Hvor skal man sætte sit kryds i dag – Den skønneste anerkendelse – Til gymnastik (“En liste med tanker” #4)

Okay, det er ikke mandag, men i dag får I mandagsindlægget, fordi I ikke fik det i går.
Jeg var nemlig ikke online i løbet af dagen i går. Fed fed udvikling synes jeg. Tænk at man kan være så fri, som jeg føler mig, nu hvor jeg ikke hele tiden går på nettet. Det er vildt, hvad det gør ved mit liv, at jeg ikke konstant er igang med at skrive en mail eller en facebookkommentar i hovedet, og det er stadig ikke nemt, men det går den rette vej (Hvis internettet er tændt, og min computer står foran mig, kan jeg næsten ikke lade være med liiige at tjekke lidt af hvert, så jeg forsøger at holde nettet slukket det meste af tiden og stille min computer væk.)

Her er, hvad jeg tænker på lige nu:

Kommunalvalget – stem med hjertet!
Jeg stemte til kommunal- og regionsvalget i sidste uge, da vi var en tur på biblioteket, hvor der stod en stemmeboks. I dag ærgrer det mig egentlig lidt, for jeg ville gerne have været med børnene oppe på selve valgstedet i dag, men på for en uge siden troede vi, at vi skulle af øen i dag, så sådan blev det. Det var nu også meget hyggeligt  at stemme på biblio, og det foregik på den klassiske familiemåde, hvor alle børn gik med ind bag gardinet med Kristian og jeg på skift, og derindefra råbte de så først partibogstavet og derefter det af navnet, som de nåede at læse – ud over hele det lille bitte lokalsamfund..fedt, altså.
NÅ, MEN: Helt ærligt: I stemmer i dag, gør I ikke? Alt andet er lidt som at tisse demokratiet op og ned af ryggen og dernæst efterlade en lille ildelugtende hundelort i lommen på det. Synes jeg. For vi ER jo samfundet, alle os almindelige mennesker. Vi ER virkeligheden, og vi har ingen ret til at brokke os, hvis ikke vi i det mindste sætter vores kryds (med omtanke).
Og hvem skal man stemme på? Tro det eller lad være, men flere har spurgt mig. Ved I hvad? Det er faktisk simpelt: Stem på omsorgen, frem for alt. Stem på omsorg for børn (det betyder: pengene skal følge barnet, bedre normeringer i institutionerne, flere penge til skolerne og bedre mulighed for deltidsarbejde), stem på omsorgen for de syge, de ældre, de udsatte. Stem på vores natur (det betyder: uberørte strande, mere skov, mere fri natur, flere grønne områder i byerne og mindre konventionelt landbrug og strammere lovgivning omkring sprøjtegifte m.v.)
Glem enkeltsager og drop tilliden forældede økonomiske modeller som alligevel altid viser sig at være volapyk i en virkelighed, der ikke længere kan holde til vores overdrevne forbrug og fordummende kapitalisme.
Og husk så at det ikke er med vores kryds, men derimod med vores handlinger hver eneste dag, at vi yder vores største bidrag til samfundet. Det har Majbritte Ulrikkeholm skrevet en rigtig fin tekst om på sin facebook i dagens anledning.
Hvad vil I stemme – og hvordan ved I det?

Det med at blive anerkendt og blive glad
Ved I, hvad der skete for mig i går? Jeg var i Super Brugsen med Juno og Storm, mens Kristian var til fodbold med Ilja og Live for første gang, og det var virkelig hyggeligt at være alene med min ældste og yngste.
Nå, men vi var i Brugsen, og jeg vil gerne indrømme, at vi larmede lidt (for meget), så da en kvinde foran mig vendte sig, og så direkte på mig, smilede jeg sådan lidt undskyldende. “Du ved ikke hvem jeg er,” sagde hun, “men jeg vil bare gerne sige til dig, at jeg synes, du er virkelig beundringsværdig og inspirerende.” Og derefter sagde hun nogle flere fantastiske ting, og jeg blev så glad, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, så jeg vrøvlede mest bare.
Men ved I hvad? Det er fedt, når nogen siger sådan til én, eller når nogen skriver sådan. Jeg kan indimellem være en måned om at svare på en mail, og jeg kan være ret skidt til at tage imod komplimenter ude i den virkelige verden, men jeg sætter SÅ stor pris på hver eneste anerkendelse, og jeg bliver SÅ glad og stolt, hver gang nogen tager sig tid til at henvende sig til mig. Så: Tak. Virkelig meget tak.
(Kunne I finde på at sige noget til nogen, som I sætter pris på, hvis I mødte dem?)

Til tumlingegymnastik – den største glæde
I går endte Juno og jeg helt uforberedt til tumlingegymnastik for første gang. Gymnastikholder overtog hallen, efter Ilja og Lives fodbold, så vi hoppede spontant med ombord. Nøj, det var fedt! Jeg var helt igennem lykkelig over at se min modige, selvstændige, betænksomme og mega-glade pige gå fra den ene aktivitet til den anden, mens hun smilede til alle omkring sig.
Det slog mig, hvor dejligt det var at være sammen med min datter i en skøn, social kontekst, hvor det ikke var forventet, at jeg skulle forlade hende. På grund af alderen var alle forældre tilstede gennem hele timen, og det betød ultimativ tryghed for alle parter (og vildt hyggelige snakke med andre forældre undervejs). Jeg tænker på, hvor skønt det er, når vi tager for givet, at familien (her menes forældre og søskende) er en del af hinandens liv uden alle mulige begrænsninger og forventninger om at skulle give slip (tidligt og hele tiden).
Jeg glæder mig allerede til næste mandag, og herhjemme øver vi os på velkomstsangen (“jeg er en lille ballon, og du skal selv puste mig op – puuuust, puuuust, bang!”)

Hvad tænker I på for tiden?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

10 Kommentarer

  • SVAR

    Hej Maj My
    I aftes var jeg ved at skrive kommentar til dit julegaveopslag. Nedenstående ( ordrette) beskedtråd kom dog på tværs. Så blev jeg glad idag, da du skrev om valget. Jeg har villet spørge, om I “husker” dette i hjemmeskolen. Og selvfølgelig gør I det.
    Når jeg bliver RIGTIG meget stolt af mit forældreskab, så er det når politik og demokratiske valghandlinger -’samt det politiske spil – kommer på banen.
    Over vores spisebord er der altid talt, debatteret, vendt og drejet. I køkkenet bagt valgkager ( jeg kan desværre ikke finde billedet) af børn under 10 år, som er spist i de sene aftentimer foran skærmen, for at følge resultaterne. Denne aften måtte børnene nemlig være længe oppe.
    Senere har vi hængt valgplakater op for to af børnene, gået til vælgermøder, stemt sammen, og altid fotograferet den nytilkomne 18 årige vælger med sit valgkort i hånden.
    Så selvfølgelig skulle vi igår lige debattere dagens kryds via SMS. Min kommentar her bliver lidt lang, fordi jeg vælger at dele hele tråden. Tilgiv mig, men pludselig trak et partis noget mærkværdige forslag til en billedcollage nemlig tråde til en julegave givet til drengebarnet i teenageårene.

    Mor sender billede af sin kandidattest til sine tre ældste børn.
    Herefter kaldet x, y1 og y2

    Mor: jeg havde det på fornemmelsen. Jeg går i seng igen

    Y1: HA,HA, HA, gamle kone.❤️ følg dit røde hjerte og ikke teksten

    X: du stemmer ikke på (bestemt kandidat)
    X:

    Mor: bare fordi man vil være god ved erhvervslivet

    X: måske du bare skulle stemme på ( bestemt parti)

    Mor: det vil jeg også. Men hvad skal man så bruge den test til?

    X: finde ud af, hvor man virkelig står?:-)

    Y1: gætter på at ( bestemt person) ikke har udfyldt kandidattesten

    Mor: jeg var heller ikke i tvivl undervejs, at jeg ville bonne ud der. På grund af erhvervsspørgsmålene

    X: ja, det er vildt, at de røde partier bonner sådan ud, altså at de nedprioriterer erhvervslivet så meget

    Mor: og jeg var endda kun middelenig!
    Nå…det er da heller ikke sjovt for alternativet i disse dage…dillershow!!!

    X: kan vi lige få kammertonen, der er børn tilstede

    Y1: det er sgu værre end bryllupsdagen. Fy for den

    (Note: nu kommer y2 omsider på banen)
    Y2: bare rolig, barnet har lukket ørerne

    X: vi er sgu da flere børn tilstede

    Mor: du er da den eneste der har fået bogen om dilleren af din mor

    X: du havde endda fået mormor og morfar til at give mig den

    Ja…så stopper vi brat, men kunne have fortsat denne diskussion i evigheder også.
    Jeg kunne lave en lang liste med gaver, som børn IKKE ønsker sig af deres forældre ( eller bedsteforældre). Men min taletid er vist brugt. Godt valg til alle derude.

    • SVAR

      Hahahaha! Hvor er det dejligt med så god, levende, ærlig debat i en engageret og kærlig familie. Det er jeg vild med. Tak for at du deler ❤️

  • SVAR

    Selvfølgelig har jeg stemt – ikke kun fordi man skal fordi vi lever i et land hvor vi er så privilegerede at vi kan, men også fordi jeg vil have mest muligt indflydelse på vores alle sammens fremtid.
    Nogle ting ved mit kryds er af princip – jeg stemmer f.eks. altid på en kvinde. Andet kan ændre sig fra valg til valg fordi vores verden ændrer sig og min plads i verden ændrer sig.

    Vi diskuterer altid politik i min familie – på den gode, konstruktive måde. Jeg diskuterer det aldrig med min mands familie, de stemmer nærmest modsat af mig og det ville jeg egentlig gerne diskutere men desværre formår de ikke at gøre det konstruktivt og efter flere deciderede ubehagelige episoder har jeg besluttet det ikke er der min energi skal bruges.

    I aften fejrer vi valgdagen med god mad og kage – uanset hvordan udfaldet bliver – for det er en stor og vigtig dag hver gang der er valg…

    • SVAR

      Du inspirerede mig til at gøre lidt mere ud af valgaftenen med kage og en helt masse snak. Sikke en fin tradition ❤️

  • SVAR

    Selvfølgelig har jeg stemt. Og klart jeg vægter omsorg højt når jeg sætter mit kryds omsorg for mennesker – alle mennesker. Og omsorg for den verden vi bor i 🙂

    Og jeg prøver at leve et liv hver dag efter de værdier jeg har med omsorg for mine medmennesker og vores verden. Også mennesker og miljø i den anden ende af verden 🙂

    Hvis det var dig tror jeg jeg ville gøre det. Mødte jeg ajahn brahm ville jeg slet ikke kunne lade vær. Jeg måtte fortælle ham at han har forandret hele mit liv på å fantastisk en måde 🙂 men var det en skuespiller, sanger e.l. tror jeg ikke. Så ville jeg nok tænke at de fik mere end rigeligt af den slags og havde mere brug for fred.

    Mennesker omkring mig prøver jeg at fortælle og vise at jeg værdsætter. Men kunne sikkert godt blive endnu bedre til 🙂 for det er en god måde at sprede glæde på 🙂

    • SVAR

      Det ville glæde mig at hilse på dig.
      Og selvfølgelig har du stemt (og med hjertet). Jeg forventede intet mindre fra dig.

  • SVAR

    Ja, jeg stemte og ja, jeg stemte med hjertet. I vores kommune har det lagt mig meget på sinde at kommunen de foregående år har arbejdet med hovedet under armen for at få flyttet en stor specialskole fra den centrale by, til tæt på grænsen – jeg kan næsten ikke bære det de byder ungerne på den skole (jeg har selv været i praktik der, i forbindelse med min uddannelse til pædaggo) eller deres forældre for den sags skyld. Så jeg stemte på det parti, der arbejdede for det modsatte. De vandt desværre ikke, men de fik da i det mindste fremgang i forhold til sidste kommunalvalg.

    Lige for tiden forsøger jeg at undgå at tænke for meget. Årsdagen for vores tab nærmer sig og jeg har svært ved at rumme mine følelser i det. Mine børn kan mærke at dagen nærmer sig og reagerer derefter, så jeg har gjort deres lærere opmærksomme på at fra nu af og frem til juleferien er pigerne og jeg mere presset og de skal være ekstra opmærksomme på tøserne, for de har det rigtigt svært i den her tid.

    Ellers forsøger jeg som sagt at lade være med at tænke for meget, jeg fordyber mig i mit arbejde, i mit kamera, i vores hund og i ungerne (ikke nødvendigvis i den rækkefølge) og forsøger på den måde at komme bedst muligt gennem dagen, hver dag.

    Det er svært, men jeg håber et skridt af gangen hjælper.

    • SVAR

      Åh, søde. Jeg vil tænke på jer, og jeg har savnet dig her på bloggen, kære du. Hvad betyder det for jer, at årsdagen nærmer sig?

      • SVAR

        Tak søde Maj, både for dine tanker og fordi du har savnet mig her.

        Jeg har prioriteret min tid lidt hårdhændet den sidste tid, fordi tankerne nemlig gør ondt i denne tid, så jeg har heller ikke været aktiv på min egen blog, ligenu gør det ondt at skrive tingene ud, selvom det ellers er en del af min sorgbearbejdelse.

        Jeg ved ikke 100% hvad det betyder for pigerne, andet end at jeg kan mærke Annamais angst ligger tættere på overfladen end den har gjort i måneder, Emmeli reagerer mere end hun ellers gør. De har begge flere udbrud end de har haft siden sommerferien – så jeg kan ikke sætte ord på deres følelser i det hele, men jeg kan intuitivt mærke at de er mere ramt end de har været i et godt stykke tid.

        Jeg er heller ikke 100% sikker på hvad det betyder for mig at dagen nærmer sig. Det er et virvar af følelser. Et år er gået, et helt år uden min Niels. Mit liv er ikke der hvor jeg for 3 år siden forestillede mig det ville være. Det var meningen at jeg i sommers skulle have stået med min kandidatgrad i pædagogisk filosofi. I stedet er jeg nu nået til et punkt hvor jeg har accepteret at det nok aldrig bliver en realitet, det samme har jeg gjort med drømmen om at undervise nye generationer indenfor mit fag. Jeg prøver ihærdigt på at finde ud af hvad et menningsfuldt liv uden Niels er for mig. Det er jo ikke fordi min eksistens var afhængig af at Niels var i mit liv, men min egenforståelse hang i nogen grad sammen med at jeg var Niels’ og han var min. Den Ditte der var gift med Niels, var en anden person end Ditte før Niels og Ditte efter Niels er en helt tredje. Jeg skal lære mig selv at kende igen og det er en langhåret proces at se sig selv i spejlet og finde ud af hvad det er man ser. Hvad jeg indeholder, hvad derr motiverer mig og hvad jeg har lyst til at kæmpe for (udover mine børn).

        Jeg er ked af at det har lykkedes mig at fortsætte et år uden ham, at jeg har været i stand til at bevæge mig et skridt af gangen væk fra hans død. Hvilket jo er absurd, for det måtte jo ske, det SKULLE ske, men det gør ondt at tænke på at jeg er i stand til at leve videre uden ham. Noget jeg er blevet gradvist mere bevidst om jo tættere vi kommer årsdagen.

        Hans død har været katalysator for at jeg tog mit liv op til revidering og det er jo en god ting, men for pokker hvor ville jeg ønske det ikke var nødvendigt!

        • SVAR

          Åh, kære kære Ditte. Jeg bliver så bevæget af dine ord og uden selv at have gået i dine sko, kan jeg mærke tyngden over sorgen helt ind i knoglerne. For nej, det er ikke rimeligt, at du nu har klaret et helt år uden Niels og nej, det var aldrig det, der var meningen. Jeg ville også ønske, at du kunne have været fri for alt det, som din elskedes død har kastet jer ud i. Også selvom noget af det er udviklende og bla bla bla. Det var meget bedre, om han levede endnu.
          Mange tanker til dig og dine to piger