En vildt inspirerende film

Jeg har set en film.
Så så jeg den igen. Og igen.
(I alt tre gange på par uger.)

Den inspirerer mig, gør mig glad, og giver mig håb.
Jeg har lyst til at se den med alle, jeg kender.

“Being and Becoming er en dokumentar om et fransk/brasiliansk par, som tager på en rejse for at undersøge, om det er forsvarligt at undlade at sende deres søn i skole. Undervejs møder de en stor og mangfoldig skare hjemmeskole-familier fra Tyskland, Frankrig, England og USA, og parret interviewer eksperter i “selvmotiveret læring”, som sætter konceptet i et historisk lys. Der er desuden interviews med flere voksne hjemmeskolede, som reflekterer over deres atypiske barndom.

Det, der gør den spændende, er alle de nye vinkler på livet, som den præsenterer. Alle de vidt forskellige måder, som folk indretter sig på, og finder deres vej. Vi ser, at man kan finde sin vej og få succes i livet helt uden karakterer, prøver og bestemte forventninger til, hvad man lærer – og hvornår. Der er kunstnere, bankfolk, lærere (mange af dem) og professorer. Store og små, familier i lejligheder, familier på gårde. Dem, som har en masse erfaring, og dem som er nye i livet som forældre.

Jeg er overbevist om, at de fleste forældre/bedsteforældre/onkler/mostre vil finde den interessant og bevidsthedsudvidende. Og jeg ville ønske, den var obligatorisk for alle pædagoger og undervisere (overalt). Virkelig: Hvis I arbejder i en børnehave/skole/institution så se den lige. Tag den til jer. Mærk håbet og tilliden og glæden. Det drejer sig om under to timer, og du lærer noget for livet.

Filmen kan lejes eller downloades på Vimeo for 6/16 dollars (klik på billedet ovenfor eller følg dette link). Gør det. Sæt dig i aften og se den. Den er dejlig og ikke kritiserende. Bare inspirerende.
OBS: Mange oplever knas med underteksterne. Det gjorde vi også, første gang vi så den. Anden gang så vi den i Chrome (og jeg aner ikke, om det var det, der gjorde udslaget) – og der har ikke været problemer siden. Flere har skrevet til mig, at de havde problemer første gang, men ikke anden gang.

Skriv rigtigt gerne herinde, hvis I ser den, og gør jer tanker om oplevelsen efterfølgende.

Har I nogen yndlingsdokumentarer, som I vil anbefale? Kristian og jeg er løbet en smule tør lige nu, hvilket er helt okay, for så læser vi i stedet…Men, I ved, man kan altid bruge den slags tips..!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 Kommentarer

  • SVAR

    Tak for din anbafalng, Maj. Det er en fantastisk film fuld af glæde og håb samt skønne oplevelser for de mennesker, der har været så heldige at være en del af et berigende læringsmiljø.

    • SVAR

      Tak fordi I så den, kære Tove. Det betyder meget for os at have et så positivt og forstående bagland <3

  • SVAR

    Tak for anbefalingen! Den vil jeg se.

    I en helt anden boldgade har vi for nyligt set Bustin’ Down the door, der handler om hvordan en gruppe surfere i 70’erne satte ting igang for at gøre det til en professionel sport. Jeg synes den var virkelig interessant, både tankerne om at vælge en alternativ vej og også kultursammenstødet med de lokale surfere på Hawaii. Vi har set den på cmore.

    • SVAR

      Bustin’ down the door – den lyder så god. Den vil jeg glæde mig til at se.

  • SVAR

    Vi har set filmen “babies”, der er en dokumentar der følger babyer fra forskellige verdensdele gennem deres første år. Den skildrer deres meget forskellige første leveår under vidt forskellige livsvilkår. Den er hjertevarm og tankevækkende og viser, at det aller vigtigste for et lille barn er kærlighed og ikke materielle ting. Den kan ses på Vimeo eller youtube.

    • SVAR

      Åh ja, den glæder jeg mig til at se. Tak for påmindelsen.

  • SVAR

    I har set Exit through the Gift Shop?

    • SVAR

      Ja! Men det er syv år siden. den kunne jeg godt se igen.

  • SVAR

    Den vil jeg se selvom hjemme skoling er lidt for sent for mine børn
    Kan til gengæld anbefale
    Earthlings og
    Cowspiracy

    • SVAR

      Earthlings har vi ikke set! den kommer på listen 🙂

  • SVAR

    Så filmen igår. Desværre havde jeg problemer med at få den tekstet hele vejen igennem. Alle de fransktalende forstod jeg ikke 😉
    Men pointen i at “lære ved at leve” giver så god mening. Den film havde jeg gerne set da jeg var yngre.
    Selvmotiveret læring giver for mig mening modsat hjemmeskoling som vel ” bare” er forældre som underviser istedet for skolen. Men jeg tænker det stiller krav forældrene om at det liv de lever ( og som barnet skal lære igennem) er motiverende og inspirerende. Derfor tror jeg ikke det er for alle. Hovedsageligt for resource stærke forældre som
    Reflekteret over livet.
    Tænker egentligt det er vigtigere at alle kommende forældre ser den end lærere og pædagoger. Så forældre ser der er andre valg at træffe.

    • SVAR

      Ja, jeg tror, du har ret i, at den mest af alt er vigtig for forældrene. Jeg kan godt se fidusen i hjemmeskole, selvom man bare laver en miniskole ved sit spisebord. Der vil stadig være mere opmærksomhed på det enkelte barn, færre input, mindre konkurrence. Og en helt masse andre fordele, som jeg kan få øje på. Men jeg har det nok også sådan, at frihed er den ultimative livskvalitet.
      Når det er sagt, at min egen motivation for at hjemmeundervise (og jeg kalder det netop ikke “hjemmeskole”, fordi vi ikke er en mini-skole), at jeg tror dybt på den egenmotiverede læring.
      Vi lærer nemlig så meget blot ved at leve.
      Først gang vi så filmen, virkede underteksterne ikke. Men det har de gjort lige siden, når vi har set den direkte på computeren i “chrome”. mange af franskmændene kommer med de aller bedste vinkler, så jeg er helt ked af, at du gik glip af den del…

    • SVAR

      Først og fremme tak for tippet om filmen. Nu har jeg set den, og jeg synes faktisk den er så smukt lavet. Det er en meget interessant film.
      Desværre havde jeg også problemer med at få den engelske undertekst til at virke, men tog i stedet den tyske. Men de fransk mænd taler jo stærkt…:-) så indimellem tror jeg desværre jeg mistede lidt…
      Men alt i alt en super interessant film, ville ønske jeg havde købt den i stedet for at leje, for så kunne jeg jo have brugt dit tip om at bruge Chrome…

      Jeg synes i øvrigt, at det er så modigt, sejt, unik, smukt og så spændende, at I kaster jer ud i at hjemmeundervise.
      For mig giver det også meget god mening, og jeg er overbevist om, at det funker bedre end skole i de helt rigtige rammer…
      Jeg har summet meget omkring hjemmeundervisning, og er også med i frilæring.dk – men tøver og tøver. Tror ikke jeg helt har modet, selvom jeg et eller andet sted virkelig godt kunne tænke mig at se mine børn erhverve sig de kundskaber, som kommer ud af at hjemmeundervise… (nu skal de starte i 1. og 2 kl.)…
      Men jeg elsker at følge alle jer, som allerede HAR taget (eller er ved at tage)skridtet .

      Tak for en skøn blog.
      KH Mette

      • SVAR

        Kære Mette, åh, tusind spørgsmål bobler i mig: Hvad er det, du mangler, før du har modet til at HU? Er du med i Frilærings facebookgrupper? Og, endelig: Kan du måske købe Being and Becoming nu, og se den igen? 😉 Jeg lover dig, at franskmændene har nogle vigtige ting på hjerte, og underteksterne kan godt virke – vi så den med helt crazy undertekster første gang, men lige siden har det virket (og øv, at det driller)
        Hvor er det dejligt, at du går med de tanker. Hvad end man ender med at HU eller ej, tror jeg, det sætter nyt lys på meget om læring og relationer.

        • SVAR

          Kære Maj My.

          Tak fordi du tager dig tiden til at svare 🙂 Jeg elsker dit engagement i jeres familieliv – det er skønt at læse om.

          Egentlig ved jeg ikke helt, hvad jeg mangler ift. at turde springe ud i hjemmeundervisning. Jeg har jo læst om det i flere år (som dig), og jeg føler mig sådan set godt overbevist sådan på det overordnede plan. Alting omkring selvlæring, nærhed og fælles oplevelser, alt det med at have den fantastiske frihed til at undersøge verden og ikke mindst bare leve, ikke have al det konkurrence ind over, fri for test og samfundet indoktrinering (få den i mindre grad) – alt dette er da tiltalende…

          Jeg tror faktisk, at det handler om, at hjemmeundervisning er så langt uden for normerne (som du selv skriver i et af dine blog indlæg)… Det er nok det, som i bund og grund skræmmer mig lidt – tanken om tilsyn og at skulle retfærdiggøre. Tanken om at ansvaret er mit/vores på godt og ondt – det er da også noget, som kan få én til at tvivle… Så derfor at idéen blevet ved tanken…
          Jeg hjemmepassede mine børn (på nær et års tid med sygdom) – og det var simpelthen så skønt… men børnene bliver jo også ældre og finder en vis tilfredsstillelse i at finde sammen med andre børn. De er begge ganske udadvendte ift andre børn, så jeg er i tvivl om, hvorvidt de egentlig kan trives uden en daglig skole og dermed daglig omgang med legekammerater. Det er også en af de uvisse elementer… Her hvor vi bor (Storkøbenhavn) er det primært karriereforældre og samfundets normer, som kommer til udtryk.
          Måske er jeg for nem at rokke hen til tvivlen – men tanken om hjemmeskole synes jeg dog er fantastisk – og ville ønske at jeg selv havde haft modet fra starten.

          Vores nuværende skole er meget boglig, og der er tons af lektier, streng disciplin og høje forventninger til både børn og voksne. Man skal sige, at vi pt. har gang i nærmest det modsatte af det som hjemmeskolen repræsentere… mærkeligt at tænke på, når jeg har haft hjemmeundervisning så tæt på i årevis.
          Jeg har været pioner mht. hjemmepasning af ungerne som små – jeg var aktiv på hjemmeunger.dk og meget dedikeret til hjemmelivet.. Skrev artikler om børns sanser og var tilskuer til, hvordan flere og flere valgte at gå hjemme med deres små børn….
          men alligevel så ender man med den traditionelle skolegang – så samfundets normer har altså godt fat, når man overvejer de utraditionelle løsninger… lidt interessant…
          Vores nuværende skole er lille med kun 1 spor. Og som voksen har man “fingrene i bolledejen” ment på den måde, at man er nødt til at være ind over med lektierne, og derfor følger godt med.
          Vi kom fra en stor skole, hvor forældrene nærmest blev holdt udenfor alt med læring og lektier (kun læsning skulle/måtte man lave med børnene)… og dette havde jeg faktisk ret svært ved at forklare. Jeg havde absolut ingen fornemmelse af hvad børnene lærte, alle bøger lå på skolen og skulle blive der. Så vi gik på kompromis og satte børnene på en mindre skole med forventeligt skolearbejde hjemme.. her er det bare i overdrevet mængder og en noget gammeldags tilgang til læringsstil… børnene er nærmest ude efter skole hele året. Det er dejligt, men jeg observere altså også at nogle af ungerne har brug for at trække sig tilbage med indendørs sysler, dette bliver bare desværre ikke tilbudt…
          Så ingen af disse skoletyper passer på os – men det vigtigste var trivslen og der er den lille skole altså bedst… Men derfor drømmer jeg nu stadig om at have modet til at gøre det utænkelige – selv stå for læringen… og ikke mindst at bosætte os på landet… men vi er bundet af mandens job. Sådan er det jo også… Økonomi spiller også ind…
          Ja jeg følger med på frilærings fb-gruppe – og jeg er indimellem helt overvældet over alle de spændende tilgange, som findes til læringen… det er super kreativt.
          Spændende videnskabelige forsøg, og besøg på museer, som jeg ikke anede eksisterede…

          Sååå…. forskellen på os to er måske i virkeligheden, at du er modig og tør springe…. det har jeg stor respekt for. Og at du deler din erfaring direkte med os andre, også midt i processen, det er jeg overbevist om, vil være til gavn for mange.
          Og så er det sjovt at I bor på Ærø – eftersom jeg selv i årevis har fablet lidt frem og tilbage omkring øliv, og alt det, som jeg tror det kan bidrage med…. Så jeg ser nok noget at mig selv i dig – ser drømmen blive udlevet. Og det er jo slet ikke så ringe endda 🙂

          Og gode nyheder: Mit leje-link til filmen har jeg ladet stå åben i en fane på pc´eren, og jeg kan åbenbart genspille filmen. Så det har jeg gjort. Og fik faktisk underteksterne til at virke forleden dag… mærkeligt de ikke virkede første gang…
          Men nu har jeg altså set filmen igen med engelske undertekster – det hjalp lidt ift. franskmændene ;-)… og ja, deres pointer er jo helt klare. Og jeg er så enig i mange af betragtningerne… og fascineret af deres meget anderledes måde at have familie på…
          Den store hjemmeskole-komsammen var fantastisk at se i øvrigt. Her kunne store børn sagtens have med de mindre børn at gøre – det virkede altså meget harmonisk. Det virkede også som om de havde lyst til at lære hinanden noget.
          Sådan er det altså ikke ude på skolerne – der må de store dårligt nok opsøge de små…

          Ja, måske skal det bare blive ved drømmen, men det er da svært at acceptere at pace/presse sine børn med 4-6 timers lektier hver weekend (plus det løse i hverdagene), når man ved at læringen nok skal finde vej til dem på en mere afslappet måde…
          De har heldigvis korte skoledage – dog er deres timer omvendt meget intense fyldt med masser af skolearbejde. Og lektier har de altid… jeg tror, at de er cirka 1 klassetrin foran en almindelig folkeskole – og de har engelsk fra 0. og tysk fra 2. kl.

          Nå, men dette blev jo mega langt… Men det er jo også så spændende, det som du/I har gang i…
          Jeg hepper på jer, og følger stærkt med i jeres gode indlæg…

          Og så håber jeg virkelig, at vi finder vej forbi jeres ø på et tidspunkt… den må jeg simpelthen opleve 😉

          Kh
          Mette

          • Kære Mette, som du nok kan tænke dig, river dele af din kommentar i mit hjerte. Jeg kan jo mærke, hvad du giver udtryk for, og hvor det har rod. Jeg har spørgsmål til dig og tanker, som jeg får lyst til at dele. – Hvorfor skal du egentlig ikke med på mit retreat til september, det ville være meget nemmere? 😉 (Der er ét værelse ledigt endnu)

            Hvorfor er I bundet af din mands job? Kan du forestille dig, at I egentlig er mere fleksible, end I går og siger? Hvad giver det dine børn at gå på den skole – fordele og ulemper? Hvad ville de få ud af at år hjemme med dig – frie rammer, egenmotiveret læring, kreativitet, lange dage sammen, højtlæsning, cykelture (på øerne?) osv.
            Vi er alle i tvivl fra tid til anden. Der er også andre versioner af livet, som jeg kan drømme om. Men jeg mærker efter: Hvad vil jeg helst, og så er det det, jeg gør. Frygten må ikke vinde, for den er bedragerisk – den gør mig bange for det, som mit hjerte længes efter og lokker mig til at blive der, hvor jeg risikerer at visne)

  • SVAR

    Altså, hvis temaet er “uddannelse” vil jeg anbefale denne: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000002871/alphabet
    Og ellers to andre – også – virkelig fantastiske dokumentarer:
    https://www.youtube.com/watch?v=tMDskbVj2X4 om den ekstremt spændende og gådefulde fotograf Vivian Maier og denne om Tove Jansson:
    https://www.youtube.com/watch?v=tYgC0nKyF0g

    • SVAR

      Åh hvor fedt med helt nye anbefalinger (med undtagelse af Alphabet, som vi har set). Jeg glæder mig til at se dem.

  • SVAR

    Vi så den for nogle dage siden og var vilde med den! Vigtigst af alt satte den en lang og god snak igang om, på hvilken måde vi ønsker at bevæge os i den retning. Før filmen her har vi bare været enige om, at vores udgangspunkt er, at vi ønsker at hjemmeundervise, men vi haft den helt lange og dybe snak om hvorfor og hvordan. For min mand var unschooling forholdsvis nyt – han har læst Holt og Illich for flere år siden, men det er klart mig, der opsøger inspirationen aktivt lige nu. Og det gjorde mig bare så glad, at vi er helt det samme sted. Det er det frie liv, vi vil!

    TAK for den inspiration du giver! Det sætter samtaler i gang rundt omkring om et emne, som de færreste taler om – og som det pludselig viser sig, at flere går og drømmer om. Jeg tror, at du er med til at gøre det anderledes valg meget mere acceptabelt. Du er virkelig en “influencer” – på den allerbedste måde. 🙂

    • SVAR

      Kære Line, jeg er SÅ glad for din kommentar. Alt i mig bobler og summer, når jeg læser om jeres mod på et frit liv og jeres samtaler. Hvor end I lander, bliver det i hvert fald ud fra grundige overvejelser og hjertelig omtanke. Jeg tror, hjemmeundervisning går en lys tid i møde, og jeg håber det: Lige nu er det så ualmindeligt, at man næsten kan føle sig alene, men heldigvis er netværket omkring det enormt stærkt og givende. TAK for dine ord. Virkelig.