Livet skal opleves (forår på Ærø)

I den smukke, danske dokumentarfilm “Så meget godt i vente“, siger bonden Niels Stokholm, at livet først og fremmest skal opleves.
Da jeg så filmen første gang, spolede jeg tilbage, og hørte ham sige det igen. Med så dyb intensitet kommer ordene: “Livet er i oplevelserne.”
Man kan ikke samle livet til bunke; man kan ikke udskyde eller vente til senere. Man kan ikke sætte det på pause eller regne med, at man har et godt stykke tid igen, blot fordi man ikke føler, man er færdig.
Livet skal opleves. Det skal tages ind. Vi bliver nødt til at være i nuet, finde vej ved brug af sanserne. Og lige nu i dette euforiserende forår, lever vi med vores sanser og næsten intet andet herhjemme hos os.

Det er den flerstemmige fuglesang fra morgen til aften, og svanerne som flyver lavt over havet forbi ungernes gummibåd. Det er klokkefrøerne i dammen bag vores lokale brugs, og Juno som står stille, og lytter til deres høje kvækken.

Det er duften af saltvand og syrener (åh, syrener – min sjæl, hvad vil du mere?), brandvarme sten og solbrune sommerkroppe. De dufte, den genkendelse, det liv.

Det er varmen mod min læber, når jeg kysser en solbrun skulder, den salte smag, når vi river græs sammen på marken med ømme arme og hård hud på fingrene.

Her er hjerteslag og vingesus og en overflod af friskplukket salat og radiser. Vi tager den sidste hyldesaft fra sidste år ud af fryseren, og nyder den i sommervarmen med isterninger eller som mojitos, når børnenes sover. Snart laver vi en ny portion, snart vil også dette ritual gentage sig.

Det er måske langsommeligheden, jeg holder mest af ved livet her på Ærø. Ingen har så travlt, som jeg plejede at sætte en ære i. Ingen bemærker, om børnenes tøj er nyt eller slidt, og alle hilser på hinanden, når vores veje krydses.

Jeg holder af, at naturen bare er her. Den er en del af livet, den er dér, hvor vi er hver eneste dag. Naturen er vores hjem, om sommeren spiser vi udenfor, sover udenfor, arbejder og hviler udenfor.

Jeg vidste ikke, hvor meget naturen betød for mig, før vi flyttede til øen. Jeg plejede at føle mig hjemme i storbyen, hvor jeg kunne gemme mig; en celle i metropolens åre, anonym og selvstændig. Jeg plejede at falde i søvn til lyden af subwayen og lugten fra restauranterne på Lower East Side. Plejede at stå op, og bevæge mig ud i verden med hovedtelefoner over ørerne, altid opmærksom og på samme tid trukket ind i mig selv.

Det var mig, som levede det liv. Og nu lever jeg dette.
En dag kom en mand, og holdt sin hånd under mig, sørgede for, at jeg ikke faldt, da livet skubbede hårdest. Hold fast, da sorg og afmagt skyllede ind fra mange sider. Hold fast, da vi sammen udvidede vores familie inde fra. To blev til tre til fem til seks. Hold fast, da vi pludselig forstod, at verden hvilede på vores skuldre, og han så mig i øjnene igen og igen, og sagde: Meningen med livet er dette.

Ærø er rammen omkring det liv, vi lever, min familie og jeg. Vi kunne være så mange steder, men her er vi, og her har vi det godt.

 

Hvilke oplevelser har i for tiden? Er jeres sanser også ekstra stimulerede af dette solrige forår?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

6 Kommentarer

  • SVAR

    Åh, Maj My … nu glæder jeg mig endnu mere til den 20. juni hvor vi (endelig!) flytter til øen!

    Tak for lige at minde mig om, hvorfor vi har kastet os ud i det her vanvidsprojekt at flytte hele vores liv på én gang: firma, huse, børn, venner, familie, læge, Nej tak til reklamer, tandlæge, frisør … alt er kastet op i luften, og nu står jeg ligesom herunder og forsøger at gribe boldene i den rigtige rækkefølge.

    Nogen er ligefrem blevet sure på os over, at vi flytter. Det havde jeg slet ikke forudset. Som om vi puster til deres egne uforløste drømme ved at udleve vores, og det gør dem sure …

    Tak fordi du skrev præcis dette indlæg i dag. Jeg tror, det var til mig. ☺️

    • SVAR

      Ja, det var da skrevet lige til dig, så dit hjerte kunne finde ro. Jeg håber, I får den dejligste flytning, og lander blødt og god herovre lige til midsommer og stranddage.
      Når andre mennesker reagerer negativt på, at vi følger vores intuition, har det, som du selv skriver, meget ofte sammenhæng med, at de ikke følger deres. Vi andre nyder bare, at I også tør mærke efter.

  • SVAR

    Åh, jeg elsker også bare naturen som omslutter os . At jeg (endelig) har valgt en vej, som gør, at jeg også kan nyde nuet. Nyde mine børn. Nyde at passe min skoldkopperamt datter i disse dage uden stress. At vi har gået en lang tur idag i Troense skove og (også) har lyttet til klokkefrøernes kvækken. For ja livet skal i den grad opleves – og leves! ❤️

    • SVAR

      Kæreste Sara – hvor er det et smukt billede, du maler af dit liv. Tak for det ❤ (og god bedring med skoldkopperne!)

  • SVAR

    Du prikker til mig her i parcelhuskvarteret, hvor jeg indimellem mangler at have naturen meget tættere på. Tak for at du minder om at vi alle har et valg og et ansvar for vores liv.

    • SVAR

      Hvis drømmen stikker dybt og kommer fra dit hjerte, synes jeg, du skal tage den meget alvorligt og ikke udskyde den for længe 😉