Jeg rydder op

Jeg er ved at rydde op. Helt i bund. Jeg sorterer, smider væk, går alt igennem. Det foregår på flere plan, men lige nu er det især i det fysiske.

Da vi flyttede ind i huset her for snart et år siden, ankom vores ting i en fuldkommen proppet, kæmpestor flyttebil OG en trailer. OG vores egen bil. Møbler, dimser, tøj, instrumenter, bøger, køkkengrej, tæpper og værktøj. Alt var der, og der var for meget af det.

Jeg kan huske, at jeg blev blufærdig, da bagsmækken på flyttebilen klappede ned, og åbenbarede de vældige mængder af alt muligt ved ankomsten til vores nye hjem, og lige dér; inden vi overhovedet havde tømt den, tænkte jeg: Hvorfor sorterede vi ikke mere fra, inden vi fyldte kasserne?

Vi havde foræret en del væk fra vejkanten dagen forinden. Reoler, dukkehuse, lamper, borde, stole, kaffemaskiner, you name it. Men slet ikke nok. Vi medbragte stadig alt for meget, og hvor kom det hele fra? Jo, det kom fra en lyst til at eje. Fra behovet for ti ens kopper og ti af en anden slags oveni. Fra en kærlighed for keramik og kunst og fra min afdøde farmors smukke hjem. Det kom fra et overforbrug og en manglende evne til at takke nej.

Men det er slut nu. Eller, snart i hvert fald. Jeg har gennemtrawlet alle kasserne på loftet, og tilbage står kun børnenes tøj, og så snart den yngste vokser ud af det, ryger sækkene videre i familien (og jeg jubler lidt hver gang.) På samme måde er den gamle stald, hvor der før stod møbler i stakkevis og kasser med alt mellem himmel og jord, næsten tom, for vi har afholdt loppemarkeder og kørt utallige læs på genbrugsstationen og i Røde Kors. Nu kan man høre sit ekko derinde. Det er en god lyd.

Jeg vil have halvtomme hylder, luft, lys og overskuelighed. Jeg vil vide, hvor vores ting er, og hvorfor vi har dem. Jeg vil aldrig igen have for meget.

Jeg nyder at være omgivet af det, der er smukt; trækker inspiration og glæde derfra, men mine ting er ikke mig, og der skal være plads til tomrum, til naturen, til os, og det er vigtigt at vide, at jeg kan leve uden. At det er mig, der ejer tingene og ikke omvendt.

Den anden dag læste jeg det HER indlæg af Majbritte Ulrikkeholm – om hvad vi efterlader os, om at rydde op og skabe ro.

Har du også for meget i skabene og på loftet? Og hvor drømmer du mest om at skabe orden?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

3 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg forsøger også at rydde ud i mine ting jævnligt. Det er nødvendigt, for jeg er lidt af en samler. Jeg samler ikke på noget bestemt, jeg samler bare. Lidt på stel, lidt på bøger, lidt på nips. Allermest på minder og søde mennesker, heldigvis; og dem behøver jeg ikke at rydde ud i. Men nogengange ender min oprydning faktisk med at tage lidt overhånd, som når jeg skiller mig af med alt det tøj jeg ikke helt kan passe, ikke kan lide eller aldrig bruger, og nu står tilbage med kun et par bukser! Et par korte, vel at mærke, så det bliver en kold vinter.

  • SVAR

    Det er svært. Det der med at rydde op. Smide væk. Mit hus er fyldt med gamle ting. Gamle ting fra min oldemor, mormor, farmor, min mors morbrødre… Ikke ting, som har særlig affektionsværdi, men bare ting jeg har fået. Ting som – ja, har valgt mig! Måske føler jeg mig forpligtet til at lade tingene leve videre, for kan ikke smide det ud. Det er ikke, fordi jeg tror, at jeg vil savne tingene. Var på Egeskov markede sidste uge og gik og funderede over, hvad det er der gør, at mange elsker at købe gamle ting. Spekulerde på om det er en form for tryghed. Trygheden i at det er brugt før. Godkendt af andre. Jeg ved det ikke. Ved bare at jeg selv har svært ved at købe nyt og derfor holder fast i det gamle. Og derfor også har ophobet en pokkers masse flyttekasser, som i den grad trænger til en grovsortering

  • SVAR

    Vi har haft kontinuerlig oprydning her på ejendommen de sidste 10 år. Mange generationers samling af både smukke, brugbare og ubrugelige ting. Det er utroligt, som om ting vokser og multiplicerer, og vi kan stadig køre trailer læs efter trailerlæs til lossepladsen og til røde kors.
    Men hver gang et nyt rum eller bare et hjørne eller en hylde tømmes, letter det samtidig lidt indeni mig