“Guldkorn” – historier om økonomi og input til at klare sig i en kapitalistisk verden

Velkommen til “Guldkorn“,

Her skal vi snakke om penge og økonomi: Fortælle hinanden hvordan det hænger sammen økonomisk hjemme hos os hver især, og sætte ord på, hvordan vi har det med penge. Vi skal dele erfaringer fra vores egen økonomi på hverdagsplan og set fra et højere perspektiv.
På den måde vil vi vise hinanden, at der er andre veje end den, vi har fået fortalt hele vores liv, og vi vil via de delte fortællinger lære, at vi ikke er alene, og at der altid er en vel.

Alt sammen skriver og deler vi i håb om at inspirere og motivere hinanden til at turde gribe det liv, vi drømmer om.

Fordi: Hvad end vi vil det eller ej, er penge og økonomi en vigtig faktor i ethvert menneskes liv.
Og af den grund alene er det nødvendigt at tale om.
Jeg kender singlekvinder, som drømmer om at have deres børn hjemme, men ikke har råd, og jeg kender familier, som drømmer om at leve mere frit, men som ikke har lyst til at være bange for rudekuverter. I sommer skrev en mand til mig: “Jeg drømmer om at leve mere intuitivt, men samtidig vil jeg ikke leve på en sten, sådan som flere af mine venner gør.”
En kvinde kommenterede på mit indlæg om at sige sit job op og stadig tjene penge, at hun og hendes mand arbejder 27 timer om ugen hver, og kan betale regningerne for det. En anden skrev, at hun drømmer om at blive selvstændig, men ikke har modet til det – endnu. Alt sammen er vigtige historier, som jeg ønsker at brede ud og sætte fokus på. Ofte kan det være nemmere at se de andres muligheder end ens egne.

Sådan her gør du: Skriv til mig, hvis du har lyst til at dele én eller flere af nedenstående informationer med mig og de andre læsere:
a) Om din private økonomi – eksempelvis: hvordan er den bygget op, hvilke fordele og ulemper har det, hvorfor har du prioriteret sådan, og hvad kræver det?
b) Send spørgsmål til din egen situation. Beskriv dine behov og udfordringer og stil gerne konkrete spørgsmål, så vi andre har mulighed for at byde ind.
c) Ekspertråd – skriv, hvis du har en økonomisk indsigt, som du gerne vil del med alle os herinde. Det kan være en enkelt konkret betragtningting eller en mere overordnet betragtning eller opfordring.

Hvordan har jeg det selv med penge? Jeg oplever penge som energi, ligesom alt andet, og sådan skal økonomi efter min bedste overbevisning behandles: Som en organisk, naturlig og nødvendig del af vores liv her på jorden. Jeg bruger penge på det, jeg synes, bringer værdi til verden, og jeg har en forventning om at tjene dem, når behovet er der. Jeg har endnu ikke prøvet at løbe tør for penge, samtidig har jeg aldrig mere, end jeg har behov for.
Jeg har skrevet om økonomi her: “Mit alternative forhold til penge“, “Hvordan vi etablerede en velfungerende social virksomhed“, “Hvordan får man råd til at hjemmeskole” – og den seneste: “Om at sige sit job op og forlade arbejdsmarkedet (og stadig tjene penge)

Så send alle jeres erfaringer, anekdoter, personlige fortællinger og indsigter om penge og økonomi til mig, så vi sammen kan udbrede budskabet om, at økonomi langt fra er en statisk størrelse, som kun nogle få, udvalgte økonomer forstår, men derimod vores alle sammen og en vigtig del at ethvert menneskes liv, som vi skylder os selv at se i øjnene og slutte fred med.

Skriv til mig på: majmy@majmy.dk
Det er selvfølgelig muligt at være anonym.

Hvad tænker I? Har I lyst til at høre de historier?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

13 Kommentarer

  • SVAR

    Spændende.Jeg har altid sagt, at man kan hvad man vil.Levede selv,af meget lidt da jeg var ung.Så jeg vil elske,at høre , hvad der rører sig.

    • SVAR

      Kære Dorte, jeg glæder mig også til at høre mere. Måske du har lyst til at fortælle, hvordan din økonomi og indstilling har ændret sig igennem dit liv?

  • SVAR

    Det vil jeg rigtig gerne høre om. Så vigtigt at få italesat og delt historier om alternative måder at tænke økonomi på.

    • SVAR

      Det er jeg glad for. Hvis du selv har noget, som du vil byde ind med eller er i tvivl om, så skriv – der er sikkert mange, som sidder med de samme tanker, og vi kan alle sammen støtte hinanden ❤️

  • SVAR

    Yay! Jeg ville læse dem med stor appetit Der gælder om at få inspiration til at se “sprækkerne”, hvor familier kan tjene til livets ophold.

    • SVAR

      Hvor dejligt! Og hvis du selv har noget at bidrage med – småt som stort – så skriv til mig 🙂

  • SVAR

    Det er som at åbne op for noget hemmeligt. Noget man forventes at have styr på, og som man ikke kender detaljerne i, hos andre end en selv.
    Jeg har så tit tænkt, at det ville være brugbart at få indsigt i andres økonomi. For at forstå hvordan andre gør og blive inspireret. Som at få indsigt i andres hemmelige verden, blot for at lære af hinanden.
    Jeg vil gerne høre og dele.

    • SVAR

      Jeg havde faktisk tænkt på at skrive til dig og spørge, om du mon har lyst til at dele nogle af dine erfaringer og tanker?

      • SVAR

        Jeg vil gerne dele og sender dig noget. Har du en deadline?

        • SVAR

          Nej – bare når det passer dig 🙂

  • SVAR

    Så spændende. Det vil jeg glæde mig til at læse. Er der nogen frist, hvis jeg selv ønsker at lave et skriv?

    • SVAR

      > Hvis du svarer, må du meget gerne gøre det på denne kommentar – ellers får jeg ingen notifikation

      • SVAR

        Ingen frist, jeg vil bare glæde mig over at modtage noget fra dig 🙂