En hjemmeskoledag: Onsdag, sommer, nutid

Onsdag, en hjemmeskoledag:

Vi vågnede vel nok lidt før syv. I børnenes tempo, som så alligevel ikke er helt deres eget, fordi de påvirkes af hinanden. Kristian og Ilja læste en bog om fodbold i sofaen, før vi spiste morgenmad, stille og roligt og igen i vores eget tempo.
Ilja har knækket læsekoden hen over sommeren; i løbet af de sidste uger har det pludselig været et fokus for ham, og nu læser han ret stabilt. Live har læst længe, og sidder ofte med bøger i løbet af dagen. Det har aldrig været et mål for os, at de skulle lære det nu, men de har selv villet, og så sker den slags ret smertefrit.
Storm til gengæld drømmer nok om at få bedre styr på læsningen, samtidig med at hans hoved er hundrede andre steder, så ham vil jeg læse med de næste måneder, så han kan få ro med det.

Min mor skrev tirsdag eftermiddag, at hun og hendes mand var ved at sejle ind til Ærø i deres sejlbåd, og vi sagde at de var velkomne hos os onsdag. Vi havde allerede aftalt med naboerne, at vi ville komme forbi onsdag formiddagen, fordi Juno gerne ville have en ridetur på deres gamle, kære pony, og Live ville lege med drengene derovre.
Ved nitiden løb Live og Ilja de knap to kilometer derhen, og min søster, Juno og jeg gik i deres fodspor tyve minutter senere (bærende på en kage, fordi de hjalp os med så meget, da Kristian var på kursus i Sverige i weekenden). Storm og Kristian blev hjemme – der skulle graves kartofler op, og dem kørte Storm ind i laden på sin ATV, og selvom han nok helst ville med os, var han stolt over at gøre en forskel i marken.

Juno red sin tur, min mor og hendes mand ankom, og så hende ride, og de så Live ride, og vi blev hængende på den dejlige nabogård en time eller halvanden, fordi børnene legede, vi snakkede, og tiden gik.
Så gik vi hjem til frokost – spiste varm mad midt på dagen i solen.

Vores nye spisebord blev samlet, og min mors mand, som er tømrer, hjalp i det hele taget med en masse praktisk – vigtigst af alt kom der en tavle op at hænge i musikstudiet, hvor det ene hjørne nu er blevet indrettet til det skønneste lille undervisningsmiljø, hvor vi hilser på hinanden og officielt starter skoleåret her til morgen (jeg glæder mig, har mange drømme, usikkerheder og visioner for vores skoleår – og jeg skriver om det løbede herinde, det lover jeg).

Så spillede næsten hele familien en fodboldkamp, der blev ryddet op, bagt grovboller, hvilet i solen, hoppet på trampolin, bygget en slags lad til traktoren som kan transportere brænde, kartofler, hvad som helst op fra marken.
Ét af børnene sad i sofaen og læste i en time, mens en anden sad på sit værelse, og hørte musik. En tredje kørte på ATV, mens den fjerde sad på skødet af sin far i traktoren, og kiggede ud.
Der var bedsteforældre og nyhøstet salat og en moster, som hvilede på en bænk i solen.

Vi spiste boller med pålæg og drak ribssaft stående rundt omkring i haven – aftensmad kan man kalde det, men vi spiser jo varm mad midt på dagen og rugbrød eller boller til aften de fleste dage, og det giver en god rytme for os, at vi ikke skal kokkerere det store måltid, når vi er mest trætte alle sammen.

Klokken var blevet 18:30, og Juno var ganske træt, måske var vi alle sammen trætte efter en aktiv dag, men vi andre havde alligevel lyst til at køre min mor og hendes mand ned til deres båd, og de ville give is i Claus’ isbar på havnen. Så Kristian og Juno blev hjemme; hun ville have te, og satte sig nøgen på sofaen for at slappe af. Jeg sagde: “Jeg finder lige dine underbukser.”
“Du er sød, mor,” svarede hun, “men det behøver du ikke. Men jeg kan selv finde en bog.”
“Det er da super,” sagde jeg, hvortil hun svarede: “Jeg er en dygtig pige.”
Jeg nikkede, og smilede, og hun lagde hånden på min arm, og sagde: “Men jeg kan ikke tale svensk.”
Så gik hun af sted for at finde den bog, og jeg gik boblende at lykke over det lille menneske ud i bilen til de andre.

Vi spiste is i Ærøskøbing, sad lidt på min mors båd, og gik så tilbage til bilen. Nu var vi min søster, de tre ældste børn og mig. Vi tændte for musikken, og sang med af vores lungers fulde kraft på Michael Jacksons bedste sange – den ene sang efter den anden; alle havde ønsker, og alle sang med. Vi besluttede ikke at køre lige hjem, vi ville have mere musik, mere tid, mere aftensol og omsorg, og vi vidste, at det var den sidste aften med min søster i denne omgang, så vi kørte og kørte, gennem små byer og langs vandet, med tårer ned af kinderne, fordi alt var så godt, men også fordi det er så svært at sige farvel til min søster. Pludselig havde vi kurs mod stranden, og vi kunne ikke lade være: Vi smed tøjet, hoppede nøgne i fra badebroen, igen og igen. Vi badede i de kølige bølger, mærkede så tydeligt, hvor godt det var, og vi havde ikke lyst til at stoppe igen. Alt i kroppen brusede og blev varmt.
Vi satte os op i bilen, våde af saltvand, og tændte musikken, og kørte hjem.

Det er, hvad hjemmelivet kan: Gribe nuet, følge med, skabe nærvær og boblende lykkelige stunder på tværs af alt det, der ellers kan stå imellem os. Og nu vil jeg plukke æbler til vores første dag i det nye skolelokale, mens Kristian og børnene har kørt min søster til færgen. Livet er stort og smukt og sårbart og uforståeligt og mest af alt fuldt af mening, hvis vi tillader de små ting at betyde noget.
Og på denne efterårets måske første dag, hvor luften er lun og stille, og der er edderkoppespind og dug over alt derude, fejrer vi Lives og Iljas første skoledag. Med morgenbrød, sang og små gaver. Vi har nye skolebøger, som alle tre skolebørn har smugkigget i og glædet sig til, og vi skal høre historier fra livet på landet i gamle dage, som er årets første tema i vores skole, hvor der er plads til den enkelte og til det gode fællesskab.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

6 Kommentarer

  • SVAR

    Du gør mig glad, Maj My! Og du hjælper mig med at huske på hvad der er vigtigt i livet!

    • SVAR

      Hvor er det dejligt at læse – så bliver jeg til gengæld glad! 🙂

  • SVAR

    Jaaa hvor er jeg bare vild med dine smukke og enkle beskrivelser af jeres hverdag! Det lyder helt fantastisk Dine ord gør mig glad og får mig lyst til at skabe endnu mere mening i min egen hverdag.

    • SVAR

      Det varmer mit hjerte, at mine ord skaber glæde ❤️

  • SVAR

    Kære Maj My, hvor er det simpelthen bare fantastisk læsning om, hvad der lyder til at være en vidunderlig dag. Du/I er så inspirerende og hver gang jeg læser med her, bliver jeg glad og eftertænksom. Jeg har af mange årsager, men med stor inspiration fra dig et års orlov fra mit arbejde. Indtil videre er planen at få ro på mig og min familie og så må vi se, hvad fremtiden viser.
    Håber I havde en dejlig første hjemmeskoledag og tak fordi du deler og inspirerer.

    • SVAR

      Kære Louise,
      tak for den dejligste besked, jeg kan tænke mig. Nu går jeg ekstra glad i seng – tak ❤️