Indeliv og udeliv – Jeg har meget at lære – Dateaftener – Indkøb til hele ugen – Her roder (“En liste med tanker” #3)

Det er mandag, og jeg har tænkt over lidt af hvert siden sidst..:

Indeliv og udeliv
Jeg er ikke et “udemenneske”, og det er noget, jeg bærer med mig som en ærgrelse eller en forkerthed måske, hvilket virkelig ikke passer mig ret godt, da jeg bedst kan lide rene linjer og klarhed i mit indre. Men det der med inde/udelivet er bare ikke så ligetil for mig. Jeg er mest til at skrive. Eller læse. Eller bage/rydde op/lægge puslespil/tegne. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tage mig til udenfor. Kristian kan være ude i timevis, hele dagen: så bygger han noget, hiver ukrudt op, og står og kigger ud over vandet (eller på grisene) i lang tid. Jeg kan se, at det er godt, men jeg er der ikke selv. Og mine børn er der slet ikke. De kommer kun ud, hvis både Kristian og jeg er ude, og selv da falder det dem ikke naturligt, og de løber ofte ind igen. Her bor vi, på den smukkeste plet med de store vidder og havet og himlen og og – men alligevel er vi helst inde meget af dagen. En del af løsningen er at skabe mere mulighed for let tilgængelige aktiviteter. Gynger, en rutsjebane og den slags. Og det skal ske snart, for jeg bærer rundt på en følelse af ikke at gøre det, der er bedst for mig selv og mine unger ved at være så meget inde.
I går delte Pernille fra bloggen “Det kræver en landsby” linket til en smuk artikel (engelsk), som jeg synes, beskriver, alt det jeg tænker på, men ikke helt formår at udleve endnu: Det med det vilde liv i naturen, som er vores natur – og som jeg gerne vil finde frem i min egen natur igen.

Jeg har meget at lære
For nylig måtte jeg skrive til en veninde og endnu en gang aflyse en aftale, fordi jeg havde lavet for mange. Jeg undskyldte, og hun svarede: “Det er dejligt at vide, at du også stadig har noget at lære.”
Og lad mig lige sige dette: Jeg har så meget af lære. Vi har allesammen altid noget at lære. Så længe vi er her, har vi noget at lære, og rejsen er måske nok et blink med øjet set i det store perspektiv, men det skal alligevel leves med den største omtanke.

Indkøb
Jeg er begyndt at købe ind én gang om ugen. Jeg ved godt, at det ikke er noget stort skridt for menneskeheden, men for mig er det: Jeg plejede at køre i supermarkedet fire-fem gange om ugen, tror jeg. Jeg syntes faktisk, det var hyggeligt (?). Som en slags aktivitet. Men nu vil jeg hellere være hjemme eller være sammen med andre mennesker. Fremfor at være i supermarkedet, altså. Jeg har lyst til at finde på kreative menuer, når køleskabet er ved at være tomt sidst på ugen, og jeg er vild med, at det rent faktisk bliver tomt. Vi har nærmest ikke noget madspild længere, og vi kender vores madforbrug (det er sindssygt højt, men det er okay). Som regel har jeg et par af børnene med på indkøbsturen, og så tager vi på legepladsen eller på biblioteket bagefter. Og når vi kommer hjem, tager det en halv time at sætte varer på plads, fordi der er så meget. Alle de lækre ting. Jeg føler mig så velsignet, at vi bor i en del af verden, hvor vi kan købe mad nok til at mætte alle. (Og ja, det er mig, der køber ind, og jeg får nærmest stress-sved under armene ved tanken om, at Kristian skulle få lyst til at overtage den opgave, for jeg kan virkelig godt lide det.)

Dateaftener
I går, da vi havde puttet børnene, satte Kristian og jeg os og spiste sammen – bare os to, overfor hinanden, ved spisebordet. Helt stille i huset, helt roligt omkring os. Vi snakkede i dybden; koncentrerede os om det ene emne, før vi gik videre til det næste. Sådan sad vi i en times tid, før vi rejste os, efterlod de beskidte tallerkener på bordet, og satte os ind i stuen for at se de sidste to afsnit af Stranger Things. Jeg kan virkelig godt lide de aftener, hvor vi er bevidste om lige at komme hinanden et skridt nærmere uden at skulle hjemmefra og have børnene passet (nu hænger jeg til gengæld lidt i et tomrum efter Stranger Things, men jeg glæder mig til den tid, der venter forude uden en TV-serie..)

Når her roder
Hjemmelivet med fire små børn roder. Der er ingen vej uden om. Mange daglige måltider, drikkeglas, bøger, blade, legotogbaner, dukkevogne, papir, farveblyanter, lommelygte, gummistøvler, sko, overtøj.
Jeg kan sagtens bruge de næste femten år på at rydde op. Easy. Pt. bruger jeg flere timer dagligt på det.
Men det bliver jeg ikke glad af. Og mine børn kommer ikke til at huske, at jeg ryddede op. De kommer til at huske, om jeg var der eller ej.
Så der er et par ting, som jeg øver mig i: Jeg vil stadig gerne af med rigtigt mange ting. For vi har stadig meget mere, end vi har behov for. Så jeg har besluttet, at jeg vil ringe til Røde Kors, og sige, at de kan komme med deres lille varevogn og hente en helt masse ting. Så gør jeg nogle kasser klar, stiller guldrammerne frem, alle de ubrugte drikkeglas, alle de gamle skifterammer, tøj i store sække og legetøj. Og så kører de væk med det.
Under sorteringen vil jeg øve mig i at mærke efter, om der er nogen pointe i at gemme tingene: Selv hvis jeg måske en gang kunne få glæde af de to æsker med ubrugte drikkeglas, hvorfor så gemme dem, når jeg ikke har brugt dem i de fem år, de har stået i mit bryggers?
Ting, som er gået i stykker, skal repareres eller kasseres. Det suger energi at have noget i hjemmet, som trænger til omsorg.
Sideløbende vil jeg arbejde på at give slip, og være tilstede med mine familie i stedet. Måske en del af det med udelivet giver sig selv, hvis ikke jeg føler, at jeg hele tiden skal ordne praktiske ting indenfor.

Hvad tænker I på?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

33 Kommentarer

  • SVAR

    Sikke et vildt hyggeligt indlæg. Jeg kan så godt følge dig i forhold til ting og oprydning. Det er en evig ‘kamp’ at holde orden … (Men fedt, at vi har ting som skal holdes i orden). Jeg synes også nogle gange, det er svært ikke at kaste sig over oprydningen, når vi kommer hjem om eftermiddagen – så er det nemlig tid til at være sammen og ikke rydde op – selv om det flyder fra morgenens afsked 🙂

    • SVAR

      Måske det ikke behøver være en evig kamp? Jeg er meget glad for at læse andre af kommentarerne her på indlægget om netop at slippe for kampen, når man har sorteret tilstrækkeligt i sine ejendele? Jeg er virkelig træt af at tænke så meget på oprydning, så jeg fortsætter med at smide ud og forære væk i morgen 😉

      • SVAR

        > Det er nogle fine kommentarer – jeg lod mig også inspirere af særligt ANO 🙂 Jeg er også stille og roligt i gang med at sortere – det tager tid, men der sker noget hver uge 🙂 <3

        • SVAR

          Jeg tror, det er rigtig fint, at det tager tid, fordi det også er en indre proces (hvad end jeg viol indrømme det eller ej). God oprydning! ❤️

  • SVAR

    Jeg har tænkt på hele morgenen om jeg skal køre i Brugsen og handle før eller efter min tur i badehuset.
    Det er ikke optimalt.
    Mit stressniveau er lige nu slet ikke til Brugsen. Efter mange nætter med rigtig dårlig søvn.
    Jeg tror, jeg springer Brugsen over…
    God dag på Ærø. Nyd solen.

    • SVAR

      Her på Ærø bringer Brugsen ud for 30 kroner. Det synes jeg, er smart, og hvis ikke jeg egentlig nød turen, ville jeg benytte mig at det. Kram til dig, søde Lisbeth.

      • SVAR

        Jeg havde en dejlig tur i Storebælt, og fandt to friskfangede skrubber hos fiskeren på havnen. Og gik hjem og bestilte mine varer hos nemlig…
        Jeg har tænkt over det med udeliv kontra indeliv. Og kommentaren om “hvad skal jeg lave derude”
        Hed hun Lotte, den gode, kloge dame fra Langeland? Hun nævnte for mig noget om at lægge “korsstingsbroderiet væk”, i hvert tilfælde hvis der blev syet på det ud fra devisen om, at lediggang er roden til alt ondt”(sådan cirka)…
        Man må godt være ubeskæftiget. Og ja, det ved jo godt, men det er sværere sagt end gjort. Det samme kunne vel gøre sig gældende for dig. Find hyggekrogen i haven og lav ingenting. Med børnene tumlende rundt omkring. det lyder tillokkende, men jeg indrømmer blankt, at det ikke var det, jeg praktiserede mest da mine unger var små. Men måske det kan lykkes for dig.

        • SVAR

          Vise ord fra Lotte.
          Jeg elsker at sidde udenfor og glo ind i en bog eller slumre til lyden af poplerne, som rasler i vinden. Men jeg synes, det er svært, når der er så mange afbrydelser, som der er med børn omkring. Her for et par måneder siden gik min søster og jeg løs på en stor del af haven; vi er sådan nogle, som går helt i bund, så det var med alverdens maskiner og adskillige træet og hække blev skåret til, og hele bede blev endevendt. Det fungerede, fordi vi var to på opgaven, samtidig med at Kristian også var på børnene. Sådan noget fysisk arbejde holder jeg meget af, men det sker alt for sjældent.

  • SVAR

    Har du tjekket bloggen ‘Smilerynker.dk’? Hun skriver meget om minimalisme og om at sortere i sine ting, og har vist også barn/børn som bliver hjemmeundervist. Det virker som om I har mange af de samme tanker 🙂

    • SVAR

      Hej Helene – ja, jeg kender godt Lisbeth/Smilerynker, og har før linket til hende herinde. Jeg har læst, at hendes onlineforløb er super gode, men jeg kommer ikke selv til at melde mig på, for hvis jeg fik en ekstra foræret ovenpå en travl dag, ville jeg bruge den på at læse. Men jeg er rigtig glad for Lisbeths fokus på minimalisme ifht. alt fra gaver til oprydning 🙂

  • SVAR

    Har du tænkt på at forære nogle af jeres ting til steder, hvor de virkelig mangler dem? Børnehaver, hospitaler, flygtningecentre osv? For mig har det lettet processen enormt at fokusere på, hvor meget glæde mine ungers aflagte ting kommer til at skabe for mange, mange børn i mange, mange år. <3

    • SVAR

      Ja, det er en meget dejlig tanke. Her på øen er desværre hverken hospital, flygtningecenter eller børnehave med underskud (jeg har spurgt, om de mangler skiftetøj m.m.), og så bliver det bare for besværligt ifht. planlægning. Desværre. Så jeg håber, at Røde Kors bruger deres penge på noget fornuftigt, og særligt gode ting forærer jeg til familier, som jeg ved, vil sætte særligt stor pris på det.

  • SVAR

    Vi er flyttet et par gange de sidste 5 år og har begge gange fået sorteret helt i bund i vores og børnenes ting, så vi nu kun har de ting vi reelt bruger. Dvs. Vi har kun 2 sæt sengetøj pr. person, 2 håndklæder pr. person, 2 viskestykker, tallerkner, glas, service m.v. til os selv + gæster, tøjet er sorteret helt i bund og vi har kun beholdt det vi bruger, alt nips er udryddet, af køkkenting har vi kun beholdt det allermest nødvendige, resten er givet væk. Det er en kæmpe befrielse kun at have ting, der bliver brugt. Alle ting har nu sin helt faste plads og bliver altid lagt tilbage på plads, når vi er færdige med at bruge det. Endvidere har den store sortering vi har været igennem betydet, at vi nu er blevet bevidste om, hvor skønt det er at leve med så få ting, at vi nu næsten ikke køber nyt udover lidt tøj og sko engang imellem når det er slidt og når børnene vokser ud af det. Det tøj der er blevet for småt bliver ekspederet videre til familie og venner med det samme, så det ikke hober sig op.
    Vi bruger faktisk ikke tid på oprydning mere. Vi er alle blevet gode til at ligge tingene tilbage på deres plads, når vi er færdige med at bruge dem og vi nyder at have fået meget færre ting og dermed helt orden i alle skabe og skuffer, hvilket gør det så overskueligt at ligge ting på plads efter brug. Vi har aftalt, at vi aldrig mere vil have mange ting, der skaber rod, så en gang om ugen går jeg hurtigt alle skabe og skuffer igennem og tjekker om der stadig er orden i al ting og om tingene ligger rigtigt uden at rode rundt. Det tager maks. 15-30 min. lige at cleare alle vores ting ugentlig.
    At få sorteret ALLE vores ting har simpelthen været en befrielse og har frigjort så meget tid og overskud og sænket vores forbrug rigtig, rigtig meget, da der er gået lidt “sport” i alt det her med kun at eje det vi helt basalt har brug for.
    Det er en lidt uoverskuelig process inden man kommer i gang, men vi tog simpelthen et skab af gangen og sorterede ALLE ting i 3 bunker; det der skulle gemmes, det der der skulle smides ud og det der skulle gives væk/sælges. Først herefter blev det lagt ned i flytterkasserne. Det var en fantastisk følelse, at flytte i nyt hus og pakke så få ejendele ud. Man kan sige, at vi startede på en helt ny minimalistisk livstil, da vi flyttede og det har frigjort så meget overskud og energi og vi sparer både tid og penge, når vi ikke skal rydde op hele tiden og har ikke har lyst til igen at fylde vores hus med ting og sager vi reelt ikke har behov for og rengøringen tager ikke lang tid i et hus uden nipsting, rod og mange møbler.
    Vi har på intet tidspunkt fortrudt eller savnet, alle de ting vi skilte os af med, det har bare været en stor lettelse

    • SVAR

      Ah, lige præcis det, du beskriver, er mit mål. Og selvom jeg skriver, at vi slet ikke er der endnu, er vi alligevel ret langt. Men jeg har behov for at føle, at alt er gennemgået, og det kan jeg først rigtigt komme i mål med, når vores nye musikstudie er færdigt, og alle kasserne fra stalden skal derop – og sorteres! Men mine skabe er så dejlige nu. Intet rod, ingen væltede bunker. Adskillige tomme hylder. Rigtig god idé med de tre bunker.
      Jeg kan virkelig genkende følelsen af, at man stopper med at købe nyt. Det er vildt, hvor lang en proces det har været for mig, men nu køber jeg næsten aldrig noget, og hold op en lettelse bare at kunne tænke “Nej tak”.
      Vil du fortælle lidt mere om, hvorfor I næsten ikke rydder op? Er det fordi, I har så få ting?

      • SVAR

        Ja, jeg tror det er fordi vi har så få ting, at vi næsten ikke bruger tid på oprydning.
        Derudover er mine børn større end dine og jo ældre de er jo bedre kan de selvfølgelig overskue oprydning. Samtidig har jeg fundet ud af, at alt dette med at få ryddet ud i skabe og skuffer i meget høj grad er en mental proces – i hvertfald for mig.
        Når der er fuldstændig orden i vores ting, så falder mit behov for at rydde op hele tiden – simpelthen fordi der er det mindre der kan rode.
        Nu håber jeg ikke det lyder som om, at der er så ordentlig hos os, at det dræber alle kreative processer. Det modsatte er faktisk tilfældet. Fordi vi bruger så meget mindre energi på oprydning, oplever vi faktisk, at vores evne til fordybelse og kreativitet bliver langt større. Det er så meget nemmere at være tilstede i nuet, når der ikke er forstyrrende ting og rod omkring ‘en både fysisk og mentalt. Håber det giver mening og held og lykke med den videre sorteringsproces. Det lyder som om du er kommet rigtig godt igang

        • SVAR

          Dine ord om jeres proces vækker så fin en genklang i mig. Jeg glæder mig til at fortsætte med oprydningen i morgen. Det er et stykke arbejde, som giver stor mening.

  • SVAR

    Lige nu tænker jeg bare på min svigerinde og svoger, som i nat mistede deres lille baby, da hun gik i for tidlig fødsel. Kun 20 uger henne 🙁

    Men indtil da, var jeg helt høj af kreative tanker både dag og nat, fordi jeg i sidste uge lancerede noget jeg kalder “magisk værksted” hvor jeg en gang om måneden inviterer indenfor i min stue til et par timers hygge med et nyt kreativt tema hver gang. Første gang er i december og vi skal male på porcelæn. Anden gang, i januar, er planen at vi laver uldne regnbuer og vægophæng.
    Min hjerne kører hele tiden rundt og finder på nye ting vi kan lave sammen, og jeg er så spændt og glæder mig..

    Ift. det med inde-/udeliv. Jeg er personligt god til begge dele. Men når jeg er ude, så falder det helt naturligt og også selvom min datter er med og kun er 1,5 år gammel. I går samlede vi en masse nedfaldne birkegrene sammen og lavede 4-5 kranse klar til at få julepynt på og tanken er at der også skal være kranse til de venner og familie vi ser den kommende tid.
    For et par uger siden, var vi på weekend hos mine svigerforældre, som har have. (Vores “have” er nærmere en park, som vi deler med 125 andre lejligheder – så det rart at komme i en rigtig privat have).
    Men der gik jeg ud og hjalp dem med at tømme drivhus og fjerne lidt ukrudt. Altså uden at spørge, om de ville have hjælp. Haha. Det hjalp min datter også med. Bevares, nogengange graver vi da også i sandkassen eller gynger sammen på redegyngen, eller rutchet en tur. Men det jeg vil sige med det er, at vi bruger meget længere tid på de andre ting, hvor vi laver noget sammen, frem for at bruge lege-redskaber.

    • SVAR

      > Hvor sørgeligt med det lille liv der gik tabt. Mange tanker til alle jer tæt på.

    • SVAR

      Åh, hvor gør det mig ondt. 20 uger er alt for tidligt og alt for sent. Jeg skrev netop i en besked til en kvinde i sorg over en abort den anden dag, at sorg og glæde altid følges ad. Hun var blevet moster natten efter, hun selv mistede. Og sådan oplever jeg meget ofte, at livet falder ud: Så vi står midt i lys og mørke og håb og opgivelse, og det er et virkelig svært sted at navigere fra. Men det er også noget, som styrker os enormt – for din opgave er at være der for din svigerinde og svoger nu (og det skal man jo virkelig. Så mange herhjemme er bange for at være der for dem i sorg, men det er netop det, vi skal – vise omsorg og nærvær og oprigtighed og tilsidesætte vores egne følelser, så vi kan støtte dem) og samtidig er det din opgave at holde fast i dit magiske værksted, som lyder fuldkommen… ja, magisk! Der ligger dit hjerte også, og det skal blomstre, selv i sorgen. Hvor bor du? Jeg vil også til magisk værksted… 🙂

      • SVAR

        Vi bor i Kongens Lyngby, så der er desværre lidt langt fra Ærø.. men du er altid velkommen!>

  • SVAR

    Jeg havde også en gang fundet d f at jeg nok ikke var rigtigt udemenneske – men hvordan er et udemenneske ? For der er jo masser ved udelivet jeg elsker er jeg løbende blevet opmærksom på.

    Jeg nød at sidde under blodbøgen og spille spil med børnene, hvor vi boede tidligere. Jeg synes det var hyggeligt at spille bold op af muren med min datter, eller lege sanglege o.l. udendørs.

    Jeg stornyd al den tid vi brugte på at lave bålmad i sommers.

    Jeg elsker at gå ture og mærke vinden og nyde fuglefløjt.

    Der er en masse jeg elsker udendørs selv om jeg er meget indemenneske – der elsker kabaler og puslespil.

    ang. rod – måske vil dine børn huske det hvis du brugte store dele af deres tid på at rydde op – det er sådan jeg husker min mor, fra min barndom – men tro mig, det er ikke sådan man ønsker at ens børn husker en 😉

    Det er bedre om d er inde på, at man huskes fordi man var der 🙂

    • SVAR

      Ja, jeg er faktisk også meget ude om sommeren. Vi tilbringer jo mange timer ved vandet og bålstedet hver dag i de lune måneder. Og jeg kan genkende de ting, du skriver om boldspil og at nyde at læse eller spille udenfor. Og nej: Jeg vil ikke huskes for oprydning 😉

  • SVAR

    I virkelig mange år har jeg også været mere inde- end udemenneske. Da jeg boede hjemme hos mine forældre var min mors helle altid udenfor, og det forstod jeg slet ikke på det tidspunkt. Hun kunne finde på at rejse sig ret resolut og sige: “Nu skal jeg altså ud og luftes!” Og så gik hun enten en lang tur med hurtige og lange skridt eller ud i haven og ordnede et af sine mange blomsterbede. Jeg forstod overhovedet ikke, hvad hun mente. Men det gør jeg nu. Hvis jeg har været inde i mange timer, begynder jeg nærmest at mærke en klistrende hinde omkring mig (lyder det mærkeligt?), og så går jeg ud. Det behøver ikke nødvendigvis være for at bevæge mig. Nogen gange er det bare for at sidde i min yndlingskrog i vores have. Det kan jeg i øvrigt varmt anbefale. Altså at indrette et sted i haven lidt ligesom det var et sted i huset. Jeg har en bænk som jeg fylder med hynder og bløde, bløde tæpper i mine yndlingsfarver. Og så har jeg et bord fra 50´erne, som egentlig er beregnet til at være indenfor, men som står ude året rundt. Det har været min vej ind i udelivet. At indrette udenfor som jeg elsker at indrette inde. Så kan jeg også trække mig ud i haven, hvis jeg synes, huset er for rodet eller beskidt. Og á propos rod som du også skriver om: Jeg har afsat cirka en halv time hver morgen, hvor jeg rydder op, lufter ud i hele huset, ordner vasketøj, opvask osv. Det giver mig en ro resten af dagen. Bl.a. fordi jeg ved, at når der samler sig rod, opvask og beskidte strømper, så er det ikke nu, jeg behøver at tage mig af det. Måske er det svært at afsætte en halv time alene til oprydning med fire børn, men måske som et fælles projekt…

    Det var i hvert fald de tanker i mig, som du vækkede med dine tanker i dig 🙂

    • SVAR

      Tusind tak for dine ord, Pia. Jeg vil have mig en yndlingskrog med plads til mig og til at sidde og bare nyde. Jeg fungerer rigtig godt udenfor, hvis jeg enten går (som da min søster og jeg gik omkring søen i Norge – 15 kilometer i HØJT humør), eller sidder med en bog. Jeg kan også være udenfor tre dage i træk, hvis jeg er igang med et stort oprydningsprojekt – hvad end det er en busk, der skal ryddes eller en garage.
      Og så til det med den halve time: Det vil jeg tage til mig. Jeg starter i morgen 🙂

  • SVAR

    En trampolin har vores virkeligt haft megen glæde af da de var yngre. Så blev der til holdt opvisning af tricks.
    En trampolin er noget så grim men giver så meget bevægelse og sjov.
    En lang periode holdt de “mandagslandet” hvor de inviterede venner hjem om mandagen til rollespil.
    Så havde alle lidt kiks eller frugt med og så drog de afsted til fjerne marker og fik et par timer til at gå det. Måske næste gang der holdes rollespil kunne foregå hos jer så ungerne får smag for området ?
    Jeg synes også det er svært at efterlade indepligterne og gå ude. For hvad skal jeg lave ?
    Havearbejde siger mig ikke noget. Men elsker at hænge tøj op på tørresnoren.
    Måske et primitivt udekøkken ville gøre en forskel.

    • SVAR

      Hej Gitte,
      Vi har den størst tænkelige trampolin gravet ned i marken med udsigt over havet. Og vores børn bruger den, men ikke nær så meget som mange andre. De ér bare meget i hovedet, mine unger: Hvis man trækker et narrativ nedover, kan de lege længe, men fysisk udfoldelse alene uden ét eller andet mere filosofisk eller undersøgende, gider de ikke. Men jeg tror nok, der skal komme mere og mere udetid, når vi alle sammen lander mere i os selv, og finder ro i roen.
      Rolle spil er så fedt! De tre ældste er med hver gang, det er muligt. God idé at foreslå det her hos os. Lige præcis sådan noget med vasketøj vil jeg også rigtig gerne. Jeg har netop tidligere i dag tænkt, at jeg gerne vil have en stabil tørresnor ude til dyner og puder. Tænk at man drømmer om sådan noget… 🙂

  • SVAR

    Jeg kender det hele. Vil også gerne være mere ude og elsker de dage hvor jeg har været ude til det bliver mørkt. Vi har kun gjort det få gange, men jeg er vild med det: lave mad ude over bål. Så er man ude – alle sammen. Vi lavede one pot pasta og det blev godt. Og så lavede vi pandekager bagefter. Jeg købte en gang en bålstegepande pr mand. Nu tror jeg at jeg vil købe en tripod til bålet og så vil jeg sørge for mere brænde der kan ligge tørt for det er naturligvis en del af det. Det er så hyggeligt med bål – også om vinteren. Og når man bliver dygtig til at tænde op og brændet er tørt lugter det ikke rigtig. Og mange siddepladser udenfor – det er også vigtigt for det at være ude. Sansegynger, vippestole, hængestole. Jeg drømmer også om en lille yoga terrasse udenfor. Ja, det er dejligt at være ude

    • SVAR

      Åh ja, de der dage med mad over bål og pludselig er der gået otte timer. Dem har vi heldigvis også en del af. Vi har den der tripod med gryde og grill, og vi bruger den hele tiden. Over bålstedet i haven og rigtig ofte på stranden. Det er så nemt og skønt. Knus

  • SVAR

    Jeg var ude det meste af min barndom. Og jeg kender den følelse af at skulle ud hver dag. Ellers får jeg enten dårlig samvittighed, indekuller eller klistret hinde, som én skriver. Og jeg hiver børnene med – især fordi de er så meget i deres kroppe, at ingen af os kan holde ud at være inde en hel dag. Med mindre vi læser bøger hele dagen… Jeg savner det varme vejr, så vi lettere bare kan hænge ud i hængekøjerne og finde på noget derfra. Eller slentre en tur ud over markerne. Det kunne vi jo godt, men det sker ikke spontant på samme måde. Og slet ikke nu, hvor jeg sparer på kræfterne til jeg skal føde. Tit tænker jeg: Vi mangler nogle dyr at passe der hvor vi bor. For min barndom var fyldt med alle slags bondegårdsdyr, som skulle fodres, trækkes, kæles, muges, vandes og nydes. Især hestene var hele mit liv. Så det med at komme ud var også forbundet med et ansvar for andre levende væsner, hvor naturen og frisk luft var en fantastisk sidegevinst. Så det drømmer jeg om at få igen. Men lige nu… tænker jeg ikke så meget på alt det, jeg ikke når. For der er simpelthen ikke overskud til det uanset hvor meget jeg tænker på det. Jeg øver mig i stedet på at bede om hjælp fra mine omgivelser, og uddelegere opgaver i familien. Det er lærerigt for pokker! Når man altid har sat en ære i at gøre alting selv. Ydmygt og smukt at modtage.

    • SVAR

      Ja, det er ydmygt og smukt at modtage og så vigtigt at vi giver plads til at andre kan give. Tak for dine smukke ord og overvejelser.

  • SVAR

    Tak for nogle helt fantastiske og tankevækkende skriverier. Øj, hvor bliver jeg bare nødt til at kommentere på dette indlæg. Jeg står præcis i samme båd. En evig og uendelig arbejdsproces at rydde op. Som man ikke bliver glad af! Når jeg sådan lige reflekterer over det, så er det jo fuldstændig vildt mange (og lange!) timer, der kan bruges på oprydning. Suk. Jeg gider (sgu) heller ikke være, hende der bruger hele sit liv på at rydde op og for så at starte forfra dagen efter. Nå, men i kølvandet på den inspirerende “stime” der er af op- og udrydningsprocesser rundt om i blog- og instaland, der har jeg bare tænkt på.. At det vel egentlig er den daglige oprydning, (mad, glas, vasketøj, legetøj, beskidt udetøj, meget beskidte gulve, osv.) der tager langt det meste af min tid? Jeg forestiller mig bare ikke at alt det forsvinder, hvis man rydder ud i skuffer og skabe? Nå, spekulative og regnfyldte tanker fra Thy.

    • SVAR

      Hej Line, nu har jeg virkelig ryddet ud. I dag kom Røde Kors og hentede en halv varevogn fuld af møbler, kunst, legetøj, tøj, køkkenting, elektronik osv. Her er ikke ét skab med overflødige mapper eller for meget linned. Og du har helt ret: Stuen flyder stadig med LEGO (så man knap kan gå her), og der trænger i den grad til en støvsugning. Alligevel føles det meget mere overskueligt, fordi her ikke er for meget. Her er det, der skal være, og ja det roder, men det roder ikke mere, end der skal være plads til. I don’t know…for mig har det virkelig været en lettelse at være igennem denne årelange process. Ikke mindst det med at jeg er stoppet med at købe noget, blot fordi det er smukt.

      • SVAR

        > Jamen i forlængelse af alle de gode erfaringer, man hører – så tror jeg også det ER vejen frem. Glæder mig til at finde overskud til at tage et ryk igen. (Vi sover ikke godt om natten endnu :o) ) Tak for dit svar!