Go morgen Danmark og pølser i Kina

Vi følte, vi var landet på en anden planet.

Klokken var 7:30, og vi havde netop indfundet os i det aflange Go morgen-studie på Hovedbanegården, lidt spændte, mest glade, og så hørte vi nogen sige noget om “Karen Hækkerup” og “danske pølser til Kina”. Jeg nåede lige lige at tænke: “Det lyder som en dårlig idé,” og så kom hun kom ud fra sminken. Jeg troede, at Karen Hækkerup var en gammel, sur dame, fordi jeg altid kun har læst om hende, og sådan lyder hun jo: Sandhedsfornægtende og bosiddende i fortiden. (For eksempel den artikel i sidste uge hvor hun skrev, at vi endelig skal blive ved med at spise groteske mængder kød, fordi det er godt for den virksomhed, som hun er direktør for og dermed i hendes virkelighed også for miljøet og alle andre. Det kan man læse HER, men Green Peace skrev et svar, som jeg synes, virker mere aktuelt anno 2017, og det bør man læse HER.)

Og nu var det ikke fordi, hun så glad ud i går, men det er også helt okay. Man behøver efter min mening ikke være glad for at være dygtig, og der er ingen tvivl om, at hun er en god lobbyist. Som jeg ser det, kræver hendes job et enormt fokus, fordi hendes sag er så endimensionel og ude af trit med virkeligheden, at hun skal have et imponerende overblik for ikke at tabe tråden. Nu har hun solgt for 250 mio. kroner danske pølser til Kina, og det er hun stolt af. Jeg synes, der er mange ting at tænke om det. Jeg tænker for eksempel: “Hvorfor spiser de ikke kinesisk kød i Kina?” og: “Fuck, det må svine meget at transportere så mange pølser dertil.” Så er der ydermere spørgsmålet om, hvem vi handler med i forhold til menneskerettigheder og den slags, og spørgsmålet om kødspisning generelt jvf. det med at kloden er ved at bukke under for vores forurening.

Journalisten og Karen Hækkerup satte sig overfor hinanden ved et lille bord i venterummet, og sammen gik de hans spørgsmålene igennem.

“Hvorfor spiser kineserne ikke kinesisk kød?” spurgte journalisten, og Karen Hækkerup sagde noget med, at de danske svinestalde er meget mere bæredygtige og de danske svin har det bedre. Noget om at: “Vi hele tiden optimerer og udvikler os.” “Derfor,” fortsatte hun, “er det også meget bedre for miljøet, at de køber pølser af os. For 250 millioner kroner.” Jeg stod et par meter derfra, og havde ærligt talt lyst til at råbe: “HVORDAN KAN DET VÆRE BEDRE FOR MILJØET?!” Fordi: så fedt har de danske, konventionelle svin det heller ikke, vel? Og fordi det forurener vildt at fragte så mange pølser rundt om jorden. OG fordi Kina faktisk rykker vildt på vedvarende energi lige nu, og det lyder relativt arrogant, at vi skulle kunne gøre det så meget bedre end dem, hvis de først beslutter sig for at være klimavenlige? Hvis hun så i det mindste havde lavet en aftale om at eksportere øko-svin. Men nej. Danske konventionelle pølser til Kina.

Da hun gik på, kunne jeg se hende sidde foran kameraet, og jeg så hendes ansigtsudtryk, da journalisten spurgte til det med menneskerettighederne. “Nu hører man jo om tortur i Kina igen. Er det noget, I tager stilling til?” og det spørgsmål tror jeg ikke, han havde løbet forbi hende før programmet, men det var hun skide god til lige at vende til sin egen fordel også: “Jamen, det er noget, politikerne skal tage sig af” sagde hun, og så noget med at de bakkede op om det, hvis den slags forbedrer sig i Kina. Mens de spiser danske pølser, altså.

Karen Hækkerup er jo bare lobbyist. Og jeg bruger ordet “bare” med fuldt overlæg. Hvor er hendes integritet? Det, hun er direktør for, er den sag, hun brænder for. Hun sælger kød, fordi hun får penge for at sælge kød. Men jeg ville ønske, hun ikke kunne slippe af sted med at sætte sig ind i sådan et studie og lyve. “Det er godt for klimaet.” Hvad snakker hun om? Det er jo løgn. Jeg ville også lidt ønske, at de slet ikke gav hende ukritisk taletid med den sag.

Så var det vores tur. Jeg har set de ti minutters indslag, og vil sige dette: Jeg skal aldrig igen have striber på i fjernsynet, og jeg skal til gengæld altid have tætsiddende tøj på. Jeg havde samme kropsform som en sæl. Midterskilning og slangekrøller gør ikke noget godt for mit kæmpe garn, som i sagens natur sidder på mit i forvejen store hoved. Flere har bemærket, at jeg så alvorlig ud. Note taken: Næste gang ser jeg mere op, og jeg smiler mere, hvis der er anledning til det. Men ville man have bemærket det, hvis jeg var en mand, som så alvorlig ud? Ville jeg måske bare blive opfattet som seriøs så? Er der noget om, at alvorlige kvinder bliver opfattet som “snerpede” eller sure? Det var første gang, jeg var live, det var et vigtigt emne, og jeg tænkte, så det knagede, fordi nogle af spørgsmålene ikke var præcis, hvad jeg havde regnet med, og jeg havde jo en dagsorden.

Alt i alt: En god oplevelse. Værten var sød, alle derinde var imødekommende, afslappede. Der var frugt og kanelsnegle. Det eneste forvirrende var det med pølserne. Om 14 dage skal jeg på fjernsynet igen, og jeg glæder mig faktisk. Inden da køber jeg en trøje uden striber, og så sætter jeg selv mit hår.

HER kan I se programmet (hvis I har TV2/Play)

Forresten: Min fem uger gamle computer er itu, så jeg er mildest talt begrænser i min skrivning. I kommer måske til at vente lidt længere på indlæg end ellers.

Det var bare det. Har I lyst til at tilføje noget?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

14 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg vil bare lige have lov til at pointere at i supplerede hinanden rigtig godt, at i, på trods af nogle tamme spørgsmål, formåede at fange og ramme mig og at det indslag har ført til en del samtaler både herhjemme men også med venner og især mine forældre der pludselig er blevet bevidste om hvor meget deres verdenssyn og drømme har ændret sig og måske bare fået lov til at dø for at hverdagens trummerum ikke blev for overvældende…
    Så tak, igen!

    • SVAR

      Din besked gør mig så glad. Vi har begge to læst den. Det er jo lige præcis det, vi vil: Altså, ikke få folk til at fortryde men derimod blive bevidste og tage ansvar. Så: TAK, virkelig.

  • SVAR

    Du/I gjorde det super godt. Ja, du så måske lidt alvorlig ud, det ville jeg også have gjort hvis jeg var i fjernsynet for første (?) gang. Du er så velformuleret og jeg beundrer virkelig dit engagement.

    PS Du lignede ikke en sæl

    • SVAR

      Haha. Tusind tak, Marianne. Min kropsform var lidt sælet 🙂 Det var min første gang på live-tv, og jeg kunne faktisk godt lide det, så det skal nok blive helt godt med tiden. Kram!

  • SVAR

    En sæl? Haha, jeg tænkte bare at du er dum fordi din hud er så pæn 😀
    Jeg så også det med pølserne og tænkte bare WTF? Hvorfor er det en fed ting at vi skal spytte en masse pølser til Kina, når man nu VED at kinesernes stigende kødforbrug er (endnu) en tikkende bombe under klimaet (for der er virkelig mange kinesere!). Og så sad hun bare der og var SÅ begejstret; “De kan rigtig godt li’ svinekød”.
    Jeg korsede mig også, men Landbrug og Fødevarer er nu også en af de interesseorganisationer jeg har mindst fidus til i forvejen… :/

    • SVAR

      Det er en interesseorganisation med en sag, som tiden er ved at løbe fra, og derfor kæmper de desperat (måske ubevidst) for at vinde terræn, før det pludselig forsvinder. Derfor skal de alligevel ikke have ukritisk taletid, synes jeg.

  • SVAR

    Ja, I var virkelig begge to dejlige at se og høre på. Jeg så ingen alvorlige sæler – kun jordglade og meget vågne sjæle 🙂 Mærkbare, passionerede og ydmyge uden at være selvudslettende. Det virker som om, I hviler godt i jer selv, og at I – som andre også skriver her – supplerer hinanden rigtig godt. Det er så fint at se.

    Er i øvrigt overbevist om, at du får en fast klumme eller lignende. Helt oplagt.

    • SVAR

      Sikke nogle dejlige ord at få med på vejen. Tak for dem. Sjæl, ikke sæl. Det husker jeg på 🙂

  • SVAR

    Jeg ville så gerne have set det. Ved du om det kan findes på nettet (hvor det ikke kræver tv2 play…. nok ikk 🙂 )
    Måtte virkelig grine da jeg læste din fine beskrivelse af Hækkerup og pølserne. Det er jo vildt tragikomisk og noget svineri overfor grisene og miljøet.
    Bedste hilsner Lærke

    • SVAR

      Det er noget værre svineri, jeg kan slet ikke begribe, at vi ikke alle sammen ved det nu. Men det gør vi ikke, så det handler om at trække vejret dybt og finde noget at smile af. Den slags er der heldigvis også i overflod. Jeg ville ønske, jeg vidste det. Min bror sendte mig et login, som jeg har brugt. Kram, MM

      • SVAR

        Præcis, det undre også mig og kan blive ret forarvet, når jeg er ude og handle. Men jeg prøver at slappe af med, at jeg ikke kan/skal ændre andre, jeg kan kun gøre, hvad jeg selv synes er vigtigt/rigtigt og så inspirere mine børn.
        Åh selvfølgelig… min søsters svigermor har lookin til alt 🙂

        • SVAR

          Ja, man kan blive fuldkommen formørket, men det kommer der ikke noget godt ud af. Man må vælge, hvilket bål, man bærer brænde til, og der prøver jeg at vælge det med fremgang fremfor det hvor man mister modet. Jeg håber, du finder et login, som dur :9

  • SVAR

    Hej Maj My
    Jeg sad og så indslaget i går. Jeg synes mere du så eftertænksom ud. Flere gange overvejede jeg, hvad du mon tænkte på, mens Kristian snakkede. Om du overvejede hvordan du kunne få jeres budskab frem.
    Jeg blev overrasket over, at der er så mange indbyggere på Ærø. Der er jo mange gange flere, end i den lille by, hvor vi boede før vi flyttede. 6000 er i min verden rigtig mange mennesker. Vil du ikke fortælle lidt om det på et tidspunkt. Hvordan det kommer til at virke som et lille ø-samfund, når der er så mange.

    Kh Charlotte

    • SVAR

      Ja, jeg var lige netop eftertænksom. Journalistens spørgsmål lagde ikke helt op til vores budskab, som måske nok stikker lidt dybere end “flyt til en ø og bliv lykkelig”, så jeg vred min hjerne. Ja, alt er jo relativt. 6000 mennesker er ingenting i de fleste perspektiver, men jeg kan godt forstå, hvad du mener set fra jeres liv 🙂 Har er dog alligevel en fornemmelse af nærhed og overskuelighed. Vi kender hinanden, passer på hinanden. Jeg tænker lige over, om der er mere at skrive om den sag 🙂