I Norge

Jeg er i Stavanger hos min søster, og det er virkelig så dejligt, for jeg har savnet hende, siden hun rejste for en måned siden.
En del af historien er, at jeg prøver fuldkommen at ignorere, at jeg har de fire børn derhjemme, som jeg savner, hvis jeg mærker efter. Mit hjerte blev varmt og ømt, da Juno ringede i aftes for at sige godnat. Hun forstår alt, jeg siger, og bad om også at tale med sin moster også. Og så sagde hun “hej, hej,” og lagde på, og Kristian fortalte senere, at hun havde været meget glad bagefter.
Der var engang, hvor jeg næsten ikke kunne holde til at have fire små børn, men den yngste er blevet større, og hver eneste dag er hun en stråle af lys i mit liv.
De tre andre lærte at sende e-mails, aftenen inden jeg tog af sted, og de skriver et par gange om dagen. Sådan noget med: “Søde mor og søde Tata, jeg har det godt” og så en masse emojis. Mest hundelorte og hjerter. Vi har også skypet:

Det jeg har nået at se af Stavanger, har været dejligt. Jeg synes, det er så spændende, at næsten alle bor i hvide træhuse, og at de hvide træhuse ligger langs vejen helt ned til centrum. Luften er frisk her, og her er fjelde ude i horisonten, og nede i byen er der både en havnefront og en stor, blank sø. I går gik vi en tur på 14 kilometer rundt om en sø, og jeg kan seriøst næsten ikke gå i dag, fordi jeg er i så dårlig form. Så dårlig form, hvilket jeg aldrig har været fær, men det er jeg nu, og det går simpelthen ikke. Derfor må jeg finde en metode til at blive stærkere. Jeg tror, den metode hedder: Kom udenfor og bevæg dig.
Men den skal lige finpudses…

I Stavanger er den en hel Nøstebarn-butik, og jeg er næsten ked af, at jeg ikke mangler tøj til hverken børnene eller mig selv, for det er så lækkert. Men det mest bæredygtige er stadig at lade være med at købe noget, som man ikke har behov for – også selvom det er ren uld fra Norge i skønne farver. Her er også den fedeste legeplads på havnefronten, bygget af gamle maritime vragdele, og luften er helt sprød og klar og næsten vinteragtig, og selvom her regner en del i løbet af et år, har vi haft tørvejr.

Nordmændene er ikke de store gastronomer. Det er, hvad jeg har hørt fra venner, som har boet her, og det er, hvad jeg kan se i supermarkederne og på spisebordene rundt omkring. 46 kroner for fire ikke-økologiske æbler og mest af alt færdigmad i kølediskene. Til gengæld spiser de konsekvent klokken 17, hvilket jeg har i sinde at snakke om til alle, der gider høre på mig, når jeg vender hjem. I mit lille liv er det måske underordnet, om maden står på bordet kl. 17 eller 18., men jeg kan virkelig se pointen med den konsekvent tidlige spisning, hvis forældrene arbejder, og børnene også er hjemmefra i dagtimerne. Jeg kan huske det der med, at man er fraværende i samværet med børnene, når man kommer hjem, fordi man alligevel er halvt ude i køkkenet med sine tanker, og børnene er irritable, fordi de er sultne, og så giver det altså bedre mening at gå i køkkenet, spise tidligt og dernæst have nogle timer med fokus på nærvær og fulde maver efterfølgende.
Vi har for øvrigt spist godt på byens restauranter, hvor selv unge mennesker spiser klokken 17, og rejser sig igen før klokken 18.

I morgen rejser jeg hjem, så nu skal hver eneste time nydes. Det er et ubeskriveligt privilegium at snakke uden afbrydelser, sove længe og udforske omgivelserne i voksentempo. Men jeg ved, at når jeg kommer ud i lufthavnen i morgen, så kommer savnet til at rive i mig.
Hvor er jeg heldig, at jeg har så meget at savne – både her og der – og at jeg har mulighed for at være så meget sammen med dem, jeg elsker.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

8 Kommentarer

  • SVAR

    Det er guld værd, at vi har nogen at savne. Men man bliver også nødt tilsat komme lidt hjemmefra, for at huske det.
    Jeg mindes med glæde det år jeg var en uge på højskole. Og modtog breve og tegninger hjemmefra. Det havde været tordenvejr, og naboens lade brændte…sikke nogle tegninger, der kom ud af det.
    Og de kom og hentede mig, og (dengang kun tre unger) kom stormende i favnen på mig. Og en af de andre deltagere udbrød:” du godesten sikken en flok, kommer der flere” 😉
    God tur hjem, og hils søsteren din.

    • SVAR

      Fantastisk billede. Og skønt med spørgsmålet om, hvorvidt I skulle have flere 😉 ❤️

  • SVAR

    Dejligt du er taget afsted, selvom savnet er stort! Du har brug for voksen tid, som du også selv siger ….. jeg savner altid mit barnebarn …. når jeg ikke er sammen med ham ….. og jeg elsker Norge,især når der er sne ….. nyd det hele ❤️

    • SVAR

      TAK. Og ja: Norge er vidunderligt smukt ❤️

  • SVAR

    Hej Maj My. Jeg har længe tænkt at jeg skulle skrive til dig. “Opdagede” din blog for nogle måneder siden, og har siden fulgt den, og er rigtig glad for at læse med 🙂 På en eller anden måde, finder jeg ret meget ro i at læse med hos dig, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg er selv 25 år, bor i en stor by, og lever op til det meste som man forventer af en 25-årig: arbejder, dyrker motion, ser veninder, (forsøger at) date osv. Alligevel er jeg det meste af tiden stresset indeni, og har måske også svært ved at se værdi i de ting jeg laver. Jeg drømmer måske i virkeligheden om at gøre noget helt andet, udenfor normen, for at se om det gør mig mere glad, om det passer bedre til mig. På en eller anden måde har jeg fået bildt mig selv ind, at der kun findes ÉN rigtig måde at leve på.. Men det passer jo slet ikke. Håber jeg ikke! Jeg ved det ikke, men du inspirerer mig i hvert fald i en anden retning. I retning af at lytte lidt mere til mig selv.. Så rigtig tak for det 🙂

    • SVAR

      Nej, det passer nemlig slet ikke. Der er uendeligt (i ordets oprindeligt betydning) rigtige måder at leve på. Du finder din ved at øve dig i at mærke dit hjerte og efterhånden finde modet til at følge det. Du vil sikkert opleve, at man prøver at tale dig fra at gå netop den vej, som di hjerte fortæller dig, derfor er det vigtigt altid at mærke efter, hvorfor de siger sådan? Opleves dine valg som en indirekte kritik af dem, eller kan det være, du piller ved en drøm, de selv mangler modet til at indfri?
      Vi kan ikke inspirere andre mennesker ved at prædike for dem. Men vi kan leve vores liv, som vi synes, det er rigtigt, og håbe at andre inspireres til også at leve deres bedste liv ❤️

  • SVAR

    Ida og Emil elsker den legeplads og endnu mere den der ligger på en af sidegaderne der går opad nede fra havnen. Der hvor der er en hel mur af stole udenpå en bygning 🙂

    • SVAR

      Fedt! Vi tager ungerne med dertil efter nytår 😀