved jeg faktisk ikke. Han har meget lidt interesse i at læse, og hans læse/skrive-niveau er langt under hans tale. Men sådan er det, og heldigvis står vi på skuldrene af mange unschoolere m.v., som har samme erfaring, hvis børn alligevel klarer sig super 😉
      Men han elsker Anders And, og har abonnement på Anders And Junior, som de alle tre kan læse. Derudover er han rigtig glad for Tin Tin, som faktisk også er nogle velskrevne historier sammenlignet med mange andre tegneserier.

  • SVAR

    Hvor er det smukt og rammende skrevet <3

  • SVAR

    Så smukt!

    • SVAR

      Mange tak!

  • SVAR

    Rørende smukt – jeg kan følge dig hele vejen.

    • SVAR

      Tak, sødeste Sara ❤️