Jeg nyder denne jul, den magiske

Klokken er over midnat.
Helt ubemærket har lillejuleaften sneget sig ind, og jeg mærker den som et tæppe omkring mig, som en kærkommen ven. Længe var du ventet, og nu da du er her, skal du ikke skynde dig videre.

Kristian faldt i søvn, da han puttede Live og Ilja tidligere, og selvom vi havde aftalt, at vi skulle være ekstra meget kærester her til aften, endte det med at være helt rigtigt, at han sov fra mørket med dem ved sin side. Mon ikke han er udhvilet, når jeg har brug for at sove lidt længere i morgen tidlig?

Der var høj stak julegaver, som skulle pakkes ind, og måske netop fordi jeg var alene her til aften, gjorde jeg det til en særlig og skøn oplevelse i stedet for at sidde med ondt i nakken ved bordet og blive irriteret over de mange stykker tape, sløjfer og papirsfolder som så mange gange før, satte jeg mig på gulvet, hvor papiret og pakkerne kunne fylde, som de skal. Jeg satte musik på; en virkelig smuk playliste på Spotify med klassiske kor-kompositioner. Store stemmer, store værker – jeg gled helt ind i musikken, mens jeg klippede, bandt sløjfer og drak varm te.

Sådan sad jeg i duften fra det grantræ, der står pyntet og lysende i stuen. Vi plejer altid først at tage træet ind den 23. eller 24., og jeg hele mit liv tænkt, at sådan var det bedst. Men når jeg mærker efter, tror jeg, det handler det om, at jeg ikke turde tro på, at julen kunne vare længe. Noget med, at jeg ikke ville gøre et stort nummer ud af det – eller fordi vi skulle udskyde det for at blive særligt glade, når det endelig kom ind. Men, sådan er det ikke i år, for børnene ville have træet ind med det samme, og så snart det stod i stuen med sin duft derudefra, blev alting mere særligt, skønt og rigtigt, og børnene vimsede omkring det med glaskugler, flettede hjerter og små kræmmerhuse, som de hængte på de mange grene. Med ét var der ingen vej tilbage: Jul.

Og sådan skal det være, kan jeg mærke, i denne magiske tid omkring solhvervet hvor dagene bliver kortere og mørket skubbes bort.

“Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt,
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt.
nu kommer lyset og den lange dag tilbage”

–  Johannes V. Jensen

Vi har spist havregrød til aftensmad den forgangne uge (Ilja sagde: “Det smager, så jeg får lyst til at synge” og Live udbrød: “Jeg har længtes efter havregrød!”), og vi har bagt 400 brunkager, mindst, og tegnet sammen, hørt hele den første Erik Menneskesøn på lydbog i stuen. Vi har gået ganske få ture (de voksne ville så gerne gå flere), vi har snakket (og snakket og snakket – særligt Storm har snakket, for hans rumraketdille er blevet afløst af en enorm interesse for Ellerten fra 1970’erne, og nu handler alt om den). Vi har nået en del og andre ting har vi udskudt. For eksempel har vi ikke lagt tøj på plads, så der står tre IKEA-sække med top på soveværelset, og det kommer sikkert ikke i skabet inden jul. Men det gør ikke så meget, for når man holder jul uden gæster kan man – som min mor siger – sætte en butterfly uden på sit nattøj klokken 18, hvis man får lyst.

Julen er mange ting.
Det bliver tydeligere for mig, at den i høj grad er prioriteter.
I morgen er det juleaften, og for første gang i årevis har jeg lyst til at fryse tiden: Jeg har lyst til at holde de her dage med forventningensglæde og dansende lys og børnenes spænding og min egen fornemmelse af julelykke fast. Jeg har lyst til at stå lige her i nuet og bade i det stjernestøv, som falder fra børnenes stjernekastere i mørket på gårdspladsen. Jeg har lyst til at snakke med hver eneste af dem meget mere end jeg når, og jeg har lyst til at læse flere historier; lege flere lege, men tiden går, og den går så hurtigt, så vi prioriterer den hele tiden ved at vælge til og fra.

Den anden dag prioriterede vi havregrød til aftensmad, og her til aften har jeg pakket alle gaverne ind og skrevet nissekort til de næste dage, mens resten af familien sov. 2017 har været det første år længe,  hvor jeg ikke har ønsket mig frem til en tid med større overskud, nemmere børn, mindre ansvar. Måske fordi jeg er i det (hele tiden), men også fordi jeg skærer det fra, som ærligt talt ikke er så vigtigt.

I får lige nogle fotos fra de seneste dage:

Her lytter hele familien til Erik Menneskesøn. Vi har lagt en yogamåtte i økologisk uld ud på gulvet i stuen, og her bliver der puttet flere timer dagligt. Kristian sover sågar en lur på den de fleste dage..

 

Havregrød til aftensmad

 

I går gik de dygtige og søde håndværkere, som bygger musikstudie til os, på juleferie og vi sendte dem hjem med friskbagte brunkager. Men først efter de havde drukket en kop kaffe omkring spisebordet med os. Det gør man åbenbart bare – sådan lige tager sig en hyggestund med dem, man nu en gang arbejder hos op til jul – og jeg bliver faktisk rørt over det nærvær, der ligger i mange af relationerne her på Ærø.
I dag kommer vores naboer til eftermiddagskaffe. De skal også have en pose brunkager med hjem

 

Juletræet med sin pynt er min absolutte yndlingsjulesang. Kristians far sang den for ham, da han var barn, og Kristian synger den for vores om aftenen året rundt, og ved det sidste vers får jeg altid en klump i halsen og tårer i øjnene – fordi, livet er smukt og skrøbeligt og håbefuldt:
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.

 

Den der yogamåtte ❤️

Hvordan ser jeres juledage ud?

Glædelig jul til jer alle sammen –
og tak for at I følger vores rejse ved at læse med.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    Godmorgen
    I det lille rækkehus sover nu moren med tre børn. Vi sover så spredt vi nu kan, så ingen bliver irriteret af snorken og hoste. Nu vågner vi alle op. Og så der puttet sammen i forskellige senge. Sludret stille, strakt sig og gabt.
    Kaffen er klar, og om en times tid kører vi ud til ældstesønnen, som i år lægger sit store hus til jul.
    Juleforberedelserne foregår i fællesskab. Og jeg smiler saligt ved tanken om min store flok, der i aftes mellem 19-20 handlede ind til juledagene i Brugsen. Fra grøntafdelingen, første step, har de diskuteret,sig igennem alle varer (næsten), fra størrelsen på rødkålen, til æggenes status, ostens fasthed, og selvfølgelig om der var for få eller for mange økovarer.
    ❤️❤️❤️❤️
    Glædelig jul til jer alle på Ærø.
    Tak for alle de fine skriv, som konstant giver anledning til refleksioner og overvejelser.
    Og tak for et livgivende retreat i september. Kh

    • SVAR

      Du maler et billede af en skøn skøn julescene. En moderne Bulderby med børn og voksne sovende i alle kroge og sprækker. Jeg håber, I har haft nogle dejlige dage sammen ❤️

  • SVAR

    Glædelig jul til jer alle.

    • SVAR

      Glædelig jul ❤️ – og godt nytår