Jeg vil gerne anbefale et fravalg

Jeg har fået for vane at anbefale noget om fredagen her på bloggen. Typisk en film eller en bog.

Men ovenpå vores kærestetur i sidste uge, hvor Kristian og jeg talte en del om, at vi gerne vil gøre livet mere simpelt, er der noget andet, jeg hellere vil anbefale. Man kan sige, at det drejer sig om en form for fravalg, og det kunne næsten ikke være bedre timing, når nu i dag er “Black Friday”, hvilket for mig som koncept står for en god del af det, jeg tror, vi helst skal have mindre af på sigt. Eller nu, faktisk.

Det jeg vil frem til er, at jeg altid har haft det ambivalent med de forskellige skærme, som vores børn klistrer sig til, så snart de får chancen. Altså Kristians og mine børn, ikke nødvendigvis alle andres.

Jeg synes, det med skærmtiden er svært, fordi det ikke rigtigt fandtes, da jeg var barn. Der var børnetime og senere Beverly Hills, og ikke så meget derudover, og mine forældre læste mere, end de så fjernsyn, og det, jeg vil frem til, er, at jeg ikke aner, hvad al den skærmtid gør ved mine unger, men jeg har på fornemmelsen, at det var godt, der ikke fandtes iPads og Netflix i firserne, for så ville jeg nok ikke kunne hverken fløjte eller tegne. Derfor læner jeg mig op af min mavefornemmelse, som alligevel for det meste har ret.

Faktisk trak Kristian og jeg antennestikket til vores enorme fladskærm i 2012, og siden da har vi ikke haft tv-kanaler, og fladskærmen er blevet udskiftet med en mindre. Kanalerne savner vi ikke, for vi brugte dem mest til at zappe alligevel. Men vi har Netflix nu, og i denne måned har vi også HBO (med det formål at se WestWorld, og den serie kunne jeg snildt have anbefalet i dag, men det gør jeg da bare en anden gang.)

Tidligere har det været sådan herhjemme, at vi havde én dag hver uge (fredag, typisk), hvor vi så en film sammen, og udover det havde børnene ikke skærmtid. Men ideologien skred i svinget, og den skred i høj grad i “så fik vi en lillesøster”, og vi har brugt Netflix og iPads en del det sidste år som barnepige, om man vil. Aldrig ubegrænset, aldrig uden en form for stillingtagen (til apps + filmvalg), men alligevel…en glidebane for os (men også en hjælp, har jeg lyst til at tilføje: der ér bare en del aktiviteter, som bliver sværere at gennemføre med en lille baby i huset).

Men nu er det slut. Ikke slut-slut. Jo, måske på sigt. Men for nu har vi bare genindført fredags-tingen, så i dag er der skærmtid, når ungerne kommer hjem, og de har valgt at forbruge tiden på times fællesspil på vores elleve år gamle Nintendo Wii og dernæst en dokumentar (Ilja og Live vil se en Jacques Cousteau-dokumentar, mens Storm kaster sig over noget om mærkelige dyr på dr.dk. Begge dele er fuldkommen frie valg, må jeg hellere understrege, for det lyder ærligt talt lidt langhåret, fornemmer jeg, men den der film hvor Jacques og hans franske venner hænger ud i en undervandsbolig, og har både kok og frisør med, og ryger cigaretter, mens de også indimellem observerer fisk, ér altså fremragende!)

Det, som er sket, siden vi stoppede med at hive ipads frem mange eftermiddage, er det samme som de andre gange, vi har truffet samme beslutning: Der er kommet ro på. Vi lærer nye ting, fordyber os i gode lege, som opstår meget mere organisk end tidligere, og pludselig bager vi sammen, og fortæller historier (og lytter), og ungerne har brugt deres legetøj meget mere. Jeg er ret sikker på, at det ikke er tilfældigt, for jeg bliver selv helt plumret i hovedet, når skærmen er der som en mulighed hele tiden. Jeg tænker måske: “Okay, hvis de ser en film, så får jeg lige en pause til at ordne noget andet” (som regel også skærmrelateret), og så får de lov til at sidde og glo, mens Juno sover, så jeg også kan være på min computer i stedet for at læse med dem, for eksempel, mens babyen giver os mulighed for det.

Skærmtiden skal nok komme til mine børn med mellemrum, men der er meget, som er vigtigere. De skal forme hjernen og danne erfaringer ud fra de sanser, de iøvrigt er udstyret med, eksempelvis, og derfor denne beslutning som sikkert kan lyde hellig, men som i virkeligheden – helt, helt ærligt – blot er en forenkling af et liv, hvor vi synes, der indimellem er lidt for meget knald på.

Jeg ved virkelig godt, at der findes de mest skønne, lærerige og intuitive apps, og mine unger har uden tvivl lært en masse af “pedersen og findus-opfinder”-appen og den der med “where’s my water” og toca boca appsene og “bad piggies” og “minecraft” og mange flere. Men for nu har mine børn endnu mere brug for at lære via nogle andre kanaler, så derfor. Bare derfor.

Kan I huske det indlæg jeg skrev om, at vi ikke kan alt? Og at vi skal have lov til at dyrke dét, vi er motiverede for? Nå, det mener jeg stadig. Af hele mit hjerte. Problemet med computerspil og film er bare, at belønningen er så stor og så effektfuld, at virkeligheden blegner ved siden af, og så pludselig er det eneste, man er motiveret for, alt det der foregår på en skærm. Derfor vælger jeg i dette tilfælde at se bort fra mine ungers motivation, som jeg tror, tildels af styret af de nemme løsninger, for dét tror jeg ikke, er vejen frem.

Her er for øvrigt et billede af ungerne og deres farfar, som blev hevet ombord i noget Nintendo Wii for nylig. Og det var sjovt. Men nu er det slut 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

9 Kommentarer

  • SVAR

    Vi gemte iPad’en væk for noget tid siden. Egentlig var det ikke fordi, vores datter brugte den meget – lørdag-søndag morgen, når vi brugte lidt længere tid på at forberede morgenmad, og enkelte eftermiddage en times tid, hvis jeg stod alene med begge børn i ulvetimen. Men vi fjernede den fuldstændig og oplevede, at hun blev i bedre humør og havde lettere ved at fordybe sig i ting. Kort tid derefter fjernede vi morgen-tv’et, og også det gik let og gnidningsfrit. Og morgener blev en milliard gange lettere for os alle sammen!
    Lige nu kører begge ting for fuld skrue, fordi hun ligger syg. Jeg tænker, at skærmene fint kan bruges, når de giver mening – det er for os bare rigtig vigtigt at være opmærksom på, hvornår det lige præcis er:)

    • SVAR

      Når vores er syge, får de også lov til at se film ad libitum, og det kan være så hyggeligt at sidde der under dynen, mens de ligger på sofaen og hviler. Det er det der med at fordybe sig i ting…det er lige præcis det, jeg ønsker for mine børn og for vores familie i det hele taget. God bedring til Ane-pigen.

  • SVAR

    Synes overhovedet ikke den beslutning lyder hellig! 🙂 Vi hev også antennestikket da vi flyttede tilbage til 5700 – og istedet for at zappe, skal vi nu tage et aktivt valg, hvis vi vil se tv. Og desuden kræver dét en del tålmodighed, da tv’et først skal tilsluttes en gammel og langsom computer, så det bliver sjældent til noget 😉 Ligeledes prøver vi også at begrænse iPad til vores snart 3-årig, MEN som du selv er inde på, så er den altså også en “hjælp” i visse situationer – og især, hvis man står alene med baby og storebror 😀 Men alt er hele tiden i perioder. Denne uge har også været uden skærm for den lille mand – og han acceptere fint et nej, hvis han kommer i tanke om den, for han synes også det er meget mere hyggeligt at være ude i haven eller lege med togbane. Og vi voksne slapper også mere af, for vi render ikke rundt med dårlig “skærm”samvittighed 😉 Det er sindssygt svært at være opvokset i 80’ernes halve børnetime og så skulle forsøge at guide ens egne børn. Igår så jeg to knægte rende rundt med deres iPhone inde i byen – lur mig om de ikke var ved at fange pokemons! Ej, men jeg kan næsten ikke have det – og dér kan jeg ikke lade være med at hååååbe, at der på en eller anden måde sker en ændring inden mine børn når den alder. Indtil da, så prøver vi at gøre alt med måde 🙂

    • SVAR

      Alt i livet er jo nemlig perioder, eller faser som jeg plejer at sige, og hvis vi følger vores inderste impulser, tror jeg ikke, det kan gå helt galt. Det er ikke meningen, vi alle sammen skal leve ens. Nogle skal uden tvivl bruge skærme en stor dek af deres liv, og er lykkelige for det, andre skal en anden vej. Som forældre tænker jeg, en del af vores opgave er at åbne døre for børnene, og det gør vi blandt andet ved at give dem mulighed for at udvikle mange forskellige sider af sig selv.
      Her på den anden side af vandet render teenagerne ikke rundt med hovedet i en skærm. I hvert fald ikke på vores skole (ærø friskole). Faktisk leger alle klassetrin på kryds og tværs med hinanden i alle frikvarter, og der er ingen mobiltelefoner i skoletiden. Det er nogle skønne unge mennesker, tør jeg godt sige 🙂

  • SVAR

    Altså, vi flyttede jo til Danmark fra UK her i sommers, og vi synes det er helt vildt, så “skærmede” danske børn er! (og voksne, forstås…)

    Så vi er nogle af dem, der ikke orker det – dels fordi vi voksne simpelthen ikke orker mere skærm, når vi er færdige med vores arbejde, men også fordi vi synes, at skærm er (ret) skod. Jeg tror fuldt og fast på, at børn skal lære verden at kende gennem sanserne (og det tager mange år!), før de skal opsluges af en skærm. De skal simpelthen først lære at løbe, lege, dufte, bage, skrive bogstaver og tegne, lave mad og rydde op og gå ture med hunde og støvsugere, og lege med lego og små dippedutter, før de skal nogetsomhelst andet. I min optik.

    Så her har vi indtil for nyligt haft O skærmtid. Zero. Vi ejer ikke ipad og kunne ikke forestille os at få en. Smartphone har den ene voksen, men den bliver stort set ikke brugt til andet end at sende billeder til bedstemoder i UK med – når børnene er i seng. Til gengæld har vi for nyligt investeret i et gammelt fjernsyn med stueantenne til, så vi kan se DRs kanaler (for vi voksne ville gerne kunne se nyheder på et givet tidspunkt i stedet for hele tiden at sidde og tjekke avisernes hjemmesider på computeren). Og nu har den 4-årige fået lov til, at han må se 20 minutters fjernsyn om dagen, og det er det – bortset fra, når man er syg, og ens forældre ellers ikke kan få en til at ligge stille i sengen…

    Nogle af vores venner synes, vi er skøre, men vi kunne ikke forestille os at leve på en anden måde. Når skærmtid ikke gør os voksne lykkelige, hvordan skulle det så kunne gøre børnene lykkelige?

    Ved godt, jeg lyder hellig, og det er vi altså ikke – vi er helt almindelige, humoristiske, halvgode og halvdårlige forældre… Men jeg synes bare, det er helt ude af proportion, hvordan mange mennesker bruger de der skærme.

    • SVAR

      Du lyder ikke hellig, du lyder helt fornuftig og meget rigtig i dine overvejelser, og det lyder – ikke mindst – som om det er rigtigt for jer, og det er vigtigere end noget andet. Jeg tror heller ikke, at vi bliver lykkelige af skærmtid, eller af overforbrug eller Black friday, for den sags skyld, men jeg ér blevet klogere, gladere, rigere af spillefilm og dokumentarer igennem tiden, og jeg ville nødig have været den kunstart foruden hele mit liv. Derfor ser vi også indimellem en smuk, berigende, dannende, eller hvad det nu er, film med vores børn, og det er som regel en stor og givende oplevelse. Det sker måske en gang hver anden eller tredje måned – senest var det Valhalla for et par måneder siden – og i dag så vores drenge så Jacques Cousteau, og de snakke vi havde efterfølgende, kunne uden tvivl være rejst af en bog, men det ér alligevel noget bevægende og fint ved at se levende billeder indimellem, synes jeg.
      Nyheder ser jeg til gengæld aldrig, helt bevidst. (og velkommen tilbage til DK og tak for at du læser med her)

  • SVAR

    jeg har ingen skærmregler -men naturlig begrænsning da jeg lever meget ud fra devisen har vi brug for det – så ingen tablets – en bærbar (6mdr. gammel købt da jeg troede jeg blev rask om lidt og skulle ud at søge job) et tv på 22 tommer kun med dr. 1. Og så har de to på 10 og 13 en smartphone. Lucca på 13 har selv købt. Noah har arvet efter sin far.
    Indimellem bruger de skærmene meget – men ofte leger de helt af dem selv timevis med lego, bygge hule m.m.

    Og store dele af sommerferien legede de ude i haven på eget initiativ – hev alle sofahynder ud og sprang fra hynde til hynde – slog telt op og legede og overnattede der m.m.

    Synes jeg de trænger til noget andet foreslår jeg gerne at vi tager et spil, går ud og spiller fodbold, leger gemme e.l. Jeg har endnu ikke oplevet et nej tak til de udendørs aktiviteter hvis jeg deltager.

    Ændrer det sig en gang og jeg føler vi får brug for skærmbegrænsninger vil jeg helt sikkert benytte mig af det. Barndommen skal da helst byde på masser af andet end skærm. Vind i håret, solstrejf, leg, bevægelse m.m.

    • SVAR

      Det lyder så godt og rigtigt; intuitivt og fuldstændig i tråd med jeres ønsker, som så kan udvikle sig løbende 🙂

  • SVAR

    Det lyder da fint! ❤️❤️