Færre ting, tak

Jeg har behov for at rydde op og smide ud for tiden.
Jeg bruger hvert minut til at sortere, så snart der er ro. Mens børnene leger, mens de danser eller sover.

Jeg sorterer bøger (og har pt. to store sække, som skal videre med alt fra spritnye kogebøger til tykke romaner – alt sammen noget, jeg ikke kommer til at læse igen). Med målrettethed tømmer jeg vores reoler for overflødigt dimseri.
Alle omkring mig vil vide, at det ikke er første gang, jeg gør sådan. At jeg løbende de sidste år har tømt ud (men der er alligevel et stykke vej endnu.)

Mere end nogensinde før holder jeg af spartanske hylder og vindueskarme. Tanken om skabe som det ikke vælter ud af, når man åbner lågen, gør mig glad. Ægte glad – og lettet. Jeg kan lide gulvplads og bordplads og rum til at skubbe stolene ud uden at man af den grund vælter en bunke papir eller skubber til en dukkevogn. Jeg vil have færre møbler og knap så meget sengetøj, ekstra sko og paraplyer.

Og det er egentlig ikke fordi, vi bor kaotisk. Overhovedet ikke, ærligt talt. Men vi har mange ting, og sandheden er, at jeg elsker ting. Det er derfor, det tager tid for mig at blive fri for dem. For mit hjerte holder af kunst og keramik, smukke tæpper og glas. Jeg elsker hjem, hvor der står massevis af smukke pyntesager på reolerne og stakkevis af bøger i krogene, og hvor der hænger kunst over alt. Men det er ligesom med farverne: Jeg holder rent faktisk af langt de fleste af dem – også de mættede, pangglade nuancer – men jeg skal bo i de rolige, afdæmpede og beroligende, fordi jeg har behov for den kontrast til mit liv i øvrigt. (Hvis du vil læse mere om vores vægfarver, så er det her).

Jeg er, kort sagt, splittet mellem Bjørn Wiinblads det blå hus og den danske arkitektur fra 1950’ernes uprætentiøse modernisme (som man kan savle over og fordybe sig i i Michael Sheridans Mesterværker, som er en bog, jeg er endog meget glad for at eje)

(Bjørn Wiinblads hjem, det blå hus)
(Fra Michael Sheridens “Mesterværker”)

Jeg tror, at aktivitetsniveauet herhjemme er årsagen til mit nye oprydningsryk: Her er så meget gang i den, når vi alle seks er hjemme, at jeg forsøger at etablere en form for ro omkring os. Og plads. Med fire børn i huset non-stop kan jeg ikke fungere, hvis her flyder med legetøj, og hvis man snubler over møblerne, når man bevæger sig omkring.

Det er efterhånden nogle år siden, jeg tog hul på processen med at skaffe mig af med ret mange ting. Processen med at skære ind til benet og revurdere hver enkelt af de genstande, vi ejer. Det, jeg har lært undervejs er, at nogle materielle ejendele bringer mig glæde. Når jeg ser på dem, rører ved dem, tænker på dem, så giver det mig noget værdifuldt; En eftertanke, en dyb æstetisk tilfredsstillelse, ro. Andre ting – og her mener jeg langt de fleste – fylder mere, end de glæder. Og alt det skal væk.
Jeg har også erfaret, at det er en enormt lettelse af skille sig af med ting. Da vi flyttede fra Svendborg til Ærø, blev jeg for alvor opmærksom på, hvor meget energi der ligger bundet op i alt det, vi tager med os gennem livet, og samtidig hvor frigjort man kan føle sig, når man sender det videre ud i verden.

Det der med at eje så lidt som muligt, så man kan være rigtigt fri, giver god mening for mig. Jeg er ikke i tvivl om, at det er lykken for nogle at leve fuldkommen uden bagage. Men for mig personligt er der mere tale om en middelvej; en balancegang mellem at have smukke ting i mine omgivelser og “så lidt som muligt” i øvrigt. Jeg bliver aldrig minimalist, og her kommer aldrig til at være nøgent eller komplet sirligt, men lige nu arbejder jeg mig henimod den der gyldne middelvej, og det foregår blandt andet ved, at jeg stabler en heeelt masse ting op på køkkenbordet, og kører dem til Røde Kors eller genbrugsstationen senere i dag…

Hvis man har lyst til virkelig at give det med at rydde ud et skud, så er bloggen smilerynker stedet at starte. Lige nu har Lisbeth endda en workshop om netop det.

Hvad med jer? Kender I til det der behov for at rydde ud og skabe plads? Eller er I mest til ting og sager?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

21 Kommentarer

  • SVAR

    Det er et yderst velkendt tema for mig. Jeg er gået fra metervis af bogreoler, og alle arvemøblerne fra familien (skabe og kommoder) og fra 300m2 til 86 – så der er ryddet op, byttet ud, solgt ud.
    Jeg bor nu enkelt, ment “pænt” , synes jeg selv, men som du, bliver jeg af og til ramt af, at nu skal der fyldes på, og ikke ryddes ud før jeg er borte herfra. Det må også være hyggeligt at bo som i en hule. Når jeg så starter på spisebordet med det projekt, med notesbøger, blyanter, tegneblok og et par breve lagt i den ene ende…ja så går der sjældent mere end 14 dage, før jeg har ryddet op igen:)
    Jeg trives i mit enkle hjem, og det må være hovedsagen.

    • SVAR

      Helt enig. Mit enkle hjem er også det rigtige for mig – dog krydret med rigtig meget kunst på væggene, skulpturer rundt omkring og en hel del legetøj i kurve og kasser i samtlige rum.. 🙂

  • SVAR

    Åh, jeg er nok mest til ting og sager og lettere kaotisk i mit hoved i selv de bedste perioder. Min hjerne springer lidt frem og tilbage mellem ting og det afspejler mit hjem også.

    Jeg kan godt blive imponeret af andres stil og tænke “wow, god det var mit hjem!”, men jeg er nået frem til den erkendelse at en lettere tilstand af kaos er der jeg fungerer bedst og tænker bedst ikke mindst.

    • SVAR

      Jeg elsker, at du trives bedst i en lettere tilstand af kaos. Og jeg elsker, at vi mennesker er forskellige. Nyd dit hjem! 🙂

  • SVAR

    Jeg har tidligere følt en kæmpe tryghed i ting og byggede hele min identitet op omkring dette, jeg ville gerne holde min kreative side i arve og kunne 20 håndværk og havde derfor meget materiale. Da jeg fik min søn begyndte jeg at rydde ud inspireret af blogskribent smilerynker.dk. Det sværeste var at sætte gang i processen. I forhold til at skille sig af med ting kan jeg varmt anbefale Karen Kingstons bog “Ryd op i dit rod med Feng shui”, som også findes på lydbog. Det er fantastisk for mig den energi der er i at give slip, og hermed tillade nyt at komme ind og så elsker jeg at det ikke tager ret lang tid at rydde op. Min søn har meget lidt legetøj fremme og så har vi noget i vores depot, så kører det på turnus. Han er meget mere interesseret i at lege når det er overskueligt for ham og hjælper med at rydde op. I dag er jeg meget mere bevidst om mit forbrug. Vi lever virkelig godt med skønt øko mad, men det materielle har vi skruet helt ned, for vi har fundet ud af at den højeste værdi for os er at skulle arbejde mindre, så vi har tid sammen og ikke skal bruge tiden på at rydde op. Vi har f.eks. givet og solgt stort set alle vores bøger, og låner i stedet på biblioteket. Alt mit tøj jeg ikke rigtig brugte har min mand haft med på sin efterskoleelever og resten i genbrugsen. Vi har virkelig meget opbevaringsplads og det er det farligste, for så kan det let ende der og er dermed stadig i ens bevidsthed. Det sværeste i oprydningsprocessen er “hvad nu hvis jeg fortryder eller kommer til at savne”, men det er der gode redskaber til i Karen Kingstons bog. Tak for indlæg

    • SVAR

      Super god kommentar. Tak for den: Det er nemlig en energityv at have for meget, men også svært at give væk, hvis man tænker “hvad nu hvis jeg fortryder…” Uh, men mine yndlingsbøger kan jeg ikke slippe.

  • SVAR

    Oh yes, den proces har jeg også være i de sidste mange år; vi er flyttet jævnligt og hver gang har jeg ryddet op og ud og skilt mig af med tilpas mange ting til at vores flyttelæs altid har være nogenlunde lige store.
    Men tidligere i år lånte jeg den famøse oprydningsbog af Marie Kondo og i forbindelse med vores flytning til Ærø kom jeg mere i bund end nogen sinde. Vi har stadigvæk utroligt mange ting, og især børnenes legetøj er der meget af, også selvom jeg prøver at sortere det jævnligt.
    Da jeg gik alting igennem gjorde jeg ting jeg aldrig har gjort før, fx smed jeg en masse billeder ud som faktisk kun gav mig smerte eller i hvert fald ikke glæde. Det føltes utroligt godt, men det kan faktisk også være en smertefuld proces at rydde ud i sine ting, det var det i hvert fald for mig. Men den der bog gav mig modet til at tage aktivt stilling og der røg helt utroligt mange kasser til genbrug og poser på lossepladsen.
    Fx fylder vores “personlige papirrer” nu kun ét lille slattent ringbind, og det er kun de allervigtigste og uerstattelige papirer som ligger heri. Det er noget jeg aldrig selv havde tænkt over, men at smide blandt andet 10+ års smertefulde skoleminder ud var en gigantisk befrielse.

    Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om minimalistisk indretning, jeg synes det er kedeligt og jeg kan godt lide at kunne se hvem det er der bor et givent sted, så jeg håber jeg en dag kan få indrettet mig med en form for farverig ro, kontrolleret kaos, jeg trives nemlig overhovedet ikke i rod og er desværre relativt ofte omgivet af det.
    Lige nu er jeg mest omgivet af flyttekasser, vi gider ikke pakke dem ud før vi har et permanent sted at bo, og det er en lille smule tankevækkende at vi tydeligvis kan klare os uden de fleste af vores ting 🙂

    • SVAR

      Det med det ene ringbind er hermed taget til overvejelse. Sådan ét vil jeg også have.
      Og jeg er helt med dig ifht indretning: Minimalisme er simpelthen for bart og koldt og upersonligt og og og for mig. Men rod er også en dræber. “Kreativt rod med bagvedliggende orden” er vist mit mål..

  • SVAR

    Er ved at rydde godt ud, og sælge det brugt på dba.
    rydde både her hjemme og kasser med gammelt legetøj jeg får af mine forældre (så de kan få ryddet ud) det rigtig rigtig fedt (og at få ca 2000 for sine gamle Polly pocket er heler ikke skidt)
    Det tager tid.
    Men sjovt nok har jeg nu hvor jeg har fået mere plads… lyst til at sende endnu mere ud af mit liv, så der bliver endnu mere luft….
    glæder mig til det jeg har sorteret nu er solgt (og sælger det ikke så giver jeg det til genbrug eller bruger det kreativt, hvis jeg mangler plads i loppekasserne) og er spændt på det næste der kommer fra mine forældre, vil det være dukker eller sylvania eller ? Der er så mange gode minder, og en kæmpe glæde i at give det nyt liv. Hader at smide ud, hvis det på nogen måde kan bruges af andre.

    • SVAR

      Åh, det lyder som sådan en god proces, synes jeg. Jeg orker ikke selv at sælge, det tager simpelthen for meget tid, så jeg forærer væk i netværket eller afleverer det ved Røse Kors.

  • SVAR

    Som småbørns mor til to drenge, kan vores hjem meget hurtigt blive et stort kaos af legetøj, tøj og opvask osv. Jeg kan personligt godt lukke af for rodet og læse en bog selvom, det fx rod med legetøj i vores stue. Men jeg slapper bedst af når der er ryddet op. Det giver ro…Jeg kunne også sagtens bor som Bjørn Wiinblad, men med to små børn som fylder vil vores hjem blive for overfyldt. Det må blive når børnene flytter hjemme fra Jeg har lige ryddet ud i tøjskabene, da der var meget tøj som børne var vokset fra og det væltede ud af skabene. Det er en stor lettelse at få det ryddet op. Vi bor i et stort hus på Tåsinge og prøver at bo simpelt. Jeg sorterer også i børnenes legetøj, men syntes også at der er grænser for hvad jeg kan smide ud for det er jo deres ting. Jeg har godt læst Lisbeth fra smilerynkers artikel. Syntes deres levemåde er inspirerende, men syntes også der skal være plads til lego, metalbiler, plastik dukker osv. Min yngste søn giver jeg trælegetøj, men jeg ved at min ældste søn vil blive skuffet hvis han fik noget håndlavet øko trælegetøj i gave, da han meget hellere vil have have noget lego eller nogle metalbiler

    Noget helt andet er, at jeg lige har læst
    bøgerne med Karitas her i sommerferien. De er virkelig gode og måske de bedste bøger som jeg har læst. Jeg ville aldrig have fundet frem til disse bøger selv. Tak for anbefalingen. Er der andre bøger at du kan anbefale?

    God sommer og tak for en inspirerende blog.

    • SVAR

      Mine unger har sygt meget Duplo og Lego og en del andet, og sådan skal det bare være. Jeg køber det meget gerne brugt, men jeg køber det med glæde. Det giver så uendeligt mange timers god leg her, og det har det andet aldrig gjort. Mine børn har haft adgang til ret meget forskelligt (som du kan læse her: http://majmy.dk/hvilket-legetoej-leger-mine-boern-rent-faktisk-med/)
      Jeg har virkelig brug for fysisk orden, ellers bliver jeg presset. Jeg tror måske, det er noget med en stor sensitivitet, som også er æstetisk. Jeg kan også decideret mistrives i hjem, hvor jeg synes, der er dårlig harmoni i farver m.m.) Og FEDT med Karitas. Det gør mig så glad.

  • SVAR

    Åhhhh, jeg har så vildt og dybt et oprydnings-ordne-smid-ud-behov. Det ser dog ud til at blive en lang proces… Men jeg kan følge dig hele vejen!

    • SVAR

      Det er en livsproces, haha! Jeg sender dig god vind til projektet!

  • SVAR

    Det kender jeg bestemt godt. For et par måneder siden var vi afsted en uge i sommerhus. Naturligvis giver det at være væk fra dagligdagen og alle burde-gøremålene en følelse af ro..det er det vi oplever i hvertfald..men meget af den ro fandt vi ud af netop hang sammen med det, at vi kun havde det vi skulle bruge. Vi havde lige akkurat tøj nok – manglede vi, så blev der bare vasket og hængt op på tørresnorene lige udenfor. Der var ikke meget plads og derfor heller ikke mange møbler, men der var alt hvad vi skulle bruge. Vi havde ikke slæbt legetøj med til vores ældste datter, hun fordybede sig i de ring der var i huset…eller fandt noget i naturen udenfor…ingen brok eller savn fra hendes side.
    Da vi komme hjem talte vi om, hvor påfaldende det alligevel var, at det var så meget nemmere, at få alt til stille og roligt at glide..lige fra morgenmad og potning til ture ud af huset.
    Følelsen af uro…den var væk. Da vi kom hjem så vi en dokumenter om netop minimalistic Living – der er vi nok heller ikke – men et godt stykke derhenad faktisk.
    Så ja, jeg rydder også ud, smider ud, organisere…og jeg føler mig enormt lettet, hver gang jeg er nået et pænt stykke!
    Der er helt klart noget om det med at balancere hvor mange ting man har…har man for mange ting, føles det næsten som om, at tingene ejer en, fremfor det modsatte.

    • SVAR

      Jeg kan nemlig godt have følelsen af, at tingene ejer mig. Nej, ikke længere, for jeg har fået placeret mine ejendele et sted, hvor de ikke betyder noget følelsesmæssigt for mig, kun ganske få ting. Men bliver der for mange ting, føler jeg mig fængslet og omklamret. Sådan en sommerhustur kan være en øjenåbner af det helt fine.

  • SVAR

    […] Hun var optaget af præcis det samme. Tingenes betydning. Så stødte jeg på det her oplæg hos Maj My i dag. Måske er det noget der sker simultant hos mange for tiden, fordi det er ferietid og vi […]

  • SVAR

    For 10 år siden opsagde jeg min lejlighed, gav de fleste af mine ting og møbler væk, pakkede to kufferter og coachsurfede de næste par år hos venner og familie. Det var en øjenåbner for mig. Jeg følte mig fri og lettet. Tidligere har jeg arbejdet 10 år i tøjbranchen, så jeg var vant til at have mere end et klædeskab fyldt med tøj og sko. Det at jeg nu kun havde en kuffert med beklædningsgenstande lettede så meget i mit hoved.

    Min kæreste og jeg har lige solgt vores hus og skal bygge et nyt. Det står tidligst klar om et år. I den mellemliggende periode bor vi i en lille feriehytte på 63 kvm med vores 1-årige søn og hund. I den proces skar vi ind til benet igen. En masse ting blevet givet bort, og midt i det kiggede vi på hinanden og sagde, at det fremover skulle være slut med at akkumulere alt muligt bras. Fra nu af vil vi bestræbe os på at købe kvalitet fremfor kvantitet (det er især mig, der skal lære dette, da det ligger enormt fjernt fra hvordan, jeg er vokset op), og ikke eje noget, der enten er funktionelt og brugbart i hverdagen eller som giver os en glæde indeni.

    • SVAR

      Jeg synes, det lyder sundt og godt med 63 kvm transit 🙂 Held og lykke med alt det nye.

  • SVAR

    Den fysiske fornemmelse i kroppen efter man har ryddet noget ud er fuldstændig magisk.
    Jeg glæder mig SÅ meget til vores ombygning er færdig så alle møbler kan have deres tiltænkte sted og alle ting har sin plads og alt der ikke har det skal væk.
    Kan i øvrigt sige i samme åndedrag at man på ingen måde bliver mere lykkelig eller får mere plads i sit liv ved at have mere plads.
    Vi har et kæmpe hus og jeg drømmer tit om at have et der kun er halvt så stort.
    Færre ting, mindre rengøring, og billigere at holde ved lige.

    • SVAR

      Helt enig. Jeg ville ofte ønske, at vores hus var mindre, men om lidt bliver det 80m2 større. Tøhø…