Jeg har sådan lyst til at stille jer et spørgsmål

Kan jeg lige nå det, inden frokostpausen slutter? Altså, stille jer et spørgsmål?

Der er nemlig noget, som jeg gerne vil høre. Jeg kan jo se, at I læser med herinde (og tak!), men jeg ved ikke, hvem I er. Jo; nogle af jer ved jeg lidt mere om, fordi I kommenterer på mine indlæg, men det er egentlig heller ikke pointen.

Spørgsmålet er med andre ord ikke ment som noget, I udelukkende skal svare på ved at skrive til mig. Det kan også være noget, I tænker over, eller taler med jeres venner om. Det kan være, I har lyst til at dele svaret med nogen, som I ikke har set længe, eller også skal det bo i jer og finde vej derinde, før svaret en dag kommer i kraft af jeres levede liv.

Jeg vil spørge om dette:
Hvor er du på vej hen?

Det kan naturligvis forstås meget bogstaveligt, men medmindre du er ved at flytte, og der knytter sig en interessant historie bag, så skal refleksionerne måske stikke lidt dybere, før det bliver spændende.

Og svarene er selvfølgelig uendeligt mange. Har jeg et konkret mål, eller er det mere åbent? Kan jeg mærke et træk, eller er jeg lige nu i en tilstand, hvor jeg helst vil blive, hvor jeg er? Hvad drømmer jeg om, og hvordan bevæger jeg mig i den retning? Er jeg på vej væk eller på vej hen imod noget? Er rejsen en glæde, eller er det kun målet, der kan gøre mig glad?

Hvad tænker I? Har I lyst til at svare her, eller lade det boble indeni? Er det et spørgsmål, som vækker genklang, og har I lyst til at læse, hvad andre svarer på det?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

38 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg tror, at jeg er på vej mod at være lidt mindre på vej og lidt mere her.

    Tak for en dejlig blog.

    • SVAR

      Det lyder så dejligt. Og det er en god bevægelse.

  • SVAR

    Hvor er jeg på vej hen? Det er et interessant spørgsmål og et jeg ikke er sikker på jeg har svaret på. Det nærmeste jeg kommer det, er at jeg er på vej til at lære mig selv at kende på en ny måde. Jeg er i en proces, hvor jeg prøver at finde ud af hvordan mit liv skal se ud nu og hvad jeg vil, men jeg har ingen anelse om hvor det ender henne eller hvornår.

    Det er noget der fylder meget i mine tanker, men jeg er også så småt ved at acceptere, at det måske er ok, ikke at vide hvad målet er i sidste ende.

    Jeg har klart nogle veje der trækker mere end andre, men der er også mange ting at tage i betragtning sådan som mit (og børnenes) liv har formet sig…

    Pt forsøger jeg at hvile i nuet og “bare” være… Tankerne får frit løb og så er jeg sikker på jeg nok skal nå mit mål, hvad det så end måtte være, når tiden er til det…

    • SVAR

      Det er ikke målet, men rejser derhen som er livet. Og du gør det så godt.

  • SVAR

    På vej hen? Ingen steder…. Jeg er lige her, hvor jeg vil være. Min mand er sømand og jeg er hjemmegående. Nyder at have tid og ro til vores tre unger på 13, 10 og 6 år. Har ingen planer for fremtiden, endnu….. Måske en skønne dag jeg får lyst til at bevæge mig ud i arbejdslivet, men ikke endnu.

    • SVAR

      Det lyder som et godt og givende liv. Dejligt at du nyder det.

  • SVAR

    Jeg er heller ikke vej på nogen steder hen.
    Er også hjemmemor (på 10. år med en meget travl karrieremand, der rejser meget, men som er den bedste og mest nærværende mand og far man kunne ønske sig, når han er hjemme ).
    Nyder det simple og rolige hverdagsliv med vores to børn, som pludselig er blevet 10 og 14 år, men som stadig sætter meget stor pris på, at jeg altid er her til at hygge og snakke og at venner og veninder altid er velkomne i vores hus.
    Min mand og jeg har valgt den vej vi begge allerhelst vil følge og bakker hinanden fuldstændig op i vores valg.
    Jeg har aldrig nogensinde fortrudt, at jeg valgte at gå hjemme. Pigerne har begge gået i børnehave (ca. 4-5 timer – 3-4 dage om ugen), fordi de elskede det. Den mindste går også i klub nu, sammen med hendes veninder efter skole, de dage hun har lyst til det.
    Jeg har aldrig overvejet, at tage pigerne ud af børnehave og nu skole. De stortrives der og har så stor glæde at de fine venskaber de har knyttet til kammeraterne.
    Hvad fremtiden bringer er der ingen der ved – men når man stadig kan mærke helt ned i maven, at livet er rigtig godt og dejligt for hele familien, så er der ingen grund til bekymringer – kun glæde.
    Nogle vil måske mene, at det er en meget gammeldags og traditionel kønsrollefordeling vi har. Dem om det. For os er det bare helt perfekt.

    • SVAR

      Det lyder dejligt og velovervejet, og når noget er valgt frit, er det ikke hverken gammeldags eller forkert. Tillykke med jeres gode liv.

  • SVAR

    Jeg er på vejen brolagt med glæde.

    Lige præcis hvor jeg skal være. Her jeg lever mit liv med spirituelt og kreativt fokus og fordybelse. Bruger min tid på at skrive, lave kunst og nyde mit stille liv tæt på naturen. Faktisk lever jeg det liv, jeg drømte om i årtier men ikke troede var en mulighed.

    For at komme hertil har mit liv været igennem en sej, årelang og total forandringsproces, hvor jeg blev “lagt ned”, så jeg ikke kunne styre og gå i vejen for den nødvendige proces. Og da den var tilendebragt, rejste jeg mig som Fugl Fønix af asken til et helt nyt liv.

    Lyt til hjertet, vælg derfra, og vejen bliver banet for dig.

    • SVAR

      Det lyder helt rigtigt – og meget klassisk. Du har drømt om det i årevis, og måske var det vitterligt ikke muligt før. Jeg tænker, at du allerede har set Claus Houlbergs fire nye filmklip på youtube? Der taler han blandt andet meget specifikt om den livskrise, du beskriver. Det glæder mig inderligt at høre om dit spirituelle, smukke liv.

  • SVAR

    For 16 år siden sluttede jeg et indlæg i en avis med ordene (sådan frit erindret): ” jeg lægger hovedet på puden, og tænker over vores liv, vores hverdage. Det er måske ikke et typisk famililandbrug vi driver, men vi er glade og taknemmelige, og det må være det vigtigste.”
    Hjertet var med, børneflokken stor, energien intakt.
    Et par år efter skete der et jordskælv i vores liv. Familien og landbruget blev splittet. Skælvet trækker stadig spor, den dag i dag.
    Jeg har været på den første vej derefter, hvor jeg både fulgte mit hjerte, men også var tvunget af omstændighederne til at blive eneforsørger for min børneflok.
    Energien blev mindre, og et eftrskælv i mit nye arbejdsliv, sendte det helt i minus.
    I denne uge, er jeg blevet bevidsgjort om, at jeg for første gang i alle disse år, nu har en stabil platform at agere udfra. Bolig med have, og en økonomi der rækker.
    Kræfter, som nu slår til, til et minimum af andet, end blot at prøve overleve…
    Børneflokken er den samme:)
    Jeg er på vej. Og jeg glæder mig.

    • SVAR

      Kære Lisbeth, jeg glæder mig med dig. Det er godt at være på vej, når man kan mærke det dybt indeni, som du kan det. Vi lever alle forskellige liv: Nogle skriver som svar til mit spørgsmål, at de ikke er på vej, og det er tydeligt, at det er rigtigt for dem at være lige, hvor de er. Jeg kommer altid til at være på vej – mod en ny indsigt, et nyt passioneret projekt. Det er jeg sikker på. For mig er det ikke en rodløshed eller uro, men derimod kreativitet og formidling. Jeg ser frem til at høre mere om dine refleksioner til september.

  • SVAR

    Et godt spørgsmål, som jeg lige smager lidt på… Det første, der falder mig ind, er, at jeg er på vej et bedre sted hen. Væk fra noget, der har været anledning til ondt i maven og tårer i øjnene og hen til noget, der forhåbentlig giver mig mere frihed, mere tid med min familie og mere ro. Jeg er på vej et sted hen, hvor jeg kan passe bedre på min sjæl. Det har været længe undervejs, og pludselig var beslutningen modnet, og det blev muligt for mig at handle, og nu er jeg bare spændt og glad for min beslutning, der om et par uger gerne skulle være ført ud i livet.

    Tak for spørgsmålet og i øvrigt for dine indlæg, der altid giver anledning til at tænke vigtige tanker.

    • SVAR

      Kære Trine, den rejse du er på nu, er altid et godt sted at være. Når vi bevæger os, og kan mærke, at der venter lys forude – også selvom vi måske knap kan ane det endnu. Jeg sender dig en masse god energi til de næste skridt på turen.

  • SVAR

    Jeg drømmer om tid med børnene og føler mig revet midt over mellem karriere og små børn. Jeg ville faktisk ønske jeg ikke havde karrieremæssige ambitioner. Der er en længsel i mig efter et langsommere og mere nærværende liv, hvor jeg kunne undervise i yoga og være der for børnene. Både hente kl 14-ish og ikke mindst have et mentalt overskud. Min største forhindring er paradoksalt nok mig selv. Så hvor er jeg på vej hen? Tror jeg står i stampe!

    • SVAR

      Kære Marianne, du står ikke i stampe – du er i process. Nogle gange skal vi helt ned og vende, før vi for alvor kan komme videre. Men du skriver jo selv, hvad du vil, og også hvem der stopper dig. Spørgsmålet er: Hvornår vil du videre? Mange kærlige hilsner og en masse god energi til dine næste beslutninger, Maj My

  • SVAR

    Det er et godt spørgsmål.
    Jeg er på vej til at lære mig selv at kende. Lære at nyde og leve i nuet. Lære at ikke perfekt, faktisk er perfekt. Derfor nyder jeg at læse med 🙂 Få gode idér til hvordan jeg når mine mål. Tak for dig og din blok….

    • SVAR

      Tak for dig og din kommentar. Og sikke en god tur du er på: Mod det uperfekte i nuet. Skønt.

  • SVAR

    Kære Maj My
    Jeg fandt denne blog ved et tilfælde og læser den tit. Jeg synes du har nogle gode reflektioner og du får mig til at tænke over nogle ting. Et sted i mig har jeg forestillet mig et liv som dig langt ude i skoven med mand og børn. Men i takt med at jeg har lært mig selv at kende har jeg fundet ud af at jeg ikke trives langt væk fra folk, jeg trives derimod tæt på venner, som jeg kan vende livets op og nedture med. Jeg er opvokset i en landsby og har boet 16 år i København. I starten flyttede jeg til København for at slippe alt det nære. Men langsomt år for år, kom jeg til at savne det nære mere og mere. Især da jeg fik mit første barn og især da jeg fik mit andet barn kaldte naturen og det nære liv. Det tog os fem år at finde ud af hvor vi skulle flytte hen. Jeg har kigget efter mange bofællesskaber og synes også at der findes mange fine sambosformer, men vi endte med at tage et stort skridt og flytte til Jylland, til Gedved. Der kender vi mange mennesker, for der ligger et meditationscenter, hvor jeg har en god lærer, som vi har kommet i de sidste 6 år. Vi har boet her i 1 1/2 år, og jeg kender mine naboer. I byen hilser (næsten) alle på hinanden og hjælper hinanden, hvis de ser at der er brug for en hånd. Og så bor der andre folk som også kommer på meditationcenteret (ingen bor der) som også går op i at undre sig, mediterer og at finde ind i stilheden.
    De fleste mennesker i Gedved inklusiv mig selv har travle liv. Jeg har selv arbejde på deltid og har derudover to børn i børnehave/vuggestue. Børnene er afsted næsten hver dag. Jeg er begyndt at holde dem hjemme engang i mellem, måske fordi jeg har læst din blok. Men jeg er også opmærksom på at jeg gerne vil nå ud til andre børn især. Jeg underviser i musik og det føles meningsfuldt at undervise i sang og krop. Mine egne børn vil gerne nogle gange blive hjemme, men for mig handler det om en balance. Jeg har ikke lyst til at vi lukker os om os selv. Det er ikke nok for mig kun at være familie. Samtidig har jeg aldrig haft så godt som familie, fordi jeg elsker min familie højt. (Jeg er opvokset i en familie fuld af usagte konflikter, så jeg har først opdaget som voksen, hvor dejligt det er at have en god familie)
    Som du måske kan hører har især dine tanker om at holde sine børn hjemme, fyldt i min bevidsthed. Og min egen konklusion er, som giver mening for mig, er at det handler om balance.

    Jeg prioriterer at forlade mine børn 1/2 time om aftenen for at mediterer, fordi det hjælper mig til at holde min retning. Mine børn bliver nogle gange kede af det, men mit liv giver ingen mening uden retning. Jeg prioriterer også at arbejde på deltid, fordi det ikke giver mening for mig ikke at se mine børn. Jeg synes jeg har en retning i mit liv. Jeg kender ikke vejen, men jeg kender retningen.

    Tak for din blok og for at dele dine tanker. Nu kender du en dråbe af mig.

    • SVAR

      Kære Anine, jeg kan genkende mange af dine refleksioner, og det glæder mig meget, at du og din familie har fundet det rigtige sted for jer. Et sted med nærvær og sammenhold. Og det med meditationerne kan ende med at være dit største bidrag til dine børn: De ser, at du prioriterer din mentale sundhed og udvikling OG meditation bliver en del af deres hverdag fra starten. Mon du mediterer med dem indimellem?

      • SVAR

        Ja på en måde vil jeg sige dagligt. For når jeg holder dem ind til mig, så har vi flere gange om dagen kontakt, hvor hjerterne smelter sammen. Ordløs kærlighed hvor vi forbinder os med hinanden. Min ældste søn beder nogle gange om healing, fordi han synes han har kolde tæer. Så holder jeg på hans fødder i stilhed og så går der et par minutter, så har han genfundet varmen. De kan godt komme med til meditation ind i mellem, men de er selvfølgelig kortere tid.
        Jeg prøver også at tage meditationen med når jeg underviser børn i musik. Jeg prøver at få dem til at mærke sig selv, deres krop og slappe af.
        En anden meget væsentlige ting, som jeg ikke fik skrevet sidst er, at det betyder noget for mig at bidrage til verden. At give mig selv til verden. Det føler jeg at jeg gør, når jeg holder mine børn, men også når jeg underviser andre børn eller voksne. Så får jeg små fornemmelser af at smelte sammen.
        Tak for at du spørg, det er dejligt at blive klogere.

        • SVAR

          Det lyder som et dejligt liv, I lever og du som et vidunderligt menneske.

  • SVAR

    Hej MajMy.
    Jeg er ikke på vej nogen steder hen. Jeg er lige her hvor jeg allerhelst vil være. Efter et hårdt år med stress og ondt i maven, tog jeg det store spring og blev selvstændig og arbejder hjemme. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv i lang lang tid. Og for min familie.
    Så jeg nyder selv de mindste ting i hverdagen. Ting som før var noget der bare blev gjort, er nu ting som betyder noget og er med til at gøre mig endnu mere lykkelig.
    Jeg har læst din blog længe nu, og er vild med den! Du skriver helt fantastisk!

    • SVAR

      Kære Anne, din kommentar gør mig glad og let om hjertet: Du fandt vejen, og nu skal du bare blive på den. Nyde de små ting og have tillid til, at livet vil dig det godt (for det vil det). Mange kærlige hilsner, Maj My

  • SVAR

    Jeg ved selvfølgelig at jeg vil blive sendt ud i en form for arbejdsprøvning senere i år – for at finde ud af hvor mange timer jeg kan klare og dermed se hvilke arbejdsmuligheder der er fremover – men bortset fra det har jeg ingen anelse om hvor jeg er på vej hen – og sådan er mit liv efterhånden blevet – jeg lever her og nu og tænker ikke meget over fremtiden – sjovt at jeg kunne ende her – tidligere havde jeg så stort behov for at vide alt hvad der skulle ske at jeg ikke alene havde en ti årsplan, men også lavede en UGEplan – hver DAG – det var sygt.

    og nu når du stiller spørgsmålet tænker jeg – hvor skulle jeg vide det fra ? Og hvorfor skulle jeg bekymre mig om det ? Jeg ved ikke hvad der sker i morgen, næste uge eller næste år. men jeg ved at jeg med at jeg har redskaberne til at tackle alverdens lort, træffe svære beslutninger og vælge min vej. Og jeg ved jeg vil nyde alle de fantastiske gode ting jeg har i mit liv. Som i dag hvor jeg nød vinden, solen, duften m.m. da jeg gik tur i skoven og senere spiste frokost i haven. Frokost som jeg nyder hver en bid af. ligesom jeg i morgen når mine 3 yngste kommer hjem vil nyde den hjemmelavede is mig og Lucca lavede i mandags sammen med de brownies vi laver i morgen.

    Men det er måske min vej – en vej jeg har gået på en del de sidste 7 års tid og fortsat vil gå af – at nyde alle de små men fantastiske ting i mit liv. en vej hvor jeg har fundet fred med at jeg ikke er perfekt, men god nok. en vej, hvor jeg har indset at livet vil byde på masser af lort – så det er med at glæde sig over alt det gode der er. og acceptere det man ikke kan ændre.

    • SVAR

      Hvor er det dejligt, at du er kommet ud over et behov for planlægning, som lyder både destruktivt og udmattende. Og dejligt at du er i nuet. Jeg er altid på vej et sted hen – ikke mod et konkret mål, men med udvikling og kreativitet for øje. Derfor spørger jeg: Ikke fordi jeg ønsker at høre om karrierestiger eller rejseplaner – jo, det er altsammen velkomment, men – du ved, hvad jeg mener.) Jeg sender god energi til dit nærværende nu 🙂

  • SVAR

    I går sad jeg på toilettet på Fisketorvet og så to streger kommer frem på den graviditetstest, jeg lige havde tisset på. Jeg er stadig fuldstændig rundt på gulvet – af glæde og taknemmelighed og ydmyghed over, at det ser ud til, det igen lykkes os at lave et lille menneske. Men jeg er også bange. Sidst måtte jeg seks dage efter fødslen lade mig indlægge på Rigshospitalet med en alvorlig efterfødselsreaktion. Det er noget af det værste, jeg har oplevet i mit liv. Og jeg kan mærke, at den nye positive test prikker til frygten for, det skal ske igen.
    Jeg prøver at berolige mig selv med, at jeg her anden gang ved meget mere om det hele – om fødslen, om kroppen bagefter, om alle de sindssyge følelser, der vælter rundt, og jeg vil gøre mit aller bedste for at skabe ro og tryghed omkring mig selv og min familie, så vi kan få en bedre start næste gang. Så det er klart det, der fylder mest i mit hoved. At tre snart bliver til fire, og hvordan det kommer til at gå.

    • SVAR

      Kære Maria,
      stort, hjerteligt hurra-tillykke med de to streger. Så er et nyt liv undervej, så ved du, at dit liv igen forandres. Jeg tænker, at du har bedre mulighed for at tage din reaktion i opløbet denne gang? Du kender dig selv og din historie. Du ved, at det er en sårbarhed, som du kan have i dig. Det kommer til at gå godt. Men det bliver også hårdt. Sådan er det nok med alt her i livet, som er virkelig meget værd. Kram til dig

  • SVAR

    På vej mod min tredje fødsel- og forhåbentlig en barsel med ro og tid til alle børnene.

    • SVAR

      Det lyder som en dejlig vej at være på. Held og lykke

  • SVAR

    Jeg er på vej hen til et sted, hvor jeg ikke altid er “på vej et sted hen”. Men derimod et liv, hvor jeg nyder og tager dagene, som de kommer, mens jeg øver mig i at have tillid til livets uforudsigelighed. Jeg har brugt henved 30 år på at “være på vej et sted hen” uden nogensinde at nå frem. Jeg har i årene, der er gået accepteret, at livet er hårdt og øv nu – fordi det bliver bedre når.. Men uden at det nogensinde blev bedre. Det er slut nu. Jeg drømmer om fremtiden, men istedet for at styre mit liv af den fastlagte kurs, vil jeg istedet udforske de muligheder, som kommer min vej. For første gang i mit liv, oplever jeg, at tingene løser sig, når bare jeg åbent sender mine ønsker ud i orbit.

    • SVAR

      “For første gang i mit liv, oplever jeg, at tingene løser sig, når bare jeg åbent sender mine ønsker ud i orbit.” – Sådan er livet. Jo flere der bliver opmærksomme på det, jo bedre en verden. Jeg ønsker dig lys og lykke på din videre færd; uden en målstreg i sigte.

  • SVAR

    Jeg er forhåbentlig på vej til at blive mor for første gang, men vejen derhen er aldeles hård og måske kommer jeg aldrig i mål.
    Vi har gået i fertilitetsbehandling i 1,5 år. Mistet et tvillingepar i 8. Uge og nu på vej til at betale for mere behandling. Jeg er et godt stykke over 40… så biologiens ur tikker meget højt.
    Jeg er ødelagt af presset. Angsten rammer mig. Mørke tanker. Parforholdet skranter og energien lige så. Endda modet på at prøve igen.
    Så selv om jeg uendeligt gerne vil derhen hvor vejen fører mig, ved jeg ikke om jeg holder til det.

    • SVAR

      Kære du, jeg håber også, at du er på vej til at blive mor for første gang. Det er en uudholdelig kamp, du kæmper. Følelsen af magtesløshed kan være altoverskyggende. Jeg håber, du finder lys undervejs, så rejsen ikke føles nær så lang.

  • SVAR

    Jeg har forsøgt, at formulere et svar de sidste par dage. For dit spørgsmål rammer på mange måder. Helt fysisk, fordi vi lige nu arbejder på at flytte fra lejlighed, byliv og legepladsaftaler i København mod hus og egen have, et eller andet sted omkring Aarhus. Det er et flyt der kræver to nye job og et nyt hjem. Et flyt, som jeg naturligvis gerne vil gøre så skånsomt for vores to børn på 1 og 4 som muligt. De vinder ved at komme tættere på deres elskede bedsteforældre, får mere plads og grønt omkring sig, men må også – særligt for den ældste – sige farvel til de bedste venner og alt det kendte. Mest af alt er jeg måske på vej mod en mental ro. Jeg har været alt for god til at lade mig styre af burde og skulle. Jeg har været god til at tage de sikre valg, fordi andre hurtigt kunne se de – eventuelle – konskvenser af de drømme jeg havde. Jeg så det først rigtig tydeligt, da jeg sad med min ældste søn i armene for første gang. Og jeg øver mig lidt hver dag i at mærke efter hvad der er rigtig for mig, at leve mit liv fuldt og lukke at for alle de sikkert velmenede holdninger til hvordan mit (og vores) liv skal leves.
    Derfor er dine skriverier også inspirerende for mig – nogle gange, fordi jeg gør mig de samme tanker som dig og andre gange, fordi det er rart at blive mindet om, at det er en proces for alle at finde den rigtige balance i livet.
    Det blev langt og lidt kringlet – lidt typisk for mig, som tænker lidt for længe over det meste 🙂

    • SVAR

      Kære Maria, tak for din kommentar. Jeg synes ikke, den er kringlet, men derimod ganske enkel og let forstået. Du beskriver jo en tilstand; et liv, som mange kender til. Dikteret af normer og forventninger, frygt for forandring og måske også manglende opbakning gennem livet i at mærke os selv og turde respektere det lys vi har i os. Jeg håber, at jeres flytning til Aarhus vil være begyndelsen på den ro, du søger. Det kan være så godt at flytte sig fysisk, fordi det understreger muligheden for at starte forfra.

  • SVAR

    jeg er på vej til mig selv igen, til venskab til oplevelser til noget modigt men måske rart . vejen er beløningen og målet i sig selv .

  • SVAR

    Jeg er på vej hen imod at at gøre noget.
    Fra for det meste at samle viden, og tænke tanker, uden at gøre noget ved det.
    Idag har jeg fks. lavet kastanje sæbe til vaskemaskinen. Jeg ved ikk helt hvad jeg synes om det produkt der kom ud af det. Jeg tror jeg prøver at koge det ind – så bliver det formentligt også langtidsholdbart. Men det er mit eget påfund – det med at koge det ind – så jeg ved ikk hvordan det bliver. Men jeg har kastanjer nok – 2 store kurve fulde, og der er flere derude…
    Der er mange ting jeg gerne vil prøve – det meste er sådan noget som kastanjesæben.
    Jeg har da også ført nogle af mine idéer ud i livet – i sommers byggede jeg en solvandvarmer til vores store badebassin – den blev jeg ikk heeeeelt tilfreds med, men den virker, men jeg bygger en anden en anden gang.

    Men der sker noget nyt nu, og jeg glæder mig enormt