Huset Humaidan

Huset Humaidan er Kristians og mit fælles projekt, hvor vi siden 2014 har afholdt forløb for unge, som trænger til en positiv oplevelse.

På vores camps, der i udgangspunktet afholdes på Ærø, arbejder vi med musik, skrivning, tegning, foto, parkour, madlavning eller andet kreativt, og de unge vender hjem med et produkt, som de har en stor andel i. Det kan være en sang og musikvideo, en række tegninger eller en færdig tekst.

Huset Humaidan er for alle unge, som har lyst til at opleve, hvordan det føles at være sammen med andre i trygge rammer med plads til den enkelte og som en del af et solidt fællesskab. På vores forløb taler alle med hinanden. Hvis du kender én eller flere unge, som trænger til en opbyggelig og nærværende oplevelse, er du velkommen til at kontakte os for mere information.

Pt. samarbejder vi kun med kommuner, som visiterer de unge til os, hvilket betyder, at vi ikke laver forløb for private.

Både Kristian og jeg er succesfulde indenfor vores professionelle felter. Kristian (også kendt som UFO) har som udøvende musiker levet af sin egen musik siden 2001, og har i samme periode produceret musik til prisvindende film- og tv-programmer. Jeg selv har tidligere arbejdet som journalist i New York, og har siden 2006 været ansat på dagblade og skrevet freelance i Danmark. De seneste år har jeg skrevet bøger, blandt andet om mobning.

Send en mail for at indhente referencer eller høre mere om vores tilbud: kristian@humaidan.dk

 

Comments are closed.