Guldkorn #7 “Den glæde jeg kan købe, for de penge jeg tjener, skal være større, end den glæde det koster mig at gå på arbejde”

Guldkorn er en række indlæg, hvor vi deler erfaringer, bekymringer, spørgsmål og viden om økonomi med hinanden.
Læs om Guldkorn-idéen HER.
Jeg deler de tilsendte tekster uden at redigere i dem, og det er mit håb, at der vil opstå mange kommentarer på kryds og tværs undervejs i kommentarsporet til hvert enkelt indlæg.

Tak til alle jer der sender mig tekster og til hver eneste bidragsyder i kommentarsporet for at være med til at dele jeres tanker og følelser om penge.

***

Vi er en familie på 4; Far arbejder, og jeg hjemme med vores to drenge på hhv. 3 og 1 år.
Vi har fuld fællesøkonomi, og lever lige nu og indtil den yngste når børnehavealderen kun for fars indkomst. Derefter er planen at i hvert fald jeg, men forhåbentlig os begge, skal arbejde deltid, så vi samlet set arbejder måske 50 timer om ugen.

Inden vi fik børn havde vi slet ikke forventet det her liv. Vi er begge meget ambitiøse, har lange uddannelser og udsigt til høje lønninger. Vores ældste kom i vuggestue som 9 mdr, men var ulykkelig og efter 14 dage tog vi ham ud. Siden da har vi indrettet livet efter at have mest muligt overskud og glæde. En vis indkomst bidrager helt sikkert til det, men vi oplever klart at tid (eller mangel på samme) er den største indflydelse på det regnskab, og penge er blevet mindre og mindre vigtige for os.

Vi køber brugt, hvor vi kan, både for pengepung og miljø, og sparer selvfølgelig, men vi føler alligevel, at vi har råd til det, vi gerne vil have med den indtægt, vi har nu. Vi bruger appen “spiir” til at holde styr på forbruget, selvom vi egentlig jævnligt ender med at gå over de mål vi sætter os. Især på dagligvarerposten kunne vi ,og har vi tidligere, sparet en del, men vi prioriterer økologisk, og nyder at komme både chokolade og den dyre juice i kurven, og så har vi rigtig tit spisende gæster, så vi har efterhånden affundet os med de 5600kr vi bruger om måneden 🙂

Økonomisk sikkerhed er vigtig for os begge, og vi sætter meget pris på den opsparing der gør, at vi har råd til uforudsete udgifter; at vi kan købe det meste af det vi har lyst til og brug for, og at vi ikke nødvendigvis behøver vente til næste lønseddel, hvis der er noget vi gerne vil have, efter månedens indtægt er brugt op. Men havde vi ikke den, ville vi helt sikkert hellere spare noget mere end at arbejde mere lige nu. Inden vi mødte hinanden, arbejdede jeg rigtig meget ved siden af mit studie, hvilket jo har været en gave i form af ovennævnte opsparing. Men min mand har virkelig lært mig, at den glæde jeg kan købe, for de penge jeg tjener, skal være større, end den glæde det koster mig at gå på arbejde. Og mens vores børn er små, så koster det os hurtigt mere glæde end det tjener hjem, også selvom vi egentlig er glade for vores hverv. Om, og i så fald hvornår, det ændrer sig, vil tiden vise, og vi er begge spændte på, hvad fremtiden bringer.

Sidste år købte vi et hus til 2mio. Det var lige inden de nye låneregler, så vi sidder billigt med et afdragsfrit f5-lån. Vi havde en opsparing på ca. 350.000 (150.000 af dem havde vi lånt i SU lån, da det kunne betale sig, fordi renterne er så lave).

Månedlig indkomst før skat: 28.5000,-

Gennemsnitligt månedligt forbrug de sidste 12 måneder:
Samlet 20100kr/mdr

Faste: 9300kr
* Akasse og fagforening 950
*Internet 350
*Telefoner 300
*Forsikringer inkl hus og bil 1000
*Tv mm 300
*Bolig 6400 kr, herunder
– Ejendomsskatter 1700
– Realkreditlån 2100
– Banklån 200
– El, vand, varme og renovation 2400

Variable 10800kr
*Diverse 3900, herunder
– Ting til børnene 500
– Tøj 650
– Gaver 1000
– Fastfood 350
*Dagligvarer 5600
*Benzin/transport 1300

Indkomst
Jeg har ingen indkomst; da vi er gift får min mand automatisk mit fradrag.
De sidste 14 måneder har far været på halv tid (ved at tage 7 måneders barsel fordelt ud) og har derfor fået knap 18000 udbetalt.
Tilbage på fuldtid får han ca. 20000 udbetalt
Derudover får vi månedligt ca. 2700 kr i børnepenge

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

8 Kommentarer

  • SVAR

    Virkelig fedt at se nogle tal! Og også dejligt at vide, at vi ikke er de eneste med et dagligvarebudget på over 5.000kr til en lille familie 😀
    Jeg kan genkende mig selv i meget af det du skriver. Vi værdsætter også økonomisk sikkerhed og har også mulighed for at spare en hel del op. Men tiden sammen vil altid være vigtigst, og havde vi en langt mindre indkomst, så ville vi skære meget fra. Jeg kunne snildt bo på en sten; som det er nu er det bare ikke nødvendigt.
    Jeg bliver for øvrigt altid så glad, når jeg hører om mennesker, der på trods af store arbejdsrelaterede ambitioner og mulighed for høje lønninger alligevel vælger at blive hjemme med børnene. Det er sejt, synes jeg.

    • SVAR

      > Sådan har jeg det også, og det er fedt at der er flere og flere der gør det! Inden jeg fik børn kendte jeg ingen der gik hjemme, og nu synes jeg der dukker hjemmegående og familie der prioriterer at arbejde mindre op over det hele. Min mand og jeg snakker tit om, om det bare er os, der har fundet et lille hjørne af verden, inkl instagram, Facebook, eller om der faktisk bliver flere af os. Det her føles så rigtigt for os, men alligevel har det været en svær proces at ‘gå imod strømmen’ da især mine læge-veninder har været meget uforstående overfor prioriteringen. Der har det givet ufatteligt meget ro, inspiration og gåpåmod for mig og os at have en søster der også går hjemme og at følge med hos bl.a. Maj My her. Så tak for en dejligt blog og dine fine skriv på instagram Maj My, det er altid en fornøjelse. Aldrig havde jeg troet jeg ville overveje at hjemmeskole mine unger. Ligesom jeg aldrig havde forventet at amme mine børn efter 1 år. Nogle ting kan man bare ikke rigtigt tage stilling til før man står i dem, og sådan har det været og er det kontinuerligt for os at være blevet forældre 🙂 🙂

      • SVAR

        >Tak for at du deler Sara. Og hvor er det lettende for mig at læse om en “kollega” med samme værdier som mig. Jeg synes også det er en meget svær proces at gå imod strømmen, særligt i selskab med mine studieveninder. Må jeg spørge hvordan du forholder dig til 6-års reglen – eller kommer du ikke i karambolage med den?

  • SVAR

    Det her kom som sendt fra himlen.
    Står for at skulle afslutte 2 års barsel/orlov.
    Men jeg tvivler – og da jeg ikke længere kan få tilskud til hjemmepasning så er jeg overlykkelig for at vide nu at min mand kan få mit fradrag for så har vi ‘noget at falde tilbage på’ hvis hamsterhjulet ikke fungerer for os Så af hjertet tak!!!!!

    • SVAR

      > Jeg håber I finder den løsning der gør jer mest glade. Det kan være så svært at være i en overgangsperiode, især hvis man ikke er helt afklaret. Har du fået job eller er i stadig i overvejelsesfacen?
      Heldigvis kan det nemlig gøre en forskel at ens bedre halvdel kan udnytte fradrag og at man sparer institutionsudgiften væk kan gøre meget. Held og lykke med det hele!

  • SVAR

    Det lyder som en rigtig god model, sådan en kunne jeg også godt tænkte mig:) hvor bor i henne? og har du gået hjemme lige siden den ældste kom ud af vuggestuen?

    • SVAR

      > Vi bor i en forstad til Aarhus. For at jeg ku færdiggøre min uddannelse har vi benyttet os af fritvalgsordningen, hvor man kan kan finde en privat børnepasser og få det tilskud institutionen ellers får. Jeg har været så heldig at have søskende der har haft tid til at kunne passe og ved kun at gå til obligatorisk undervisning og ellers læse om aftenen eller mens knægten sov lur, har vi fået det til at gå op. Ulempen ved fritvalgsordningen er, at man ikke kan få friplads, men jeg vil alligevel helhjertet anbefale den, hvis man har brug for pasning og fx har en bedsteforælder til rådighed.
      Hvordan ser din egen situation ud? 🙂

  • SVAR

    Meget inspirerende – tak for at dele!