Jeg skal huske at have det sjovt og sige nej (et sjældent hverdagsindlæg)

Jeg glemmer fuldstændig at skrive hverdagsindlæg herinde med små beskrivelser af helt ordinære hændelser. En gåtur, noget salat fra haven, lidt om vores hjemmeskolehverdag.
Det er nok fordi, jeg ikke længere skriver hver evig eneste dag (og jeg ved ikke, hvordan jeg havde overskud til at gøre det i halvandet år?) Jeg skriver stadig, når jeg har lyst og energi, og det har jeg ofte, men ikke hver dag.
Fordi der er lidt længere imellem indlæggene, kommer jeg som regel til at fokusere på de større linjer. Opgør med status quo, opdragelsesdebatter og den slags. Ikke så mange stille og nære observationer, ikke så mange billeder fra vores liv. Jeg tror, det handler om, at jeg ikke vil kede nogen med trivielle beskrivelser fra vores liv, som jo føles meget lidt ualmindeligt, når man er midt i det.

Nu er det weekend, og det ved jeg faktisk godt, selvom vi ikke er så afhængige af den slags. Men vi indretter os alligevel lidt efter weekenden, fordi de fleste andre gør det. Der er fodbold-tv hos naboen senere i dag med fællesgrill og spil i haven, og i morgen venter en søndag helt nede i gear. Det er nogle dejlige weekendplaner, synes jeg, og det noterer jeg mig også, for ofte kommer jeg til at lave for mange planer, eller de forkerte planer. Men man har altid et valg, har man ikke?

I dag nyder jeg ekstra meget at være på Ærø, for jeg kunne snildt have været på Bornholm. Jeg er blevet inviteret til Folkemødet af to eller tre forskellige arrangører, men takkede nej til dem alle, og i torsdags skulle jeg have holdt et oplæg i København om at bo i udkanten, men konferencen blev udskudt pg.a. vejret, og jeg blev så lettet, da jeg fik mailen. Jeg ville meget hellere være hjemme. Det fik Kristian og jeg til (endnu en gang) at snakke om, at vi ikke skal sige ja til ting, som vi håber, bliver aflyst. Det er en angst, der driver os mennesker, når vi gør den slags: Angsten for, at der ikke kommer andre tilbud; frygten for at sige nej til noget, man ender med at få brug for – og også behovet for bekræftelse. Men ingen af de grunde er tilstrækkeligt gode, og som tiden går, bliver man træt ved tanken, og når dagen oprinder, har man lyst til at blive hjemme. Sådan kan jeg også have det med ting, som jeg egentlig synes, lyder okay: Jeg vil for eksempel gerne deltage i et fedt panel og fortælle om livet her på Ærø, men det er bare ikke lige nu. Tiden er ikke rigtig.

I går snakkede jeg med en klog kvinde, som jeg ringede til for at få rådgivning om noget i forhold til vores familieliv, og inden vi lagde på, sagde hun “Jeg har en besked til dig også, Maj: Du skal grine. Lav en aftale om at mødes med en flok kvinder, hvor der ikke er noget ansvar, og hvor du ikke skal lære fra dig og grin så i et par dage. Men I skal også huske glæden i hverdagen,” sagde hun, “- og husk at holde helt fri indimellem, både dig og Kristian. I skal holde helt fri med god samvittighed, og så skal du øve dig i at sige nej til alt det, som ikke gør dig glad at tænke på.”
Og jeg kunne med det samme mærke, at der var ret langt ind til følelsen af at være ansvarsfri. Altså, det var nærmest en fremmed følelse, jeg trådte ind i, og den sad jeg lige med en stund, og nu har jeg skrevet til vores bedste venner, som helt klart er de to mennesker, jeg griner mest med, og til juli tager vi et døgn sammen.
Vækker det genklang i jer? Behovet for ikke at tage ansvar hele tiden? At flytte fra hovedet og ned i kroppen og huske at have det sjovt? Altså, jeg har det sjovt hver eneste dag… – men jeg kan sagtens have større fokus på det.

Og sandheden om at sige nej – og jeg ved virkelig, at sådan hænger universet sammen – er, at når vi siger nej til noget, som ikke er rigtigt for os, så kommer der noget meget bedre i stedet. Universet sender simpelthen en bonuspakke og et skulderklap som tak for at vi følger vores hjerte, så vi kan gøre mest muligt godt ude i verden.

“Skal jeg skrive en bog om vores liv?” spurgte jeg hende den kloge, før vi sagde farvel. “Det må du gerne,” svarede hun “- men kun hvis du synes, det er sjovt.”

Og så blev det her alligevel til et hverdagsindlæg uden de helt store armbevægelser. Og jeg nød det faktisk. Måske jeg skal gøre mere af det.

Her er den salat, som jeg ellers aldrig får skrevet om. Fra haven i går:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

12 Kommentarer

  • SVAR

    Ja, det er så vigtigt at kunne grine, slappe af og hygge sig. Godt råd. Jeg fik også et råd fra en klog kvinde om at gøre flere fjollede ting med mine børn. Vi har sidenhen lavet picnic på gulvet med tæpper, tallerkener og mad. Det åbner op for en helt anden ro og umiddelbar nærhed.

    • SVAR

      Ja, de der umiddelbare, lidt overraskende og ikke så topstyrede aktiviteter ér bare en helt særlig glæde.

  • SVAR

    Det ramte lige et ømt punkt – det med at skulle turde sige nej. Er i øjeblikket i gang med at søge nyt job, og har et – på papiret – rigtig godt tilbud på hånden. Men når jeg mærker efter, så er det måske alligevel ikke det rigtige. Jeg skal i hvert fald turde kræve de ting, som kunne gøre at det bliver “perfekt”, eller helt turde sige nej tak – i forvished om at der kommer andre muligheder, som ikke skaber en uro i mig.

    • SVAR

      Når noget kun er godt på papiret, er det ikke godt i livet.
      Jeg kan huske, at mine veninder og jeg sagde, dengang vi var ret unge, og havde skiftende kærester, at “Hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl.” Og det holdt stik.

  • SVAR

    Jeg har lige fået stort set samme besked fra en anden klog kvinde – at jeg skal huske at have det sjovt, for min egen og vores families skyld. Og den ramte virkelig. Jeg lever rimelig meget det liv, jeg drømmer om, men jeg glemmer simpelthen for tit at gøre ting, der vækker oprigtig glæde inden i mig. Vi øver os…!

    • SVAR

      Vi øver os! <3

  • SVAR

    “at vi ikke skal sige ja til ting, som vi håber, bliver aflyst” – utroligt kloge ord fra din dejlige mand <3 og lige hvad jeg havde brug for at læse idag 😀

    • SVAR

      Ja, den sidder du også med fra tid til anden <3 Det er indiskutabelt, at det bedre kan betale sig at øve sig i at sige nej end at gå rundt - igen og igen - og håbe på en aflysning. Alt den energi man spilder og alle de gode tilbud, som udebliver, fordi man allerede har en fuld kalender.

  • SVAR

    Mit perspektiv har selvfølgelig ændret sig over de sidste 1,5 år. Det kan ikke være anderledes med det vi er gået igennem. Men selvom katalysatoren var det værste jeg nogensinde havde oplevet, så ville jeg ikke undvære de sidste 1,5 år. Jeg har fået et nyt syn på livet og hvad der gør livet værd at leve og det ville jeg ikke undvære.

    Jeg er gået fra at være målstyret, have en plan for hvordan mit liv skulle arte sig, til at tage det hele lidt på gefühl… Så hver gang jeg bliver spurgt om et arrangement, et besøg, en festlig lejlighed eller andet, så mærker jeg efter i mig selv om det er noget vi reelt set ikke vil gå glip af eller vi godt kan undvære det og oftest er det ting vi godt kan undvære, hvorfor svaret så bliver derefter.

    Det betyder der er en del fællesskaber, der bliver valgt fra, men det er ok. For så ender vi med at lave noget andet som giver mere mening for os.

    Jeg giver mig selv lov til at nyde livet mere end nogensinde før. Nyde mine børn, nyde min hund og alle de andre ting der giver mit liv mening. Når jeg gør det så kommer grinene, hyggen og afslapningen helt af sig selv….

    • SVAR

      Dine ord rummer så væsentlig visdom, søde Ditte, fordi du netop har gennemlevet så stort et tab, og dermed et blevet tvunget til at tage livtag med hele din eksistens. “Du lever som om, du har været ude for en tragedie”, sagde nogen for nyligt til mig, og jeg tror, det var en kompliment: Der er en nænsomhed overfor tiden og samtidig en vilje til at leve fuldt ud, som mange måske først kommer til at længes efter, når det er for sent.

      • SVAR

        Vi burde alle leve som om hver dag er den sidste, tage løbet af med dagen og nyde hvert et minut vi er givet.

        Jeg tror du har ret, de fleste opdager det først sent i livet at de har glemt at leve livet fuldt, men hele tiden higet efter et mål ude i fremtiden, en højere mening…

        Livet for mig giver mening sammen med mine børn og de andre skønne mennesker, der er en del af min hverdag.

        • SVAR

          Jeg er rørende enig 🙂 ❤