Et hjem i farver

“Måske skulle vi også have en farve på én af væggene derhjemme?” siger vores gæster ret ofte.
“Ja gør det!” udbryder jeg, mens jeg tænker: Overvej hvilke farver, hvor og hvor meget. Det kan blive godt, hvis man gør sig umage.

Jeg elsker at komme i hjem med farver, og det ærgrer mig lidt, at så få danskere maler med andet end hvid. Velvalgte farver i et hjem skaber følelsen af intimitet og personlighed. I mange film er de fleste rum farvede, og jeg tænker, det hænger sammen med behovet for at sætte stemningen i løbet af få sekunder. Sådan kan jeg også godt lide selv at bo: så man ikke konstant bliver mødt af hvide, neutrale vægge. Vægge, som man selv skal fylde ud med sine forventninger. Nej, en helt masse kunst og behagelige farver, så er jeg tryg og inspireret. Farver behøver ikke være krævende eller anmasende. Faktisk tror jeg, at mange af vores gæster slet ikke er opmærksomme på, at vi har farver på væggene over alt herhjemme. Vi har nemlig ikke valgt farver, som springer én i øjnene, med derimod farver, som ligesom bekræfter den energi, der allerede er i huset.

Og nu har jeg så taget en masse hjælpeløse billeder af de forskellige rum herhjemme, og guderne skal vide, at jeg ikke er interiørfotograf, så jeg håber, at de i det mindste kan formidle følelsen af at have farver omkring sig. I de fleste rum er to eller tre vægge farvede, aldrig alle. Jeg brugte månedsvis med at browse som en besat på Pinterest, hvor jeg havde et “board” for hver eneste af vores værelser. Og det er ikke fordi, jeg er hverken indretningskyndig eller iøvrigt særligt god til (eller fokuseret på) den slags, men farverne forholder jeg mig til.

Og i går lavede vi jo værelse til Storm, samtidig med at vi opdaterede Ilja og Lives ditto, og vi etablerede et midlertidigt lydstudie i soveværelset (ryg mod ryg med vores familieseng, som vi alle sammen sover i på rad og række de fleste nætter).

Det var en vildt dejlig dag. Jeg elsker, når man starter morgenen med en masse planer, og så om aftenen er der sket mere, end man som regel når i samme afdeling på et halvt år.

Vi lagde ud med at tømme studiet, som skulle blive til Storms værelse. Dernæst dækkede vi gulvet i plastik, satte malertape op, og så gik vi i gang med at male. Og jeg har før tænkt på at skrive herinde om farverne herhjemme – ikke fordi jeg egentlig synes, det er så skide interessant, men fordi langt de fleste danskere har 99 procent hvide vægge i deres hjem, men mange kunne egentlig godt tænke sig at prøve lidt mere forskelligt (I skulle have set malerne i hovedet, da de hørte, hvad vi ønskede os, inden vi flyttede ind: “Vi har ikke malet med farver i flere år,” nærmest jublede de).

Min filosofi om farverne i vores hjem er ganske enkel: I stedet for at modarbejde rummets medfødte stemning, hvilket har været kutyme i mange år, ville jeg understrege den. Jeg synes, man bliver forvirret (ubevidst), når man træder ind i et naturligt mørkt rum, som beboerne med hiv og klem har forsøgt at gøre meget lyst. Det samme oplever jeg, når man prøver at gøre et lille rum større, et koldt rum varmere og så videre. Derfor fungerer det bedre for mig at understrege rummets medfødte kvaliteter.
Vores hus er lidt en særling, når det kommer til lys: Vi havde en arkitekt med ude og se på det, før vi flyttede ind, og hun stillede sig midt imellem de to stuer, og sagde: “Det her lys burde man benytte i undervisningen på arkitektstudiet.” Hvorfor? Fordi der på hendes ene kind landede et gyldent, varmt lys, mens den anden var blå og kølig.
Sådan er det, fordi vores hus har havet mod nord og den grønne have mod syd, og det ser man tydeligt i rummene: Der er meget forskelligt lys fra den ene side af huset til den anden.

Den forskel har vi understreget ved at vælge farver, som taler ind i det naturlige lys. Således er vores lyse, blålige spisestue mod havet malet med en sart, lys blå (“Borrowed Light” fra Farrow & Ball); trappeopgangen til 1. salen samt vores entre en begge i en mere gråblå farve (og måske min yndlingsfarve i huset) – den minder meget om “Blue Gray” fra Farrow & Ball, men er en blanding, som vi selv har fået lavet hos Flügger. Og så i stuen ud mod haven, hvor lyset er langt mere varmt, er to af væggene malet med “Setting plaster” fra Farrow & Ball; en støvet, ferskenfarve med undertoner af gul, som spiller rigtig godt sammen med det gyldne lys, der falder i rummet året rundt.

Den lyseblå i spisestuen – med blå litografier i et meget øvenligt fiskertema:

Den mere gråblå i trappeopgangen

Da malerne fjernede de mange lag tapet fra hele husets liv, inden vi flyttede ind, fandt de undervejs denne fine frise med dådyr. Vi spurgte, om de ville lave en skabelon og male den igen ovenpå den nye maling. Frisen er malet i en mørkere blå, som en silhouet.

Malerhjernerne klar til arbejde i går i den “gyldne” stue, hvor to af væggene er malet med farven “Setting plaster” fra Farrow & Ball.
Enkelte omkring os skulle lige vænne sig til “den blå stue”, som vi kalder vores lille stue, som i reglen er der, jeg tilbringer næsten al min tid, når børnene sover, eller ikke er hjemme. Det er her, vi har bogreoler, tv og min arbejdsplads. Her er tre af væggene malet den mørke gråblå “Stiffkey Blue” fra Farrow & Ball. Stiffkey Blue har vi også valgt til to vægge på soveværelset, og det er en farve, som jeg kommer til at bruge igen og igen, fordi den har en dybde og ro, som jeg holder meget af. Vores blå stue er som resultat et sted, hvor man fordyber sig, falder til ro, tager sig tid. Og det var lige det, vi ville med den.

Vores lille, originale 50’er-køkken er bibeholdt i den smukke, lyse mintgrønne, som det havde, da vi overtog huset. Vi fandt en gammel træpind med farven i stalden, før vi flyttede ind, og den kopierede de uden problemer hos Flügger. Farven ligner mest af alt bagsiden på olivenblade med et sølverskær, men jeg har ikke et vellignende billede af den, for det kan være svært at fange så lys en nuance, synes jeg.

Børnenes værelse er malet i en grøn, som jeg selv har fået blandet (også hos Flügger). Igen minder den om en farve fra Farrow & Ball – nemlig “Arsenic” – men vores er lige knap så mættet. Det er en vildt skøn nuance til et børneværelse; beroligende, optimistisk, eventyrlig. De to print, “Muh” og “Miav” har min svigerinde, Sara, lavet.

Og så er der jo Storms nye værelse, som vi malede i går. Én stor væg og et hjørne fik den smukkeste blå farve, som jeg er lidt stolt af selv at have blandet. Vi havde ganske enkelt ikke nok af den blå, som jeg havde troet, vi skulle bruge, så jeg blandede “Borrowed Light” med “Stiffkey Blue”, og endte med den fineste farve, som vi er vilde med alle sammen. Den kan bedst sammenlignes med “Stone Blue” fra Farrow & Ball, tror jeg. Det er et work in progress, og billederne er ikke super gode. Men det bliver rigtig godt. Og han sover der i nat (!). For første gang i sit otte og et halvt år lange liv sov han alene. I den anden ende af huset. Og så stod han op, og legede med Märklin, indtil vi andre vågnede (tyve over seks..)

Farrow & Balls farver får man i øvrigt det bedste indtryk af ved at se dem irl. i Tapet-Café (Gentofte) eller på Pinterest (hvilket var mest nærliggende for mig). Man kan efterhånden få mange smukke, miæjevenlige malinger, og dem vil vi helt sikkert vælge fremadrettet. Auro Økomaling er et eksempel, og de har skønne farver. Rose Maimonide har skrevet en artikel om giftfri maling.

Hvis jeg skulle betale mig fra hjælp til at indrette vores hjem, ville jeg ringe til Nadia Olive Schnack, som jeg har fulgt på Pinterest og Instagram, siden jeg mødte hende i København for snart et årti siden. Hun er vild. Vild med farver og kombinationer og hendes blik er exceptionelt.

Hvordan har I det med farver og med indretning i det hele taget?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

12 Kommentarer

  • SVAR

    Farver er fine.

    Indretning kan jeg slet ikke finde ud af – det er som om jeg mangler det gen. Så vores hjem er ikke indrettet. Indimellem tænker jeg at så svært kan det vel heller ikke være – jeg kan jo bare efterligne noget af det jeg ser alle andre steder – men så skal jeg gerne ud og investere penge – og så falder det gerne til jorden – for jeg er jo egentligt ret ligeglad – plus antiforbruger, der hellere vil bruge mine penge på økologi, velgørende formål og oplevelser med børnene.

    • SVAR

      Indretning er kun vigtigt, hvis det betyder noget for én. Jeg synes, det er så skønt, at du lader det være, når nu du er ligeglad 😉

  • SVAR

    Jeg har det fedt med farver, den ene væg i min stue er sådan en dyb lillagrå – kan virkeligt ikke beskrive den ordentligt, men den giver en lækker afdæmpethed i min ene stue og er, synes jeg en dejlig baggrund til mit fjernsyn… I den anden stue har jeg en brændt orange-farvet væg – som matcher ret godt med mine oldeforældres mahogni reoler og min oldefars mahogni skrivebord… De fleste andre steder er det lidt tilfældigt at der stadig er malet hvidt og egentligt ikke intentionen, længere kom vi ligesom bare ikke i sin tid…

    Da vi lavede tøsernes værelser sidste år, blev der malet hvidt over det hele og det var lidt tamt, men til gengæld har jeg håndmalet minions figurer på deres vægge i stor størrelse, så det giver noget liv, samt jeg har brugt masser af farver til tøjknopper og lamper…

    Min indretning er nok nærmest tilfældig og består vel primært af arvestykker (mine oldeforældres møbler, Niels’ bedsteforældres lænestole) kombineret med random ikea, der var praktisk i forhold til hvilke funktioner vi lige manglede…

    Jeg har lidt kunst på væggene, men ikke meget… til gengæld har vi indtil flere fotovægge med familiebilleder af forskellig art og flere er planlagt – jeg elsker at have fotos hængende på mine vægge…

    • SVAR

      Hvor er det dejligt med farver og fotovægge og vægmalerier. Det lyder personligt og rart.

  • SVAR

    Mit teenageværelse malede jeg sort (!), og mit dejlige værelse i en delelejlighed på Christianshavn var mørkerødt. Ellers har jeg mest boet hvidt. Tak for dit indlæg om farver. Det lander lige midt i mine overvejelser om, hvorvidt jeg tør finde farveladen frem igen. Jeg mistede lidt modet på det efter en meget kikset brun væg i mig og min kærestes første fælles lejlighed. Hvidt er så let. Farver kræver mod og temperament… jeg tror, jeg er ved at finde sidstnævnte frem.

    Det er nogle meget smukke støvede farver, I har valgt, og jeg kan godt lide dine tanker om at understrege rummet, som det er, i stedet for at ville ændre det, der er. Tak for dit indlæg.

    • SVAR

      Tak for din kommentar – og fedt at du har prøvet så vilde grænser af i din tid. Jeg glæder mig til at høre, om du finder farve-modet frem igen 😉

  • SVAR

    Tak for linket <3! Og hjertelig til lykke med jeres skønne hjem.
    Kærligst
    Rose

  • SVAR

    Jeg elsker farver og sover også selv i en fantastisk “blå hule”. Bliver nødt til at spørge, hvor jeres fine blå sofa er fra? Det er lige sådan en jeg går og drømmer om.

    • SVAR

      Den er desværre fra Bolia = pisse møghamrende dyr (og lækker, slidstærk, komfortabel). Men man kan være heldig på dba..

  • SVAR

    Kære Maj My!
    Så blev jeg lige guidet ind på dette “gamle” indlæg! Tak for det! Jeg synes det er en spændende vinkling du kommer med: at fremhæve rummets energi. Men jeg synes også at det er lidt svært.. Vi har ikke så meget plads at gøre godt med i vores hus. Rummene er forholdsvis små, der er ikke vildt højt til loftet, og for ikke at gå og blive helt nedtrykt, forsøger vi at lokke lyset indenfor, hvor det kan lade sig gøre. I stueetagen har vi egetræs-cigarkasse-lofter, og jeg siger dig, loftshøjden blev hævet med både en og to imaginære metre, da jeg malede dem hvide. Det blev simpelthen nemmere at trække vejret! (Spise-)stuen er nordvendt, og derfor ret mørk. Jeg har haft sådan en trang til at male den lysegul, meeen møblerne her består af skabe, hylder og kommoder i rød og turkis-blå og i så lille et rum bliver det nok for meget med også farvede vægge – og så gul..?! Men ikke desto mindre har jeg eksperimenteret med en enkelt lysegul (selvblandet) væg. Det er ikke blevet helt godt, men har da givet mig en idé om hvordan jeg kan arbejde videre med det. Men det er jo SÅ svært at stå i farvehandlen og forestille sig en hel væg (eller stue) derhjemme..! Så er der de to værelser ovenpå. Det ene stort og lyst, vestvendt med to vinduer. Og det mindre, østvendte, med kun et enkelt vindue ind mod naboen som er så mørkt, så mørkt, og hvor min 16-årige desperat forsøger at male alting hvidt, for ikke at gå “helt ned”. Men dine ord her gav mig stof til eftertanke, selvom jeg nu alligevel tror at vi fortsætter med at lukke så meget lys som muligt ind i det mørke rum. Tak for inspirationen! Og nu har jeg da endnu mere lyst til at besøge jer. Så fint I bor..!

    • SVAR

      Jeg synes, at hvidt hurtigt bliver både sterilt og dødt. Men det er rigtig fint til lys, ingen tvivl om det – og alle vores lofter er hvide 😉 Jeg ville overveje at få nogle lyse blå farver ind; eks. “Borrowed Light” fra Farrow & Ball, og der findes måske billigere løsninger fra andre mærker. Den reflekterer lyset så smukt, og skaber en fin, fin stemning. Både rar og lidt højtidelig.
      Min grundholdning er, at man ikke kan trække lys ind i et mørkt rum ved at snyde, men derimod ved at understøtte den (smule?) lys, som kommer der i forvejen – måske med lysere toner af den farve mørke, som falder i rummet.
      Prøv at se Nadias side, bl.a. er der på forsiden et billede af et rum, som ser lille og ikke særligt lyst ud, og alligevel bruger hun farver, som de færreste tør, og det er simpelthen så skønt: https://nadiaoliveschnack.dk/
      KNUS

      • SVAR

        > Tak! :-*