Indimellem ved jeg ikke, hvilken ugedag det er

Jeg har en anden tidsoplevelse nu, end jeg havde som barn. Tiden går ganske enkelt hurtigere, det kan være svært at gribe den. Jeg skal gøre mig umage og være bevidst om øjeblikket for at forstå det fuldkommen, før det er forbi.
Til tider bliver jeg nærmest glad, når Kristian og jeg ikke er klar over, hvilken ugedag det er, selvom den slags mennesker plejede at irritere mig.
Når børnenes intensitet og krav om opmærksomhed trækker et konstant fokus ned over livet, glemmer vi at udveksle basale informationer, vi glemmer at skrive aftaler i kalenderen eller booke færgen eller fejre vores årsdag (eller glemmer hvilken dato årsdagen falder). Hvert øjeblik er så tvingende nært, at der ganske enkelt ikke er plads til andet.

Nu plukker vi æbler, som skal mostes, og vi samler nedfaldsæbler op, og bager æblekager, og spiser af dem, til vores maver buler, og vi sætter os tunge på træstubbene i græsset.
Vi læser og skriver og snakker og snakker, og den anden dag forsøgte jeg at sortere de tre gigantiske kasser LEGO midt på stuegulvet, men gav op halvvejs, og ved blot nu, at det ikke er en opgave, vi kommer til at færdiggøre snart, om nogensinde. Vi spiser vafler, og spiller fodbold, og snakker om fodbold og om Pyjamas Heltene og om de venner, der bor længere væk, som vi savner, og om elbiler og arbejde.
Indimellem ser vi en film tæt sammen i sofaen, eller vi hører lydbøger, så alle er musestille i timevis. Jeg synes, dagene forsvinder steder hen, som jeg ikke forstår: Brugte jeg for mange timer i køkkenet, foran min computer, med at tænke på noget andet, ved vasketøjet eller med min telefon i hånden? Hvor blev dagen og natten af?
Og der er det, at mit yngste barn snart fylder tre, og jeg var ikke forberedt på det, men jeg er ulykkelig ved tanken. Dybt melankolsk føles det, at mit liv som mor til en etårig og en toårig snart er forbi. Dette liv og denne hverdag vi nu har skabt, er så smukt i dette øjeblik, og jeg kommer til at savne den tid, selvom det er næsten umuligt at opdage, når den er fordi. Det eneste rigtige må være at trække alt ud af nuet for at få det meste med.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer