Guide til bæredygtigt børnetøj (ikke spons!)

I går delte jeg en guide med bæredygtigt tøj til kvinder, og i dag har jeg lavet en lignende guide til børnetøj. Der er så mange vidunderlige mærker om budet, og mange af dem er gennemsyret af en kærlighed for små mennesker og planeten, ikke mindst. Menneskerettigheder og klima er på programmet rigtig mange steder efterhånden, og det gør det nemmere at træffe ansvarlige valg som forbruger.
Igen må jeg fremhæve, at det aller mest klimavenlige er at købe så lidt nyt som muligt, og derfor er både genbrug, men også tøj af høj kvalitet, numero uno når der skal købes ind til ungerne, fordi det med at skifte garderoben ud alt for hyppigt jo er dét, der belaster miljøet mest.

På facebook er der flere grupper med salg af  brugt, økologisk tøj til børn – blandt andet gruppen “økoyngel“, hvor man kan stille spørgsmål til børn med bæredygtigt fokus (alt fra madlavning til tøjindkøb)

God fornøjelse på turen igennem de smukke mærker og webshops herunder. Jeg bliver selv helt glad indeni, når jeg ser de mange lækre ting i god kvalitet og skønt design.

 

VIGGA

VIGGA er hoppet op i toppen af listen som det ultimativt bæredygtige valg, fordi tøjabonnementer er den fremtid, som VIGGA var først til at spotte. Fra 139 kr./måneden får man en basis ventetøjsgarderobe og fra 299 kr. / måneden lækkert babytøj, som automatisk bliver ombyttet til andre størrelser i takt med, at maven eller babyen vokser. Dét er smart, og så er tøjet ovenikøbet smukt. Fra hjemmesiden: “VIGGA-familierne har indtil maj 2017 sparet over 7,5 millioner liter vand og og reduceret deres CO2 udslip med 7 tons ved at dele VIGGA tøj med hinanden”

POPUPSHOP
Popupshop er ét af de mærker, som vi har mest af på børnenes hylder, og de af jer, som læser fast med herinde, har også set billeder af mine børn i deres designs. Popupshop er super slidstærkt, blødt og dejligt at se på. Det er økologisk, frit for skadelige kemikalier, og firmaet arbejdet med høje etiske retningslinjer på alle led i produktionen. Tøjet kan være med store, flotte dyreprint eller helt neutralt og ensfarvet, og deres overtøj samt regntøj er u vildt god kvalitet.

 

SVÆRT FINT
Svært fint ér virkelig svært fint – både fordi tøjet er totalt skønt at se på, men også fordi kvinden bag, Nina Una Knudsen, har høje etiske ambitioner: To årlige kollektioner i bæredygtigt materiale med max 100 stykker per design; alt sendt af sted med en personlig hilsen til kunden og ikke mindst produceret i Indien under tilstedeværelse af ejeren selv, som har boet i landet tidligere. “Min mission er, at skabe færre produkter, der holder længere,” skriver hun på hjemmesiden, hvor det fine tøj kan købes.

 

OKKER-GOKKER ORGANIC
Okker-Gokker husker jeg fra dengang, vi boede i København, hvor jeg nogle gange gik forbi deres butik på Østerbro. Fint, legende tøj i god kvalitet. Siden mærkets begyndelse i 1997 er det solgt til en tidligere ansat, og flyttet til Bornholm, hvor det også er blevet mere afdæmpet – og bæredygtigt. Okker-gokker er GOTS-certificeret, og forhandles på hjemmesiden.

 

PLYSSKY
PLYSSKY skriver på deres hjemmeside: “PLYSSKY redder tøj, som ellers ville blive brændt som affald med forurening til følge. Alt tøj fra Plyssky er genbrugstøj fra Mødrehjælpen – tøj som ikke kan sælges, fordi det har en plet eller skal repareres. Dette tøj køber Plyssky.” Så tager Plyssky det afviste tøj og holder af det, designet smukke tryk ovenpå pletter, og reparerer professionelt huller på knæene med de helt rigtige lapper. Tøjet er sprudlende, fint og vældig miljøvenligt. Sælges på hjemmesiden.

 

SERENDIPITY
Serendipity er en dansk virksomhed, som producerer økologisk tøj til børn – og kvinder. De skriver på deres hjemmeside, at deres produkter “ikke er harmfulde mod menneskelig hud / er produceret under så miljømæssigt forsvarlige forhold som overhovedet muligt / er produceret af mennesker under rene og sikre forhold og med alle menneskerettigheder intakte.” Deres tøj er i god kvalitet og klassisk, nordisk design. Forhandles i mange webshops udover deres egen.

 

NØSTEBARN
Nøstebarn er en norsk IVN- og GOTS-mærket virksomhed, som skaber tøj i topkvalitet af ubehandlet uld og uld/silke. Nøstebarn har solgt stofbleer i ubehandlet uld siden 1983, og blev startet af forældrene til virksomhedens nuværende daglige leder. Nøstebarns udvalg er stort og spænder over tøj til præmature over babyer og børn til voksne samt garn og strikkeopskrifter. Tøjet forhandles på hjemmesiden.

 

MONTY & CO.
Monty & Co. er et britisk, slidstærkt, unisex børnetøjsmærke. Designeren bag er mor til en dreng, og alt er lokalt produceret i England. Visionen er, at tøjet skal holde, og hun skriver selv på hjemmesiden: “Traditional workwear Designed for Childhood.” I love it.

 

DISANA
Disana er et tysk, økologisk, samvittighedsfuldt tøjmærke, som var blandt de absolut første til at tænke bæredygtighed i tøjproduktionen. Alt deres tøj er af økologisk bomuld og økologisk, ren Merinould. Disana er notorisk kendte for deres slidstærke og lækre produkter, som ofte bliver solgt brugt. I Danmark forhandler bl.a. Purebaby og Naturebaby deres ting.

 

SELANA
Selanas neutrale og behagelige look understøtter fuldt ud tøjmærkets vision om at være blid mod den natur, som de høster deres ressourcer fra. Den lille schweiziske familievirksomhed  benytter garn fri for skadelige stoffer, og overvejende fra klimakontrollerede plantager, og har siden 1973 haft miljøehensyn som en bærende del af deres fundament. Udover deres egen hjemmeside, forhandle Selana af bl.a. Uldbørn (hvor billedet ovenover er fra), Parcellet, Purebaby og Naturbarn.

 

SVANESHOPPEN
Svaneshoppen, som i det hele taget er værd at besøge for alt fra bæredygtige sofaer til legetøj, fører en serie basisbørnetøj fra Neutral, som er slidstærkt og meget anvendeligt. Jeg har hørt fra flere, at den bløde jumpsuit er deres foretrukne påklædning fra september til april.

 

ENGEL (NATUR)
Engel er en tysk pioner indenfor bæredygtig og omsorgsfuld bekædning. Allerede i 1960’erne producerede virksomheden strikkede bleer, og i dag producerer de tøj til for tidligt fødte, babytøj, ammetøj, undertøj til børn og voksne, fleece tøj til voksne og nattøj til børn. Alt i deres sortiment er fremstillet af økologisk Merinould og øko-Merinould med silke. Se udvalget hos Parcellet, Ren Leg, Babynature.dk, Naturebaby og Purebaby.

 

SIMPLY GREY
Simply Grey arbejder i 100 procent hør ud fra et ønske om at skabe tidløst tøj, som kan bruges af barn efter barn uden at blive hverken ødelagt eller umoderne. Deres baby- børnetøj er enkelt og harmonisk (ligesom voksentøjet er det), og de sender til Danmark fra Slovakiet, hvor virksomheden holder til.

 

SMÅFOLK
Småfolk med det velkendte retroæble er begyndt at lave økologisk tøj, og har efterhånden et fint sortiment i den sektion på deres hjemmeside.

 

Udvalgte webskops:

ØKOYNGEL
Økoyngel er en webshop drevet af en mor og en mormor, som begge er passionerede om bæredygtighed – fra yderst til inderst. De har et hav af lækre mærker og et stort udvalg af tøj, også enkelte ting til kvinder. Lige nu er der mange gode tilbud under deres “udsalg“.

MAMA OWL
Mama Owl er en danskejet London-baseret webshop med det lækreste udvalg af bæredygtigt tøj, sko og legetøj. Jeg er øjeblikkeligt forelsket i et hav af ting (bl.a. denne sweater), og jeg synes kun, man skal kigge derind, hvis man er beredt på en overflod af smukhed, og har et reelt behov, der skal dækkes.

WIIKWAM
Wiikwam er en smuk og glædesboblende webshop med børnetøj, interiør og legetøj. Shoppen har fokus på små, up coming mærker samt bæredygtighed i forhold til både klima og etik.

Har jeg glemt nogen? Skriv i kommentarfeltet!

Grønne Unger
Grønne Unger har et farverigt udvalgt af økologisk børnetøj samt metervarer, mønstre og garn. De forhandler mærker som Duns Sweden og Fred’s World og har rigtig mange strømpebukser, hvilket jeg synes, er uundværligt i en tumlingegarderobe.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

10 Kommentarer

  • SVAR

    Vigga – mega fedt koncept, hvor man køber et abbonement på babytøj eller graviditetstøj. Bæredygtigt og økotøj som holder og bliver sendt videre og videre

    • SVAR

      Selvfølgelig! Hvor kunne jeg glemme dem. De er kommet op i top på listen. Tak!

  • SVAR

    Prøv at tjek http://www.svaertfint.dk ud – virkelig svært fint bæredygtigt tøj hun laver!

    • SVAR

      Nøj det er svært fint! Det er kommet på listen.

  • SVAR

    Svaneshoppen.dk fører et udvalg af basisbørnetøj fra danske Neutral -økologisk, svanemærket, GOTS, Fairtrademærket bomuldstøj i alle farver -og til en rimelig pris.

    • SVAR

      Ja! Selvfølgelig skal Svaneshoppen på ❤️

  • SVAR

    Dilling laver mest undertøj, men er lige begynd at sælge strømper og strømpebukser også. Både til børn og voksne 🙂 https://www.dilling-underwear.dk/

    • SVAR

      Nå ja, Dilling. Hold fast det bliver en lang liste 🙂

  • SVAR

    Grønne unger!

    Det er immervæk noget mere sprælsk , end hvad jeg fornemmer er din smag – men bæredygtigheden ligger os nu lige så meget på sinde! 🙂

    Altså: http://gronneunger.dk/

    • SVAR

      Hvor er det fint. Det kommer på listen 😀 Tak.