Jeg har skullet lære, at traditioner kan være en god ting. Nu drømmer jeg om at skabe mine egne

Jeg har altid haft det svært med traditioner, sådan helt generelt. Fordi mange af dem ikke gav mening for mig; fordi de var skabt i en anden tid og med andre mål for øje, måske.

Men det ændrer sig stille og roligt, efterhånden som min familie og jeg skaber vores egne, men også finder meningen i nogle af de traditioner, som andre har lavet før os.

I seks-syv år har børnene fundet påskereder efterfølgende har vi spist påskefrokost hos Kristians moster og onkel en dag i påsken. Bare dem og os og ét af årets bedste måltider i stille rammer med gamle børnebøger og en kasse Smølfer til rådighed.  Det er med tiden blevet en tradition, som børnene spørger til, når påsken nærmer sig. Vi tager færgen frem og tilbage samme dag, og da Kristians moster og onkel bor med have lige ned til Svendborgsund, står de dér på græsset, og vinker til os, både når vi ankommer, og når vi vender hjem sidst på dagen med fulde maver og store smil.
I aftes, da jeg havde børstet tænder på Storm, sagde han: “Det er dejligt med traditioner. For eksempel den med påskerederne, det kan jeg godt lide. Og nytårsaften med Sarah og Lasse”. Sarah og Lasse og deres tre dejlige unger er vores gode venner, og vi har holdt nytår sammen de sidste to år, men det er allerede blevet en tradition, som vores unger nævner løbende året igennem, fordi de vil sikre sig, at det holder ved. Det er tydeligt, at gentagelsen i sig selv er noget, de sætter pris på.

Lige sådan med pynten på vores juletræ, og nissen som flytter ind den 1. december. Og de to garder samt flaget på bordet til alle fødselsdage herhjemme og så den vidunderlige fødselsdagsring, som vi købte sidste år, og som allerede er en fast del af det vigtige morgenbord. Der er de tilbagevendende postkort fra min svigermor, hver gang hun og hendes mand er hjemmefra, og de mange årlige breve til børnene fra min søster, som altid skriver, når hun savner os. Der er den årlige tur til Legoland med min familie og julefrokosten hos min faster. Alt sammen traditioner som giver mening for os, gør os glade og trygge, får os til at føle, at vi er en del af noget større – noget, som rækker ud over en enkelt dag, et enkelt år.

Og med tiden kommer flere til: Jeg kan gode lide tanken om løbende at skabe tilbagevendende begivenheder, som vækker glæde og lys, men jeg mærker også, at de kræver overskud at etablere, for jeg vil gerne gøre mig umage. Jeg drømmer om at lave en tilbagevendende afslutningsfest for vores hjemmeskoleår, når vi går på sommerferie (for det har vi bestemt, at vi vil, selvom vi hjemmeskoler) og tilsvarende en fejring af skoleårets begyndelse, når vi starter igen efter sommeren.
Jeg håber, at vores vintermåned i Sverige bliver noget, vi gør igen og igen, og at vi får mulighed for at fejre Junos fødselsdag med hele familien – som en slags jule/fødselsdagsdøgn – igen i år. Der er også den utraditionalle gudstjeneste ved Hellig Trekonger i vores smukke kirke her i landsbyen og der er fastelavn og æggekogning på stranden påskelørdag.

Her på Ærø er der mange traditioner, og størst af dem alle er påskens æggekogning i saltvand over bål påskelørdag. Men i går var vi ikke på stranden og koge æg, for vinden stod stejl og kold som is mod kysten. Bølgeskummet kunne mærkes helt op foran vores hus, og vi havde ikke den mindste smule lyst til at tage fire kun lige raske børn med derned. Helt ærligt havde jeg selv mest lyst til at blive inde med en bog og en kop te, så det var, hvad vi gjorde,  selvom flere naboer ringede, og spurgte, hvor vi blev af. Men vi blev her i varmen, og spiste middag med vores venner, som heller ikke ville risikere syge børn, og vi havde en dejlig dag – omend uden æggekogning og pølser på stranden. Næste år håber vi på en strandtur, men der skal være en mening med traditionerne og en glæde ved at gennemføre dem.

Har I nogen traditioner, som I sætter pris på?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

2 Kommentarer

  • SVAR

    Når man er hjemmearbejdende, er min erfaring, at det er vigtigt lave sine egne traditioner for at markere et skifte eller en højtid. Ellers kommer dagene til at gå lidt ud i et, som I også har bemærket som en forskel, nu I alle er hjemme.
    I de sidste mange år af børnenes skoletid, bagte jeg vafler på sidste skoledag. Som et velkommen til de ( uendelige) 7 ugers ferie, som jo altid hurtigt fik ben at gå på.
    Høstfesten i forsamlingshuset var også fast pensum hos os. Og er stadig en kærkommen anledning til at mødes på landet efter lange høstdage.
    Efter retreatet på Ærø i september, var jeg på en ny måde klar til at takke jorden for det den gav…så jeg samlede ikke alle æblerne i haven, men lagde et par stykker tilbage under træet med “tak”.
    Traditioner indeholder næsten altid noget med mad og godter…
    Jeg har altid købt påskeæg i forskellige afskygninger til at byde den søde tand. I år er ingen undtagelse, men dragee-æggene var noget nær en katastrofe. Forkert mærke og smag og konsistens…
    Med en flok unge voksne børn under vingerne, tænker jeg, at årene der kommer også vil afspejle hvad de har lyst til at tilføje eller afskaffe i traditionsmængden. Jeg følger med på sidelinien og glæder mig til at se hvad der sker.
    ( blot ikke pakkeleg 2. Juledag. Den tradition er jeg så glad for er nedlagt)
    Kh

    • SVAR

      Jeg bliver så glad af at læse dine ord, Lisbeth. Jeg kan høre din stemme for mig, og mørke dit dejlige væsen. Og jeg synes, det lyder så fornuftigt, at pakkeleg 2. juledag er nedlagt 😀 Haha.