Jeg har skruet ned for ambitionerne: Sådan fejrer vi fødselsdag hos os

Jeg kan næsten ikke huske, hvad vi har lavet de seneste dage, for alt har været mættet af oplevelser, og tiden har bevæget sig med lynets hast, men jeg sidder alligevel her i sofaen med en følelse af at være glad og lettet.

Okay, jo, jeg kan godt huske, at Kristian og jeg samlede en dobbeltseng indtil klokken 00:30 natten til i går, og dernæst løftede Live og Ilja ind i den, så de kunne vågne i deres fødselsdagsgave. Ja, de ønskede sig en dobbeltseng, og jeg havde grundet den og malet den, og den blev kun næsten færdig, før vi var tvunget til at samle den. Men, de to fødselarer lå pande mod pande, da vi kom syngende ind for at vække dem i går morges, og så sagde de søvndrukkent og meget sødt, at “Ja, det er godt nok en stor gave”.
Jeg kan godt blive en lille smule presset de der aftener før børnenes fødselsdage, fordi jeg virkelig helst ikke vil lave noget, som ikke er lystbetonet og/eller stillesiddende, når mine børn (endelig, klokken mindst 21) sover. Og så skal man pakke gaver ind og dække bord og sætte flagranker op og alle de der små ting, børnene virkelig virkelig sætter pris på, og snakker om hvert år, og som jeg også selv er taknemmelig for, når så dagen oprinder, og vi sidder omkring det fine bord.

De har haft en skøn fødselsdag, mine to mellemstebørn: I lørdags holdt vi en ret typisk hjemmeskolefest, tror jeg: En flok på omtrent 15 unger på mellem 3 og 14 år kom, og spillede rollespil, gik i kagebod og var på en god lang skattejagt. Jeg har skruet helt vildt ned for det kulinariske ambitionsniveau til den her slags ting (OG til familiefødselsdagene – se næste afsnit), så vi serverede hjemmebagte gulerodsboller med smør, spegepølse og ost samt gnavegrønt. Det var det. Skatten i skattejagten var en sæk guldmønter, og for dem kunne ungerne købe kage, chokoladeknapper eller figenstænger. Alt øko, alt i moderate mængder.
Så var der rollespilskamp, og det var så fedt: To dlt vildt skønne drenge på 14 og 12 kom, og var med, og forklarede reglerne for de noget yngre deltagere, og ledte derefter hvert deres hold i kampen. Åh, de mindre drenge og piger var så stolte og glade, og timerne gik ret hurtigt, før de alle sammen var hentet igen, og jeg kunne ånde lettet op: Lettet, fordi det var et ekstra stort ansvar at afholde en fest, som involverede en slags leg, som ikke alle børnene kendte på forhånd, og som kunne ende i komflikt. Men det gik fint – så fint.

Jeg er glad for takket være vores institutionsfrie liv at komme længere og længere væk fra de rigide forestillinger om, at børn kun kan lege med deres jævnaldrende. Jeg ser så stor læring og glæde i det samvær, som går på tværs af alder, og lørdag var et godt eksempel på det.

Så kom min søster: Min verdens bedste søster sol bor i Norge kom for at være her hos os i fire dage, og hvert minut skal suges ud af den tid, for jeg savner hende altid, selv når hun sidder ved siden af mig, savner jeg hende, fordi jeg ved, hun skal af sted igen.

I går på den rigtig fødselsdag kom fem af de seks bedsteforældre hjem til os, og solen skinnede uafbrudt hele dagen. Det var magi. Vi spiste i haven – og også her havde jeg skåret ind til benet: Hotdogs (hjemmebagt brød, gode økopølser og tilbehør). Det var så hyggeligt. Børnene fik en masse vidunderlige bøger i gave (alle “det lille hus på prærien“-bøgerne; Jan Kjærs “Nomerne”-bøger, en ny smuk bog om en pige, som møder en eventyrlig fisk, “Sølvhesten“, som vi har hørt SÅ godt om, Josefine Ottesens Vikingesagn og en vildt flot bog om pattedyr) – både bøger, de selv kan læse, og bøger, som jeg glæder mig vildt til at læse for dem. De fik også et stykke fedt legetøj fra yndlings onlineshoppen Captoy, og Live fik sit højeste ønske opfyldt: Et cowboyfort med hestevogne, indianertelte og en saloon (“hvor de serverer æblemost”) fra 1951. Gaver, som kan gå i arv, og som sætter gode lege i gang og starter fede samtaler.

Åh, jeg var træt, da gæsterne tog hjem. (Alle var trætte). Min søster og jeg sad helt tæt sammen i sofaen, og grinede, og gabte. Og i dag er en stille dag med den smukkeste solopgang i hundrede år og ret stille børn og gode lege siden klokken 6. I dag er min hjerne lidt grødet, lidt udefinerbar, og vi skal ikke andet end at lege med børnenes gaver og nyde solen helt uden forbehold.

Selvom her larmer meget af tiden, og selvom her er mange børnekonflikter hver dag og SÅ MEGET rod indimellem, så føles det her mest som et stressfrit liv, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er glad for, at jeg ikke længere tror, man skal gøre alt muligt meget flot og godt for at være en god mor / en rigtig værtinde, og jeg er glad for, at vi kan leve i vores eget tempo.

Hvordan holder I af at holde fødselsdage hos jer?

Fra rollespilsfødsesldagen i lørdags:



Og fra i går:







Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

8 Kommentarer

  • SVAR

    Det lyder hyggeligt og som en dejlig omgang fødselsdagsfejring ❤️

    Min datter er fyldt 2 år i dag.
    Første gang hun forstår lidt sf hvad der sker, så jeg havde også pyntet op med flagranker og balloner i vores stue sent igår aftes, efter at være faldet i søvn sammen med hende da hun blev puttet.
    Jeg havde bagt boller igår som skulle have med i legestue i dag, og så havde vi også til morgenmaden.
    Der kom to chokoladeknapper på hver og flag, og de synes det var helt fantastisk da jeg afleverede hende for lidt siden.
    Jeg lavede også vafler her til morgen, bare en til hver. Resten af dejen gemmer jeg til i eftermiddag hvor vores bedste venner der bor i naboopgangen kommer og ønsker tillykke.
    Hendes fødselsdagsgave var en dukkeseng jeg havde fundet til storskrald lang tid før hun overhovedet var på tegnebrættet og den malede jeg igår og syede dyne og pudebetræk til.
    Hun fik også en kjole, et par bukser og en t-shirt fordi hun alligevel står og skifter tøjstørrelse lige nu.
    Hun synes det hele var lidt overvældende da vi gik i gang med st synge fødselsdagssang som det første da hun slog øjnene op og virkede ikke umiddelbart glad for dukkesengen.
    Min mand blev i tvivl om han burde have købt noget flot og prangende men ds der gik lidt, så legede hun faktisk med den helt indtil vi skulle afsted.
    Om lidt går jeg i gang med at lave frikadeller. Vores familie kommer til fødselsdag på lørdag. Vibliver lidt for mange ift hvad der er optimalt til vores lejlighed så vi håber på godt vejr.
    Vi skal have en chokoladekage i en bamsebradepande og rugbrød fra bageren med frikadeller og pålæg, så jeg synes også vi har formået at holde det på et niveau hvor vi kan være med uden at stresse.
    Det er vigtigt for mig, da jeg lige er blevet sygemeldt med stress igen, Igen.

    • SVAR

      Kære du,
      Hvis stress skal give mening, er det i form af en bevidsthed om, hvornår du skal sige stop og passe på dig selv og dine nærmeste. Jeg håber, at din sygemelding denne gang giver ro og indsigt i dine egne behov. Og så lyder din datters fødselsdag i øvrigt meget meget skøn: Sikke en smuk gave; en dukkeseng som ens egen mor har malet. Det er den slags, man fortæller sine veninder og senere ens egne børn, når man vokser op.

  • SVAR

    Hvor synkront – jeg har lige tænkt, at jeg selv vil skrive om netop det. Vi har også skruet helt ned for ambitionerne herhjemme, når vi inviterer gæster. Og åh, hvor er det rart! Selv om jeg elsker at servere en masse dejlig mad, så er det stressende at stå med. Og før har jeg også altid gjort rent alle vegne, og det gør jeg slet ikke længere. I weekenden var det min fødselsdag og vi havde inviteret til kaffe og chokolade, og gæsterne ankom da der var havregrød ud over det hele. Og det eneste jeg fik at vide for det var, at det var rart at ankomme til et sted, hvor der bare var ro på. For der var ro på og vi var glade – det er da et hjem folk har lyst til at besøge.
    Og det lyder som nogle gode gaver dine børn har fået. Herhjemme vokser boghylden også altid betydeligt efter hver jul og fødselsdag.
    Og så får jeg for øvrigt lidt våde øjne, når jeg tænker på, at dine børn har ønsket sig en dobbeltseng – det er bare SÅ sødt <3

    • SVAR

      Det er så rart at finde ind til, hvilke værter VI er, hvad VI prioriterer, hvordan VI får den bedste dag og sikrer, at VORES børn føler sig mest set og elsket. Men det tager tid: Man kan så nemt tro, at ens værdi som menneske, mor, hustru, datter, veninde, etc. ligger i en velanrettet menu eller et smukt dækket bord. Og de ting ér dejlige: Jeg sætter også pris på det skønne. Men hver ting til sin tid, og jeg må sande, at jeg ikke kan være både en nærværende mor og stå klar med tre retter og blomsterbuketter i hvert rum samtidig.

  • SVAR

    Det lyder som en helt perfekt fødselsdag <3

    Jeg er for nyligt begyndt at læse med på din blog og er meget inspireret af jeres liv på Ærø.
    Jeg er lidt nysgerrig på hvordan jeres børn har oplevet den 'nye' hverdag, væk fra institutionslivet. Har i mærket en ændret adfærd hos dem? Måske du allerede har skrevet om det, uden jeg er faldet over det?

    Og tak for en dejlig blog <3

    • SVAR

      Kære Rikke – dejligt, at du har fundet herind. Nej, lige det med adfærden tror jeg ikke, jeg har skrevet om, og jeg skal lige vende det med Kristian, for umiddelbart er jeg næsten helt blank. Men jo, der må være ændringer, som allerede er blevet til en selvfølge. Jeg vender måske tilbage med et indlæg om det 🙂

      • SVAR

        > Måske vi andre læsere kan svare på det med adfærden:
        – Søvn – de sover, når de vil og står op når de vil, sådan cirka.
        – Alle er bevidste om, at der ikke skal for mange sociale aftaler i kalenderen.
        – Alle er blevet gode til at følge deres lyst og intuition for hvad de har lyst til at lære
        – Man får cookies, når man vil:-)
        – Alle har brug for lange dage uden planer og hvis ikke viser de jer det

        Eller?

        <3

        • SVAR

          Haha! Hvor er du god ❤
          – Mine børn er aldrig blevet vækket. Jeg er b-menneske, de er både a og b alle fire (går sent i seng og vågner tidligt). Men vi er helt klart blevet mere rummelige omkring puttetid – dvs. bedre plads til at tage sig sin tid, hvis man liiige skal læse en bog færdig eller lignende
          – Ja! Færre sociale aftaler.
          – Ja! Børnene leger mere, er mere intuitive, udforsker mere, og har måske også større tillid til sig selv
          – Ja, man får cookies når man vil (!)
          – Ja, vi har brug for dage og nogle gange perioder uden planer, og vi er blevet bedre til at forstå deres signaler, når de siger fra.

          Tak, kære Signe