Fred

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive herinde i dag uden at nævne det, der foregik på facebook i går.

Men det er svært.

For jeg er fuldkommen udmattet. Ked af det. Ramt.
Og mest af alt er jeg klar over, hvad det kan betyde at debattere – på internettet.

Det skilt i Legoland var aldrig vigtigt for mig. Jeg synes stadig, budskabet er ærgerligt, og jeg mener stadig, at vi alle sammen er bedre tjent med en ordlyd, som er mindre ladet på kønsstereotyper.
Jeg vil stadig argumentere for, hvorfor det skilt ikke for mig at se er i tråd med Legos værdier.
Men sagen var ikke så vigtig, at jeg synes, det var det hele værd.
Den var ikke så vigtig for mig, som den blev for alle dem, der var vrede.
Det var ikke det værd.

Jeg talte med TV2.dk i går formiddag i håb om at nuancere en debat, som jeg aldrig havde forestillet mig, ville vokse sig stor. Jeg talte med dem for at bløde op for den tone, der hersker på internettet. Jeg sagde: “Det er ingen forbrydelse, det er ikke forfærdeligt, men det er gammeldags og ikke i tråd med alt andet, som jeg opfatter, at Lego står for”.
De kaldte mig “rasende” i deres overskrift, og da jeg ringede, og talte med redaktøren, gav han mig modvilligt mulighed for i stedet at vælge enten “chokeret” eller “målløs”. Jeg argumenterede for, at jeg var mere “ærgerlig” end noget andet, men han forklarede afvisende, at de opererer med specifikke ord, som de ved, genererer meget trafik. Samme vision har de tilsyneladende på fyens.dk, hvor de skrev, at jeg “harcelerede”. Same shit på BT.dk.

Og så kom de mange trolls; hentet ind fra grupper fyldt med vrede. De væltede ind på min facebook i så store mængder, at velkendte, erfarne debattører skrev privat til mig, at det var uden sidestykke. At jeg skulle blive offline, passe på mig selv.
700 kommentarer på få timer og et væld af beskeder i min indbakke. Jeg havde ramt mændene – ikke kvinderne eller børnene, men mændene, og det blev meget grimt. Patriarkatet, de store koncerner, de forsmåede mænd. De kom frem fra sprækkerne, og brugte alle midler.
Mennesker i mit netværk skrev til mig, at jeg skulle lukke min profil eller blokere dem alle sammen. Men massernes ord fra mørket understregede i så høj grad behovet for forandring, at jeg ikke kunne få mig selv til at stoppe dem. Det blev værre og værre. Det blev meget personligt (hører jeg; jeg har ikke selv læst kommentarerne). Mine nærmeste ringede for at høre, om jeg var okay.

Hvorfor delte jeg min mail til Legoland på facebook? Fordi jeg synes, det er vigtigt at fortælle, at det kan betale sig at sige fra, når der er noget, man synes, er forkert. Fordi jeg ville gøre selve dialogen offentlig for at motivere til handling. Men nu er jeg ikke længere så sikker: Ja, Legoland piller skiltet ned, sådan som jeg hele tiden forventede, at de ville gøre. Men jeg er også pillet ned. Jeg har mistet lysten til at blande mig. Lige nu har jeg mest lyst til at lukke min facebook og træde meget langt væk fra alt det, der kaster så lange skygger. Resultatet er, at jeg ikke har lyst til at være hverken online eller ude i den virkelige verden. Jeg har ikke lyst til at gå i butikker eller svare på e-mails.

I det mindste holdt de sig alle sammen holdt sig fra min blog. Mit eget lille sted. Det er jeg meget taknemmelig for. Mange trolls skrev på min facebook, at jeg blot er endnu en blogger, som søger fem minutters berømmelse (hvem er det, de hentyder til?), og jeg havde lyst til at svare: Nej tak.
Min blog har haft færre besøgende i den forgangne uge end ugen forinden. Måske er det et tilfælde, måske ikke. Jeg tjener ikke penge på at skrive herinde. Jeg er ikke interesseret i høje læsertal. Jeg vil bare have mulighed for at formidle. Men lige nu er jeg løbet tør.

Jeg vil have fred.

P.S. Tror I, man kan få huller i tænderne af at gå i seng med guldkaramel i hele munden, når man har været ramt af en massiv shitstorm samme dag?

Opdatering: Tak for alle jeres kommentarer. Mange af dem varmede mit hjerte, lige da jeg havde brug for det. Dem, der lægger op til debat, ville jeg gerne svare, men der bliver ikke tid til det. Jeg ville ønske, jeg kunne finde energi til at redegøre for mine motiver m.v. Denne opdatering på facebook fra Mads L. Brynnum, som jeg ikke iøvrigt kender til, beskriver meget fint mine overvejelser om forløbet omkring skiltet i Legoland.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

83 Kommentarer

  • SVAR

    Kære Maj
    Jeg forstår godt alle de følelser, du skriver om. Jeg fulgte lidt med fra sidelinjen, og jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg havde ikke lyst til selv at skrive noget, fordi jeg ikke orker alle de grimme og modbydelige kommentarer. Men det i sig selv er skræmmende og det er meget imod alt hvad jeg tror på.

    Godt du skrev og godt du delte! Og godt du “slukkede” og passede på dig selv.

    Og helt ærligt – forsmåede mænd, der findes næsten ikke noget værre ♥️

  • SVAR

    Kære Maj My.

    Puha hvor lyder det bare pisse ubehageligt 🙁 jeg er rigtig ked af at du skal have denne oplevelse. Jeg har endnu ikke set det der er skrevet om dig til dig. men jeg så din “historie” på Msn. og gik ind for at se hvad der dog foregik. jeg har en tendens til at trække mig fra verden i perioder og det inkludere facebook. Og her er bare et super godt eksempel på hvorfor jeg gør det. For hvor er det dog nemt at være modbydelig og grov, at skrive sårende ting. at mobbe når man sidder bag sin skærm og ikke behøver se at det faktisk er et menneske man skriver til og om. Hvor mange ville kunne kigge dig i øjnene og skyde med samme lede ord? hvor mange ville reelt set ønske at sænke et andet menneske, hvis de kunne se den smerte de forsager? Ikke særlig mange. internettet er blevet et sted hvor man så nemt kan gøre det hele upersonligt. et sted man kan gemme sig, eller vise en side man måske ikke normalt viser (her taler jeg om dem som verbalt angriber andre, bare fordi de ikke er enige, eller måske bare fordi de kan)
    Jeg håber du vil passe på dig og Jeg håber ikke du vil stoppe med at dele dine tanker og meninger. Du har intet gjort galt. Men sandheden er ikke altid vel mødt. <3 stort kram fra mig

  • SVAR

    Nej til huller i tænderne. Og jeg synes, du skal gøre det igen i aften, for alle der har fået den medfart, som du fik i går, fortjener i den grad at falde omkuld med guldkarameller i hele munden 🙂 Kram herfra.

  • SVAR

    Når man leger med ulven blivet man bidt som der siges. D r hvad der sker når man stikker snuden frem. Så får den. Men når det er sagt så fatter jeg ikk folk kan reagere så kraftigt over at du skaber dig over et 20år gammelt skilt. At du kan blive stødt over det giver ingen mening. Ej heller folks reaktion. Nå pyt. Ha en god dag. Vi r kommet videre

  • SVAR

    Kærlige stryg MED hårene til dig – fra en anden rapmundet debatdame. Åh hvor har jeg ofte ønsket, at jeg kunne holde min mund … bagefter.

    Men vi SKAL ikke holde vores mund! Vi skal kunne sige vores mening. Også i disse SoMe-tider. Vores tid er præget af alt for lidt debat, slt for få holdninger og alt for meget frygt for at blive den næste prygelknabe på Facebook.

    Læg ryg til, hold hovedet højt hævet, stå fast. Og trøst dig ved at de mange sure og grænseløse modstandere blot kedede sig i to minutter, faldt over noget de kunne brokke (brække!) sig over. Og i dag er det glemt. Ikke for dig, men helt sikkert for dem. De er videre til den næste konflikt, i deres evige jagt på at holde andre nede for at hævde dem selv.

    Jeg ærger mig egentlig allermest over journalisternes håndtering af “sagen”. Der er noget galt med pressefrihed i en tid, hvor man ikke behøver at spørge om et interview, men bare kan finde en blog, og lave en ny version af en helt anden og helt anderledes vinklet og formidlet historie. At de bare kan lægge nye ord i munden på hvem som helst. Det skræmmer mig, og afholder mig desværre ofte fra at udgive på nettet. Jeg holder mig oftere og oftere til lette, overfladiske emner uden debatpotentiale. Og det er bundærgerligt.

  • SVAR

    Nu er jeg både chokeret, målløs og lettere rasende, men mest af alt ked af det på dine – og debattens – vegne. Du gik totalt efter bolden og ikke efter manden med det legoskilt. Hvor er det bare trist, at så mange folk reagerer negativt og går efter manden (kvinden!) i stedet for bolden.
    Pas på dig selv og børst tænder en anden dag 😉
    Sara

  • SVAR

    Kære, søde Maj My.
    Jeg har aldrig kommenteret herinde før. Jeg følger dig kun sporadisk – husker dig fra slyngebarn og har altid haft et positivt blik på dig; derfor falder det mig naturligt at læse lidt med i din blog, når jeg jeg støder på et indlæg.
    Jeg har så stor respekt for din (og din mands) evne til at mærke efter i maven. Vælge. Og vælge om, når det bliver klart, at det, der engang var et rigtigt valg, ikke længere er det. Og at være åben omkring det – at det er være tro mod sig selv ikke betyder én endegyldig sandhed.

    Jeg sender dig et kæmpe, virtuelt kram, ovenpå al den ækelhed, du har fået hældt i hovedet. Jeg har ikke læst den – jeg har nemlig lært, at jeg slet ikke kan tåle at læse alt det had, der flyder rundt i diverse debattråde.
    Det er ikke okay, det du bliver udsat for – uanset, at du har ytret en holdning offentligt (du har jo end ikke været i nærheden af at angribe nogen personligt).

    Jeg forstår det ikke. Forstår ikke hvor medmenneskeligheden og empatien er blevet af.

    Hvad angår skiltet i Legoland? Det var en tåbeligt tekst. Fint, det bliver ændret.

    Kærlige hilsner,

  • SVAR

    Kære Maj My
    Jeg sender dig al min empati.
    Jeg glæder mig så meget over hele dit projekt! Det er meget værd idag! Men vi er de anderledes (åbentbart). Men se lige, hvilken verden vi lever i… Slipsedrenge, uden nogen form for forståelse for andre mennesker, leder vores land. Jakob Ellemand og Jakob Emil Ammizbøl står i Debatten og sviner sygeplejerskerne, de ledige, de syge. De kan bare tage sig sammen. Mange folk lever bag skærmen og aner ikke hvordan dem, de sviner til ser ud i ansigtet, mens det sker. Så husk lige! Det ef ikke DIG, det handler om… For stort set Intet handler rigtigt om mennesker mere. måskecer det den menneskelige stemme, der provokerer dem? Jeg ved det ikke.
    Jeg nyder at læse hvad du skriver. Jeg er hjemmegående, min mand laver vindmøller og så har vi taget ældste barn ud af den omtalte Mølleskolen i Ry og de to ældst går nu på Gudenåskolen. Et sted med hjerte og stor kærlighed til børn. Den yngste er deltid i en lille privat børnehave, men knus, kram og trøst til alle. Jeg har også haft dem hjemme, i perioder. Og altid på deltid. Jeg tager en uddannelse i Empati og nærvær i arbejdet med børn og unge, fordi jeg drømmer om at du, jeg og mange andre, tilsammen er ved at starte en bølge. En modbølge! Kram fra Christine i Ry ❤️

  • SVAR

    Kære Maj,
    Jeg er ked af hvad det udviklede sig til og det undrer mig ikke at det især var mænd der følte sig stødt! Jeg håber at du bliver ved med at skrive din blog, for den er super god og har sat så meget i gang af tanker for mig. Jeg tænker på dig og håber at du har kræfterne til at komme over denne nedtur på en god måde. At svare på en Facebook tråd er ikke en måde at debattere fornuftig og modig på. Du har henvendt dig til LEGO og det var fornuftigt for skiltet er diskriminerende. Alle dine overvejelser omkring det kan jeg absolut følge. Keep your head up!!!!

  • SVAR

    Uh. Der var mange slåfejl i min kommentar. Det beklager jeg. Jeg burde lige rette og skrive igen…

    • SVAR

      Den slags hænger vi os ikke i herinde, vel? <3 Og tak.

  • SVAR

    Du har gjort det rigtige, og jeg håber, du kan holde dig stærk og vide, at vi er mange der på dagligt bliver inspireret af dine ord og tanker. Den voldsomme reaktion viser kun én ting; vi har stadig et patriarkalt samfund, som ikke ændrer sig uden menneskers indblanden – modige mennesker som dig.

    Til sidst: i min bullet journal har jeg en side med ting, der inspirerer mig, gør mig glad og giver mig håb. På den side er der tegnet en lyseblå sky, og inde i den sky står der MajMy.dk ❤️

  • SVAR

    Jeg ved ikke om du får huller i tænderne. Men du kan lige så godt vænne dig af med den vane, for når du bliver lidt ældre og skal sove med bideskinne, er der altså ikke plads til karamellen
    Kære Maj, med alle de fine skriv…sørg for at blive nusset godt om de næste par dage. Det trænger du vist til.

  • SVAR

    Kære Maj My,
    Deres mudder rammer hårdt i ansigtet.Jeg vil blot sige at vi er mange til at tage imod sammen med dig,mange der føler sig ramte af den overfladiske unuancerede,sindsygt uintelligente kritik af – din person- men vores fælles mål.stærke børn,på alle planer og i alle køn.
    Jeg følte mig i al fald meget ramt af en del kommentarer. Vi står sammen om det her,om de vigtige budskaber. Ret ryggen,søster. Og pas på dig selv!

  • SVAR

    For fanden da også. Anede ikke alt det foregik… Det er jo helt galt, at du skal udsættes for den slags. Du burde bare bakkes op og støttes. Har tusind ord lige nu, men kun et enkelt minut, så: den største hjertestorm herfra, indtil vi ses. Og kram.

  • SVAR

    Alverdens varme kram og tanker til dig. Jeg kan slet ikke sætte mig ind, hvor ubehageligt det må være. Det har du slet ikke fortjent – det har ingen. Jeg håber, stormen lægger sig, og at din lyst til at formidle, debattere og inspirere vender retur. For din stemme er vigtig. DU er vigtig!

  • SVAR

    Kæmpe kram til dig. Sikke en storm.
    Jeg elsker din blog, det er vi mange som gør. Og dine livsanskuelser. Og værdier… fantastisk at du kan dele det hele med os andre❤
    Din handling om at stille spørgsmål til skiltet i Legoland synes jeg er helt berettiget. Det er fra gammel tid og sikkert klar til en opdatering.
    Men jeg er målløs over det vrede reaktion som du har fået. Jeg har ikke læst de forfærdelige kommentarer, men synes helt sikkert at det er meget upassende, at folk ikke kan have en rolig debat. Istedet for bliver det personligt og meget usympatisk, og det er bare ikke ok.
    Jeg håber at du finder tilbage til dig selv, det kræver nok at du går i hi et stykke tid…
    Masser af positive energier sendes til dig og din familie….
    Knus fra Mette

  • SVAR

    Tror bare flere mænd var klar over hvem din mand er og hvilken sang tekster der er kommet ud af den mund. Og derfor syntes det var noget vildt og til grin du kunne følge dig så støt over teksten på et skilt i Legoland…

    • SVAR

      > Ja for alle ved jo at man 1) skal stå til ansvar for alt ens partner har lavet de sidste tyve år og 2) ikke kan ændre holdning til ting når man selv bliver voksen og får børn.
      Herre Jemini.

      • SVAR

        > ah tine.b stop nu dig selv.. jeg syntes da bestemt også der kom lige gang nok i det ellers så lille problem… men det skilt har hængt i Legoland i 10 år uden nogle børn eller voksne har set det som et problem og ellers haft en udmærket dag uden bekyrming om deres børn skulle lide over det . og jeg kan da bestemt også selv se det sjov i man går til medierne med så lille en ting, når ens sammen lever har haft præcis den årgang af mennesker hvor disse ting rent faktisk desværre begynder at spille inde og brugt tekster som.

        Jeg ikk ned’ med de der
        hippietøser med hår under armene
        der kommer brasende støjende og larmende
        gennem gågaden, og tror de ejer det hele
        med rulletobak, og en bajer til at dele
        Jeg ikk ned’ med sådan en lettere behåret krop
        i burde tage en lusekur, sætte håret op
        pop tøjet og begynde at gå med top
        købe et par høje hæle og tjek for en club
        I ku’ li’ så godt gå i byen i nattøj
        hvem fanden gider se jer ryst’ røv i en striktrøj’
        kom nu tag jer sammen,
        hvorfor er i så stramme, synes i ikke selv i for klamme? (Hippie)
        Det ikk fordi jeg ned’ med hovedet fuld af pudder
        Men hvis jeg ska vælge i mellem skoen fuld af mudder
        tænder jeg sku mest på en tøs i lårkort
        og hvis i synes det for grovt, så det op med håret,
        så virker et skilt i Legoland med teksten – Troldmandens værksted er fuld af mysterier og hemmeligheder. Lige nu prøver han på at lave en magisk drik til alle KVINDER I BORGEN, som drømmer om at blive yngre, smukkere og slankere. Han vil blive meget populær, hvis han kan gøre det!

        bare lige pluslige ikke som det stor problem.. og syntes det er en skam at Maj har taget det skilt til sig på den måde, hun virker ellers som en pige/dame med begge ben på jorden og et fantastisk liv og livs glad, når man læser ting fra hinde.

        • SVAR

          Hej Kaspar,
          Nu nåede jeg ikke at svare på din første kommentar, før du blev så vred, at du skrev én til.
          Til en start vil jeg lige understrege, at jeg ikke synes, det har nogen relevans for min tilgang til skiltet i Legoland, at min mand har skrevet tekster, som må siges også at kunne anklages for en form for sexisme. Du får lige samme svar som en tilsvarende utilfreds mand på min facebook:
          “Min mand skrev ganske rigtigt som 21-årig nogle tekster, som bærer tydeligt præg af, at han var et andet sted dengang, end han er nu. Nogle mennesker udvikler sig livet igennem, og han er én af dem. Kunne han gøre det om, er hans indstilling, at han ikke ville gentage det, som han i dag hverken er stolt af eller fortryder. Det blev skrevet i et andet kapitel i hans liv, og hverken kan eller skal gøres om.
          Jeg synes under alle omstændigheder, at min mands gamle tekster adskiller sig fra Legolands kommunikation på ét springende punkt, nemlig det at UFO Yepha havde voksne som målgruppe, ikke børn. UFO Yepha har med undtagelse af én gang (hvor de efterfølgende klagede til både bookingbureauet og arrangøren) udelukkende spillet de omtalte sange på steder, som var målrettet mennesker på 18 år og derover.
          UFO Yepha fik da også rigtigt mange hug for deres tekster, da de udkom; bl.a. af flere feministiske grupper. Havde jeg ikke kendt Kristian privat (hvilket jeg også gjorde dengang), havde jeg nok stået forrest sammen med en flok kvinder og bedt dem slukke for musikken. Men jeg kendte til den side af ham, som også i samme periode skrev bl.a. “Fluen på væggen”, og mistænkte nok, at det andet var et udtryk for en mere overfladisk formidling.
          Når alt det er sagt, vil jeg lige gøre dig m.fl. opmærksom på, at de tekster og videoer som du og andre linker, til uden undtagelse er skrevet af Kristians daværende makker og altså ikke af Kristian, min mand. Ikke at jeg synes, det betyder det store, men I lader til at være meget opmærksomme på research og den slags..”
          Det, du linker til, Kaspar, er heller ikke én af Kristians tekster. Men lad nu det ligge.
          Som jeg har skrevet til en anden kommentar herinde, så er jeg simpelthen i tvivl om, hvorfor vi ikke må beskæftige os med det, du m.fl. kategoriserer som “småting”? Mange pointerer, at der er større problemer i verden, og jeg får lyst til at spørge, hvad I gør for at løse dem?
          Jeg er ikke selv i stand til at rykke ved de overordnede linjer i samfundet, men jeg kan rykke ved de små ting, som jeg personligt mener, er med til at præge vores måde at tænke på om både os selv og verden.

          • > er ganske klar over det er din blog og du bestemmer. men med en overskrift som . Seneste nyt fra Legoland: Skiltet er på vej ned. Hurra! over en artikel fra tv2 man selv har sat i gang, der efter vælger at slette nogle folks beskeder der er imod ens egen opfattelse af sagen, (og ja der var nogle der ikke passet ind) virker på mig lige så forkert som skiltet gjorde på dig.. og nej det er ikke for du skal stå til ansvar for hvad og hvem der skrev sang tekster eller sang dem, men nu har det skilt hængt i 10 år lige præcis til du så det som et problem, er der ikke et menneske der har set det som værende krænkende. eller et problem for de, ved snart ikke flere tusinde børnogvoksene der er gået op af det i alle de år, hvor langt er det vi skal gå som forældre, skal man til at kræve 10 år gamle sange forbudt eller sagsøg folk, for sange er jo lavet om man er blevet ældre eller ej, eller næste gang man går forbi ishuset, og på skiltet står der (få guf på kuglerne 5kr) skynde sig at slæbe sit barn/børn væk der fra, så de ikke får den opfattelse af det er en omgang utrolig perverse mennesker der arbejder der, fordi nogle folk fniser af det.. selv om jeg nu nok er lidt bange for en shitstorm min vej, om lidt for min udtalelse om hvad jeg gør for at hjælp mit barn på vej… så prøver jeg alligevel, jeg følger jeg hjælper min datter på 8år bedst på vej her i livet ved at lad hende stå så meget som mulig på egen ben og selv havde en mening om de ting hun ser og læser og oplever det musik hun høre hvor, Op med håret. og mette var nede med det, jo nærmest køre på repeat (men altid være der til at gribe hvis hun falder) ved at fortælle om hvad der er rigtig og forkert, og lad hendes egen sund fornuft fortælle hvad hun skal mene, og det er heldigvis gået godt indtil videre, syntes det er en bjørnetjeneste at du skriver mine børn har oplevet, at det kunne betale sig at gøre dem opmærksom på deres ærgerlige signaler. de ser jo kun det signal fordi du frem viste det som et ærgerlig signal for dem, ellers havde de jo gladeligt kigget på det som de mange tusinde andre før dem uden en eneste bekymring ud over hvornår køen rykket sig, og taget hjem haft en super go tur og glemt alt om de ord men vi er jo alle forskellige heldigvis, og behøver ikke være enig om tingene, håber alt godt for dig og familien og at stormen har lagt sig.

          • Nu griber jeg lige lidt i din kommentar, for min tid er knap: Jeg har slettet max tre af de mere end 600 kommentarer på min facebook. Tre ud af 600. Jeg aner simpelthen ikke, hvor du har den idé fra, at jeg skulle have været igang med den helt store slettelak. Og hvis jeg havde, ville det stadig være min ret. Meget meget få af alle dem, der væltede ind på min profil i går havde rent faktisk noget på hjerte. De var trolls hentet i grupper for vrede mennesker, som venter på den næste, de kan kaste sig over. Det anser jeg for værende et faktum.
            Derudover, helt kort: Hvor i alverden ved du fra, at ingen andre har været stødt af det skilt? Mindst tyve andre forældre har skrevet på min facebook, at de også har ærgret sig over det, og hvis du nu havde ulejliget dig med at læse artiklen på tv2.dk i stedet for blot at fare til tasterne, så havde du også kunnet læse, at Legoland har modtaget mindst én klage på samme skilt tidligere.

  • SVAR

    Kæmpe kram
    Jeg synes, du er top sej!

    • SVAR

      > ja der har været en klage over skiltet, men jo som alligevel ikke fandet det helt så krænkende og nødvendig at poste det som en kæmpe sejr, og de 20 der har skrevet de også syntes det er for meget er jo så også først kommet nu. altså efter det blevet dem fortalt det er/var et krænkende skilt.og der kan komme 20 til for den sags skyld. for nu er der fokus på at man skal til at på skilte jagt rundet om i kære Danmark. og det med du har slettet kunne ses fra igår og til idag under opslaget..
      Seneste nyt fra Legoland: Skiltet er på vej ned. Hurra! men kan godt se at nogle folk nu kan ytre sig der uden de bliver væk. og ja det vil stadig være din ret at slette hvad du vil.

  • SVAR

    Fandme, om du må lade dem få dig til at bøje hovedet!

    Jeg er så uendelig trist over, at vi lever i en verden hvor shitstorms er blevet mere reglen end undtagelsen.
    Men lige som med angsten for terror – ja, den sammenligning lavede jeg lige – må det ikke få lov at lukke munden på os, for så har idiotien vundet!

    Jeg sender dig alle de kærligste tanker jeg kan finde på. Det er komplet urimeligt, at du skulle udsættes for al det mærkværdige had. Om 10, 20 år vil vi se tilbage på denne tid med hovedrysten, for ude i fremtiden vil shitstorms blive betragtet på lige fod med fysiske overfald. Håber jeg…

    Og nej, hvis der er nogen former for retfærdighed i denne vanvittige verden, så kan man naturligvis ikke få huller i tænderne af lidt guldkaramel, samme dag som man har været offer for en shitstorm!

  • SVAR

    Kære Maj My
    Nej – jeg er faldet i søvn med virkelig mange rester af diverse chokoladetyper i munden, når livet har været svært og uforståelig. Tænderne har det fortsat okay.
    Husk på, at vi er mange, som synes du er sej, modig og klog ❤️
    Kram

  • SVAR

    Kære, kære Maj

    Ufff, for pokker da.
    Jeg tænkte med det samme at ov, bare hun nu ikke får smæk. Men efter at have læst bare to kommentar kunne jeg ane at det blev modsat.

    Det jeg håber allermest på, er at du sammen med andre velskrivende og velargumenterende debattører på en eller anden måde kan få vendt denne her irriterende trend med, at vi bare sviner hinanden til i denne her grimme grad.
    For det er så drønhamrende ærgerligt, at vores dialog med hinanden er blevet så forsmået.

    Jeg har ikke selv store sager på hjerter, men elsker at høre fra dem, der har det, og er ikke tilfreds med, at vi skal forstumme hinanden.
    DET gør mig gal.
    Jeg er laaangt fra enig i alle dine holdninger :-). Men ønsker for os alle sammen, den gode kærlige og gerne stærke debat må være trenden.

    Du må ALDRIG aldrig stille.

    Bedste hilsner
    Buholo

  • SVAR

    Jeg læste lige på sb at du har været udsat for shitstorm. Og jeg forstår det ikke. Forstår ikke at nogen kan hidse sig op over den slags og endnu mindre at de kan skrive hårde, nedladende, hadefulde kommentarer, som jeg forstår der har været ( har ikke læst – og det vil jeg heller ikke)

    Det gør ondt langt ind i mit hjerte at folk gør den slags. Hvor kommer al den vrede og had fra ? Hvordan kan man synes det er okay at svine andre mennesker til ?

    Det gør mig ondt at du har været udsat for dette. Du som altid skriver så sobert og med respekt for at andre tænker og agerer anderledes end du selv gør. Det har d virkelig ikke fortjent.

    • SVAR

      Tak, kæreste du. Det er jeg meget glad for, at du skriver.

  • SVAR

    Kære Maj.
    Jeg synes det var sejt af dig at påtale det, og jeg ville nok også selv havde gjort det. Det er så utrolig vigtigt at vi får ryddet ud i de skjulte budskaber i medierne og gadebilledet omkring det forskruede kropsideal. Det kan fremstå meget hårdt og jeg kan godt på en måde forstå de folk der mener at man skal hisse sig ned.
    De forstår bare ikke at sådan et skilt et ubevidst kan påvirke børn/folk. Det spiller nok en minimal rolle i det store billede versus medierne, men alligevel.
    Jeg har selv tidligere haft anoreksi, og efter det har jeg været så opmærksom på de forskruede kropIdealerne i medierne. De er overalt, og det er så skræmmende hvad de viser os, og hvad vi ubevidst falder for. Verden ville være sådan et bedre sted uden dem.
    Igen – tak for det du gjorde.
    Kram

  • SVAR

    Kæreste Maj

    Jeg følger din blog på sidelinjen og husker dig fra Slyngebarn. Jeg elsker, at du har modet til at stå frem og stå ved jeres valg på jeres vej gennem livet. Jeg elsker de tanker, du gør dig, din sårbarhed og din ydmyghed.
    Netop din sårbarhed, er det vigtigt, du beholder, selvom det gør ondt som i går og i dag. For sådan er vi allesammen, og det må vi ikke glemme (og det hjælper du i hvert fald mig med at huske :)).
    Din henvendelse til LEGO blev blæst helt ud af proportioner, og det er desværre alt for let at lade internettet fungere som ventil for had og vrede uden personlig risiko og ansigtstab.
    Jeg håber, du kan lægge det bag dig og trække dit lille hjørne af verden godt op om ørerne og suge roen fra den lille horisont til dig.
    Guldkarameller har vist aldrig skadet nogen, og man kan få meget sjov ud af guldpapiret også.
    Knus

  • SVAR

    Kæreste du,

    Jeg har ikke tidligere været på din blog. Jeg kom forbi netop på grund af shitstormen, fordi jeg blev forarget (over dig), og fordi jeg ville se, hvad du var for en snegl.

    De informationer jeg kunne læse ud af de mange (grimme) kommentarer på facebook stemmer slet ikke overens med de ting jeg kan læse her på din blog. Jeg kendte ikke teksten på LEGOs skilt, og troede derfor fejlagtigt, at dine motiver var anderledes end de var. I virkeligheden er vi meget ens; deler de samme værdier, ønsker det samme samfund for vores børn.

    Jeg er glad for, at jeg er opdraget til, at en sandhed altid har flere vinkler, og at man skal forholde sig til fakta, før man lader sig forarge. Det betød, at jeg kom forbi din blog, at jeg fandt en jeg kan lade mig inspirere af. Tak for det.

    Jeg håber, at stormen snart er forbi, og at du genvinder lysten til igen at dele.

    Mange hilsner fra Rebekka

    • SVAR

      Kære Rebekka, jeg er så glad for din kommentar og for din grundighed og ærlighed, ikke mindst. Jeg håber, vi kan skrives ved herinde på min blog igen en anden gang – under andre omstændigheder. Mange varme hilsner, Maj My

  • SVAR

    Kære Maj
    Har aldrig kommenteret herinde før. Læser mest med i ny og næ, for at blive udfordret på mit eget syn på børneopdragelse osv. Vi lever nemlig ret forskelligt, og det er jo så fint Når det er sagt, vil jeg som mor til to piger, sige at det mærkelige er ikke at du finder skiltet forkert, men at ingen har gjort det før Hader alle sætninger der siger at sådan er alle kvinder/mænd.
    Er ked af at alt det had røg din vej. Tror heldigvis ikke det kan slå rod derude på øen.
    Ville nok bare sende et klap på skulderen for at gøre det rigtige

  • SVAR

    Hej Maj.

    25 kommentarer fra kvinder med støtte til dig. Og en kommentar fra en mand, som har en anden mening. Og straks bliver savet… : )

    Well, her kommer et mere…
    Jeg ved ikke hvilken musik din mand har lavet tidligere. Og det kan vel aldrig blive dit ansvar. Du lever i Danmark, så du kan sige og mene hvad du har lyst til – i hvert tilfælde indtil videre … : )
    Og du har naturligvis ret til at have en mening om sexisme, feminisme og ligeberettigelse – sådan er det. Ikke alle er enige, men that’s life in the Big City ?

    Når man vælger at gøre så stort et nummer ud af et skilt i en forlystelsespark, så får det desværre reminissencer til andre (og lige så latterlige) shitstorms – som hottentot-karussellen i Djurs Sommerland, Negerboller og Lakridshoveder….
    Altså ting, som nogle af os betragter som småtingsafdelingen.

    Havde du (som journalist og erfarent mediemenneske) virkeligt regnet med at den bare fes ud ? Nej, vel. Men den blev nok bare lidt større end du havde regnet med. og så må man jo stå på mål for det man mener, eller hur ?

    Jeg har ikke set hvilke udgydelser folk har sendt efter dig, men jeg er sikker på at 80% af dem har været i det vanlige grimme sprog, som Internetkrigerne gerne bruger – hvilket under ingen omstændigheder er acceptabelt !

    Men come on ?

    Når man har en mening og gerne deler den (det lever du jo faktisk delvist af ?), så lad være med at tude bagefter, okay ?
    Og lad venligst være med at lave det til en køns-ting, som mange af dine støtter her tydeligvist har brug for.

    Håber, at de blå mærker heler hurtigt op og at du kan nyde sensommeren på Ærø : )

    MVH
    Michael H

    • SVAR

      Hej Michael,
      hvis vi kun kan tage os af de store linjer (og dermed ikke det, du kalder småting), kommer der aldrig til at ske noget. Hvor er de store linjer? Hvordan skal jeg ændre verden som menigt menneske, hvis ikke jeg må tage fat i de mindre sager, der skurer i mine ører, og gøre noget for at påvirke dem?
      Hvad er det for bagatelgrænser, så mange hentyder til? Hvad må jeg beskæftige mig med? Jeg kan ikke afskaffe hungersnød eller klimakatastrofer med et trylleslag (men hold op hvor ville det være dejligt, hvis det var troldmandens sigte, til gengæld). Men jeg kan påvirke i det små, når jeg skriver om alternative livsvalg og gør opmærksom på ting, jeg ikke er enig i.
      Så det gjorde jeg. Sexismen forsvinder ikke, hvis jeg bare sætter mig og venter på en gylden chance for at trykke på den røde knap. Men jeg stå imod hverdagssexismen ud fra de bedste intentioner.
      Nej, jeg havde ikke forudset shitstormen. Burde jeg have gjort det? Og hvordan havde jeg i givet fald handlet? Jeg havde undladt at tage debatten, sådan som jeg nok desværre vil undlade at gøre det fremover. Og på den måde bliver vores diskussioner og dermed udvikling som samfund langsomt udvandet og ensidig, fordi den slags shitstorms efterhånden er normen.

      Også god sensommer til dig 😉

      • SVAR

        > diskussioner og udvikling i samfundet bliver da også langsomt udvandet og ensidig, når du køre din blog som en diktatur stat hvor alle der ikke deler din mening bliver slettet eller blokkeret, men underlig nok kun har poste som gør dit budskab det rigtige. kan da godt se der har været stykker der var grove men der har været lige så mange der er slette af den eneste grund at de ikke gik til din fordel.

        • SVAR

          Hej igen Kaspar,
          hvad ved du om, hvor mange kommentarer jeg har slettet? Her på min private blog, for øvrigt. Min private facebook har alle tænkelige trolls i kongeriet haft fri adgang til i mange timer, og jeg har ikke slettet mere end en håndfuld, og kun når de var skrevet på tråde, som jeg ikke ønsker at involvere i denne sag (altså links til min blog, eksempelvis). Men, det her er MIN blog. Det er ikke DIN blog eller nogen andres. Det er MIT domæne; min tid, mit hjerteblod. Det er MIN fortjeneste, at 15.000 mennesker kigger forbi hver måned. Mit liv, jeg portrætterer. Så jeg føler mig fuldkommen fri til at slette og godkende kommentarer, som det passer mig. Når det er sagt, satte jeg først i aftes det filter på mit kommentarfelt, som gør, at jeg nu manuelt godkender alle. Indtil da gik alle kommentarer direkte igennem. Men den går ikke længere, fornemmer jeg. Desværre.
          Jeg er desuden færdig med at diskutere det omtalte skilt: Legoland piller det ned, mine børn har oplevet, at det kunne betale sig at gøre dem opmærksom på deres ærgerlige signaler. Mine børn har også erfaret ved mit fravær de seneste 24 timer, at det ikke kan betale sig at debattere på facebook, hvilket jeg ikke har i sinde at gøre igen nogensinde.

  • SVAR

    Hej Maj.

    25 kommentarer fra kvinder med støtte til dig. Og en kommentar fra en mand, som har en anden mening. Og straks bliver savet… : )

    Well, her kommer et mere…
    Jeg ved ikke hvilken musik din mand har lavet tidligere. Og det kan vel aldrig blive dit ansvar. Du lever i Danmark, så du kan sige og mene hvad du har lyst til – i hvert tilfælde indtil videre … : )
    Og du har naturligvis ret til at have en mening om sexisme, feminisme og ligeberettigelse – sådan er det. Ikke alle er enige, men that’s life in the Big City ?

    Når man vælger at gøre så stort et nummer ud af et skilt i en forlystelsespark, så får det desværre reminissencer til andre (og lige så latterlige) shitstorms – som hottentot-karussellen i Djurs Sommerland, Negerboller og Lakridshoveder….
    Altså ting, som nogle af os betragter som småtingsafdelingen.

    Havde du (som journalist og erfarent mediemenneske) virkeligt regnet med at den bare fes ud ? Nej, vel. Men den blev nok bare lidt større end du havde regnet med. og så må man jo stå på mål for det man mener, eller hur ?

    Jeg har ikke set hvilke udgydelser folk har sendt efter dig, men jeg er sikker på at 80% af dem har været i det vanlige grimme sprog, som Internetkrigerne gerne bruger – hvilket under ingen omstændigheder er acceptabelt !

    Men come on ?

    Når man har en mening og gerne deler den (det lever du jo faktisk delvist af ?), så lad være med at tude bagefter, okay ?
    Og lad venligst være med at lave det til en køns-ting, som mange af dine støtter her tydeligvist har brug for.

    Håber, at de blå mærker heler hurtigt op og at du kan nyde sensommeren på Ærø : )

    MVH
    Michael H

  • SVAR

    Hej Maj My.

    Nu fulgte jeg med i tråden og det var ikke kun mænd, som du skriver i det opslag, som reagerede på det. Jeg så flere kvinder, som havde akkurat samme holdning som mændene. Jeg selv, en kvinde i 20’erne, forstår heller ikke hvordan et så gammelt og ligegyldigt skilt, kan forage folk. Snart må vi jo ingenting sige, for enten træder vi på veganerne, feministerne eller religiøse mennesker. Jeg er open minded omkring alle mennesker og accepterer folks valg, men jeg forstår ikke hvorfor alting skal tages til ekstremerne og hvorfor folk bliver stødt af de aller mindste ting. Og jeg synes ærlig talt, at det er et super ærgerligt udfald, at Legoland bukker under og fjerner det skilt.

    Du valgte selv, at starte den debat og jeg er helt enig i, at udfaldet blev liiige groft nok. Men når en debat startes, skal man også kunne håndtere andre folks meninger – ikke dermed sagt, at personlige svinere er ok, tværtimod!

    Giv dig selv lidt ro og så er alt dette glemt snart igen. Pas på dig selv og din familie.

    Tanker herfra 🙂

  • SVAR

    Åh, Maj, jeg har lige læst, hvad du skriver om reaktionen på din henvendelse til Lego om skriften på deres skilt. Jeg vil gerne skrive nogle kærlige og vigtige ord til dig. – Lige nu er jeg på vej ud ad døren – til børnebørn hele dagen. Men jeg vender tilbage. Så mange kærlige tanker til dig.

  • SVAR

    Først et kram!
    Og så et tak – for at du findes, for at du åbner munden, for at du siger fra, for at du siger højt når du bliver ramt og ked af det, for at du deler dit syn på livet og for at du er åben om at vi som mennesker udvikler os i takt med livet.
    Jeg håber du tager dig tiden og roen til at finde dig selv ovenpå det her og at du tager det som et enormt tegn på at lige netop dig kan vi ikke undvære – tænk at du i den grad kunne tydeliggøre problematikken ved et mandsdomineret samfund ved noget så simpelt som et skriv om et skilt!
    Heldigvis vokser modbølgen sig større for hver dag der går, men lige præcis de mænd der får noget ud af at råbe på internettet og hævde sig på andres bekostning når vi nok ikke i dette liv… Og det er okay – de vil alle dage være der, men det vil vi også!
    Kram dine dejlige børn, kys din mand ekstra meget og tag ned til havet så du kan råbe det hele ud og få renset både krop og sind.
    Vi er her til at kæmpe videre med dig når du igen er klar!

  • SVAR

    Kære Maj My,

    Du ramlede virkelig ind i noget igår. Ind i noget sårbart, og så meget undertrygt sårethed, som viste sit ansigt i form af hån og vrede kom frem.

    Jeg ved ikke hvad det var du ramte. Måske din fastholdelse på, at der er noget der er rigtigt. At vi skal give hinanden mulighed for og rum til at blive som dem vi er. At vi skal give børnene det rum. Så mange mennesker har aldrig fået lov til at forblive, som dem de var. Var det det du ramte med din rigtige og fine handling? Jeg ved det ikke. Men dette viser for mig, hvor meget der er at stå fast på. I kærlighed.

    Igår hev min lille søn en “tilfældig” bog ned fra hylden og slog op på en “tilfældig” side, og pegede på et “tilfældigt” romerst prdsprog, og sagde “da da”:

    “Kærligheden
    kurerer
    selv de sår,
    den slår.”

    Kærlig hilsen fra
    Nynne

    • SVAR

      Hvor er det smukt. Tak, Nynne.

  • SVAR

    “Ét venligt ord varmer tre vintre, et koldt giver kuldegysninger midt om sommeren.” Så jeg håber de venlige ord, du heldigvis også får, kan varme dig i denne kolde shitstorm.
    Bliv forhåbentlig ved med at skrive, og reaktionerne på skiltedebatten viser kun med al tydelighed at der er brug for at vi beskæftiger os med sproget i forhold til kønsdebatten – sprog skaber virkelighed.
    Alt godt til dig.

  • SVAR

    Kære Maj – jeg læser med herinde men har ikke kommenteret før, men tænkte jeg lige ville “svinge forbi” for at tjekke, om du mon havde postet noget og var nogenlunde okay. Jeg blev både rasende og ked af det, da jeg læste kommentarerne på dit FB opslag – hvad i alverden bilder folk sig ind? Jeg mærkede, jeg selv følte mig ramt af den lede, vrede tone, for meget af det, du skriver om herinde, ligger mig også meget nært (selvom jeg endnu ikke har børn).

    Noget, jeg simpelthen ikke forstår, er, hvorfor folk mener, det er okay at tale til hinanden på den måde på nettet. Fint nok at man er uenig, det er inspirerende og udfordrende og spændende, når det slår gnister, men vi skal have respekt for hinanden, når vi mødes, ellers trækker vi hinanden ned i stedet for at løfte hinanden op. Som en anden herinde siger – vi skal gå efter bolden, og ikke efter manden (eller kvinden). Jeg forstår ikke, at vi har formået at skabe så stor en social platform, hvor mange bare trækker lidt på skuldrene, når folk opfører sig på denne måde i offentligt forum (også selvom det er online). Jeg kender mange, der siger de aldrig læser kommentarerne på Facebook, fordi de ikke orker det – eller netop læser dem for at forundres over menneskets kollektive idioti… Folk, der siger fra over for den barske tone, får at vide de skal “komme videre” eller “ikke skal være så stramme”, eller at de bare kan lade være med læse med (eller melde ud i det hele taget) – men det synes jeg sjældent bliver sagt til dem, der spytter modbydeligheder ud i æteren. Men hvorfor?? Hvorfor er det okay at ville ramme andre, men ikke okay at blive ramt?

    Godt, du slettede indlægget og fik den lukket, og at du passer på dig selv. Tak for alt det, du deler herinde – og fordi du holder fast på dit og siger fra. Det lyser op. <3

  • SVAR

    > “Jeg er så uendelig trist over, at vi lever i en verden hvor shitstorms er blevet mere reglen end undtagelsen.”
    Jeg er så uendelig trist over, at vi lever i en verden hvor det er normen at hænge personer eller virksomheder ud på nettet. Personligt er jeg opdraget til at give fornuftig kritik, i dette tilfælde, skrive en e-mail til Legoland med en opfordring til at ændre skiltets pålydende.

  • SVAR

    Tænk du fik det skriveri ned i LEGO land ….. hvis ikke du havde gjort noget .,,,,,, hang det der endnu ….. kampe koster…. man skal kunne tåle det …., desværre …..bliv ved med at kæmpe .,,,, men styrk dig…. og fint du lod andre læse tåbelighederne …… tak for den kamp ❤️

  • SVAR

    Jeg er ikke nødvendigvis enig med dig, men kunne da aldrig nogensinde drømme, om at kommentere på den måde mange har gjort! ❤️ Det her er debatten jeg synes er vigtig.. Hvad de sociale medier gør ved vores interageren med hinanden. Fat mod! Er morgen er det hele glemt, og de grimme trolls har fundet noget nyt at trolle.

  • SVAR

    Trolls?
    Jeg er ikke troll og står ved min mening og henviser til denne sætning fra dig:

    “Fordi jeg synes, det er vigtigt at fortælle, at det kan betale sig at sige fra, når der er noget, man synes, er forkert.”

    Jeg har skrevet dette på FB:

    “Skæg ryger pibe, Pippi og Tintin snakker om negre og kvinder på en middelalderborg drømmer om at ligne den unge smukke slanke prinsesse. De er et spejl af historien/en del af historien og den kan ikke ændres.
    Så hold nu kæft med al jeres politiske korrekthed eller flyt til Sverige.
    Det modsatte af teksten på skiltet er i øvrigt, ældre grimmere tykkere, hvilken kvinde ønsker det!?”

    Hvis det handler om gammeldags som du også skriver, så er troldmand, middelalderslot og så meget andet vel også gammeldags.

    Jeg er pisse træt af politisk korrekthed og vil reagere hver gang jeg støder på det.

    Ja vi er i en anden tid nu, men historien om bl.a. middelalderslotte, smukke prinsesser og troldmænd kan ikke ændres. Lær dine børn at kende forskel, de får brug for det.

    • SVAR

      Du har en stor opgave foran dig, Torben Kruse. Jeg håber, du besidder et utrætteligt sind – og en tom kalender..

      • SVAR

        > Utrætteligt sind, stædighed, målrettet ja, tom kalender ahhh, men derfor kan kampene godt tages når jeg falder over dem :-))

  • SVAR

    Kære Maj. Hold modet oppe. Der er ikke mange mennesker der lever et bevidst og meningsfuldt liv. Derfor fik du den shitstorm. Ked af det bliver man, når man når til erkendelsen af at verden og mennesker ikke er så gode som man tror.
    Det kræver mod, styrke og ikke mindst et varmt hjerte at turde være sig selv.
    Det er der ikke mange der tør.
    De bedste ønsker og hilsner.

    • SVAR

      > Så hun får kritik/modspil/shitstorm fordi hun lever et meningsfyldt liv? Seriøst?

      Dette er en kopi af en dialog på FB, måske det kan åbne din verden lidt:

      “Torben Kruse: Skæg ryger pibe, Pippi og Tintin snakker om negre og kvinder på en middelalderborg drømmer om at ligne den unge smukke slanke prinsesse. De er et spejl af historien/en del af historien og den kan ikke ændres.
      Så hold nu kæft med al jeres politiske korrekthed eller flyt til Sverige.
      Det modsatte af teksten på skiltet er i øvrigt, ældre grimmere tykkere, hvilken kvinde ønsker det!?

      2 · I går kl. 16:51
      Administrer

      Thomas Jæger Molzen: er du typen der ryger i bilen med børn på bagsædet eller er du blevet klogere?

      1 · 20 timer
      Administrer

      Torben Kruse: Sjældent har jeg fået så uintelligent svar? Læste du overhovedet hvad jeg skrev om historie?
      For at udpensle for dig: Jeg har aldrig røget i mit liv selv om Skæg ryger og jeg har læst Rasmus Klump altid. Men en vigtig detalje i humoren er jo netop hans pibe.
      Det samme med middelalderen, som dette handler om, der skete mange ting som aldrig bør ske i historien igen, men når man snakker om middelalderborge kan vi jo ikke ændre på den kultur der var dengang og lige med unge smukke slanke prinsesser så er det vel egentlig ikke den værste del af historien og jeg tror faktisk en del både mænd og kvinder drømmer om at være lidt yngre, lidt smukkere og lidt slankere, jeg kunne sgu godt tænke mig lidt af den trylledrik 😉
      Derfor handler dette kun om plat politisk korrekthed. Kritikken af Lego kunne måske give mening hvis skiltet var placeret i en moderne kontekst og ikke i en middelalderborg.

      Synes godt om · Svar · 20 timer
      Administrer

      Thomas Jæger Molzen: tror du har misforstået mit spørgsmål 🙂
      min spørgsmål går ud på at der var engang for man ikke tænkte over om passiv rygning var farligt, men at man med tiden er blevet klogere.
      I tilfældet med skiltet kunne det måske også være man er blevet klogere omkring den ordlyd børn og unge mennesker mødes med mange steder også selvom det er i en middelalderborg.

      Synes godt om · Svar · 19 timer
      Administrer

      Torben Kruse: Så børn og unge skal beskyttes på en måde så de ikke længere må kende den historie de er et udbytte af? Curlingbørn? Måske forældre kunne snakke med deres børn om andet end næste model af iphone og forklare hvad det de oplever handler om. Det virker fint med de børn jeg kender både mine egne og andre, det er vel netop det skete som gør os klogere og igen her handler det om noget så uskyldigt som at være lidt yngre smukkere og slankere, tror ikke mange tager skade af det. Jeg har haft min søn på 9 år med på museum og se gravballemanden, det går fint når man forklarer hvad det er og at man i dag ikke drukner folk længere, men at de havde en anden kultur dengang.”

      Læs det nu grundigt og prøv at forstå mening og indhold, fortsat god dag.
      mvh Torben

  • SVAR

    Jeg kendte dig ikke før, men du er min nye heltinde. Du siger fra, og du ændrer verden.
    Du minder Legoland om, at de har en opgave i at tænke i fantasi frem for i firkantede klodser.
    Tak for det, og sig til hvis vi andre skal hjælpe med at få flere skilte ændret.

  • SVAR

    Kærlighed til dig❤️

  • SVAR

    masser af kærlighed til dig <3 <3 <3 kh. Linda

  • SVAR

    Det koster at have en mening! Jeg var ikke enig i din betragtning af Logo’et i Legoland, men jeg har respekt for din stemme og det at du tager bladet for munden, det er sejt! Og hellere have en mening og turde sige den højt på en ordentlig måde (ligesom du gjorde). Skriv videre og del dine meninger og livsbetragtninger med alle os det har lyst til at følge dig, det gør du SÅ godt! Jeg elsker ar læse dine indlæg også selv om jeg aldrig kunne drømme om at hjemmeskole mine børn

  • SVAR

    Du får et stort virtuelt kram herfra. Tak for dine fine indlæg i den offentlige debat. Jeg læser ofte din blog og ser dig som en seriøs og vedkommende debarør. Jeg var helt påhøjde med dig ifht skiltet i Legoland. Folk der føler sig forsmået vil ofte give igen. Håber du fortsætter når stormen har lagt sig. Lovestorm herfra

  • SVAR

    Kære Maj My
    Jeg bliver så skide irriteret over, at du ikke selv kan vælge dine ord i forskellige medier. Det er godt du kommenterede det skilt! Og medierne er da et nyt sted at tage fat. Det hele handler om historier der sælger. Æv!
    Og tak for en dejlig blok. Jeg nyder at sidde om aftenen og følge dit univers. Det er rart at vide, at man ikke står alene hvad angår livsanskuelser m.m.
    Nina 🙂

  • SVAR

    Kære Maj
    Du fortjener bedre! Jeg håber du i løbet af de næste par dage kan ryste det af dig. Jeg har fulgt din blok fra starten og nyder at læse med – du sender så meget godt ud i verden. Jeg er ikke selv på facebook eller andre sociale medier, så jeg kender ikke den verden så godt. Men tænker dit budskab endte hos de forkerte, blev kørt op og af nogle også misforstået. Det lægger sig og bliver godt igen. Det gør det altid og måske kommer der noget konstruktivt i kølvandet. Stort kram

  • SVAR

    Fantastiske Maj.

    Tak for dig.
    Tak for din reflekterende blog.
    Tak fordi du deler ud af jeres enormt inspirerende liv.
    Tak fordi du tog den vigtige kamp med LEGO.
    Jeg håber, du vil blive ved – så sender jeg flere guldkarameller, for den har du fortjent.
    Kram fra Ann

  • SVAR

    Kære Maj My
    Jeg har læst alle kommentarerne herinde nu. Og tilbage står, som jeg ser det, at du var med til at kaste lys over et utroligt vigtigt tema netop i denne tid.
    Du gav udtryk for en yderst relevant kritik af en tekst på et skilt i Legoland. En tekst, der bare tankeløst viderefører gamle fordomme om kvindekønnet. Om det skilt så havde hængt der i hele Legolands levetid, uden at nogen havde løftet et øjenbryn, så kan det på ingen måde være et relevant argument for, at der ikke var brug for at forholde sig kritisk til skiltets tekstindhold.
    At det er blevet sådan i Danmark, at det er meget vanskeligt at kritisere forhold, der indgår som en selvfølgelig del af en fordomsfuld kønskultur, uden at der straks bliver skudt med skarpt efter den, der fremsætter kritikken – dét er helt og aldeles uacceptabelt.
    Jeg er taknemmelig over, at du så frimodigt står frem med det, du har på hjerte. – Altid levende. Altid opmærksom på det fælles. Altid til stede.
    Tusind tak for din ærlighed og dit nærvær.
    Jeg oplever, at Verden er inde i en stor forvandlingsbevægelse.
    Og du står modigt midt i denne bevægelse. Og fortæller, hvad du ser og tænker.
    Tusind tak for det, Maj My!

  • SVAR

    Kære Maj My.

    For det første, skal du ikke gå i seng med Guldkaramel i munden, jeg faldt en gang for mange år siden i søvn med en mars i hånden og næste dag måtte jeg klippes, det var UMULIGT at få ud af mit garn, det holder ikke, du har et nydeligt hår, så lad være.

    Til det andet, jeg er ked af at “kendis bloggere” personer som dig nu her, kan blive støt over et fuldstændig harmløst skilt. Det er DIG som tillægger skiltet en værdi det slet ikke har og derfor din negative røst der skaber en relation der aldrig har været til stede og når man så er i mod det, så er det patriarkatet der taler, i stedet for fornuften i alle os andre.

    Jeg synes det er bund ærgerligt at du tillægger både skilt og mennesker nogle begreber, ude af kontekst, så du kan have din historie at holde i hævd.

    Jeg ville ønske at når man så et sådan skilt, at man måske lige glemte at man skulle have noget at blogge om, noget at blive fornærmet over og så stoppede op, tænkte, er der i virkeligheden noget at være fornærmet over, når jeg læser det efter igen, trækker vejret dybt, kan min indre kriger så ikke faktisk se det harmløse i det, det sjove, det barnlige. For på din måde nu, har vi meget travlt med at putte børn i voksne kasser og det gør mig faktisk ked af det, at ting der var sjove og harmløse for børn, skal tillægges voksne værdier, fordi nogen med lys og lygte leder efter noget at være fornærmet over og finde forkert. – Og nej du leder måske ikke med lys og lygte, men du stoppede måske heller ikke op og lige gav det tid til at vende og dreje.

    Der er så store problemer at tage fat på angrib dog dem, det kunne jeg have respekt her, det andet virker fra min vinkel, ødelæggende og nu skulle et stakkels og uskyldigt, endda 10 år gammelt skilt lade livet, det er super ærgerligt, fordi DU ikke forstod en sjov kontekst og tillage det værdi, der aldrig havde været til stede.

    Med det sagt og selvom vi er 100% uenige i denne sag, så er det aldrig ok at folk skal skrive til dig i en grim tone, hænge dig ud, kontakte dig privat eller andet, det er din mening og den har du lov til at have. – Derfor synes jeg heller ikke du skal lade være med at gå uden for en dør, ned og handle eller andet, det giver bare det negative energi og uanset hvad, er sagen blæst over inden længe og jeres liv kan gå videre som det altid har gjort.

    Op med humøret, og lad ungernes skilte være 😉

  • SVAR

    Kæreste Maj My

    For det første: Hvis ikke disse dage skulle give dig anledning til at gå i seng med munden fuld af guldkarameller, hvornår så! Don’t worry Honey.

    For det andet: Gjorde jeg en pudsig opdagelse i går. Helt uden at tænke over det, sendte jeg dig en venneanmodning på FB. Bare sådan, som når dén der streamer af: “Folk du måske kender”, dukker op i ens feed. Tryk. Og Vupti. Så slog det mig, at du jo ikke havde den fjerneste anelse om, hvem jeg er. Så her kommer en (mulig) forklaring på min anmodning.
    Dine skriv her på bloggen, har en egenskab af at krybe ind under ens privatsfære. Uden at blive FOR intime, formår dine tanker, udsagn og tilsagn at få det til at rumstere på øverste etage. Som sad man foran en kær veninde, som man kan sige alt det til, som andre ikke helt forstår. Du skaber resonans i min virkelighed, hvor jeg igennem årene har fjernet mig, fra nogle af de værdier, som er livsvigtige for mig. Dine skriv tvinger mig til at tænke igen. Dine skriv tvinger mig til at genoverveje konkrete valg. Dine skriv tvinger mig til at huske på noget, jeg for længst havde glemt.
    Mine ord har været forsvundet over en lang periode… stressen åd dem grådigt og i frådende mundfulde. Men måske er mine ord ved at vende tilbage?!

    Så uanfægtet de seneste dages skriverier, shitstorms, trolls og andet Guldkaramelfremkalende behov, så VID at min venneanmodnng blev sendt i et ganske andet lys. Blot fra et menneske, der følger dig her på bloggen. For dét du bidrager med! Refleksion der giver mig overskud til at hive mine ord tilbage ud af Stressen frådende gab.

    Rikke Røjkjær

  • SVAR

    Som far til to piger er jeg 100% enig i at skiltet bør fjernes… det er ikke i orden altid at tvinge piger til at tænke på deres udseende. Var skiltet til drenge stod der nog modig, sej og stærk… Og de latterlige mænd der skriver perfide kommentarer på din blog er jo blot nogle små mennesker der ikke kan argumentere på andre måder.

    • SVAR

      Kæmpe-like!

  • SVAR

    “Men sagen var ikke så vigtig, at jeg synes, det var det hele værd.
    Den var ikke så vigtig for mig, som den blev for alle dem, der var vrede.
    Det var ikke det værd.”

    Jeg tænker, at den sag var utroligt vigtig. Men den blev vigtig på en helt anden måde, end det var tilsigtet.Det kom slet ikke til at handle om en forstokket, sexistisk tekst på et skilt i Legoland. En tekst, som ingen rigtigt før havde reageret på. For vi vænner os jo til den bevidsthed, vi står midt i. Vi vænner os til det sprog, vi er født ind i.

    Og så kom du pludselig dér, Maj My, og så denne tekst med kærlighedens blik. Og du måtte fortælle, hvad du så. Fortælle, at du så en tekst, der – sikkert utilsigtet – kunne være med til at holde os fast på nogle forestillinger om, hvad det kvindelige er.

    Og du ramlede med din fortælling lige ind i essensen af den myte, vi uforvarende lever ud. For denne myte er bygget af maskulint stof. Gammelt, gammelt maskulint stof. Så gammelt, at det sidder i kroppen på os allesammen. Derfor var det fortrinsvis mænd, der blev rasende. For det er jo dem, der især er bærere af den maskuline bevidsthed.

    Da alt dette i det store hele foregår på et ubevidst plan, vil den, der bærer lys indover det ubevidste, blive skyldig i den uro og smerte, der opstår ved denne handling.

    Og der stod du, Maj My, med din smukke kærlighedslygte. Du var nem at få øje på. – Og så gik skyderiet i gang.

    Og det var godt. Det var smerteligt. Og det var godt.

    For noget blev meget, meget tydeligt. Netop fordi det var så lille en anledning. Og fordi du stod frem dér – helt alene – med dit kærlighedsbudskab.

    Og modigt af dig, at du fortalte, hvor ondt det gjorde at stå dér og være skydeskive for al den undertrykte harme. Harme over fremmedgørelse. Harme over ulevet liv. Harme over mistet kærlighedsevne.

    Du kom til at bære skylden, fordi alt dette er fortrængt i mytens løgnehistorie. Løgnehistorien om den stærkes ret. Løgnehistorien om, at kvinden først og fremmest skal være til på maskuline præmisser. Løgnehistorien om, at mennesket først og fremmest er et konkurrencevæsen.

    Du stillede dig modigt lige dér og kastede lys over løgnehistorien.

    Tusind tak for det, Maj My!

    • SVAR

      Jeg er meget rørt over og taknemmelig for din kommentar, Tove. Den har jeg haft med mig ud i livet i dag. Tak.

  • SVAR

    Hej Maj My
    Du er i din gode ret til at markere dit synspunkt. Og personligt synes jeg også, at Legoland kunne have været mere opmærksomme på deres formulering. Når det er sagt, så synes jeg faktisk, at Lego og Legoland på virkelig mange måder er en fremragende og dygtig virksomhed, som vi bør være stolte af. Men når de begår fejl er det også ok at påpege dem.
    Det er på ingen måde fair at “jagte” dig på den baggrund, og man kan virkelig skamme sig over, at folkedybet kan vise sig så grimt.
    Håber at du trods alt kommer godt igennem “sagen”, og at du også vil modtage masser af opbakning som kan opveje tåbelighederne.
    Bedste hilsner
    Henrik

  • SVAR

    Kære Maj
    først vil jeg sige at jeg er helt enig i din kritik af skiltet i Legoland. Og så flot at du pointerer det. Godt at de får det ændret til et mere nutidigt kønssyn.
    Og for det andet, så håber jeg at du hurtigt kommer dig over de dumme, ignorante kommentarer der blev lagt op på din facebook. Man kan kun undre sig over at folk bliver så vrede, og har så meget behov for at spytte virtuelt på mennesker som har en holdning. Op med hovedet og vær stolt af dig selv.

  • SVAR

    Æv æv. Så tuder man fordi man stak næsen for langt frem.
    Har du også kastreret din mand?

  • SVAR

    Jeg fulgte med fra sidelinien som så mange andre, og jeg tænkte, som så mange andre: “Hvorfor”??

    Og nu er det hele mændenes skyld!?

    Og hvad er det store koncerner har skrevet til dig som retfærdigør at de kommer med i din mænd-er-modbydelige svada?

  • SVAR

    Så kan du lære det…

  • SVAR

    Kære Maj My

    Tak til dig for at skrive til LEGOLAND og for at rejse debatten. Jeg forstår faktisk ikke, at man ikke kan se problemet i skiltet. Det er en lille brik, ja, men hvem ved, hvad det betyder for små børn, der har en fortryllende dag i forlystelsesparken? Min søn sluger alt i LEGOLAND råt. Han ville sikkert gøre det samme med dét skilt. Og det, synes jeg, ville være rigtigt ærgerligt for hans forståelse af køn og identitet.

    Og til de mænd, der kommenterer herinde. Jeg mener, I gør det fra den priviligeredes ((trold)mandens) position. Jeg kunne aldrig finde på at udtale mig om, hvorvidt det var krænkende for sorte at blive kaldt ‘neger’. For hvor skulle jeg vide det fra? Men hvis nogen er krænket, har de ret til at være det, uden at det skal latterliggøres og forklejnes.
    Jeg synes, I skylder at tage dét forbehold med i jeres kritik.

  • SVAR

    Kære Maj My
    Jeg har aldrig kommenteret på din blog før, jeg læser med for at udvide min horisont for vi er meget forskellige. Dog synes jeg at det er en modbydelig tendens, det der med at man bare vælter skidt ud over andre mennesker og så er det sådan set ligegyldigt om man er mand eller kvinde….

    Jeg undres over de folk der debatterer i den fjendske tone, hvordan ville de have det hvis deres datter/mor/søster/kollega/bekendte modtog beskeder som dem du får? Hvor er folks gode opdragelse gået hen?

    Du får at vide, at hvis man debatterer offentligt så skal man kunne “tåle den slags”. Selvfølgelig skal man kunne tåle uenighed, men det der væld af fjendtlighed og perfiditet, det har ingen fortjent.

    Bedste hilsner Rikke

  • SVAR

    Lad venligst vær med at blande LEGO og Legoland sammen. De har ikke noget med hinanden at gøre længere. Merlin ejer Legoland, ikke LEGO.

    • SVAR

      Helt enig, omend LEGO-familien stadig ejer 25 procent af parken. Derfor mener jeg, at det stadig er i Legolands interesse at agere i overensstemmelse med LEGO’s værdier. (Og uanset hvad synes jeg ikke, der er grund til, at det skilt skulle have en sexistisk ordlyd.) God weekend.

  • SVAR

    Ja…
    Jeg er ked af at jeg ikke er en af dem der er enige med dig.
    Så o du læser min kommentar, det må vi så se til.

    Men som sagt så er jeg ikke enig.
    Jeg er ikke enig i håndtering af din “foragelse” og så det du senere kalder “ligegyldighed”

    Jeg er ikke enig i at man skal ødelægger noget der er 20 år gammelt, fordi man som ENE person ikke er enig, jeg er IKKE enig i at man skal ødelægge et uskyldigt eventyr univers fordi man ikke som voksen, kan kalde forskel på fiktion og virkelighed.
    OG så er jeg ikke enig i at man skal blande børnene ind i det.

    Dine piger bliver ikke påvirket af teksten og tænker ikke over den, med mindre du gør et stort nummer ud af det, hvilket du så gjorde.

    Det er blevet en tendens at man som forældre skal brokke sig over ALT der ikke har været et problem før f.eks. Pyrus , at disney prinsesserne er for tynde og nu også et skilt i legoland.
    Jeg siger og mener det samme som jeg gjorde om disney episoden

    “Børn er uskyldige og kender ikke den dybere mening i alting eller ser noget forkert i noget som helst, de sætter sig ikke selv ned og siger “Ej hun er da godt nok for tynd eller tyk eller tænker over at kaste den mad op de har spist. bare fordi de ser det i tv.

    Det gør de KUN hvis de høre eller ser hvordan deres forældre reagere. Hvis den lille pige høre sin mor sige “ej, hvor er jeg bare tyk” hver dag, selvom hun slet ikke er det, så får hun også ideen om at hun ikke ser godt nok ud. ”

    Det er vores ansvar som forældre ikke at blande vores børn ind i voksen problemer, at beskytte dem fra fare og ondsindethed og lære dem hvad der er rigtig og forkert”

    Så det her er ikke gjort for dine piger skyld, men for din egen.
    Dine piger er ligeglade, de havde garanteret ikke tænkt over det.
    Før du gjorde det til et problem.

    Dine piger skulle slet ikke have oplevet det.

    Ærligt, så må du have vidst hvad du startede. Der har været shitstorm HVER GANG der har været sådanne udtalelser, se bare forlystelsen i Djurs sommerland. forskellen er bare at Djurs sommerland ikke lader sig slå ud og lader det forblive som det er.

    Du burde have vidst at dit lille “outburst” ville skabe splid, ramaskrig og uenighed og at du ville få mange som skrev til dig.

  • SVAR

    Sikke et non issue at tage så meget flak for. Jeg forstår ikke hvordan kvinderne på troldmandens borg i dit sind blev til alle kvinder. Er det ikke ok hvis der er kvinder der har de ønsker for sig selv eller strækker feminismen sig ikke til valg der falder udenfor partilinjen?

    Når særligt mænd reagere voldsomt tror jeg at det har afsæt i at feminismen gik fra at være en fremragende ide til dybest set at være en mandehadende kvindekult der ser slet skjult undertrykkelse alle vegne -selv i lego land- og det gik fra at være svært at tage alvorligt på grund af at det er så selvcentreret og barnligt, til at være pisse irriterende at høre på, ligesom alle andre konstante brokkerøve er pisse irriterende at høre på. Maskulinitet er for moderne feminister hvad illuminati er for konspirationsteoretikere, ser det ud til.

  • SVAR

    Jeg var også noget forbløffet. Udover at jeg synes, du havde en pointe i, at det skilt bare var for meget og for trættende. Det kan godt være, det har hængt der i 20 år, men hvis du ikke har det før, hvad forskel skulle det så gøre, og i øvrigt så var det måske bare dråben i en verden, hvor det der bombardement er taget til i styrke, så selv små piger sidder og hiver sig i maveskindet, uanset hvor meget mor og far forsøger at fortælle dem en anden historie. Det var da helt VILDT så meget ballade, det kunne afstedkomme. Som jeg skrev i en kommentar: hvis ingen nogen sinde stillede spørgsmål ved noget eller sagde fra, så havde vi ikke de rettigheder, vi har i dag. Det ironiske er, at du ikke måtte brokke dig over et skilt, men alle dem, der var utilfredse måtte godt brokke sig over noget så ubetydeligt som en blogger, der brokker sig over et skilt… det er jo selvimodsigende. Nå, men anyway, jeg forstår godt, hvis du er i chok over at nogen kan blive så ubehagelige over så lidt. Det må jo være, fordi de bare har noget pis, de skal af med, og så fyrer de løs på den første, den bedste, der er endt i en fjæsbog debat (der var virkelig noget “mænd, der hader kvinder” over det der, det må man sgu sige). Mærkelig verden. Peace herfra i hvert fald:)

  • SVAR

    Jeg har to døtre og er lige som dig optaget af hvilke signaler de udsættes for så de får et sundt forhold til deres krop. Jeg er ikke overrasket over den reaktion du får. Det er alment kendt at tonen på nettet er hård. Om det er rigtigt at påtale det overfor Legoland har jeg ingen holdning til. Nogle ting skal man nok sige pyt til og kigge på med et glimt i øjet. Så gør børn det samme. Jeg tror personligt ikke at skiltets ordlyd gør nogen forskel for pigers selvbillede. Så er kampen mod modellers vægt og magasiners valg af modeller meget vigtigere da piger konstant udsættes for dette. Men man må vælge sine kampe. Fred være med det. Min undren og der hvor jeg studser over dit valg er dog hvorfor du ikke blot nøjes m at skrive det til dem som en klage frem for at fare ud i medierne? Det skurer altid i mine øjne når denne metode vælges. Og mener man at det er den eneste vej frem, så bør man nok være parat til at møde en hord af trolls. Så – har du prøvet at nå dem med dit budskab via ad en mindre bombastisk vej. Man kan jo sige – som man råber i skoven får man svar og angriber man nogen offentligt så kommer der en reaktion.