Et brev fra Kristian til jer, som læser med

Flere læsere har spurgt Maj, om jeg måske kunne lokkes til at skrive et indlæg. Jeg har vandret rundt om den varme grød længe – så længe, at jeg tror Maj har opgivet at få et blogindlæg fra mig. Men i dag har hun fødselsdag, og så har jeg da en ting til hende, som hun bliver overrasket over. Hun kan ellers være svær at tage fusen på; Opsnapper det meste i opløbet. Jeg ved, hun har det ambivalent med mærkedage. Hun bryder sig på den ene side ikke om opmærksomheden, men omvendt ville det også føles lidt sørgmodigt, hvis dagen skulle forbigåes i stilhed. For slet ikke at tale om ungerne, som naturligvis har brug for at gøre noget særligt for deres mor. Maj handler og arrangerer, og derfor tager vi på familievisit i Jylland, og fejrer hende. Dagen er med andre ord planlagt, men det her indlæg flyver forhåbentligt under radaren, indtil det pludselig står her på hendes blog.

Men ja, flere læsere har efterspurgt at høre lidt om, hvordan jeg oplever vores rejse og det at følges ad. Nogle kvinder skriver, at de har svært ved at få deres bedre halvdel med op mod strømmen. Svært ved at springe ud på det dybe, slippe tøjlerne og sikkerheden. Med fare for at fremstå som en skruebrækker for mit køn, må jeg give dem ret: Vi mænd kan være nogle værre bangebukse. Tryghedssnarkomaner. Livrem og seler-fetischister. Jeg kender følelsen. Frygten og impulsen til at blive, og jeg kender lysten til at dreje fra, lige inden der rigtigt kommer noget på spil, og tilbage ind på kørebanen sammen med resten af hovedfeltet. For så kan det jo aldrig gå helt galt. Tror man – men hvem siger egentlig det?

Så her kommer et indlæg om kunsten at gå i takt, selv når det går stærkt, og bliver farligt og ukendt. Om at blive klar til at springe på samme tid, så man undgår at den ene forsvinder ned i afgrunden, eller står alene tilbage på klippefremspringet.

Jeg ved godt, at vi holder os et fælles fodslag her i butikken, og jeg er meget taknemmelig for, at det er sådan. Det er bestemt ikke fordi, vi er enige om alt, og når jeg tænker tilbage på vores tidlige år, var der mange heftige meningsudvekslinger og skarptskydende argumenter. Over årene er det som om, pistolknaldene er stilnet af. Vi har fundet en ro, og hviler i hinandens nærvær på et dybere plan end tidligere. Vi kender ”os”, og vi kender os selv bedre. Men det handler også om respekt. Ikke en autoritært tilkæmpet respekt, men en i handling og ord langsomt erhvervet dyb og solid respekt for hinanden. En respekt, som gør tvivlen overflødig. Djævlens advokat, der kritisk dobbelttjekker, er flyttet ud. Jeg synes, Maj er mega sej, og jeg har kæmpe respekt for og tillid til alt det, hun står for, alt det hun siger, og alt det hun gør. Den respekt og den tillid jeg har til Maj, gør også, at jeg forsøger at være klar, når hun er klar. Det kan godt være, at jeg lige skal bruge lidt mere tid, end hun skal, men jeg ved også, at der som regel ligger noget godt og sandt og vigtigt, og venter på os, når hun sætter i gang. Så jeg forsøger med hele mit væsen at forstå, støtte og gå med. Når jeg sætter en kurs, oplever jeg, at respekten, tilliden og opbakningen er gensidig. Og det ér bare nemmere at lytte til en sagte stemme fra det dybeste sted i sig selv, hvis der står et menneske ved siden af, og siger ja ja ja!

Vi er enige om mange grundlæggende ting, Maj og jeg. Vi er enige om, at det er os selv, der har ansvar for at definere de rammer, som vores liv skal leves i. Vi er enige om, at tid er vores vigtigste ressource. Vi er enige om, at livet er en fortsat mulighed for læring, og at den mulighed skal gribes hver dag. Og så er vi enige om, at det er okay at spise en masse, slik når ungerne sover. Hver aften. Vi er ikke altid enige om, hvilke farver der skal males rundt omkring i huset (her vil jeg ofte foreslå, at der bare slet ikke skal males) men Maj får lov at bestemme, for det betyder mere for hende end for mig. Og hun er god til det med farver, det skal hun have.

Jeg prøver at finde nogle gode grunde og forklaringer på, hvorfor eller hvordan vi har fået det sådan med hinanden. Og jeg ved sgu ikke helt, om det giver mening for andre. Men for det første føles det virkelig som om, vi kender hinanden på et meget dybt plan. Altså som igennem 1000 år eller mere. Mange, mange liv. Den tillid og respekt jeg talte om tidligere.

Og så har vi fra starten af vores forhold oplevet livets alvor. Sygdom og død i Majs nærmeste familie bragte os hurtigt over teenagefjumrerierne, og derhen hvor tid og relationer betyder noget – alt, faktisk. Så fra starten blev mine værdier testet, og jeg oplevede ting tæt på, som gav nye perspektiver på livet, og flyttede mig fremad.

Vi har været i bevægelse fra starten, og er det fortsat. Til tider har jeg haft følelsen af at være udmattet og jeg har haft brug for et hvil. Og så har jeg trådt på bremsen, og vi er bremset. Kørt ind til siden.
Jeg har tænkt, at pausen skulle vare 30 år, Maj har vist ment, det var for en stund, og så er vi fortsat i et lidt lavere gear, indtil vi igen har fået fælles momentum og oplevet hvordan livet konstant og overalt tilbyder fantastiske muligheder, hvis man bare tør at se og række ud efter dem. Det har været en fantastisk rejse indtil nu. En rejse, jeg ikke var kommet på uden Maj, det er helt sikkert.

Så mit bedste råd til alle de mænd derude, som sidder godt og mageligt, men har en kvinde ved deres side, der gerne vil ud af flækken: Prøv lige at lyt til hende, find tilliden. Kvinder ér bare generelt lidt foran os, når det kommer til at flytte sig videre frem i livet. Ikke på et ydre plan, men på et indre. De er bedre til høre den indre stemme – den, der hvisker om livets storslåede muligheder, og de mange veje som ligger åbne. Lad dig inspirere af hendes mod og se din frygt og din magelighed i øjnene.
Og til kvinderne: Tal fra hjertet, gå over broen til din mand og prøv at forstå, at hans modvilje kommer af frygt og tillærte vaner. Gør ham tryg og lad ham vide, at du respekterer ham og hans gode intentioner.

I dag har den superkvinde, som har vist mig så uendeligt meget mere af verden, fødselsdag, og jeg bukker mig i støvet for hendes visdom og kærlighed. Hendes utrættelighed og fighterånd. Hendes evne til at udfordre normer og autoriteter. Inklusive min egen. Jeg er dybt taknemmelig for at have haft modet til at følge hende, når det gjaldt, og jeg glæder mig helt vildt til resten af den rejse, som ligger og venter på os.

God tur til jer også,
Kristian

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

24 Kommentarer

  • SVAR

    Tillykke til Maj ❤️og håber hun bliver glad og overrasket over dit indlæg som er så godt at man helt forstår følelsen af at være manden i hendes liv
    God vind fremover til jer
    Knus

    • SVAR

      Tusind tak, kære Lillian – hvor er det nogle dejlige ord at få med ❤

  • SVAR

    Hvor er det smukt skrevet! Og hvor stort et menneske, din mand han er!

    Kæmpe stort til lykke herfra❤️❤️❤️ Hvem ved, måske prikker jeg dig på skulderen i Legoland i dag og siger til lykke 🙂

    • SVAR

      Hey – det skulle du da! Men du så os ikke? ❤

      • SVAR

        Jeg så jer, men blev faktisk starstrucked – turde ikke forstyrre.

        • SVAR

          Åh! Du skulle have sagt hej. Jeg håber ikke, jeg så sur ud. Det var jeg ikke – men koncentreret. Juno og hendes jævnaldrende niece fik mig flere gange til at tænke: Hvordan er begge vores tvillinger overlevet? Sådan nogle løber jo bare og i hver sin retning! Jeg håber, I havde en dejlig dag. Og næste gang må du altså sige hej. Jeg har jo ikke en ærlig chance for at genkende dig 🙂

          • Jeg lover at sige hej næste gang 🙂 og opfattede slet ikke, du så sur ud!

          • Det var jeg bestemt heller ikke – men man kan jo være meget koncentreret, indimellem 😀 Dejligt, at du siger til, hvis det skulle ske igen, at vores veje krydses 😉

  • SVAR

    Åh ❤
    Tillykke med Maj My, og tillykke med hinanden!

    • SVAR

      Tak, kæreste Vanilla ❤

  • SVAR

    Hvor er det bare et fint indlæg! Og faktisk overraskende rart at få lov at få et kig ind til det menneske, du er, når du ikke er på skrift, Maj My. Tillykke med fødselsdagen, dit utrolige menneske. Og tillykke med at have (gen)fundet hinanden på denne rejse også <3

    • SVAR

      Hvor er jeg glad for, at du oplevede det sådan at læse Kristians ord. Jeg tænker på at give ham en månedligt tilbagevendende plads på bloggen, men med den leveringstid han har, er det nok ikke realistisk.
      Stort kram til dig, yndlingsblogger 😉

  • SVAR

    Fedt indlæg og tillykke!

  • SVAR

    Skønt indlæg og til stor inspiration. Det kunne være skønt at høre mere om jeres fælles vej både i forhold til det helt praktiske, men måske også i forhold til det spirituelle, hvis I har lyst til at dele☺️
    Stort tillykke til Maj My☀️

    • SVAR

      Tak, Tine. Det tager jeg til mig, og tænker over. Spiritualiteten er vores levede liv – jeg oplever hverdagen og vores tanker, handlinger og følelser som den mest spirituelle handling, og alt det skriver jeg jo allerede en del om. Men jeg vil gerne skrive mere om bøger vi læser, kurser vi tager på, og overbevisninger vi deler, hvis det er sådan noget, du tænker på? 🙂 ❤

  • SVAR

    Stort tillykke til Maj. Og tak for en fantastisk blog… sejt at du lige fik capret den for en stund. Skønt blogindlæg fra dig. I har noget meget unikt sammen og det er dejligt at fornemme i dine ord hvor meget det værdsættes 😉
    Hilsen Mette

    • SVAR

      Kære Mette, tusind tak.
      Ja, vi værdsætter vores liv helt og holdent. Men det er også nemt, når man har det så godt. Spørgsmålet er så, hvad der kommer først – det gode liv eller taknemmeligheden? ❤

  • SVAR

    Hvor er det godt skrevet. Hvor er det godt, han findes, og hvor er det godt, at I har fundet hinanden. Det virker som om, der udspilles noget meget fint og unikt imellem jer – noget der minder mig om den dans mellem yin og yang, som jeg tror, det er meningen, vi skal finde. Både i os selv og mellem hinanden. Hvis jeg skal være helt ærlig, føles det som om, at de energier, I skaber sammen – sikkert både uanstengt og med dedikeret daglig indsats – flytter på den fælles bevidsthed, som pt er på denne planet. Det kan måske lyde både flyvsk og stort, men det er ikke desto mindre det, jeg fornemmer.

    Og tillykke med i går! Jeg håber, den modtagende tilstand var aktiv i dig, og at du fik masser af kage og endnu flere grineflip ❤️

    • SVAR

      Smukke ord som altid, Pia. Tak.
      Jeg er sikker på, at du har ret: Vi flytter hver især med vores energi og væren i livet på bevidstheden på et langt større plan, end vi tror. Vi kan nemt få den følelse, at vores lille skæbne ingen indflydelse har, men intet kunne være længere fra sandheden. Det er os – alle sammen – som med vores kærlighed, tillid, håb og omsorg rykker ved verdens tilstand, og derfor er det misforstået, når nogen mange på hovedet af de mennesker, som vælger et glædesfuldt og mindre besværet liv. “Hvad hvis alle levede sådan?” siger de. Mit svar er dette: “Så ville verden være et bedre sted. Og kan det i øvrigt blive meget værre? Hvad hvis alle fortsætter, som det er nu? Hvis alle vælger et glædeligt, frit og kærligt liv, så bliver jorden et lykkeligt sted med uendelige muligheder.”

  • SVAR

    Så ærligt og kærligt et indlæg fra Kristian, – større kærlighedserklæring findes vist ikke.
    Kære Maj, hjertelig tillykke med i går, håber I havde en dejlig dag.

    • SVAR

      Mange tak, Ulla – det var en dejlig dag og et dejligt indlæg fra Kristian ❤

  • SVAR

    Hold nu kæft altså! Det er da kærlighed, så det basker.