Hvordan jeg har skåret min telefontid ned (og hvorfor det var nødvendigt)

For en uge siden besluttede jeg at slette e-mail- og facebook-appsene fra min telefon.
Selve handlingen tog mindre end et minut, og som med et trylleslag var en dårlig vane blevet slået ned.
Nu kan jeg ikke tjekke hverken mails eller facebook uden først at skulle tænde wi-fi’et i stuen og  dernæst åbne min computer.
Selvom jeg aldrig har fået push-notifikationer på min iPhone, og selvom jeg ikke har haft messenger, eller snapchat eller/eller/eller, har jeg alligevel brugt mere tid på at kigge på skærmen, end jeg havde lyst til.
Det, der skete, var, at jeg uden omtanke kom til at forsvinde ind i min mobiltelefon mange gange dagligt. Helt uovervejet blev min opmærksomhed pludselig rettet mod det blå logo på skærmen og derigennem ind på alle mulige andre menneskers fortællinger fra deres liv. Liv, som pludselig virkede vigtigere end mig eget barn, som stod, og hev mig i ærmet. Med ét var e-mails og facebookopdateringer med mit i mit køkken, med i mine børns liv, og ofte har de vundet min opmærksomhed over netop mine børn.
Hver gang jeg undskyldende slukkede skærmen, og så på barnet, vidste jeg, at noget var galt: Jeg vidste, at mit barn netop havde oplevet, at jeg prioriterede min telefon højere end et levende væsen, og hvis jeg gør sådan, hvorfor skulle de så ikke?

Nu, hvor jeg ikke har de to tidsslugende apps på min telefon, kan der gå ret mange timer, hvor jeg ikke er online.
I går, for eksempel, var jeg på tur med de unge, som jeg holder camp med, og dér var jeg på nettet første gang klokken 21.
Ved I, hvor længe jeg var på? – I fire minutter. Det var nøjagtig så længe, det tog at svare på de tre beskeder, jeg havde modtaget og hurtigt tage stilling til de 21 notifikationer, der lyste i højre hjørne af skærmen. Meget få af de mange notifikationer var relevante for mig, og absolut intet hastede.

Kender I det med, at man har været på ferie og fuldkommen off the grid i en periode, og så kommer man hjem, og åbner sin mail og facebook og instagram og alt det andet, og finder ud af, at man er gået glip af… ingenting? Well, sådan prøver jeg lidt at gå til hverdagen nu, og det føles godt.

Hold fast jeg har fået meget mere tid.
Pludselig er jeg ikke bagud med en helt masse. Pludselig har jeg kreativt overskud til ting, som jeg undrede mig over ikke at have energi til før. Vi klipper og klistrer og læser og leger mere. Fordi jeg ikke hele tiden lige så godt kunne gøre noget andet – på min telefon.
Jeg har tillid til, at hvis nogen vil noget vigtigt, så ringer de, og jeg stoler på, at meget få ting er så akutte, at de ikke kan vente nogle timer.

Vores Wifi er slukket det meste af dagen, men omkring middagstid, når Juno som regel sover en lur, tænder vi det ofte, og så ordner Kristian og jeg noget arbejde på skift. Dér tjekker jeg facebook og e-mail, og jeg svarer på beskeder både derinde og her på bloggen. Så slukker vi igen, og de fleste dage er jeg først på igen, når børnene sover. For mange lyder det garanteret stadig som et ret stort forbrug, og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg godt kan lide at være online. Jeg elsker at interagere, følge med i nærværende debatter og læse kommentarer her på bloggen.
Men jeg har fundet ud af, at jeg ikke behøver være på hele tiden for at få det vigtigste med og at intet alligevel kan konkurrere med den virkelige verden.

Vi har fået en enorm gave foræret i udviklingen af internettet. De sociale medier og muligheden for lynhurtig udveksling af information og viden har ændret vores verden. Men nu, hvor det ikke længere er helt nyt og uskyldigt, og hvor vi begynder at vide mere om de bagsider det også har, bliver vi nødt til at tage ansvar og sørge for, at det ikke kommer til at overskygge noget, som er endnu vigtigere. Nemlig relationerne til dem omkring os.

Det er ikke nemt. Men det er faktisk heller ikke så svært.

Hvordan er jeres mobilforbrug? Er der noget, I kunne tænke jer at lave om på, eller har I en god balance i det?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

21 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg har endnu ikke børn og familie, så jeg oplever ikke endnu på samme måde som du beskriver (og som mange andre på forskellige andre måder har illustreret), at tiden, jeg bruger på disse ting, går fra tiden med mine børn.

    Jeg tænker, det er et af de mest kraftfulde spejle. Når det, vi ønsker for vores børn, ikke gives dem ~ af os selv, vel at mærke!!!

    Men i den seneste tid har jeg følt en form for flugt tilstand, når jeg flere gange om dagen lige tjekker. Og når toilet~besøget altid akkompagneres af min telefon. Det har jeg ikke på samme måde følt tidligere. Og det sætter da alarm~klokkerne i gang hos mig!

    Der er lidt en følelse af, at dette her kan jeg finde ud af. Til forskel fra nogle af de udfordringer der opstår i et liv ind i mellem. Og bevares, nogle gange løser ting sig, hvis jeg giver slip på at tænke mig til løsningen og gør noget andet i stedet. Men kunne dette andet måske være noget mindre “flugt~præget” energimæssigt?!? Måske at tage min opvask. Sætte mig ned og føle flugten og give den kærlighed. Gå en tur. Ringe til nogen. Eller gøre noget andet som gør, at jeg sætter mig og mit fysiske liv i centrum. Fremfor at forholde mig til andres gøren og laden.

    Nogle gange får jeg svar på mine udfordringer eller støtte til dem ved at gå på Facebook. Ligesom jeg lige nu forholder mig meget bevidst til den flugt~tilstand, jeg har oplevet ~ og ikke rigtig har fået taget hul på. Men gør det nu, fordi du skriver, som du gør!!!

    Så Facebook er vigtig. Men Balance er et nøgle~ord i den sammenhæng. Og så skal jeg vist lige have mærket efter, hvad det er, jeg flygter fra lige nu!!!

    Tak for muligheden for at få sat processen i gang.

    Hjerteligst
    Stine

    • SVAR

      Kære Stine,
      Jeg oplever netop, at flugten er det essentielle i vores forhold til de sociale medier + skærmtiden i det hele taget.Derfor redigerede jeg også min tekst lidt (mindre fokus på børn), da jeg havde læst din kommentar. Jeg ser flugten over alt, og jeg genkender den i mig selv. Sådan har det sikkert altid været: Vi distraherer os selv for ikke at se det i øjnene, som vi måske ville have bedst af, men nu – med smartphones osv. – er det blevet så meget nemmere, at vi kan distrahere os selv non-stop og uden nogensinde helt at opdage det.
      Balance – ja, det er et nøgleord.
      Jeg er med dig ifht at mærke efter, hvorfor jeg flygter – eller om jeg reelt bare har en rigtig dårlig vane, som relativt nemt kan slås ned..

  • SVAR

    Kære Maj,
    Bare det at jeg sidder en søndag formiddag og læser dette, i stedet for at være i gang med at skrive på min bog, muge ud i hønsehuset, ride i skoven på min hest, støvsuge í stuen…. Bare det, at hver gang jeg tager et billede overvejer jeg, hvordan det kan skæres, så det ser fint ud på Instagram… Bare det, at jeg griber telefonen og tænder for musik via den og i samme moment lige tjekket Facebook, mail og Instagram – bare i ét minut, men mange gange om dagen -… Bare dét er svar nok.
    Tak for endnu en rusketur, en reminder på at forsøge at få tankerne hen, hvor det hele rigtigt betyder noget. Mine børn er her ikke i denne weekend, omend de store kigger ind forbi et par timer alligevel. Ikke for ah se deres mor, men for at tænde for deres stationære computere, der står hos mig, og lige spille et par baner eller syv af et spil, jeg ikke engang ved hvad er. De er 15 og 17 år og jeg har vist lidt opgivet at forstå de spil, de spiller.
    Jeg har forsøgt at slette Facebook-app’en og kun gå på via browser. Det hjalp ikke. Jeg kan ikke snyde mig selv på den måde. Jeg er nødt til at træffe et aktivt valg om at skære al den tid på nettet fra. Aktivt gå ind i at foretage mig noget andet, når jeg liiiiige får lyst til at se på tlf. Aktivt få mine børn med på at spille et kortspil eller gå en tur eller sidde og tegne sammen ved bordet, når de sidder med hver deres iPad og stener ligegyldige film på YouTube.
    Det er jo som en afhængighed, og jeg giver den videre til børnene, fordi jeg selv altid har telefonen indenfor rækkevidde. Det må ophøre.
    There. I said it.

    • SVAR

      > Jeg er enig med dig i at man må tage et aktivt valg, Malene. Men der er noget med vores hjerner og de telefoner, der gør det så sindssygt vanskeligt at træffe præcis dét valg igen og igen. Når det andet valg er inden for rækkevidde.

      For mig har løsningen været at slette browseren fra min smartphone (jeg startede også med at slette mailapp’en, facebook m.m. men det der gjorde den afgørende forskel var afgjort at slette safari).

      Nu bruger jeg jeg min telefon til sms’er og telefonsamtaler. Jeg tager billeder med den. Hører musik og podcasts på den. Og så har jeg mobilepay og et par andre praktiske app’s. That’s it. Og det er en kæmpe befrielse.

      P.S. Har du lyst, kan du læse mere i mit indlæg “tag magten over din telefon”: http://www.livingwithless.dk/2016/12/02/ryd-op-paa-din-telefon/

      KH Maria

      • SVAR

        Mit store problem er også browseren. Jeg har ikke Facebook eller Instagram, men jeg læser mange (ligegyldige) nyheder og mangle blogs – hele tiden. Så hvordan pokker kan man slette browseren på en smartphone? Jeg kan ikke umiddelbart finde ud af det på min iPhone?

        • SVAR

          > Hej Kathrine,
          Har du læst det indlæg, jeg linker til ovenfor? Der er anvisninger til hvordan du sletter browseren på en Iphone 😀

        • SVAR

          Jeg fulgte lige linket i Marias kommentar, og det virker. Nu er Safari pist væk fra min telefon (men jeg har stadig chrome, som jeg dog kun bruger til at søge informationer/adresser o.lign. on the go)

      • SVAR

        Helt enig – og tak for link til dit skønne indlæg.
        Hvis browseren på et tidspunkt bliver samme tidsrøver for mig (ellerinstagram, som jeg hidtil har brugt virkelig sjældent, dvs. én gang/mdr), så ryger de også ud. Knus

    • SVAR

      There. You said it. Og det lyder rigtigt.
      Og alligevel er jeg lige nødt til at skrive dette: Nogle gange har vi brug for at koble af fremfor at støvsuge/skrive bog/rydde op/etc. Og nogle gange er lidt læsning på en skærm lige netop det: Den ultimative egenomsorg og afslapning. Men vi skal blive bedre til bevidst skærmtid. Jeg er helt okay med at sidde her foran min computer nu – faktisk har jeg glædet mig til at læse jeres kommentarer og svare på dem. Men jeg ville ikke have været tilfreds, hvis jeg sad her for tre timer siden med fire vågne børn og en frustreret (eller tilsvarende fraværende?) mand i baggrunden.
      Så jeg tror, at vi kan rigtig meget godt, når vi logger online. Vi skal bare lige overveje det først <3

  • SVAR

    Jeg oplevede i mandags at en havde været bekymret for mig, da jeg ikke havde været på fb hele weekenden. Men jeg havde været sammen med en ven 🙂 Jeg havde bare hygget og været nærværende – og ikke overvejet at tjekke fb.

    Det var egentlig en rar erkendelse. At jeg her havde formået at sætte nærværet først – og så endda helt uden at tænke videre over det.

    Det håber jeg der vil komme mere og mere af.

    Som det er nu tager jeg mig fortsat ofte i situationer, hvor jeg burde have valgt nærværet over fb, sb, majmy e.l. Men så gør jeg ofte som dig at jeg finder en måde der kan hjælpe mig til at vælge nærværet. Da det for mig at se er noget af det allervigtigste i vores omgang med andre. Og en af de vigtigste ingredienser for en god barndom. Og jeg har ikke lyst til at være en utilgængelig voksen, som mine forældre på mange måder var.

    • SVAR

      Det er så rart, når man opdager, at man ikke har været online længere end normalt. Og som regel er man gået glip af meget lidt.. Hep for nærværende voksne og børn (hvilket nok for øvrigt kræver livslang øvelse for alle andre end Dalai Lama)

  • SVAR

    Jamen, tak! Det blev den sidste dråbe, der fik mig til at slette fb app’en.
    Det eneste jeg reelt har brug for den til er, at få besked om hvornår der er nyt fra bl.a. denne blog 🙂
    Nu må jeg så finde på en anden måde.

    God dag, og tak for en skøn blog, der altid giver mig noget at tænke over.

    • SVAR

      Hej Tina,
      Godt at vi kan give hinanden små puf i ryggen gennem livet. Jeg håber, du kan finde herind selv uden din app, og hvis ikke er det jo meningen 😉

  • SVAR

    Hvor dejligt du har gjort det!
    Det var en kolonorm lettelse for mig da jeg fjernede FB og messenger fra min tlf forrige år.
    99% af den tid jeg er online nu er det for at køre mit firma.
    Og ja jeg har det også sådan at når jeg ind imellem er væk fra det et stykke tid har jeg mindre og mindre lyst til at vende tilbage til emails og sociale medier…
    Jeg håber det en dag i fremtiden igen bliver muligt at drive en lille virksomhed uden at skulle være så meget synlig online

    • SVAR

      Fuldstændig enig. Jeg har så meget lyst til hverken at pleje facebook eller instagram, men hvis jeg sletter min facebook, ryger halvdelen af mine læsere fra, og selvom jeg er ukommerciel, ville det ærgre mig. Men det er så skønt ikke at bruge tid på den slags.
      Jeg har kun haft facebook som app i en måned, og messenger havde jeg i en uge, så blev det for meget. Jeg ønsker mig nogle gange en stationær telefon og intet andet, men det virker på én eller anden måde både alt for reaktionært og utrygt.

  • SVAR

    Jeg droppede FB i juni måned, på daværende tidspunkt havde jeg i lang tid hverken haft app’en installeret eller push notifications slået til i nogen som helst andre. Men alligevel fyldte det sindssygt meget at deltage i alle mulige debatter i grupper og andet. Jeg mærkede virkelig at der var sådan en stille krav om at være på. Jeg har tidligere haft droppet FB i længere perioder simpelthen fordi jeg blev træt af alle de input.
    Nu er jeg tilbage, men jeg har ryddet helt op, så jeg har 20 venner og følger kun sider og grupper som giver mig noget positivt og relevant. På den måde er min væg drønkedelig og indeholder kun ting som rent faktisk kan være relevant i mit “virkelige” liv.
    Og det magiske? Jeg går ikke glip af noget som helst, mit liv er hverken indholds- eller venneløst 😉

    Jeg genkender så meget det med at det er en flugt, jeg tager i hvert fald telefonen frem når jeg ikke lige magter at være totalt til stede, men det er sådan en pseudoløsning, fremover vil jeg prøve bare at være i situationen uden at forholde mig til de råbende børn, krummerne på bordet, vasketøjet eller hvad det nu end er jeg ikke kan overskue 🙂

    Jeg synes min smartphone er rigtig smart i mange situationer (opskrifter, svar på børnenes spørgsmål etc), men kun hvis den er et aktivt tilvalg og ikke en dum vane 🙂

    Hjernen har nok godt af bare at *være* engang i mellem…

    • SVAR

      Ja, præcis det der med at den skal være et aktivt valg, er så vigtigt. Og hold fast det kan være svært at skelne, når man er vant til at have den ved hånden det meste af tiden..

  • SVAR

    Jamen, altså: jeg har en gammel nokia som tlf, der vitterlig ikke kan andet end at ringe og sende beskeder. Fb har jeg slettet sidste uge, fordi det pludselig overtog alt, alt for meget (også selvom det “kun” var på computer). Men bare det der med, at jeg altid var i gang med at sjov facebookopdatering inde i hovedet? Det blev trættende i længden. Nu har jeg bare min email, og folk ved godt, hvordan de kan finde mig – og ellers kender de nogen, der gør.

    Jeg vil nødigt lyde frelst, men altså: meget, meget lidt af det, jeg morer mig med på nettet, nærer mig sådan rigtigt. Det er den følelse, jeg reagerer på.

    • SVAR

      “meget, meget lidt af det, jeg morer mig med på nettet, nærer mig sådan rigtigt. Det er den følelse, jeg reagerer på.” – Tak, de ord har jeg taget med mig som en læresætning. Jeg synes, det er så præcist. Tak ❤️

  • SVAR

    Jeg bruger klart for meget tid på at være online, men umiddelbart er det ikke noget jeg har tænkt mig at ændre lige pt.

    At være online er en del af min virkelighedsflugt, en virkelighedsflugt jeg har brug for som tingene er ligenu.

    Grundet vores situation, skal jeg pt altid være til at få fat i. Annamai især, går i panik hvis hun forsøger at ringe til mig og jeg ikke svarer – den angst vil jeg ikke byde hende hvis jeg på nogen måde kan forhindre den.

    Der hvor jeg gør tingene anderledes i forhold til min online tid, er at når jeg laver ting der kræver min fulde opmærksomhed (arbejde, hundetur, foto shoot, tid med børnene, madlavning, etc) så er min telefon på lydløs og som regel i min lomme.

    Jeg er som sagt pt ok med at jeg har et overforbrug af at være online, men det er også et aktivt valg.

    Det aktive valg er det vigtige for mig, at man rent faktisk har overvejet ens valg om at være online eller ej.

    Jeg kommer nok til et punkt, hvor min virkelighedsflugt ikke længere er nødvendig og så vil mit aktive valg ændre sig, det er en del af processen tænker jeg.

    • SVAR

      Det lyder så rigtigt, og jeg er fuld af forståelse for dit tilvalg af flugten ❤️