Guldkorn #2 “Jeg har sagt min stilling op – hvad gør vi nu?”

Guldkorn er en række indlæg, hvor vi deler erfaringer, bekymringer, spørgsmål og viden om økonomi med hinanden.
Læs om Guldkorn-idéen HER.
Jeg deler de tilsendte tekster uden at redigere i dem, og det er mit håb, at der vil opstå mange kommentarer på kryds og tværs undervejs i kommentarsporet til hvert enkelt indlæg.

Tak til alle jer der sender mig tekster og til hver eneste bidragsyder i kommentarsporet for at være med til at dele jeres tanker og følelser om penge.

***
Jeg hjemmeskoler min søn. Tidligt på året valgte denne livsstil os. Jeg er ikke sikker på, vi ville have valgt den, hvis ikke det var for min ældste søn og hans skolevanskeligheder.
Hverken min mand eller jeg har høje lønninger; han har en lærerløn, og laver derudover lidt freelance i fritiden (hvilket jo tager noget af hans tid med os). Jeg var ansat som pædagog i en børnehave.
Min mand gør ingenting halvt, og han var på ingen måde med på lad-os-nu-bare-springe-ud-i-det-og-se-hvad-der-sker-attituden. Men han var på samme tid enig med mig om det vigtige i vores liv: vores familie og vores tid sammen. Vi var efterhånden kørt så flade af skolevanskelighederne, at det især påvirkede mig og dermed mit arbejde og hele vores familieliv. Vi havde brug for at slå bremserne hårdt i.
Vi regnede på vores økonomi i ugevis og talte for og imod.
Det endte med, at jeg sagde min stilling op, og vi sad tilbage på én indtægt.
Vi bor i et lejet rækkehus, hvor vi er glade for at bo, men det er ligeså dyrt, som havde vi ejet et hus.
Jeg har ikke lyst til at skrive præcise tal på indtægter og udgifter, men jeg håber, dette giver et billede alligevel:
Efter alle faste udgifter er betalt hver måned (incl. et estimeret beløb på benzin og eksklusiv a-kasse for mig) har vi 6000 kroner til mad, tøj, diverse, gaver, fornøjelser. Heri er medregnet børnepenge. Det, min mand tjener ved siden af sin faste løn er ikke medregnet – de penge bruger vi til opsparing og eventuelle ferier.
Vi er ovenud lykkelige og taknemmelig for det her nye liv, og for at det kunne lade sig gøre for os. Vi har så meget overskud til hinanden og ingen kvaler over de gamle dagligdagsvanskeligheder som; Hvem henter børnene? Vi er begge til møde i aften, hvad gør vi? Barnet er syg i dag, det er din tur til at blive hjemme! og MANGE flere.
Men det har også været en virkelig hård prioritering, vi har ikke meget på kistebunden, føler jeg. Vi fravalgte sommerferier sydpå og spontane restaurantbesøg. Vi fravalgte også opsparingen til hus, så selvom vi ville kunne bo i et hus for samme beløb som vores nuværende husleje (måske endda billigere), så har vi ikke råd til udbetalingen eller til at spare op i samme grad som før.
Vores økonomiske ståsted er den primære årsag til, at vi ikke føler, vi kan blive i denne livsstil. Vi drømmer stadig om rejser, større bil og måske et hus. Vi ved, at disse ting er (rimelig) materielle, men lige nu får jeg bare sved på panden over, at vintertøjsæsonen er over os. Vi har ikke lyst til at leve på en sten med vores to børn. Og samtidig vi ønsker stadig tid og nærvær.
Som vi ser det, har vi 2 løsninger:
1. Sønnike kommer tilbage i skole (gradvist) og jeg kommer herefter tilbage i job.
Fordele: Vi vil få vores økonomiske overskud igen, og vi håber at kunne bevare de gode vaner vi nu har fået med hinanden i denne lykkelige oase midt i livet.
Ulemper: Vi vil igen få langt mindre tid til hinanden, og frygter, at det så vil kaste os direkte tilbage i gamle mønstre.
2. Jeg finder et job på ganske få timer, evt. aften eller weekend.
Fordele: Vi tjener en smule mere.
Ulemper: Vi frygter stadig at det ikke vil være nok i længden, eller at min mand og jeg måske på den måde får noget mindre tid med hinanden, da vi så er nødt til at arbejde efter hinanden (siden jeg er pædagog og ikke kan arbejde hjemmefra)
Mit spørgsmål er mere konkret: Min mand arbejder (mere end) fuldtid. Jeg er hjemme (udd. pædagog. Jeg tegner i øjeblikket en børnebog, men er bestemt ikke sælger og nok ikke særlig ambitiøs), og vi har brug for større råderum økonomisk nu for at blive i vores fantastiske nuværende situation. Hvis jeg skal finde et job, hvor jeg ikke skal afsted så snart min mand træder ind ad døren, hvad skal jeg så?
Mange venlige hilsner,
Ditte

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

8 Kommentarer

  • SVAR

    I kender sikkert godt til det, men nævner det lige alligevel.. Udnytter din mand dit fradrag hvis i er gift?
    Har i undersøgt med boligstøtte når nu i bor til leje?

    Job muligheder : gå med aviser, evt. Sammen med jeres søn.
    Måske du kan annoncer i jeres område for at du gerne passer børn / er barnepige.

    • SVAR

      > Tak for svar Anne 🙂 det er mig, der har skrevet “Guldkornet”. Min mand udnytter mit fradrag, men han tjener for meget til at vi kan få boligstøtte her hvor vi bor 🙂
      Jeg er på udkig efter lokale jobs, tusind tak for dit input.

  • SVAR

    Hej Ditte Tillykke med jeres valg 🙂 Jobmuligheder: Du er pædagog – måske en mulighed at blive nattevagt eller weekendvagt på deltid på en døgninstitution. Der er også mennesker, der har respirator, som sommetider søger hjælpere. Jeg tænker, at der kan være sådan nogle muligheder indenfor dit fag.

    • SVAR

      > Tak Vibeke 🙂
      Vi er SÅ glade for det. Fremtiden er bare usikker, og det er måske okay. Jeg skal “bare lige” kunne bidrage til hjemmeøkonomien og tak for dine ideer 🙂 jeg søger hjælper-stillinger på få timer, men det er i det hele taget svært at få et (pædagog)job på så timer(10 om ugen måske) som mit behov er. Jeg ringer rundt, finder stillinger osv, og jeg må bare blive ved tror jeg 😉

  • SVAR

    Kære Ditte,
    Åh, disse pengesager der spænder ben for den bedste hverdag. Jeg forstår så godt i leder efter en måde at forblive i jeres nuværende livsstil. Men med bedre økonomi.
    Kan i flytte til noget billigere lejet? Det kan give jer mulighed for opsparing evt til udbetaling til hus.
    Du kan tegne for andre free lance. Der er hjemmesider hvor man kan tilbyde sin kunnen til alle os der ikke kan, og måtte have brug for det.
    Hvis du behersker engelsk, kan man tjene lidt på at oversætte. Der er også hjemmesider til dette. Hvor man tilbyder sin kompetence.
    Jeg tænker også den gode løsning som handicap hjælper. Min veninde lever af 3 døgn vagter pr. mdr. Hun havde held med at blive ansat i en deltidsstilling.
    Jeg håber i finder en løsning, så i kan bevare den rolige, meningsfulde, gode hverdag.
    Hilsen Caroline
    PS. Jeg håber din børnebog bliver tegnet færdig. Ved ikke helt hvorfor, men tænkte lige på Rasmus Seebach, der synger “ Syng knægt. Og det gør jeg nu”. Med det vil jeg blot sige, at jeg håber du tegner. Tegner den færdig, og deler den med alle os andre. Så vi kan få glæde af det, du kan lide at lave.

    • SVAR

      > Tusind tak Caroline, tak for de søde ord og ideerne. Jeg ville være så taknemmelig hvis jeg kunne gøre som din veninde med 3 døgnvagter på en måned, det vil jeg prøve at stræbe efter i min søgen 🙂
      Ang. at flytte, så opvejer fordelene ved at blive i vores rækkehus trods alt – for børnenes venner bor på vejen og dem ville vi være kede af at undvære 🙂 så hellere skyde en hvid pil efter hustanken (indtil videre, mens børnene er “små”).
      Jeg blev netop færdig med illustrationerne til min børnebog i dag (store sager!) og nu skal den sættes sammen med sin tekst og sendes til forlag, og så krydser jeg fingre!
      Tak for opbakningen og tak for dine ideer 🙂

  • SVAR

    Har i overvejet at blive pleje- eller aflastningsfamilier – absolut ikke for pengenes skyld, men måske en mulighed for at kombinere dine kompetencer som pædagog og din mands erfaring som lærer. Vil give dig muligheden for at arbejde hjemme samtidig med i giver til andre. Er også et arbejde, som vil give noget indtægt selvom det ikke skal være den primære grund. Ved godt det er noget som kræver store overvejelser

    • SVAR

      > Tak for ideen, og ja det har vi haft i tankerne 🙂 men vi har desværre ikke et ekstra børneværelse og jeg tror desværre der stilles krav til feks. plads i hjemmet til ekstra barn 🙂