Kærlighed midt i konflikter

Vi vælter rundt i en form for uro her hos os. Selvom det efterhånden er en måned siden, vi sagde farvel til skole, børnehave og dagplejemor, og tog hul på denne her sommerferie, som jeg har lyst til bare at kalde “det her liv”, er børnene ikke landet helt endnu. Det plejer at tage to uger af ferien (hvor jeg tænker: “hvad har vi gjort? – skal vi virkelig være sammen i fem uger?”), og så falder det hele ligesom på plads; vi finder rytmen, og bliver en mere sammenhængende entitet. Sådan har det været de andre somre, men sådan synes jeg ikke helt, det er i år.

Og mange vil sige, at børnene altid er en refleksion af de voksne. At de spejler os. Men jeg tror ikke, det er hele svaret, for børn spejler også mange andre ting, og jeg oplever, at Kristian og jeg er i ro, glade og nærværende (med fare for at tage munden for fuld). Børn reagerer, og er i proces – også når deres forældre ikke er det. Det kan være svært at gennemskue, hvad deres uro kommer fra. Det kan være subtile stemninger eller noget gammelt som pludselig har plads til at komme frem og kræve opmærksomhed.

Uanset hvad det skyldes, er mine børn nogle sensitive væsner, og lige for tiden er der ikke den grundlæggende balance, som vi alle sammen trives bedst i. Der er noget, som står i vejen; én eller anden – eller flere – processer er i gang, og det tager tid og energi, og Kristian og jeg manøvrerer i det, så godt vi kan.

Det er sådan noget med, at børnene ikke hører, hvad vi siger. Sådan noget med at de griner, og løber væk, når de får en besked. Sådan noget med ikke rigtigt at kunne mærke sin egen krop, så man vælter ting, og vælter over andres fødder. Dagen lang.
Der er konflikter – væg til væg som et slidt tæppe – og råb og smækkede døre.

Midt i det er her heldigvis også en masse dejlige ritualer og timer sammen (varm mad til frokost, morgenfodring af grisene, lydbøger og dans midt på dagen), men konflikterne fylder for meget.

Kristian og jeg trækker vejret dybt igennem det. Så godt vi kan. Ikke altid mega godt… men heldigvis griner vi ofte af det hele – som regel når det står virkelig skidt til. Når der er adskillige børn, som råber: “lorte mor!” og “lorte far!”, mens de tordner op af trappen, væk fra oprydning eller aftensmad.

I aftes var det ligesom om, det blev for meget. Så vi snakkede med børnene, én for én. Om frihed og ansvar og om konsekvens: “vi andre bliver kede af det, når I ikke tager hensyn.”
“Jeg lover at gøre mit bedste”, sagde de.
Vi aftalte at holde samling her til morgen. Det er noget, de to mellemste har efterspurgt, siden de blev opmærksomme på, at de ikke skal tilbage til børnehaven til august. Hver dag beder de om “undervisning og samling”. Undervisning er som regel “tegning og bogstaver”, og det er særligt Live, som hungrer efter det. “I dag vil jeg lære at tegne en hare,” siger hun, og så finder vi en påskehare i porcelæn, og tegner med hende. Og nu skal vi så holde samling om lidt: Vi vil tale om intentionerne for dagen: Hvad kan vi hver især gøre for at få en god dag (og: hvad er en god dag?). Og vi skal grave lidt dybere i det med frihed og ansvar. Og synge sange: Alle som vil, vælger en sang. Juno vælger på autopilot “Jeg gik mig over sø og land,” Den kan hun så godt lide.

I aftes, da vi havde lagt børnene i seng og bedt dem falde i søvn selv (ikke Juno, jo), så vi på hinanden, Kristian og jeg. Trætte, men også mere håbefulde end i flere dage, tror jeg. Vi havde ligesom taget hul på noget. Der syntes at være lys for enden af den tunnel, vi befinder os i. Nogle gange er det bedre at kaste sig ind i konflikten end at stå på sidelinjen og prøve at mane til jorden.

Jeg er overbevist om, at det er stort for vores børn, at de ikke skal i skole eller børnehave igen. Og mon ikke det tager en del energi fra dem at leve et nyt liv, som de ikke helt ved, hvad er. Hvordan skal de forstå det, som vi knap nok selv kan – at vi har givet slip på en del af det, der også plejede at være? Det er vores opgave at vise dem, at det betyder, at det her liv fortsætter. Det her liv, som bare er livet. Og så skal vi forsikre dem om, at den manglende institutionalisering ikke er lig med manglende evner. Det er en proces for os alle sammen. Live er bange for ikke at lære at læse og skrive (hvilket hun stort set allerede kan). Børnenes jævnaldrende ser ud som om, vi har fortalt dem, at vi er ved at flytte til månen, når de hører, at de ikke skal i børnehave og skole efter ferien. Hjemmelivet er så usandsynligt, at det lyder som en utopi.

Nå, men, i aftes – da børnene sov – satte Kristian og jeg os udenfor. Og det var egentlig det, jeg ville fortælle: At vi satte ud ud på terrassen med udsigt over det storslåede hav, øerne, sejlbådene. Med te og kaffe sad vi der, og snakkede med hinanden. Om den bog Kristian læser lige nu, og om noget jeg læste i en avis i går, og vi snakkede om børnene (men ikke så meget om dem). Så rejste vi os, og gik en tur i hans enorme køkkenhave, som jo egentlig er toppen af en mark. Vi så på kål og majs og gulerødder. Kattene fulgte efter: Små kattefodspor hele vejen bag os, og man kunne høre dem spinde, når vi stod stille.

Vi snakkede – om solbær og ærter (begge dele skal plukkes i bunkevis i dag), og om børnene. “Det skal virkelig nok gå.” Vi snakkede om vores rejse sammen, om alt det gode vi har. Og vi grinede ret meget.

For tre år siden fik vi hver lavet et horoskop, Kristian og jeg – og jeg ved godt, hvor vanvittigt det lyder. Jeg synes også, det lyder vanvittigt, når jeg lige skriver det her, men det var ikke desto mindre en meget givende og præcis oplevelse for os begge. Det var ikke et helt almindeligt horoskop med fokus på et enkelt tegn og en ascendant, men derimod et “esoterisk” horoskop, hvilket ærligt talt er lidt kompliceret at forklare, men det betyder i sin essens, at det er langt mere dybdegående og udarbejdet ud fra en overbevisning om, at der er en mening med livet og at mennesket kommer til jorden for at lære noget og gøre en forskel. Altså, sådan sat ret meget på spidsen.
MEN, Kristian og jeg lyttede til optagelsen fra hans time med astrologen i går for første gang siden den dag i København. Jeg tog en helt masse noter. Alt det, astrologen pegede hen imod af konkrete perioder, som skulle ske tilbage i 2014, endte med at passe og bedst af alt så er de mere generelle, dybdegående input vedrørende livsformål, potentiale og faldgruber også stadig meget præcise og brugbare. Det gav en følelse af mening og forståelse, og der sænkede sig en ro over Kristian og mig. Vi drak te (spiste is), og bagte nogle boller, og var kærester midt i det hele. Kærligheden kan samle og løfte og få os igennem det meste, det føler jeg mig sikker på.

Og sådan endte aftenen rart, og nu er det morgen, og vi skal samles, og jeg er håbefuld. Det skal nok blive godt. Det ér godt – og nu kommer der mere balance i tingene, fordi vi er opmærksomme på det, alle sammen.

Hvordan kommer I igennem de perioder, hvor børnene kræver mere (og gør jeres børn også indimellem det?)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

21 Kommentarer

  • SVAR

    Alle børn kræver i perioder mere end de ellers gør. Jeg tror det er en helt naturlig del af det at vokse op – ens behov fylder nogle gange mere end andre og man har svært ved at udvise empati og rummelighed – er det ikke blandt andet det vi skal lære vores unger?

    Førhen gjorde Niels og jeg det, når børnene eller bare en af dem krævede mere, så enten delte vi os og tog en hver, så begge pigers behov blev imødekommet så godt vi kunne; eller vi skiftedes til at tage dem og nuttede når overskuddet begyndte at svigte. Når så de var lagt i seng gjorde vi meget ud af at snakke sammen eller hygge i stilhed.

    Nu er tingene selvsagt anderledes. Mine børn kræver begge rigtigt meget lige nu. Både af mig og især hinanden. Det er enormt svært at navigere i synes jeg. Jeg gør meget ud af at tage snakken om hvad det vil sige at være familie og at det fordrer hensyntagen og rummelighed. Men for pokker det er op ad bakke og jævnligt har jeg lyst til at råbe og skrige (det sker også at jeg faktisk gør det) – men jeg prøver at holde for øje, at deres krav kommer af den kæmpe omvæltning vores liv gennemgår og at hvis de dårligt kan rumme dem selv, hvordan skal de rumme hinanden, mig eller andre?

    Men de gør det så godt, de kæmper og de vil virkeligt gerne – det tager bare tid, uanede mængder af kram og kærlighed og så lidt mere tid.

    • SVAR

      I gør det så godt – ikke kun dine børn.
      Jeg kan ikke huske, om I får hjælp? Er I i terapi eller sorggrupper?

      • SVAR

        Jeg sender lige en mail, for det kræver et lidt længere svar end jeg kan komme med her.

  • SVAR

    Vi deler dem lidt op, så kommer de hjem fyldt med oplevelser og fortællelyst og har savnet hinanden. Det behøver kun være et par timer. Det kan også blot være i dag vil jeg gerne have du hjælper mig og lillebror hjælper far eller hvordan det nu passer. Alenetid også som barn er helt uundværligt.

    • SVAR

      ja, det er virkelig så godt at dele dem op indimellem. Det kan give et helt andet fokus og overskud.

  • SVAR

    Jeg forsøger at bevare focus på hvad der er vigtigst – to care. og dermed give dem plads og masser af omsorg. Focusere på hvad jeg tror de ha brug for frem for at få dem til at stoppe.

    Jeg bruger også humor rigtigt ofte – ved ikke hvor mange konflikter der er vendt ved at jeg teede mig/ eller sagde noget fuldstændigt åndsvagt og vi alle så pludselig skriger af grin, finder på mere fjollet og griner mere.

    Det er på de gode dage / i de gode perioder – er jeg lav på overskud, focuserer jeg ofte mere på at det skal stoppe fordi jeg ikke kan holde det ud og råber højt – det kan ikke anbefales de andre ting virker meget bedre.

    • SVAR

      Ja, de andre ting virker meget bedre, men kræver også mere overskud (eller overblik), som du skriver. “To care” – meget præcist.

  • SVAR

    Kære Maj My.
    Tak for en dejlig blog.
    Hvor fik I udarbejdet sådanne horoskoper henne?
    Kh

    • SVAR

      Kære Laura, jeg har fået det spørgsmål fra mange, så nu er jeg ved at skrive en liste med anbefalinger af alternative behandlere og “guides til alt mellem himmel og jord.” Der vil han være at finde. Jeg poster den i løbet af nogle dage (og astrologen kommer til Danmark til vinter!) Kh

  • SVAR

    Kære Maj My
    Vi har holdt ferie og selvom jeg altid tænker og overvejer, hvad mine svar på dine spørgsmål ville være, har jeg ikke fået tid til at kommentere, før nu 🙂 Hvor er det spændende at i har taget børnene ud af skole, børnehave og dagpleje. Det må være sådan en lidt vild fornemmelse, på den fede måde. Sådan at gå efter sine drømme og værdier. Egentlig ville jeg gerne beholde mine børn hjemme mens de er små, i hvert fald til de skulle i børnehave. Unschooling ville være for stor en mundfuld for mig, tror jeg. Men jeg synes i er vildt seje, at du og Kristian kaster jer ud i det, og jeg synes også det er et vigtigt signal at sende – at man også kan noget andet end at følge strømmen. At vi er nogen som ikke synes at folkeskolen har det rigtige fokus.
    Uden forbehold ville jeg synes bedst om at have Agnes på 15 måneder hjemme. Hvorfor jeg ikke bare hiver hende ud af vuggestuen er der flere svar på, men jeg tror, at hvis jeg havde min kærestes opbakning gik hun ikke i vuggestue. Hvis jeg foreslog min 4 årig at han ikke skulle i børnehave mere ville han blive ked af det og forvirret, tror jeg. Overfor ham skal man være meget tydelig (også en lille sensitiv fyr) og vi ville være nødt til at være helt klare på om han skulle tilbage i børnehaven eller ikke. Andet ville han ikke kunne håndtere i sit hoved.
    Har du skrevet om, hvordan i snakkede med børnene om det og hvordan de reagerede da i fortalte det? Var de helt klar på det? Det ville også være spændende, hvis du har mod på det, at høre om, hvordan i håndterer sensitive børn med temperament, du berørte det kort i dit skriv om søskendejalousi 🙂

    Selvfølgelig har mine to børn også perioder, hvor de kræver lidt ekstra. Vi har lige haft 4 ugers ferie, hvor vi har været i både Skagen, Grækenland og Bornholm. Og selvom det var skønt at være sammen og opleve andet end det vante, var det først i den sidste uge herhjemme at børnene sådan rigtig nød det. Agnes begyndte at tage sine første skridt efter kun at ville sidde på min arm og Karl blev mere rolig og nærværende. Når vi kan mærke at de hver især reagerer forsøger vi at give dem noget alenetid med en af os, hvor går en tur i skoven eller læser en bog, snakker og sover til middag sammen. Fællesnævneren er at der skal være ro uden indblanding af andre mennesker. Karl har også brug for ikke at få for mange valg i løbet af sådan en periode og at vi bliver mere konkrete i vores kommunikation med ham.

    Jeg glæder mig til at høre mere om jeres erfaringer om hjemmelivet og jeg er sikker på at der nok skal komme ro på. Og så har jeg en lille bøn. Kan du mon ikke få lagt sådan en søgefunktion ind her på bloggen? Så kunne jeg for eksempel nemt søge på din rugbrødsopskrift eller indlægget hvor du anbefalede legetøj eller noget andet jeg gerne ville genlæse. Jeg er åbenbart typen der gerne vil læse tingene flere gange 🙂

    • SVAR

      Kære du,
      1) Godt du siger det med søgefeltet. Du er ikke den første, og jeg ville selv savne det meget som læser (jeg har som admin et søgefelt). Det føles lidt tosset at bruge penge på en blog, som jeg ikke tjener noget på, men nu er tiden vist moden til at få lavet den feature 😉
      2) Jeg vil prøve at skrive et indlæg om deres reaktion – evt sammen med et indlæg om sensitive børn / og voksne (hvilket mange har efterspurgt efterhånden, og det ér i støbeskeen, men lige netop det indlæg vil jeg gerne skrive i samarbejde med min kloge, kloge veninde)
      3) Hvorfor er din kæreste imod, at du har jeres datter hjemme?
      4) Tænker du, at børnenes ro nu kan hænge samme med, at I er hjemme (og ikke på tur væk fra hjemmet)?

      Du behøver ikke svare, det er blot tanker.

  • SVAR

    Er der noget i luften??
    Emil er helt “ude af kontrol” for tiden. Gør det stik modsatte af hvad jeg siger. Ignorerer mig. Stikker af hjemmefra på sin cykel.
    Jeg forsøger ikke at dømme ham. Forsøger desperat (midt i hundehvalp-ingen nattesøvn) at se det som en periode af selvstændighedsudøvelse.
    Men jeg mærker tydeligt at jeg netop ikke har en ligesindet voksen at kaste et blik på og grine og vide at man er i samme båd. Jeg forsøger i stedet at fordybe mig i den daglige morgenrutine med diverse dyrefodringer, at se solopgangen kl 5 fordrive disen nede i bugten sammen med lille Molly ved mine fødder, at se planterne i køkkenhaven vokse og vide at man spiser noget man selv har skabt sammen med naturen. At høre børnene komme listende gennem gruset på bare tæer og sige godmorgen og kramme dem med mine jordede hænder.
    Bjarne og jeg har 7 års bryllupsdag idag. Og 15 års kærestedag. Vi er her, han er i Sydamerika.
    Men alt dette ændrer sig vist om 3 uger og fremadrettet 😉 Det blir dejligt

    • SVAR

      Ja; der er noget i luften hos jer, som også er hos os: Ferie og omstilling: Emil skal i skole efter ferien, og er spændt på, hvad der venter. Vores skal ikke af sted efter ferien, og dét er de til gengæld spændt på. Og pludselig har de så meget tid. Selvom ingen af vores børn nogensinde har været meget i institution, er børnehaven og skolen dog en fast del af deres hverdag, og det efterlader et tomrum (og meningsfuldt og givende tomrum, uden tvivl), når der pludselig ikke er den ramme omkring dagene. Dét tror jeg, er den primære årsag til uroen herhjemme. Derfor må vi skabe en ny struktur og give dem en tryghed omkring den tid, der er nu, og som kommer.
      Og hvor lyder det godt, at I ændrer ved jeres samliv – jeg tror, du trænger til at have B hjemme hos jer <3

  • SVAR

    Hej Maj My.

    Hvilken astrolog var I ved i København?
    Jeg har også altid syntes at det er flippet med astrolog sessions, men ikke desto mindre er jeg blevet inspireret. Jeg har hørt om flere, der som jer, har været ved en astrolog og hvor resultatet har været virkelig spændende og inspirerende.
    Jeg er midt i en periode i mit liv, hvor der sker en masse forandringer og jeg tænker, at en sådan tur ved en astrolog måske vil kunne skabe noget ro. Eller måske en form for rød tråd…
    Det er da værd at prøve 🙂

    • SVAR

      Kære Marie,
      det er min overbevisning, at man skal høre efter, når man føler en impuls til at gribe efter den slags. Jeg har fået spørgsmålet om astrologen fra mange, så nu er jeg ved at skrive en liste med alternative behandlere og “guides til alt mellem himmel og jord.” Der vil han være at finde, og jeg poster den i løbet af nogle dage 🙂 🙂

      • SVAR

        Det lyder rigtig deJligt!
        Tak for det, og tak for din blog. Jeres måde at prioritere og tilrettelægge jeres hverdag på, er meget inspirerende.

        • SVAR

          Tusind tak for den dejlige kommentar 🙂

  • SVAR

    Jeg voksede op i en (i princippet flere) skilsmissefamilie(r) og noget af det jeg har taget med mig er de familie møder vi hos min mor holdte hver fredag. Mens vi spiste tog vi en runde “hvad er der sket siden sidst, er der noget der fylder ekstra meget, hvad håber du weekenden bringer”. Når vi var færdig med at spise og snakke var krop og sind fyldt af en ro og en fornemmelse af at vide hvor vi havde hinanden. En anden virkelig positiv konsekvens var at vi ikke kastede maden i hovedet og skyndte os videre med hver vores liv – det skabte et tæt fællesskab.
    Selvom Villads knap er 2 bruger vi meget aftenen på at tale om hvad der er sket i dag, vi hjælper ham til at sætte ord på og det han endnu er for lille til kan vi genfortælle – vi bruger også ofte billeder af dagens oplevelser.

    De sidste par uger – feriens start – har været hårde for os alle. Skiftet har påvirket hans humør og søvn og dermed givet mange konflikter. Vi kan mærke at han har brug for at vi er endnu tydeligere om hvad dagen bringer så nu er vi startet med at have en morgensnak også og jeg synes vi begynder at mærke en forskel. Faktisk har det givet så god ro at jeg lige nu synes det er lidt hårdt at han drager på mini ferie hos sin faster onsdag – men jeg ved jo han får det skønneste døgn med hende.

    • SVAR

      Sikke en fantastisk fællesskab din mor skabte, og som du nu giver videre til din søn <3 Jeg har lige tænkt på dig den anden dag - skønt med en kommentar her.

  • SVAR

    Sikken et skønt indlæg. Jeg vil hellere læse din blog end at se nyheder og læse aviser. Det er så nærværende det du skriver og sætter fokus på de ægte ting i livet. Konflikter og perioder hvor noget er svært hører til livet. Det er en del af det at være menneske. Jeg bliver meget fascineret af jeres måde at tackle det på. Hvor er det fint at tage en snak med børnene om. Og skønt med en samling hvorfor gør vi ikke mere af det i vores private hjem.

    • SVAR

      Det er så skønt med den samling. Jeg kan mærke, at det kommer til at kræve disciplin at huske det; samtidig er jeg ikke i tvivl om, hvor nærende det er. Og tak for dine ord, de betyder meget <3