Hverdagen er:

Hverdagen er en form for ubemærket passeren af tid. En stille kæmpe i mit liv.
Hverdag er det, der præger mig mest.

Vi mennesker er sjældent defineret af ét skelsættene øjeblik. Nogle gange træffer skæbnen beslutninger for os, men i hverdagen er vi selv kaptajn på vores skib.
Jeg ved ikke, hvilken havn jeg sejler mod, men langsomt begynder jeg at forstå, at det er turen derhen, der tæller.

I tirsdags havde vi besøg af en gruppe elever og lærere fra Egmont Højskolen i Hou udenfor Aarhus. Det var anden gang, de var her; første gang var sidste sensommer, hvor de også kom en kæmpe flok, og jeg håber, de vender tilbage næste år, for det er en fornøjelse at fortælle om vores liv og høre de tanker, som det får frem i de studerende og deres lærere.
Så stod vi der, øverst på vores mark, med vinden i håret og havet bag, os og prøvede at svare på spørgsmål som: “Bliver I boende på Ærø, når jeres børn er flyttet hjemmefra?”, “Hvordan mødte I to hinanden?”, “Hvad med venskaberne når man hjemmeskoler?”, “Bliver det kedeligt at bo på en ø, når den første forelskelse lægger sig?” osv. osv.
Og man hører sig selv snakke om alt fra nærvær og socialisering til ægteskab og ensretning.
Og jeg elsker at stå der og se mine børn trisse rundt i baggrunden og plukke hindbær og snakke med kattene og snakke med gæsterne og afbryde Kristian og mig, mens vi fortæller. Jeg nyder at blive tvunget til at formulere mine idéer, overvejelser og valg (igen) foran den generation, som står på springbrættet til selv at skulle ud i deres voksenliv.
For jeg kan kende mig selv i dem: Er det virkelig 15 år, siden jeg stod der, og havde alt foran mig?
Og de stillede spørgsmål og fortalte om sig selv, og efterlod et indtryk af en omtanke og omsorg, som er så vigtig. De sagde “der er mange, der flytter væk fra byerne nu, og bare gerne vil leve stille og roligt.” Jeg så i deres bekymringer byrden fra det konkurrencefikserede samfund, som har præget deres skolegang, gymnasietid og nutid, men som de samtidig arbejder på at tage stilling til og finde deres fodfæste i. Kaste fra sig Jeg så fordybelse sig, venskaber og solbrune kinder.
På et tidspunkt spurgte den ene lærer: “Vil I fortælle, hvordan jeres hverdag er?”, og vi kom nærmest til kort, Kristian og jeg. “Timerne går,” var det nærmeste, vi kunne komme et svar, selvom vi vævede rundt lidt længere end det. Men det er ikke helt rigtigt, at timerne bare går, for lige i disse uger er der ikke mange gentagelser, og gentagelser er egentlig noget, vi gerne vil.

Nej, hverdagen har været, at der sidste mandag kom to gutter en meget tidlig morgen, og begyndte at sætte stillads op rundt om hele huset. Og jeg havde totalt glemt det, så jeg lå i sengen omgivet af sovende børn, og kunne ikke forstå, hvorfor Kristian larmede så meget nede på gårdspladsen. “Skulle han ikke bare ned og tage garn op?”, tænkte jeg, mens jeg blev stadigt mere frustreret over larmen. “Hvem taler han med?” Da Juno vågnede, kiggede vi ud af vinduet, og så to mænd og en enorm lastbil, og så faldt tiøren: Stilladset – nu skal der nyt tag på hele huset..
Og Kristian, som også havde glemt, at det skulle komme den dag, sad ude på havet med fisk og med garn, og så noget blinke oppe ved huset uden helt at kunne forstå hvad.
Men nu var de her, og da det viste sig, at stilladset ikke kunne komme til for det forvoksede figentræ i haven bag huset, tog noget ved min søster og jeg, og vi kastede os over hele haven, og beskar mange buske, mange træer, alle planter og stauder. Vi klippede og samlede, fejede og plantede, og alt imens trissede Juno rundt med den ene klase hyldebær efter den anden (uden at blive syg! Heldigvis kan jeg forstå – læs HER) og det er ganske enkelt paradisisk at være med naturen, mens ens børn spiser løs af det grønne, og hjælper til

Hverdagen har også været, at Kristian lørdag, søndag og mandag den forgangne weekend optrådte med en samling fællessange inspireret af livet på Ærø. En samling smukke, poetiske sange som hundredevis af ærøboer mødte op og sang med på, og som jeg selv var med min søster ude og høre søndag aften, mens min svigermor puttede børnene.
Det er så fine sange, at jeg ikke helt kan forstå, at han har siddet herhjemme i vores kærlige kaos og skrevet dem, men det har han, og jeg er helt i tvivl, hvilken af de ti tekster jeg skal dele, for hver og én rummer dybe spor af liv og levede dage.
De smukke illustrationer på sanghæftet er lavet af namesEARLE og sat op af Baryler Håndtryk, og jeg synes helt alvorligt, at det er så fint, at jeg har lyst til at ramme det ind, mens jeg synger sangene af hele mit hjerte, blandt andet denne:

“Friske sår og sorte tæer”

1. vers
Hør mit barn
dage fløj
al den larm
motorstøj
som i går
stod du her
friske sår
sorte tæer

2. vers
vokseværk
himmel høj
viljestærk
aflagt tøj
færdselslov
morgenfest
kærestesorg
flyttelæs

3. vers
Som et frø
blæst på vej
bor din ø
i dit jeg
find en fred
gør den din
kærlighed
er benzin

4. vers
Hvis en dag
du får ondt
se tilbage
vend dig rundt
som i går
stod du her
friske sår
sorte tæer

Og selvom det ikke er tit, Kristian har mulighed for at øve så meget, som han nok aller helst vil, synes vi indimellem herhjemme, sammen. Alle mulige sange: Vrøvlesange, nye sange, Kristians sange. Og vi har besluttet, at det vil vi til at gøre oftere, for vi bliver så glade af det

Men vi har også bare været, her i vores hverdag. Klippet flyvere i karton; læst højt fra bøger om de ting, som interesserer os. Vi har skrevet breve og postkort og gravet alle kartoflerne op og måske fået en lille killing mere, for den bor her vist nu, og dens mor er en vildkat, som ser meget træt og slidt ud, og hun er stoppet med at komme forbi. Og vi har set “Alle vi børn i Bulderby”-filmene og hørt lydbøgerne vildt mange gange og det samme med Madicken. Vi har hængt alt vores LEGO ud på gulvet for at bygge en smule og fortrudt det igen, da det skulle ryddes op. Men mest af alt har vi været sammen, igennem det hele. Og Storm hygger sig stadig med at tage billeder fra tid til anden, så her er jeg, helt au natural, sammen med Ilja – i gang med at lave en flyvemaskine den anden dag

Så det er svært helt at sige, hvordan hverdagen er her, men den er det, vi har mest af, og jeg holder af den af hele mit hjerte

Hvad synes I om hverdagen?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

19 Kommentarer

  • SVAR

    Blot et lille pip; rå hyldebær kan være giftige. De skal koges mindst 15-20 min før giften forsvinder. Læs mere her:

    https://samvirke.dk/artikler/derfor-ma-du-aldrig-spise-ra-hyldebaer

    Håber ikke lille Juno er blevet syg❤️

    • SVAR

      Tak, Amaya! Det anede vi tydeligvis ikke – og hun er helt frisk, den lille altædende unge <3 Jeg har linket til artiklen i mit indlæg

      • SVAR

        Åhh, det var godt at høre! Jeg har selv spist uanede mængder af friske hyldebær som barn uden at blive syg af det, men med viden om, at det kan gøre en syg, får mine drenge (desværre) ikke den fornøjelse. De må hapse sure brombær og stikkelsbær i stedet ;-)>

        • SVAR

          Jeg tror ikke, vi kommer til at stoppe Juno helt 😉 ..hun lever af brombær, hindbær, mirabeller og alt andet fra haven hele sommeren. Men jo, måske er hyldebærrene slut nu, selvom det trods alt ikke er livstruende..

  • SVAR

    Jeg er af en veninde for nylig blevet gjort opmærksom på din blog. Hun synes, du skriver lige som jeg ~ eller omvendt 😉

    Jeg føler mig allerede beriget af at have læst dine seneste tre/fire skriverier. Tak for det!

    Jeg genkender din beskrivelse af hverdagen. Jeg har skabt Fredens Hus her i Sorø, som er et kombineret B&B og aktivitetshus. Samtidig er det mit hjem. Og mere samtidig er det et hus lejet af mine forældre, som ligger på samme matrikel som deres. Fredens Hus er mit liv og mit livs~indhold ~ i hverdagen. Og jeg elsker det også. Som du.

    Tak for de levende beskrivelser af jeres hverdag, som jeg ser tydelige indre billeder af.

    Hverdagen er smuk for mig. Fordi jeg for seks år siden besluttede, at mit liv er et eventyr. Og det er det så.

    • SVAR

      Fredens Hus lyder som en skønt sted – det kan være, du vil skrive om det til min blog en dag <3

  • SVAR

    Jeg har oplevet en hverdag, der slet ikke hang sammen. Kunne ikke finde ud af at stå af ræset, så jeg blev så syg, at jeg var nødt til det.

    Jeg kan huske, første gang, jeg kunne tømme opvaskemaskinen efter at have været nærmest bundet til sengen i et par måneder. Jeg græd jeg simpelthen helt stille af glæde. Havde ikke troet, man kunne være så begejstret over opvask 🙂

    Og det er sjovt, for selv i morges, da jeg gik ud med skraldet, mærkede jeg en snert af den samme glæde. Det her kan så let komme til at lyde frelst, men jeg mener det faktisk: jeg følte en taknemmelighed over både at kunne gøre det fysisk, men også at bo et sted, hvor jeg bare skal smide alt det overflødige i en spand lige ude foran mit hus, og så er der nogen, der sørger for at tage sig af det. Ret vildt egentlig. Det er ikke noget, jeg altid lige skænker en tanke, så min egen følelse af taknemmelighed, kom også bag på mig selv 😀

    Og hvor er det en smuk sangtekst, Kristian har skrevet. Så æterisk, poetisk og jordisk på samme tid. Tredje vers er mit yndlingsvers.

    • SVAR

      Den der taknemmelighed tror jeg egentlig, er selve meningen med den smerte vi går igennem i livet. Og når man har taget den til sig, så har intet af det svære været spildt <3

  • SVAR

    Det var dog den fineste sang! Jeg blev helt rørt.

    Og så ellers bare et lille pro-tip: Smid et dynebetræk eller et lagen på gulvet, når I hælder LEGO ud – så er det lige til at hælde tilbage, når man ikke gider mere <3

    • SVAR

      Selvfølgelig! Det er da det, vi skal. Og her har jeg været ved at investere i de der poser med snoretræk. Tak – for dine ord om Kristians sang. Dem bringer jeg videre <3

  • SVAR

    Jeg holder knusende meget af hverdagen. Nu. For bare et par måneder siden forholdt det sig helt anderledes, men siden har jeg sagt mit job op og arbejder nu hjemme som selvstændig. Farvel motorvejspendling, uro, ondt i maven og alt for få timer med min søn. Det krævede en del tilløb og noget opsparing er røget på den konto også, men jeg er rolig, glad og taknemmelig hver dag. Det er uvurderligt. Præcis som de mange ekstra timer, jeg nu har med min lille familie. Jeg tænker faktisk ofte på et indlæg, Linda fra Blogsbjerg skrev om, at hverdagen skal være dejlig at være i, for det er den, der er mest af.

    • SVAR

      Det glæder mig helt ind i hjertet at læse

  • SVAR

    Min hverdag… Jeg kunne godt skrive om hvad vi laver. Men det fylder altså også utrolig meget, det som sker indeni os. Mig. Faktisk mest lige nu. Jeg kan på andre tidspunkter godt beskrive en hverdag som du gør, hvor handlingerne er i flow med det indvendige. Men lige nu har jeg svært ved at forene det jeg vil med det mine børn vil. Vi fungerer bedst udendørs, men regnens evige trommen gør det sværere. Eller vådere. Og så tror hjernen at man skal blive indendørs det meste af dagen. Og det dur vi i virkeligheden ikke til. Så i stedet kommer vi til at beskæftige os med det, der er indeni os, fordi vi ikke går UD og giver det plads. Og det som er indeni pt. er opdagelsen af at vi ikke altid vil det samme, men at vi tit gerne vil noget sammen. Og det gør det svært at forene. Kender du også sådanne perioder? Og altså… bor din søster på Ærø også? Det lyder som om hun er der tit. Hvor må det være fantastisk for jer! 🙂

    • SVAR

      Jeg ved ikke, om jeg kender lige præcis det med ikke at ville det samme (eller jo – det kender jeg vildt godt, men mest i meget konkrete situationer og ikke sådan grundlæggende), men jeg kender i høj grad til denne her fase, hvor vi er ved ar lande i hjemmelivet, og det giver nogle knubs. Vores børn trives vildt med det – men de har mange interne konflikter, og jeg tænker indimellem, og der er noget, vi gør forkert (sandheden er, at der uden tvivl er hundrede ting, vi kunne gøre bedre). Vi øver os for øvrigt i at komme udenfor, for dér trives vi meget bedre, men vi er indemennesker af natur, børnene og jeg, og det giver os nogle uhensigtsmæssige mønstre..
      Min søster bor faktisk på Ærø lige nu, mens hun er på Svendborg Fødeafd. (jordemoder), men om knap to uger flytter hun til Norge for at arbejde dér, og det er så rigtigt, men også lidt sorgfuldt for os alle.

  • SVAR

    Elsker K’s tekster <3

    • SVAR

      Elsker, at du elsker dem <3

  • SVAR

    Jeg drømmer stadig om at få tingene til at gå op i en større sammenhæng, så jeg kan opleve Kristian og hans nyere tekster – noget siger mig det er en helt igennem magisk oplevelse…

    Hvad jeg synes om hverdagen? Jamen det ved jeg faktisk ikke… Vi er efterhånden landet i vores situation og kan komme gennem hverdagen, men nu starter jeg op igen med job og så bliver hverdagen jo en anden igen… så jeg ved faktisk ikke hvad jeg synes om den… Jeg har sørget for en blid opstart og givet mig selv plads til at vi kan finde os til rette i dette også…

    Og så er jeg kommet til det punkt hvor jeg kan sige højt at jeg er ulykkelig, men det også helt ok at være ulykkelig.

    • SVAR

      Du skal nok komme til at høre Kristian spille koncert – han kan slet ikke finde ud af at stoppe 😉

      • SVAR

        Nu kommer jeg jo heldigvis regelmæssigt på Ærø, så tænker at det nok skal lykkes ved lejlighed… Ville vildt gerne høre Kristian og Peter Hall spille sammen… Det må være smukt på den eventyrlige måde…