Moderskabet er mit. Mine børns barndom er deres.

Moderskabet er mit. Mine børns barndom er deres.

Det er mig, der med min indstilling og mine valg skaber det lærred, som mine børns barndom males på.
Men det er dem, der fører penslerne.

Jeg har erfaret, at barndommen i sig selv har en enorm, eventyrlig værdi. At barndommen i sig selv fortjener den største omtanke, ro og omsorg. Tidligere tænkte jeg på livets første år som vejen mod noget andet. Jeg tænkte, at mine børn nok skulle få et godt voksenliv – selvom og på trods. Tænkte, at det akademiske og målbare vejede tungest i jagten efter succes. Ud fra den forståelse, at barndommen ikke var meget mere end et trinbræt.

Jeg vender for tiden tilbage til et citat af Mary Haskell, som smukt beskriver, hvordan jeg ønsker, at mine børn skal opleve min hengivenhed til dem:
Nothing you become will disappoint me; I have no preconception that I’d like to see you be or do. I have no desire to foresee you, only to discover you. You cannot disappoint me.

At mine børn ikke kan skuffe mig; at jeg ikke har nogen forudfattet mening om, hvad de skal være eller gøre; at jeg ikke har noget ønske om at forudse, hvor de skal bevæge sig hen – alt det er sandt, når jeg er den bedste version af mig selv. Når jeg slipper min angst og min usikkerhed; når jeg tager kontrol over, hvad der kommer ud af min mund, og anskuer mine følelser og mine tankemønstre fra et højere perspektiv. Når jeg stopper mig selv, før jeg lader ukonstruktiv vrede og gamle ord fra mit eget liv blive en del af deres virkelighed. Når jeg tilgiver mig selv, og udvikler mig sideløbende med mine børn.
Da er jeg den mor, som ikke kan blive skuffet, som altid vil elske ubetinget.

Skridt for skridt går jeg længere væk fra vreden og fra den blinde higen efter anerkendelse fra omverdenen. Jeg bevæger mig tættere på mine børn, og i den proces giver jeg mere slip på dem. Jeg forstår, at de er her for at lære mig om livet og ikke omvendt. Forstår, at min rolle mere end noget andet er at give dem plads og omsorg, så de kan bevæge sig frit i den verden, som de er kommet til for at leve deres eget liv – og ikke for at indfri en version af mit.

Mere og mere forstår jeg, at det er min fornemste opgave at facilitere den læring, de selv søger. At det er mit job at elske uden at dømme. At jeg ikke har nogen ret til at tro, jeg kender den bedste vej for dem. Jeg forstår, at jeg vil blive overrasket igen og igen gennem moderskabet; at intet er forudsigeligt, og at intet er rigtigt, blot fordi det er, som jeg havde forestillet mig – eller forkert fordi det er det modsatte.

Når jeg pålægger den ene aktivitet større betydning end den anden, lægger jeg en arbitrær forventning hen over barnets fantasi. Jeg mørkner det, som før var lyst.
Selv når jeg afbryder mit barns leg for at fortælle, at jeg glæder mig over deres fordybelse, sætter jeg mit fingeraftryk på legen, således at barnets fokus og magiske verden opløses. I det øjeblik er den ikke længere deres, men en refleksion af min bevidsthed. Når jeg spørger, om ikke det var bedre at lege den ene leg fremfor den anden for at undgå udfordringer eller uvenskab, forstyrrer jeg en kreativitet og inspiration, som jeg måske ikke har fantasi til at forestille mig.

Når jeg derimod giver slip, og har tillid til, at alt barnet gør, har et formål, bliver jeg næsten altid overrasket. “Nååå, så var det derfor, du havde så travlt med at samle sten”.

Det betyder ikke, at mine børns liv er uden rammer.
Vi har struktur, gentagelse, daglige gøremål her hos os. Vi har genkendelighed og tydelige værdisæt, men indenfor de rammer, som vi voksne har sat, ønsker jeg, at alle får lov til at være sig selv, og det kræver, at jeg dagligt genopfrisker min tillid til livet og dermed til børnenes intuition, deres medfødte indre kompas.

Og alt det er kun muligt, når jeg tilgiver mig selv, og bevarer fokus. Når jeg tager mig tid til at se vreden, bekymringerne eller irritationen i øjnene, før den slipper ud af min mund. Når jeg tæller til ti, husker min intention og slipper ængstelsen uden lyd.

Det her smukke, fine blogindlæg af Linda på Blogsbjerg mindede mig om, at de oplevelser, som barndomsminder er spundet af, indimellem trækker tænder ud på os voksne, men alligevel betaler sig på fineste vis. Nu sætter jeg endnu større pris på vores daglige ture til stranden, sandet i sofaen, hyldeblomstsaften på køkkengulvet. Jeg sætter pris på vasketøjet, som jeg først hænger ud, når børnene sover, fordi vi har så travlt med at være sammen resten af tiden. Skide være med at jeg ret ofte er helt i knæ klokken 22, når de tre ældste stadig kalder eller kommer ned i stuen med mellemrum – helt vågne, helt glade. Det her er de gyldne år med tusindevis af spørgsmål, gummibådssejladser og koldskål i haven næsten hver eneste aften. Det her er livet – det er nogens barndom og det er mit moderskab, og jeg er så træt indimellem, det er jeg virkelig, men jeg klarer det, og når de endelig sover, er jeg taknemmelig for, at jeg er her, og gør mit bedste, for lige om lidt er det slut. Lige om lidt flytter de hjemmefra, og så er jeg færdig med at være den, som er der hele tiden (og så håber jeg af hele mit hjerte, at der følger en anseelig årrække, hvor vi ikke har hjemmeboende børn og endnu ikke har børnebørn, og i de år skal jeg sove efter min egen rytme (dvs. kl. 02-9), og jeg skal gå ture hver dag, læse ustyrligt mange bøger og måske også skrive nogle selv. Jeg skal spise middag med mine nærmeste uden afbrydelser, og midt i det hele – mens vi sidder, og snakker, uden at vores børn kalder på os, vil det slå mig, at den tid var det smukkeste øjeblik. Det var et lysglimt, det var min største prøvelse og mest betydningsfulde livslære. Til den tid vil jeg være taknemmelig over, at jeg gør mit bedste nu.)

For tiden læser jeg Naomi Aldorts “Raising our children; Raising ourselves” (køb den billigt i UK nu, før de exiter), som jeg anbefaler alle forældre/bedsteforældre/lærere og pædagoger at læse. Læs den nu, ikke senere, og lad Naomi Aldorts visdom lede dig ind til den bedste version af dig selv. Det er en meget kærlig og øjenåbnende rejse.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

14 Kommentarer

  • SVAR

    Wauw, det er en af de smukkeste tekster, jeg nogensinde har læst <3 Og den sætter mange tanker i gang. Til dels fordi jeg har en teenager, som jeg nok skal blive bedre til at sætte fri i forhold til ‘forventninger’ til fremtiden. “You cannot disapoint me” – det vil jeg tage endnu tættere til mig. TAK for dine ord.

  • SVAR

    Jeg er meget bevidst om at bryde hverdagen, normerne og det kendte for at skabe minder. Et dagligt mikroeventyr. Det kan var være, at vi en dag kun må spise med fødderne, at vi sover på gulvet, at vi børster tænder i syltetøj, tager vores tøj omvendt på, går baglæns ud til bilen osv. Helt enkle ting. Det taler til fantasien, og vi tænker ud af boksen, og så er sjovt at gøre det sammen som flok.

    • SVAR

      Hvor ér det skønt. Så inspirerende, finurligt og kreativt. Tak.

  • SVAR

    Til august tager jeg til Skarøfestivalen med mine to små. De har været med før, men da var deres far også med. I år er første gang, at jeg tager derover med dem som alenemor. Jeg har haft mange overvejelser omkring det netop, fordi jeg ved, hvad det kommer til at ‘kræve’ af mig. Vi tager afsted med en masse venner og alle deres børn, så der er i princippet hænder nok. Men jeg er også kommet frem til, at det at skulle stå med telt, logistik og kæmpe oppakning alene – det er det hele værd, netop fordi det er noget jeg ønsker skal være noget mine børn vil se tilbage på, som noget vi gjorde hvert år sammen – et skønt barndomsminde, hvor der blev leget og hørt en masse musik. Behøver jeg at nævne, at jeg glæder mig afsindig meget ❤️

    • SVAR

      Det lyder så fantastisk, og du kommer til at være så glad for, at du gjorde det. Jeg vil tænke på jer ❤

  • SVAR

    Åh <3

  • SVAR

    Meget rørende ord -de ramte lige i hjertet! Tak for igen og igen at sætte ord på livets nuancer i dybden, at sætte det allervigtigste vi har i perspektiv. Du og dine ord bliver ved med at inspirere mig. Tak tak tak!

    • SVAR

      Tusind tak fordi du skriver det ❤

  • SVAR

    Kære Maj My
    Når nu jeg er i gang med at købe Naomis bog, er der så andre fra siden di vil anbefale jeg får med i samme forsendelse? Kh og tak for indpirationen

    • SVAR

      Jeg har netop købt følgende bøger til min søster:
      Ben Hewitt: Home Grown
      Gordon Neufeld: Hold onto your kids
      Naomi Aldort: Raising our children etc.
      Clark Aldrich: Unschooling Rules
      Peter Gray: Free to Learn

      Og på dansk skal du låne/biblio: Jean Liedloff “kontinuum begrebet”.

      Bookdepository er genial til malebøger også – indenfor alle tænkelige og utænkelige emner. Jeg har netop købt malebøger med motiver fra 2. Verdenskrig, vikinger, nybyggere i USA, indianere,elbiler etc. Afhængig af børns interesser

  • SVAR

    Åh hvor går dine ord rent ind her hos mig. Du taler lige til mit hjerte. Tak igen igen igen.

    • SVAR

      ❤️❤️❤️