Jeg ser og lytter for at huske, hvad der betyder noget

I 2014 udkom Phie Ambos dokumentarfilm “Så meget godt i vente” om den biodynamiske landmand, Niels Stokholm, hans kone Rita og deres idealistiske landbrug, Thorshøjgaard på Nordsjælland. Dengang så Kristian og jeg filmen, og vi tog den til os, som vi nu skulle på det tidspunkt: Vi lærte os selv den bordbøn, som de siger omkring frokostbordet i én af scenerne, og vi blev mere opmærksomme på det biodynamiske end hidtil.
Men endnu levede vi ikke det liv, hvor vi selv dyrkede jorden, og endnu kendte jeg ikke til den samhørighed med naturen, som er så fint portrætteret i filmen.
Nej, vi boede vi i en villa i Svendborg med naboer rundt omkring os, og, jo, vi havde et par højbede, men jeg rørte aldrig ved dem, inden vi flyttede videre til Ærø. Her på øen tog vores rejse yderligere fart – og sådan er det efter min overbevisning for det meste: At de første år af vores liv er en form for indgang til det, vi er kommet her for at lære og bidrage med (nogle vil mene, at de første år er gentagelser fra tidligere liv) og så på et tidspunkt – ofte omkring vores 30.-35. leveår – kommer der fart på. Man kan sige, at vi bliver mere bevidste, og det kan føles som om, man hopper på et udviklingsmæssigt løbebånd, og det hele er pludselig helt utroligt meningsfuld og også enormt hurtig. Kan I genkende den beskrivelse?

Nå, men efter vi flyttede til Ærø, mærkede både Kristian og jeg noget stadig stærkere trække i os, og Kristian begyndte blandt andet at læse en del af Rudolf Steiners værker, hvilket ledte os til at se dokumentarfilmen “The Challenge of Rudolf Steiner”, som er i to dele, og kan downloades HER for i alt ti britiske pund (hvilket svarer til 87 kroner d.d.), og det synes jeg virkelig, I skal gøre, hvis det overhovedet taler til jer. Se eventuelt traileren HER – og se de seks minutter til ende, for det starter med en helt masse korte klip, og virker måske lidt usammenhængende, men det er to meget oplysende og fine film om Steiners syn på alt fra landbrug over handicappede til uddannelse og økonomi. Vi så de to film i 2015, da vi boede til leje, og ventede på at købe vores drømmehjem, og siden da købte vi jo vores lille landsted her på Ærø med de 5,5, hektar jord, og Kristian er blevet det, som børnene kalder “rapper-landmand”. Han har altid jord under neglende, og jeg tror, det også snart bliver en del af mit liv også. Jeg kan mærke, mulden trække i mig efterhånden.

Den anden dag genså vi så den smukke danske dokumentar “Så meget godt i vente,” og det var godt, at vi så den igen, for den er naturligvis meget tættere på vores liv nu på mange måder. Vores livssyn, værdier, indsigter er rykket nærmere det, som Niels Stokholm så smukt og ufravigeligt efterlever, og det er meget inspirerende at følge hans og Ritas liv på gården gennem de to og et halvt år, den er filmet over. Der er blandt andet en scene, hvor den idealistiske landmand takker nej til penge, som kommer med en præmis, han ikke har lyst til at gå med på – også selvom bygningerne er ved at falde sammen omkring hans 79-årige liv. “Hvis man vil købe noget, har man allerede de forkerte intentioner,” siger han, og vi ser hans grundighed i arbejdet i hver eneste scene; hans kontakt med dyrene og også kampen med myndighederne, som ikke synes, at hans måde passer ned i deres kasser. Tænk sig; I kan se filmen helt gratis lige her  (tip: vi erfarede, at vi skulle se den i “Safari” (browser), for den ville ikke afspilles i “Chrome.”) Og så kan man for øvrigt læse om gården her og eventuelt planlægge et besøg derovre. Det ville jeg elske. Altså at se deres sted og høre dem fortælle om alle tankerne bag.
Filmen starter en lille smule voldsomt med en (iøvrigt vellykket) fødsel af en kalv, og jeg ved ikke, om alle vil synes, det er barskt, men det ramte mine børn en lille smule, så det var rart lige at være forberedt på det. Den er smuk, den film. Og vigtig. Meget vigtig – og virkelig en fin film at se med børn også. Vores taler ofte om “Niels og Rita.”

For øvrigt: I dokumentarfilmen om Rudolf Steiner citerer psykiater, antroposof og forfatter Peter Selg Steiner for at have sagt: “Alle har en mission, ikke kun det store menneske, som står på scenen, men alle. Det betyder samtidig, at alle har en opgave i dette liv,” og det får mig til at tænke på det, jeg skrev i går efter min skriveworkshop med de unge, kloge mennesker: At alle har et formål. Alle har noget, som de bidrager med. Alle har en mission og et potentiale.

I de år, hvor det hele begyndte at virke mere meningsfuldt i mit liv, og der strakte sig en vej ud foran Kristian og mig, og vi for alvor tog hul på den rejse, som føles både personlig og meget fælles, skrev Kristian en masse smukke sange. I syv år, faktisk, arbejdede han på en række numre, som blev til det album, der hedder Stjernesprog, som udkom i 2015. Jeg har aldrig før nævnt Kristians musik herinde på bloggen, ikke fordi jeg ikke har villet, men der er en tid til alting. Og tiden er så nu, fordi på Stjernesprogalbummet handler teksterne i meget høj grad om det liv, hvor perspektivet er lidt højere. Om at hæve sig over det mismod, som hverdagen kan trække os ned i, og betragte det lidt fra oven. Om vores sammenhængskraft, om kærligheden, den større helhed – og så på nummeret “Bag Horisonten” nævner han sågar Rudolf Steiner, og derfor kom jeg til at tænke på det nu. Man kan høre hele albummet på Spotify, eller man kan købe det her til download eller fysisk (sendt direkte fra Ærø).

Vi skal gøre os umage i det her liv. Det skyldes vi os selv, og på samme tid skylder vi alle andre det. Jeg tror ikke, man nogensinde vil fortryde, at man gjorde sig umage. At man tog sig tid til at mærke efter og respektere sig selv. Jeg tror kun, man kan fortryde det modsatte. Når jeg læser bøger, som åbner mit hjerte, og sætter tanker i gang, og når jeg ser film som gør det samme, bliver jeg motiveret til at gøre mit bedste. Når jeg lytter til musik, som rører mig, kan jeg ikke lade være med at skrive – eller handle på anden vis. Jeg bliver mindet om den idealisme, som i høj grad bor i mig, og jeg får bedre kontakt til den. Verden omkring os trækker i en anden retning end den, jeg ved, det er rigtigt for mig at gå, og derfor har jeg behov for at suge ting til mig, som minder mig om, hvor mit hjerte er, og hvad jeg vil. Det gør film som dem, jeg har nævnt her i dag – og den musik. Ægte tankevækkende værker med rigtige mennesker og store, vigtige tanker.

Hvad ser, læser eller lytter I til, når I skal huske dig selv?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    nu og da ser jeg programmer og dokumentarer om nogen af de ting der er vigtige for mig vedr. bæredygtighed, lavt forbrug, sundhed -fysisk eller psykisk, børneopdragelse med anerkendende tilgang, medmenneskelighed, alternative måder at leve på m.m.

    Jeg kan også rigtigt godt lide at se programmer hvor man udfordrer sig selv eksempelvis som korpset, alene i vildmarken m.m. nok fordi jeg godt selv gad prøve noget lignende og vel også jævnligt gør det ( dog ikke lige på den måde som i eksemplerne)

    Og så hører jeg jævnligt min guru – ajahn brahm – som jo har ændret hele mit liv på så mange områder med hans talks. Jeg har godt nok hørt meget af det mange gange – og det er efterhånden godt integreret – men jeg nyder stadig en talk i ny og næ. At begynde at lytte til ham er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv – og mine omgivelser – de får bestemt også glæde af at jeg i dag er så meget mere glad og i balance med mig selv. Jeg kan kun anbefale at lytte til ham – måske giver det intet for nogen – men det kan forandre hele ens liv til at være tusinde gange bedre. Det har det i hvert fald gjort for mig.

    • SVAR

      Hvilken gave det er at finde et menneske, som man kan lytte til og derigennem finde en anden og større mening i sit liv. Jeg holder også af at læse eller se de samme, inspirerende ting flere gange. Så det netop bliver en form for underlægningsmusik i mit liv.

  • SVAR

    Min datter går på Steinerskolen i Aarhus – hendes skoleskift faldt “tilfældigt” sammen med lockouten ifm skolereformen – og hvor er jeg glad for at vi undslap folkeskolen i tide …. 😉 Nå, men hun går i 7.klasse nu og i 8. klasse skal de i praktik hos netop Niels Stokholm – hun glæder sig og jeg glæder mig på hendes vegne. Jeg er i mellemtiden stødt på permakultur – som også giver god mening. Vil prøve at lave en lille skovhave nu her – vi har en ok stor grund for et parcelhus – så det må prøves. Men har indtil nu haft et ret akademisk forhold til have – elsker havebøger og haveprogrammer – men derfra og så til selv at rode med det ….. det er lidt et stykke vej. Men nu kalder skovhave-projektet 😀

    • SVAR

      Åh, det er min eneste længsel ved at bo her på øen: Altså Steiner. Jeg ville ønske, jeg kunne bo på Ærø og samtidig give mine børn en skolegang med tæt kontakt til Steiners værdier. Vi faciliterer det i så høj grad som vi kan herhjemme, men den daglige undervisning, har vi jo ikke. Spændende at din datter skal til Thorshøjgaard; jeg håber, den mand lever, til han bliver 100. Det der med skovhaver har jeg først hørt om i går, to gange på én dag faktisk, og det lyder så spændende. Held og lykke med det 🙂