I denne tid skal vi tale om sandheden

Vi lever i en tid med store forandringer. Jeg er ret overbevist om, at verden som vi kender den, står overfor en udskiftning.

Det kan føles angstprovokerende og utrygt, og man kan blive usikker og sågar miste tilliden til det hele. Forandringerne sker ikke fra den ene dag til den anden, men vi fornemmer det nok alle: Der sker i disse år en form for fordrejning af den verden, vi kender. Men i stedet for desperat at holde fast i det gamle tror jeg, vi skal mærke efter i os selv, hvad vi mener, det nye skal være, og dernæst bevæge os i den retning.

Det er min overbevisning, at vi får det bedste ud af livet ved at se med mildhed på dem, som reagerer anderledes end vi selv.
Jeg tror, vores bedste forsvar mod de forandringer, der føles forkerte, er at arbejde målrettet for det, som vi mener, er godt.

At være et åndeligt menneske betyder ikke, at man sidder i lotusstilling, og øver sig i at tømme hovedet dagen lang. At være åndelig er at gøre en forskel, gøre en indsats, arbejde for det man ved, er rigtigt.

I fredags besluttede jeg, at jeg ikke ville skrive om Black Friday, fordi det hurtigt bliver fordømmende, når man begynder at snakke om, at det der forbrug vist ikke er vejen frem for hverken planeten eller vores mentale sundhed. Jeg ville ikke skrive om det, fordi der kommer ikke noget godt ud af at få andre til at føle sig forkerte: Vi har jo stadig penge imellem hænderne de fleste af os, så det er svært slet ikke at være en del af den forbrugsmaskine, der endnu kører for fuld hammer.
Men, jeg kan ikke lade være med at skrive lidt alligevel, efter min veninde fortalte mig, at finanshovederne regner med, at julen i år bliver et forbrugsboom. “Større end i 2015”.

Jeg tænkte: “Er det bare mig, eller var vi ikke lige ved at blive enige om, at vi skal lade være med at købe så mange ting og i stedet satse på andre værdier?”

Forstå mig ret: Jeg bruger også penge. Jeg bor også i verden anno 2016, og har købt hus og oprettet lån, og jeg køber tøj og indimellem andre ting, og Kristian og jeg er ikke hverken selvforsynende eller sådan helt på vej til at blive det, men jeg skriver her alligevel, fordi jeg fornemmer, at vi bliver nødt til stoppe med at distrahere os selv og hinanden med alt det vrøvl vi siger, og alle de løgne som vi accepterer. Vi skal ud og gøre en forskel, det er den eneste vej. Vi skal skabe det lys i verden, som vi sukker efter. For kun med lys kan mørke bekæmpes, og lyset kommer ikke altid af sig selv. Vi ér verden, det er os, der skal lyse. Stærkere end nogensinde, fristes jeg til at sige.

Jeg mener, vi har behov for at sige sandheden. Vi bliver forvirrede, fordi det er mærkeligt, at det ene øjeblik siger både medierne, politikerne og finansmarkedet, at vi skal forbruge mere, og så minuttet efter råber klimahovederne: “Nej, please, lad være!”

Vi må mærke efter i os selv, tage os god tid, lade sandheden synke ind og leve efter den.

Det er ikke er de andres skyld, når vi er ulykkelige. Det er ikke de fattiges, ikke flygtningenes, ikke de riges, eller DF’ernes skyld. Vi bliver nødt til at være ærlige: helt ærlige. Og vi bliver nødt til selv at tage ansvar.

Det handler om sandheden, det her, og jeg ved godt, at der er områder, hvor det jeg siger, kan være helt omvendt for den, jeg taler med – børneopdragelse og religion, for eksempel, men på ét punkt er der ikke noget at diskutere, på ét punkt er der ingen tvivl. Der er en sandhed, som gælder os alle. Det er den sandhed, vi møder, når vi ser indenad – når vi ser ind i det lys, der skinner i os alle. Derinde ved vi, at der er en mening med livet.

Jeg er vokset op i en tid, hvor vi har ting med ting på. På et tidspunkt blev tingene gud, og tid blev noget, man skulle bruge for at skaffe ting, og jeg har også selv været overbevist om, at jeg havde brug for mere af det hele; At mere tøj og en nyere telefon var noget, jeg nærmest havde krav på. Men jeg tror, at jeg er på vej væk fra den tilstand i mine tanker og også i mit hjerte.

Det tror jeg, fordi det jo var Black Friday i fredags, og jeg købte ikke noget, og endnu vigtigere: Jeg overvejede ikke at købe noget. I fredags oplevede jeg for første gang, at min hjerne ikke lavede det der nummer hvor den, trods etisk modstand og moralske skrupler, går igennem en mental liste over ting, som jeg måske kunne mangle og med fordel købe med rabat.

Al forandring er en proces. Det tager tid og vilje at vende samfundsstrukturerne ryggen, og når jeg siger farvel og tak til Black Friday, er det fordi, konceptet er som en kræftcelle i de dele af mig, som endelig er sunde og gode. Det er en sygdom, når vi vil have mere, end vi har brug for. Vi bliver ikke glade af et ekstra par sko, det ved jeg helt alvorligt, for jeg har haft sindssygt mange sko uden at forstå, at livet er fuldt af muligheder, uden at være så glad, som alle mennesker kan være, hvis de har fred indeni.

Jeg har boet i New York, hvor shopping var min hobby og min terapi. Jeg havde mange penge og endnu flere ting, og en dag ringede min mor, og sagde, at min bror havde fået kræft. Tumorerne havde ødelagt nerverne i hans ryg, så han ikke kunne gå. Måske ville de også tage hans liv. Jeg pakkede mange af mine ting i en kæmpemæssig kuffert, og rejste hjem, men jeg åbnede ikke kufferten i flere måneder. Havde det samme tøj på dag ind og dag ud, og alle mine andre ejendele i New York fik mine veninder, og jeg manglede dem ikke. For ingen ting kunne blive til det, jeg havde behov for. Ikke én eneste ting kunne gøre mig glad, give mig tro og håb. Troen og håbet og glæden måtte jeg finde et andet sted. Altså, indeni.

Jeg kan høre sandheden hviske, og det er ikke min personlige sandhed, det er ikke en sandhed, som kun er relevant i dag. Det er den ophøjede sandhed, der ligger i os alle: Vi skal søge ind, ikke ud. Vi skal bygge op fra grunden, ikke læsse ovenpå. Vi skal gå mod lyset, ikke lade os opsluge af mørket. Vi skal have tillid, ikke mistillid. Vi skal se mildt på dem, som har det modsat os. Vi skal være, ikke have. Vi skal elske, ikke hade.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

12 Kommentarer

  • SVAR

    Åh hvor har du dog ret Maj! Jeg vågnede netop denne morgen og følte en form for magtesløshed. Hvad er det der sker i vores samfund, og i verden? Det er som om de fleste kun går op i Black friday, og at skaffe mest muligt til sig selv, var min følelse. Men selvfølgelig er det ikke alle, og gudskelov findes der mennesker som dig, der lige kan sætte tingene i perspektiv. Jeg er så stolt af at kende dig ❤️

    • SVAR

      Åh, Cele. Jeg bliver meget taknemmelig over din kommentar. Tak for den og tak for at jeg må få lov til at hive dig op i lyset, når du er ekstra ramt af din eftertænksomhed. Du er et smukt menneske.

  • SVAR

    Dalai Lama har sagt følgende:
    People were created to be loved. Things were created to be used.
    The reason why the world is in chaos is because things are being loved and people are being used…

    • SVAR

      > Det er smukt sagt af ham. Kunne ikke være mere enig

    • SVAR

      Hvis blot vi andre kan følge i hans fodspor, skal alt nok ende godt.

  • SVAR

    Jeg voksede op med at få alt hvad jeg pegede på (materielt) men med en far der aldrig var hjemme og en mor der var psykisk syg fik jeg ikke det jeg havde brug for. Måske derfor har ting egentlig aldrig sagt mig noget – eller måske fordi jeg flyttede hjemmefra såå tidligt at penge var små og jeg død og pine blev nød til at prioritere hvad der var vigtigt – jeg ved det ikke.
    Men jeg ved at ting ikke har stor betydning for mig – jeg har tre par sko, vinterstøvler, sommersko og træningssko. Og jeg har tre par bukser m.m.
    Og stortset alle former for forbrug er velovervejet.
    Og jeg er møgnærig når det gælder forbrug – både fordi pengene ofte og pt. er små – men også fordi alt det jeg sparer på at købe ting, kan jeg købe oplevelser for til mig og mine børn – eller jeg kan give dem til velgørende formål. Og så selvfølgelig af hensyn til miljø m.m.

    Men jeg er nu ikke mere hellig end at jeg deltog i black Friday – for jeg er på ressourceforløbsydelse, har 4 børn og julen står for døren – så ikke at købe de ting jeg alligevel skal have købt når de er på tilbud – tja. men jeg havde en liste over hvad jeg skulle købe alligevel og så hvilke af de ting jeg kunne få på tilbud – der var desværre ingen tilbud på det jurassic world lego drengene ønskede sig, men jeg fandt en enkelt ninjago lego ting de ønskede sig og et par enkelte ting pigerne ønskede sig. Men ja pointen jeg var bevidst om ikke at købe en masse der ikke stod på listen blot fordi det var billigt.
    Og så støttede jeg nogle velgørende formål eks. penge til at give fattige i dk en god jul. Fordi det føles mere rigtigt end at bruge penge på ting man ikke har brug for.

    • SVAR

      Dine valg lyder så bevidste og velovervejede, som jeg håber, de med tiden vil blive det for os alle. Jeg kunne også sagtens have købt LEGO, eks., på tilbud i fredags, hvis det var relevant, men i år får vores børn ingen ting fra os, de får en fælles oplevelse i stedet. Og så er det iøvrigt meget inspirerende, at du “kun” har tre par bukser. Jeg rødmer over den stak af mine, som jeg sorterede i går (halvdelen venter på at jeg kan passe dem igen..haha)

  • SVAR

    Enig enig enig! (men det ved du jo)

  • SVAR

    <3

  • SVAR

    Et godt råd i en foranderlig verden er at lytte til Sindsro bønnen:

    Gud giv mig sindsro til
    at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
    mod til at ændre de ting, jeg kan,
    og visdom til at se forskellen.

    Så jeg lever en dag ad gangen,
    nyder et øjeblik ad gangen
    og tager imod de svære tider, som er vejen til fred.

    Så jeg, som Jesus gjorde, tager denne syndige verden som den er,
    ikke som jeg vil have den til at være.

    Så jeg stoler på, at han vil bringe alle ting i orden,
    hvis jeg overgiver mig til hans vilje.

    Så jeg kan være rimeligt lykkelig i dette liv
    og uendeligt lykkelig med ham i det næste liv i al evighed.

    (Reinhold Niebuhr, tysk/amerikansk- præst og teolog, 1932)

    • SVAR

      > Åh ja. Det er én af mine yndlingsbønner. Tak for at du deler den her.