Guldkorn #3 “Tiden i familien blev mere knap. Dette var vores største fejl til dato.”

Guldkorn er en række indlæg, hvor vi deler erfaringer, bekymringer, spørgsmål og viden om økonomi med hinanden.
Læs om Guldkorn-idéen HER.
Jeg deler de tilsendte tekster uden at redigere i dem, og det er mit håb, at der vil opstå mange kommentarer på kryds og tværs undervejs i kommentarsporet til hvert enkelt indlæg.

Tak til alle jer der sender mig tekster og til hver eneste bidragsyder i kommentarsporet for at være med til at dele jeres tanker og følelser om penge.

***

“Jeg synes, det er så skønt, at du tager dette emne op, Maj. Det er så vigtigt, at vi får talt om det.

Det er så vigtigt, at vi får frygten ud af vores forhold til penge.
Jeg tror, frygten gør os penge-skøre. Vi tror, vi har brug for at tjene mange penge for at overleve. Og min egen erfaring er, at jo flere penge vi har, jo flere bruger vi også bare. Frygten er der stadigvæk, og den driver os ud i at arbejde meget mere, end vi egentlig har brug for. Så meget, at vi glemmer os selv, og vores børn bliver skadet af fraværende forældre, mennesker bliver skilt og så videre.
Min erfaring fra min praksis som psykoterapeut er, at mange småbørnsforældre arbejder 40 timer om ugen. Det vil sige, ar de er væk fra deres børn 80 timer tilsammen + transport. Mange udfordringer i familierne kan lykkes, hvis vi har mere tid sammen. Dermed ikke sagt at alle problemerne forsvinder, men tiden er vigtigt i en familie, og samværet med forældrene er den vigtigste.

Min egen histore er, at jeg selv har fået 2 af mine 3 børn, mens jeg læste på universitetet. Vi startede vores familieliv med meget få penge, men mere tid. Når jeg i dag tænker tilbage på det, så gik det jo egentlig meget godt: Vi arvede en masse tøj, spiste altid økologisk, og tog også på ferie. Vi boede i en lille hyggelig 2-værelses i et bofællesskab, men på et tidspunkt følte jeg, at det skulle være mere “ordentligt”. Vores børn skulle da have hver deres egne værelser, og vi flyttede i en større lejlighed i bofællesskabet, samtidig med at vi havde sommerhus osv. Jeg fik et arbejde på et familiebehandlingsted, og tiden i familien blev på den måde mere knap. Dette var vores største fejl til dato. Det skabte rigtig meget stress at have flere boliger, fuldtidsarbejde og meget lidt tid sammen.

Jeg kom ud af synk med mine egne værdier. Jeg var væk fra mine børn alt for mange timer. Vi fik vores tredje barn, og jeg var heldigvis hjemme med hende i 2 år. Men jeg havde hele tiden den følelse, at jeg da måtte og skulle ud og arbejde for at vi kunne overleve, det var mere en frygt end en realitet. Vi flyttede i et endnu dyrere hus på landet, og min mand arbejde 60 timer om ugen, og jeg startede praksis og arbejdede lige så mange timer (selvom meningen med egen praksis var, at jeg selv kunne bestemmer min arbejdstid). Samtidig havde jeg et år med Zero Waste, hvor vi stort set ikke købte noget. Jeg smed halvdelen af vores ting ud, og læste en masse om “Tiny living”. Det fik mig ligesom tilbage på sporet og har gjort, at jeg i dag arbejder, fordi jeg ikke kan lade være, men ikke for at overleve, hvilket betyder, at jeg arbejder meget få timer, fordi vi godt kan leve for én indtægt, hvis vi vil. Jeg har altid tænkt på penge som energi: Hvis vi åbner os for dem, så skal de nok være der. Det skal nok lykkes for os at overleve. Frygten for fremtiden har lagt sig i mig, og jeg tænker mere på nuet. Har vi det godt lige nu? Vores drøm for fremtiden er at bo mindre, og dermed ikke have så mange udgifter, men mere tid til at være sammen.

Bedste hilsner,

Lea”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

5 Kommentarer

  • SVAR

    Tak fordi du deler! Jeg er selv meget inspireret af “simple living”, “minimalisme” og jeg er totalt besat af “the tiny house – movement”. Det er dejligt lige at blive mindet om hvor vigtigt tiden med hinanden faktisk er. At vi ikke gør os selv unødvendigt afhængig af stor indkomst, men i stedet værner om den tid vi har 🙂

    • SVAR

      Ja for sådan sat lidt på spidsen så kan vi jo altid tjene penge. Men ikke altid være sammen med vores børn. Bor du selv småt Nina?

  • SVAR

    Kære Lea
    Den tid på beskriver, det er lige der, hvor min familie og jeg er nu.
    Jeg vil tage det til mig og læse det igen, og virkelig overveje om bekymringerne angående vores (fremtidige) økonomi er mere en frygt end en realitet.

    • SVAR

      Jeg synes det hjælper mig at tænke “ hvad er det værste der kan ske hvis jeg ingen penge har nu og i fremtiden” for mig kunne det være ikke at have et sted og bo. Men hvis det så sker ville jeg så kunne bo hos nogen indtil jeg feks. Fandt et job? Og det kunne jeg formentlig godt. Men omvendt, hvad er det værste ved at arbejde meget blive stresset og ikke se mine børn? For mig har det meget stører konsekvenser

  • SVAR

    Det er lige præcis det her, jeg frygter. Vi har fået tre børn som studerende og er snart færdige. Der er masser af skønne historier om familier, som skruer ned for stress og for meget arbejde, men ikke ret mange om folk, som starter arbejdslivet på lavt blus. Alle jeg taler med synes at sige, at deltidsarbejde ikke er til at få. Hvor er de gode historier om at undgå at skrue for højt op? 🙂