Eftermiddage i vandkanten

I søndags sagde Storm: “Skal vi købe pizza i Ærøskøbing til aftensmad?” og vi snakkede om det, og blev enige om at gøre det en aften snart, når vi har lidt bedre tid.
Storm stod stille et øjeblik, og sagde så: “Jeg har haft lyst til at tage på stranden hele dagen. Har jeg ikke nævnt det?”
“Nej, det har du vist ikke – lad os spise aftensmad dernede.” sagde vi.
Der gik ikke mange minutter, før vi sad på stranden med rugbrødsmadder og gulerødder, og Live, som ellers havde valgt at tage termotøj og tyk sweater på, gik direkte ud i de kølige bølger for at mærke vandet omkring sine gummistøvler. Men hun gik alt for langt, og vandet nåede over kanten, og da vi tømte støvlerne, væltede det ud. Så hun sad med et håndklæde om fødderne på skødet af sin far og spiste, og nød det hele lige så meget alligevel. Nogle gange kan det ligefrem være godt med en grund til at sidde stille og bare være.

Tiden gik, og det var sådan set ikke noget særligt. Drengene hoppede fra sten til sten, og Juno rodede i sandet med sine fingre. Vi spiste færdig, og jeg løb nøgen ud i oktoberhavet, som slet ikke var så koldt og slet ikke så svært at komme i, som jeg havde frygtet, og bagefter kunne jeg med det samme mærke, hvor godt det var. Kristian løb også ud, og smed sig i bølgerne. Kom op med vådt, helt sort hår, og smilede stort.

I går kørte vi derned igen om eftermiddagen. Denne gang sammen med vores venner og deres tre børn, og pludselig var vandet fuldt af grinende unger, mens bålet knitrede. Vi ristede pølser, kogte æg, sad på store sten og snakkede. Solen var på vej ned, da vi kørte hjem.

Storm sagde: “Det her er nogle af de bedste dage i mange uger. Jeg vil ikke bytte det med noget.”

Og jeg tror, at han sagde det, fordi han elsker havet, men også fordi vi begynder at mærke – mere gennemgående, mere konsekvent – en ro sænke sig over vores familie. Som om tilliden indfinder sig på fineste vis, og roen følger med. Vi ved, at vi er trygge, vi ved, at vi lærer det, vi skal. Vi ved, at det er okay at bevæge os tålmodigt gennem verden, med plads til hver enkelt af os. Med plads til det hele, helst.
Noget af det bedste jeg har gjort i mit liv, er at vælge tilliden til. Og respekten. At jeg ser mine børn i øjenhøjde, og vælger at stole på deres kompetente, medfødte natur, har sat os alle sammen fri. Det giver så meget plads til mig, til dem og til de mennesker vi møder. Jeg slipper for: “husk nu at” / “er du sikker på?” / “det må du ikke” i meget vid udstrækning. Jeg er ikke lige så træt af at høre mig selv tale. Nærmere er jeg, for måske første gang i mit moderskab, ofte (men ikke altid!) stolt over de ord jeg siger og i lige så høj grad over dem, jeg ikke siger.

Den anden dag skrev jeg om dokumentarfilmen Given, som jeg synes, er meget anbefalelsesværdig, og jeg kunne se, at den blev delt en del andre steder efterfølgende, så her kommer lige endnu en anbefaling, omend af en noget anden karakter: En læser kommenterede nemlig på mit indlæg om Given, at hun netop havde set dokumentaren “Surfwise” på Netflix, og at den også var værd at bruge tid på. Så fordi Kristian og jeg er vildt optagede af vores eget dokumentarprojekt, og gerne vil inspireres, så vi den i går aftes, og det var virkelig en…oplevelse. En øjenåbnende, inspirerende og dernæst provokerende og chokerende film om en jødisk surfer og læge, hans hustru og deres ni børn, som levede i en lille camper hele børnenes barndom. Om deres ukonventionelle liv, opgøret med alle skygger af kapitalismen, drivkraften efter frihed og guddommelige livsfilosofier. Vi møder den nu 84-årige mand bag det hele, Dorian “Doc” Paskowitz, og hører ham fortælle om alle sine i mine øjne meget rammende og kærlige visioner for sit eget liv og ikke mindst for livet med sine børn. Vi ser billeder fra tiden i 60’erne, hvor familien dominerede surfsporten i USA, holdt sommerskoler og var på alles læber. Og så (lidt for sent, i min optik), bliver mønten vendt, og vi hører om de skyggesider, som har fyldt alt for meget i det ualmindelige liv, og som får hele familieprojektet til at krakelere for os, der ser med. Det er fortællingen om drømme og visioner, frihed og kreativitet, og så er det fortællingen om en virkelighed som ikke kan rumme hverken drømmene, visionen, friheden eller kreativiteten. Jeg synes, den meget klart beskriver, hvordan det ikke tæller for ret meget at have store ambitioner og krav på sine medmenneskers vegne, hvis man ikke selv kan afspejle den kærlighed og rummelighed, som må være udgangspunktet for, at det skal lykkes.
Nå, den er værd at se, det synes jeg oprigtigt. Men den er også tosset.

Hvad laver I her i ferien? Har I overhovedet ferie? Hvad nyder I mest ved dagene?
Vi holder ikke som sådan efterårsferie. Altså, det gør vi jo reelt ikke. Men vi kan alligevel mærke, at noget er anderledes, fordi de fleste andre har fri – og dét er fedt! Kunne I ikke bare holde fri hele tiden, alle sammen? 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

11 Kommentarer

  • SVAR

    Inspirerende som altid!

    Jeg arbejder her i ferien, men er jo så heldig at jeg kun arbejder deltid, så er faktisk kun væk en lille del af dagen. I lørdags kørte ungerne og jeg til stranden med hunden og hurtigt gik det op for mig at Annamai var trist, jeg trak hende ind til mig og modvilligt fortalte mig at hun savnede far, men også familien på Ærø og syntes der var alt for lang tid til november, hvor vi ellers skal derover… Så jeg fattede telefonen og ringede til min svoger og vi fik arrangeret at pigerne kunne komme derover om søndagen. Så søndag eftermiddag kørte vi i god tid til Fynshav og hyggede med at lege inden færgen kom og så gik mine helt vildt seje unger om bord på færgen og tog turen til Ærø helt alene… Det var angstprovokerende og flere gange overvejede jeg bare at tage færgen over. Men de klarede det så fint og jeg kunne ikke være mere stolt af mine fantastiske unger.

    Tiden uden unger har jeg brugt på mig selv og på arbejde, jeg nød at tage en tur i biografen i går (dog var det den underholdning) og har brugt tid på bare at være Ditte og være ked og glad og frustreret og træt og lykkelig på en og samme tid…

    I aften henter jeg pigerne ved færgen og I morgen har jeg fri, så hvis vejret holder smutter vi en tur i Legoland til halloween, det har pigerne nemlig efterspurgt.

    Fredag skal vi til Århus i den gamle by, det glæder jeg mig helt enormt til og forhåbentligt kommer min fødselsdagsgave e til mig selv en af dagene…

    Det bliver en beskæftiget ferie, men fuld af ting vi sætter pris på…

    (Men kors hvor jeg glæder mig til at ligge armene om mine unger igen – selvom de kun har været væk 2 dage…)

    • SVAR

      NYD tiden. Lad den nære dig. Det lyder som den skønneste ferie, I har foran jer ❤️

  • SVAR

    Hej igen.

    Jeg er glad for at du fik set Surfwise at du fik alt det ud af den som jeg også gjorde.
    Den har virkelig gjort indtryk, og jeg tager den indimellem frem i min bevidsthed og “tykker” lidt på den.

    De to kommentarer jeg skrev til dig om den, siger meget godt hvor tosset den er… Og hvor i filmen jeg var nået til da jeg skrev til dig
    Man ved ikke helt hvad ben man skal stå på, og hvad man egentlig skal synes og mene.

  • SVAR

    Hej ! Å I hygger !!! Det er så godt med jeres modige børn . Ja, man skal holde sin kæft…. nogen gange …..flot du er opmærksom….. jeg hader ordet nej til børn. De de ikke må eller skal, kan jo siges på så mange måder …… jo jo ….. jeg holder fri hele tiden, fordi jeg er blevet pensioneret. Og det er godt. Jeg elskede mit job. Men hold op det tog energi.Det skulle det jo også, men dårlig energi kom også tilbage. Der var så meget at leve op til,så meget at indordne sig under….. og jeg er absolut ikke en der er god til at indordne sig……. men jeg gjorde det, og var vist en god kollega….. ….så nu skal jeg være vinterbader! Og jeg hopper i vandet og går glad hjem hvergang. Vi har en sauna, her på badeanstalten i Dragør og det er ligesom at være på ski ferie ,når jeg sidder og kikker ud på havet og bagefter hopper i . Jeg glæder mig til jeg kan rulle mig i sneen efter en tur i saunaen. Vil du ikke bare lade jer alle bade i havet fremover …… så er I også vinterbadere ? Min mand tager til Ærø i morgen … jeg skal en del og bliver her. Det er så godt for vores forhold, at vi hat 2 hjem. Jeg elsker at være alene hjemme, men glæder mig også til Karsten kommer igen. Vi tror det vil være vældig godt for forhold, at to hjem. Man ,vi bliver i den grad ladet op, af hinandens fravær. Måske jeg taler om ældre forhold ? Jeg ved ikke rigtig….. jo da jeg var yngre havde jeg det samme tanke , at den der frihed ville være godt . Jeg kom til at tænke på dit skriv forleden dag om parforholdet. Og tænkte, at det var uinteressant hvad en gammel kone synes om det …… men jeg har jo da ret meget erfaring i forhold. Så en mening om det kom så lige lidt her …… det med to hjem ……Karsten tager afste til Ærø onsdag ….. vi har hver en scooter derovre, og det er det bedste at køre rundt på øen, gerne med en madpakke …… så han glæder sig til at komme over og køre rundt .

    • SVAR

      Og sikke en vigtig mening: Den om de to hjem. Jeg har jo ikke så mange år på bagen i min tosomhed, men jeg elsker at være alene hjemme, og jeg glæder mig, til det en dag bliver mere hyppigt. Det varmer nemlig at savne, og det gør godt at være helt alene indimellem.
      Og jo; måske vi skal være vinterbadere alle sammen. Indtil videre er det dog ret lunt.. 🙂

  • SVAR

    🙂 Vi ER jo hjemme hele tiden, Maj My! He he. Heldigvis.
    For os er ugen også kun anderledes fordi så mange enten er hjemme eller bortrejst. Nej, faktisk også fordi der er en del ekstra arrangementer vi kan overveje at deltage i. I dag var vi til Ebelfestival i Ebeltoft og drengene fik i dagens anledning hvert et glaseret, knaldrødt æble og brugte en rum tid på at pynte hver deres gelélys.
    Denne uge er også især i “færdiggørelse af husarbejdet”s tegn (mine gravide reddebyggetendenser vil det sådan), så i morgen har vi inviteret til flow-home-arbejdsdag, hvor der skal vaskes vægge ned og sættes malertape op osv. Imens er der bål og bålgryde i haven, hvor børnene og nogle voksne kan mosle eller tusse rundt alt efter behov. 🙂 Det bliver mægtigt! Resten ligner vist sig selv, smukt og grimt, men mest af alt meningsgivende – præcis som du beskriver. Jeg er helt med i hvordan du har det, for vi oplever det samme. 🙂 3 mdr. deschooling – gør underværker! <3

    • SVAR

      Ha’ en rigtig dejlig dag i morgen – og skønt at I er her! ❤

  • SVAR

    Tror simpelthen snart at vi pakker en rygsæk og begynder at gå mod Ærø. Gi’r i en vaffel..? 😉

    • SVAR

      Vi gi´r to!

  • SVAR

    Inspirerende.
    Livsgivende. Eftertænksomt.
    Altid godt at læse dine tanker fra Ærø.
    Hils Kristian mange gange.
    Alt godt
    Kim

    • SVAR

      Kære Kim,
      hvor dejligt at høre fra dig. Mange tak for dine ord. Hilsner fra os begge