En god dag at gribe (eller: om at gå tur med sin familie)

På én af Kristians og mine første ture til Ærø – det var før vi flyttede herover, og inden vi vidste, at det var det, vi skulle – bookede vi os ind på et B&B oppe i den nordvestlige ende af øen, ved Søby. Det var vinter, og intet var gearet til turister: Alt var lukket, ingen forventede, at man bankede på. Vi tilbragte to dage på øen, og den dag, hvor vi var her fra morgen til aften, spadserede vi fra Søby til Ærøskøbing (cirka 17 kilometer), hvor vi spiste middag hos nogle (nye) venner. Vi gik langs kysten – af “Øhavsstien” – det meste af ruten. Med storslået havudsigt, de smukkeste skrænter under os, små, snoede veje, skønne gårde, forfaldne gamle huse, heste, nøgne træer. Det gav os det fineste billede af den del af øen, som vi bevægede os på: lige netop de landsbyer og de naturområder, som vi kom gennem den dag, kender jeg stadig udenad, og skæbnen ville, at vi nu bor i ét af de dejlige huse, som vi passerede forbi dengang.

I går morges vågnede vi, og havde lyst til is. Eller, det vil sige: Live på seks havde lyst til en is, og snakkede ret meget om det, og vi besluttede, at vi ville gå til Ærøskøbing (cirka 10 kilometer) for at købe is hos Aroma (som laver den bedste is, jeg har smagt i mit liv, for real). Den tur gik vi en del gange sidste sommer, og vi havde lyst til at komme i gang igen.
Klokken 11:30, efter en del leg og skriveri og nogle skiver rugbrød i maven, lagde vi et par dunke vand under klapvognen, og en håndfuld æbler, og begav os af sted. Turen tager godt to timer med børn, og man bliver så fyldt op af taknemmelighed, når man går derude i det lyse græs omgivet af duftende hybenbuske, sommerfugle i alle farver og det evige blå hav med sin familie.

Vi legede forskellige lege undervejs: “Regnestykker som giver ti/tolv/fjorten” osv. og “bogstaver, som kan danne flere ord” (eks: R-A-F: Far, Fra), men mest af alt snakkede vi bare i nuet – om det vi så, om de is vi skulle have, om ømme fødder og store drømme. Flere gange tænkte jeg, at der er lige så smukt på Ærø som på Amalfi-kysten, eller alle mulige andre vidunderlige steder i verden: At man ikke behøver tage langt væk, og brænde en masse brændstof af, for at nyde betagende natur. Jeg tænkte også, at de største oplevelser ofte ligger, og gemmer sig i vores hverdag (uanset hvor vi bor), blot vi gør os lidt umage.
Kilometerne forsvandt under fødderne, og pludselig var vi fremme (og ja – børnene klagede over trætte ben undervejs, men allerede her til morgen sagde de, at det havde været fedt, og de vil gerne af sted igen snart).

Vi spiste vores is hos alle tiders Claus, hentede et par bøger på biblioteket, og tog bussen hjem.
Og fordi det jo er Ærø, vi bor på, gik turen ikke direkte hjem alligevel, for om formiddagen, før vi drog hjemmefra, ringede Valdemar på fem henne fra Bundgaard, og spurgte, om vi ville komme til pandekager. Da vi jo havde andre planer, bad vi om lov til at komme, når vi havde gået vores tur, og det gjorde vi så: Tænk at sidde der i naboens have med gynger og trampolin og grinende børn og spise Valdemars pandekager med syltetøj, før man kommer trætte hjem, og går tidligt i seng.

Der er så meget godt i livet – så meget godt i vente – ofte handler det om at turde gribe nuet og træde et par skridt ud af vores vaner.

Vil I fortælle om eventyrlige hverdagsoplevelser i jeres liv, så vi kan inspirere hinanden?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    Åh, det lyder som en skøn og nærmest magisk gåtur!!

    I går spurgte Dean og jeg om ungerne havde lyst til at skippe Disney sjov og i stedet køre til Sønderborg og spille Pokemon go og spise is bagefter…

    Vi stoppede ved Sønderborg slot og gik en dejlig lang tur langs strand promenaden alt imens vi fangede pokemons, kiggede på folk der badede, folk der fiskede, hilste på fremmede hunde og snakkede om alt mellem himmel og jord. På returvejen fik vi is ved strandkiosken og kørte trætte hjem.

    I dag sidder vi på stranden på Rømø, ungerne leger i vandkanten, vi bliver her til aftensmad og mødes efter med den skønneste fotograf jeg kender og får lavet skønne familiebilleder.

    I morgen kommer min kusine og hygger med os, vi har ingen plan for dagen,men tænker det bliver super hyggeligt og jeg ved ungerne glæder sig…

    Det er ikke længe siden vi var på Kreta og turen var intet mindre end fantastisk, men det er disse ture herhjemme også…

    Jeg nyder at livet pt er godt ved os og at min unger det meste af tiden rummer at nyde livet.

    • SVAR

      Det lyder jo også helt vidunderligt – både sådan en nærværende strandtur og Kreta! Åh, altså. Hvor er det dejligt for jer, Ditte.

  • SVAR

    Hvilken drømmeagtig tilværelse.

    Vi lever også vores drøm på landet og med frihed til hvad dagen byder.
    I weekenden tog vi på en spontan campingtur – mor, far og Edward på 2,5. Vi pakkede vores ladcykel og cyklede de små 15 km til Rørvig, hvor vi tog færgen over til Hundested. Her cyklede vi til en skøn campingplads, og nød lidt “ferie”-stemning. Bare 2 overnatninger (rigeligt for vores utrænede rygge åbenbart), men masser af oplevelser i det skønne område.
    Vi mødte skønne mennesker, blandt andet en rar mand ved morgenmaden i fælleskøkkenet. Han boede på Ærø, og vi kom til at snakke om hjemmeskoling (jeg går hjemme med Edward), og han spurgte om jeg kendte Maj My og Kristian… (Kender og kender, men følger jo med :-)) Han sang i kor i Ærø og han havde så meget fint at fortælle om øen.
    Næste camping tager vi nok på Ærø. <3

    • SVAR

      Hej Julie – hvor er det fint, at i mødte en mand fra Ærø. Mon han har sunget med på nogle af Kristians koncerter med kor 🙂 Det lyder som den skønneste weekend, og jeg glæder mig sådan over alle de smukke minder sådan en barndom laver. Jeg håber, I kommer til Ærø næste gang.