Godt, at jeg kom op fra sofaen

Hele formiddagen i går lå der en dis over toppen af øen, her hvor vi bor: Det mindede mig om nogle morgener i varme lande, jeg kom især til at tænke på Afrika, hvor den første del af dagen ofte er diset og tung, og så pludselig bryder solen igennem, og alt bliver varmt og tørt.

Kristian og de tre store lavede grisehuset på marken færdig om formiddagen, mens Juno og jeg ryddede op indenfor, og tussede rundt i haven. Om et par uger kommer her to økogrise for at bo sommeren over, og de skal have det godt. Der er blevet hamret og banket i flere dage, og grisene får den del af marken, som vi ikke fik tømt for kartofler sidste år, for sådan noget kan de eftersigende rigtig godt lide at gå og grave op fra mulden. Det er første gang, vi skal have den slags husdyr, og de skal hedde Johannes Døberen og Harry Potter (medmindre de er piger, så mi vi lige tænke os om.) Jeg tror, jeg laver et indlæg kun med billeder af grisehuset. Så her får I i stedet Ilja og Live, der legede med vand, mens Kristian og Storm ordnede bed.

Jeg har skrevet en kronik til Information, og skal skrive én mere i løbet af måneden, og debatredaktøren spurgte i sidste uge, om jeg havde et billede, de måtte få til den anledning. Så jeg sendte hende et af min svigerfar og vores nabo i samtale, fordi jeg syntes, det fint illustrerede mit budskab om nødvendigheden af nære relationer i vores omgivelser. (Og fordi jeg så slap for selv at blive eksponeret.) Men hun skrev hurtigt tilbage: “Jeg vil gerne have noget af dig og din familie.”
Det nævnte jeg for Kristian, da vi alle var samlet på grisenes kommende mark, og så sagde han: “Lad os tage dem nu!”, og jeg løb ind, og hentede kameraet. Først tog vi en masse billeder af mig og ungerne, men så slog det mig, at Kristian måske også burde være med på billedet, så vi stillede kameraet på grisenes bliktag, satte selvudløseren til, og smilede uafbrudt, mens det talte ned.
Der kom faktisk ret mange helt fine billeder ud af vores ti minutters fotosession. Altså, i betragtning af at: Det var fuldkommen spontant og på ingen måde orkestreret, og ingen havde taget pænt tøj på til lejligheden (eller været i bad for den sags skyld). Men vi ser rare ud, synes jeg. Og relaterbare ikke mindst: Vi er sgu ikke sådan nogle, som er så tjekkede eller lækre, at man får det helt skidt (tværtimod, har jeg lyst til at sige). Jeg synes, vi ligner den type, som spiser for meget chokolade, og glemmer at aflevere biblioteksbøger fra tid til anden. Præcis som vi er.

Ja, og så er der jo pigernes store sår i henholdsvis pande og på næsen, som er med til at gøre os meget menneskelige…

Men udover det fede i at få ordnet grisehus, så var det endnu en dag med sindssygt mange konflikter børnene imellem. Det startede, så snart børnene slog øjnene op (klokken lidt i seks, vel og mærke), og Live havde endda besøg af sin veninde fra børnehaven, men de to skændtes også non-stop, og Juno råbte og skreg af veninden, som lånte hendes dukke. Til sidst kørte jeg hjemmefra med de to piger i Junos lur (vi kørte ned på øens nye Børnemuseum, hvor jeg ikke har været før, og der var så rart og lyst og vi købte vildt lækre vafler med is og varm kakao, så der skal vi ned igen snart.) Nå, men: Det var en dag med rigtig meget knald på, og jeg var som altid gået sent i seng aftenen inden, og vi havde en aftale om eftermiddagshygge og spisning hos vores venner i Ærøskøbing, men jeg orkede det virkelig næsten ikke. Jeg gik helt død på sofaen, da vi kom tilbage fra børnemuseet, og lå der i hele fem minutter med lukkede øjne, og nåede at drømme om en akrobat på en line, inden nogen kaldte på mig, og jeg tvang øjnene op igen.


Men heldigvis havde vi den aftale, og heldigvis tog vi af sted. Fordi: det er nogle sindssygt dejlige venner, vi har fået i de mennesker, og det var den skønneste eftermiddag og aften i deres smukke rammer. Grillen var allerede i fuld sving, da vi ankom lidt efter fire, og der var hyldeblomstdrinks og propper, som sprang, og deres baggård tog mig med til Sydfrankrig, og dér havde jeg rigtig godt af at være i en håndfuld timer. Og så har de to mennesker et overskud til at være kulinariske, som jeg ikke støder på for ofte i disse år, men som jeg ikke desto mindre nyder. I ved, fire-fem forskellige side dishes med kartofler i frisk rosmarin, gulerødder og appelsiner i fad, ovnbagte, krydrede tomater og så videre. Vi åd, til vi næsten revnede og efter en lille pause startede vi forfra. Og børnene legede – uden én eneste konflikt legede de i alle timerne, og det var først i det øjeblik, vi begyndte at bære ind efter desserten, at regnen kom. Store, sommeragtige dråber, som kom lige i tide til at skylle krummerne væk fra under bordet. Vi kørte hjem på den der glade måde hvor man sidder, og siger: “Ej, de er virkelig dejlige,” og ungerne faldt hurtigt i søvn herhjemme, og så splattede vi ud på sofaen med ingenting, bare splat. 

I dag skal vi slet ingeting, før vi skal ned og møde én af vores to kommende kattekillinger hos vores venner, som har fået det fineste, pjuskede kuld. Ah, altså. Det er bare et helt okay liv, det her.

Hvad siger I? Er i dag en dag til afslapning eller til at indhente? Og hvad skal Lives kommende (han)killing hedde? Hun er helt blank. (Iljas skal vist hedde “Tin Tin” og Storms hedder jo Ulrik)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

12 Kommentarer

  • SVAR

    Okay? Jeg tænker, i er max tjekkede! I har alle fået gummistøvler på? Godt tænkt. Her står vi tit med mudder til anklerne, og tænker; var det i dag vi skulle have taget gummistøvler på 😉
    Dejligt, og igen, ærligt oplæg. Jeg er vild med det. Og føler mig inspireret, ikke i delen med kattene dog. Er bange for de små labaner.. I don’t know why!
    God søndag herfra landsbyen.

    • SVAR

      Haha! Hvor er det sjovt, at du er bange for katte. Det må kunne heales med lidt positivt katte-samvær 😉 Det med gummistøvlerne har faktisk nærmest taget overhånd for os, synes jeg. Men ja, det er super praktisk..!

      • SVAR

        Måske, har endnu ikke oplevet en kat jeg syntes var hyggelig, og de er alle på en eller anden måde altid helt vilde med mig :-/ hehe.. Min mor siger jeg som barn havde nogle voldsomme oplevelser med katte. Ja, min mor siger faktisk mange ting der giver mening I mit voksne liv ;-)>

        • SVAR

          Haha. Åh, så er det nok bare ikke i dette liv, at du skal være sammen med katte. Og det er helt okay. Det er så sjovt, at katte altid bliver tiltrukket af dem, som ikke umiddelbart har lyst til kontakten.. 😉 Kram

  • SVAR

    Det lyder som en dejlig dag, især den del, hvor det faktisk er muligt at tage en lille del af flokken ud af konteksten, ned og spise is – ro på, luft ned i lungerne. Øj, det har jeg savnet meget som enlig mor til fire. Nu den yngste er 7 (om 12 dage, har han talt ned) er det meget meget nemmere at tage et par stykker og sige, at nu går vi altså lige en tur.
    I dag skal vi til konfirmation hos min søsters dreng. Solen skinner og festen skal holdes hjemme hos dem selv i deres dejlige have. De bor på en stor gård langt ude på landet og har en have, som min søster gennem flere år har bygget op med blomstrende bede og en lille sø og æblelund og bistader ude ved markerne.
    Desværre har Villads raget sig nogle små prikker og blærer til – jeg går og lurer om det er skoldkopper (som jeg troede jeg kunne huske, at han har haft som lille) eller hånd-fod-mund-syge – under alle omstændigheder skal han så ikke med til konfirmation, selvom han er frisk nok og den logistiske udfordring driver mig til vanvid. Bf slår sig i tøjret og vil helst ikke tage ham (:glo:) så kompromiset er at vi ikke tager med i kirke, så han først skal tage ham efter kl. 12. Ork, hvor jeg er træt af at skulle samarbejde med en der ikke samarbejder….
    Nu vil jeg forkæle den lille Villads med smoothie og æg og bacon til morgenmad, for han er filme ked af ikke at skulle med til fest.
    (og shyyyy, vi skal også lige have kæmmet alle fire, for ihvertfald to af dem havde lus i går aftes, da de skulle i seng )

    • SVAR

      Ej, Malene. Jeg kan næsten ikke rumme, at han ikke kunne have Villads før efter kirken. Hvordan har du lært at rumme det? (og bliver du stadig afmægtig indimellem?) Er han som en fremmed for dig, når I står så langt fra hinanden? (ja, jeg blev sgu lige lidt irriteret og derefter nysgerrig). Jeg håber, I har haft en forrygende dag alligevel. Med eller uden kriblekrable-dyr i hovedbunden… 😉

  • SVAR

    Fantastiske billeder af en fantastisk familie 🙂

    • SVAR

      Du er da så dejlig <3

  • SVAR

    Det lyder som en dejlig dag, og jeg tror der er noget i det der med, at huske at gøre ting man egentlig ikke kan overskue, men som man ved er gode for en.. fx være sammen med gode venner. Jeg øver mig selv en del i, at mærke efter hvad jeg har brug for og hvad jeg lyst til.. det er en svær balance.
    Vores to hankatte hedder Anakin og Obi (-Wan Kenobi) – ja, nogen er vilde med Star Wars Måske det kan bruges?

    • SVAR

      Det er noget, som man garanteret kan øve sig i et helt liv, men som jeg alligevel føler, jeg er blevet noget bedre til det seneste års tid: Det med at mærke efter og prioritere. Jeg prøver virkelig at skære ind til benet i vores sociale aktiviteter, og vi vægter den slags samvær, som efterlader os opladede fremfor drænede. Men det er i høj grad et opgør med et helt livs flinkeskole og pleaser-gen. Fede kattenavne! Live er mest til “kattedreng” eller “Jeppe”..

  • SVAR

    Vildt fine familiebilleder. Jeg glæder mig til at læse dine ord i Information.

    Må jeg spørge, hvor meget jord I ejer? Jeg spørger, fordi jeg synes, at det må være skræmmende at købe et hus med meget jord til, når man ikke har erfaring med at dyrke sådan en, men det virker, som om I har turde kaste jer ud i det – og rent faktisk er blevet vilde med det?

    • SVAR

      Kære Pernille, vi har 5,5 hektar, hvilket er det samme som 55.000 m2. Tidligere kunne man leve af den størrelses mark, og jeg vil tro, man kan det samme nu, hvis man er meget dygtig, og har permakultur m.m. Men vi er jo blot nogle entusiastiske amatører (Kristian er, jeg er stadig ikke noget som helst), og pt er det meste af jorden forpagtet ud til en øko-bonde, som lader Kristian hjælpe til og dermed lære. Vi vil gerne købe mere jord; hell, så meget som vi har råd til, så vi kan gøre øen så bæredygtig som muligt 🙂