Mød et menneske – Tine, bibliotekarernes forkvinde

Jeg har selvfølgelig skrevet det her portræt, mens jeg sad på biblioteket i Ærøskøbing. For mig er det mest naturlige i verden at komme dér. Jeg har tilbragt uendeligt mange timer på bibliotekerne nær mine skiftende hjem hele mit liv. “Højbjerg Bibliotek” var dér, hvor jeg brugte flest timer hjemmefra som barn og ung; Det tog et kvarter at gå derhen fra min barndomsgade, og siden dengang har jeg lært biblioteker at kende i mange byer og lande, før vi kom her til øen, hvor vi hurtigt fandt os tilrette blandt bogreolerne, legetøjet og de mange tidsskrifter.

Og nu har jeg så mødt Bibliotekarforbundets forkvinde, Tine Jørgensen, og det virkede meget oplagt at skrive portrættet af hende, mens jeg var omgivet af skrevne værker og momentvis af bibliotekarer, som kiggede ind, og lod mig vide, at hun er vellidt, deres forkvinde.

Tine skrev til mig på facebook for nogle uger siden, og præsenterede sig som “en eksil-Ærøbo i København, der nyder at læse om et alternativt liv på din blog,” og jeg bemærkede, at hun er forkvinde for Bibliotekarforbundet, og tænkte, at det da er sejt. Vildt sejt. Og der gik heller ikke andet end et døgns tid, før jeg var sammen med nogle godt venner her på øen, som havde en håndfuld input til mennesker, jeg kunne snakke med til min blog, og én af dem var Tine. Jeg tænkte “selvfølgelig!”, men nåede ikke at tage kontakt til hende, før hun pludselig stod foran mig til det foredrag, som jeg holdt sidste mandag på Marstal Bibliotek, hvor hun netop var kommet ind med færgen, og havde skyndt sig for at være med.

Mød Tine: Forkvinde med ben i næsen og næsen i bøgerne; eksil-Ærøbo og foreningsentutiast

Tine Jørgensen, bibliotekar, formand for Bibliotekarforbundet med 4500 aktive medlemmer, der arbejder på 500 biblioteker over hele landet.
Opvokset på Ærø, født 1981, kærester med Tai som også er fra Marstal, men som hun først har mødt for et par år siden på Ærø, mens de begge boede i København.

Hvad er det bedste ved biblioteker?
De giver adgang til en verden af viden, hvor man med de rette værktøjer kan finde hvad som helst. Du kan lære om alt fra at reparere din knallert til amning og molekylærbiologi. Hvis man har kærestesorger, kan man finde bøger, der handler om det – både skønlitteratur og faglitteratur – og få fornemmelsen af at man ikke er alene i verden. Der er altid en bog, som bekræfter dig i, at du ikke er alene. At nogen har oplevet det samme før dig.

Hvordan har bibliotekerne det i dag?
Bibliotekerne er den kulturinstitution, der er sparet mest på de seneste år, samtidig med at det er den, der har flest besøgende. Jeg tror, man sparer så meget på lige netop bibliotekerne, fordi dem, der sidder med magten, tænker, at biblioteker bare er bøger, som man hiver ned fra hylderne, og derfor behøver der ikke være mennesker tilstede. Men bibliotekerne er jo også alt det, der ligger ud over bøgerne, og de mennesker man kan møde i den kontekst.

Hvad er biblioteket andet end bøger?
Det er blandt andet et mødested. I nogle byer er det dér, kulturen udspringer fra. Men bibliotekerne er også i høj grad dannelse, kulturel aktivitet og læring, og det her med at “i dag kan alle søge alt på google,” er ikke hele sandheden, fordi man skal lære at forholde sig kritisk til det, man støder på, hvis man vil kunne bruge det. Bibliotekerne er informationskompetencer og digital dannelse, og det er en stor del af bibliotekarens uddannelse at hjælpe borgerne med at bevæge sig fra google til grundighed og søge de rette steder med kritiske briller.

Hvad gør I for ikke at blive sparet helt væk?
Biblioteket er jo generelt et positivt sted. Man kan ikke rigtig være sur på et bibliotek, og undersøgelser viser, at bibliotekernes værdi er enorm, både hvis du spørger borgerne og i samfundsøkonomisk perspektiv. Men der er alligevel nogen, som tænker: “Bibliotekerne behøver ikke være der”, og hvordan skal vi forklare, at, jo, det er vi nødt til? Det har vi aldrig haft behov for før, og selvfølgelig skal man legitimere sig selv som offentlig institution, borgerne er jo med til at betale, men helt reelt har biblioteket en værdi i sig selv, som er rigtig svær at gøre op, fordi det jo ikke er så håndfast som operationer på sygehuset.

Hvorfor laver I ikke bare alle biblioteker selvbetjente?
Det er noget, de enkelte kommuner bestemmer, og selvom der er selvbetjente biblioteker, er der brug for bibliotekarer. Rummet formidler ikke sig selv, det skal stilles op, og det skal gøres logisk, når nu der ikke er nogen, man kan spørge til enhver tid. Bibliotekaren kan vise noget af det, som du ikke selv finder på hylden. En essentiel pointe er, at biblioteket er et frirum, hvor du bare kan være. Ingen skal fortælle dig, hvad du kan læse. Hvis du vil vide alt om dinosaurer, så kan man finde det hele, og bibliotekaren kan hjælpe uden at blande sig. Som en facilitator, der ikke har en holdning til dine interesser.

Hvad mener du, biblioteket kan betyde for et menneske?
Nogen sagde engang, at biblioteket redder liv, og jeg tror faktisk, at biblioteket ultimativt kan betyde, at man skifter livsbane. Jeg har mødt mennesker, som siger, at hvis ikke det var for biblioteket, så havde de aldrig fået deres uddannelse. I øjeblikket kan vi fornemme, at mælkebøttebørnene kommer frem, og fortæller, at biblioteket har betydet meget for dem. I et samfund hvor der bliver større forskel på rig og fattig, og ikke alle har samme adgang til IT, for eksempel, så er det fedt med de mange biblioteker, som har “maker-spaces” med 3D printere og alt muligt andet teknologi.

Hvad har biblioteket betydet for dig?
Jeg lærte at læse tidligt, og kunne godt lide at komme på biblioteket, men det var først, da jeg læste om bibliotekaruddannelsen efter HHX, at jeg tænkte “det vil jeg!” En hel verden åbner sig, når man får mulighed for at lære at søge og finde informationer, strukturere viden, putte det i system og arbejde med IT.

Hvor kommer du fra?
Jeg voksede op i Tranderup på Ærø, på Nørregaard, hvor min far er tredje generation landmand – med jord og svin. Nu bor jeg i en lejlighed på Frederiksberg, og jeg har udsigt, men jeg kan mærke, at jeg er vant til en anden ro i naturen. Jeg glemmer aldrig, da jeg kom hjem fra København for første gang, efter at have boet der i et par måneder, og jeg så den stjernehimmel! Den havde jeg ikke lagt mærke til før på samme måde.

Lå det lige for, at du skulle være bibliotekar?
Nej, faktisk ikke. Jeg er den første akademiker i min familie, og jeg var den første, der fik en studentereksamen. Min mormor kom ud og tjene som 12-årig, hun var ellers kvik i pæren, men dengang var holdningen fra hendes lærer, at der var ikke nogen grund til, at hun uddannede sig. Min mor fik sin realeksamen, og satte sig for at bruge den til at blive sygeplejerske, selvom det ikke lå i kortene. Jeg har tit tænkt over, hvor privilegeret jeg har været, at få adgang til uddannelse.

Hvordan er det at besøge Ærø nu?
Fantastisk. Jeg kommer stadig hjem, når jeg tager hertil. Og så tager jeg hjem til København igen. Jeg skal meget gerne være her en gang i kvartalet, og når jeg sidder på færgen, begynder rejsen for alvor, og så når jeg drejer rundt om vejen ved mine forældres gård, er jeg hjemme. Tidligere er jeg taget til Frankrig for at grounde og dyrke yoga intensivt, men jeg kan mærke, at jeg kan få det samme her på Ærø, og det er en vidunderlig følelse.

Hvordan og hvorfor er du formand?
Man bliver valgt som formand i Bibliotekarforbundet, og da jeg var på valg for to år siden, var jeg på landevejene, og snakkede med mega mange bibliotekarer i hele landet. Jeg var aktiv på de sociale medier, og i artikler, og i sidste ende vandt jeg med 9 stemmer. 769 på mig og 760 på min modkandidat. For en måned siden havde vi generalforsamling igen, men denne gang var der ingen modkandidat, og det var ret fantastisk. Jeg tænker, at når der ikke er nogen, der melder sig, så må det være fordi, der er opbakning til det, jeg gør.

Hvad har du lavet, før du blev formand?
Jeg har været privatansat i IBM som projektleder  i software implementering. Der brugte mine evner til systematik, struktur og samtale fra uddannelsen, for jeg er jo specialist i at spørge ind til, hvad folk har behov for. Hvis du siger til en bibliotekar, at du gerne vil læse om heste, skal han eller hun nok finde ud af, hvis du i virkeligheden har brug for en bog om rideudstyr.

Hvilken type formand er du?
Jeg er rigtig meget medlemmernes formand. Jeg står på skuldrene af bibliotekarerne, og har meget kontakt med dem, så jeg bedst muligt kan være deres talerør.

 

Mød andre mennesker på bloggen:
Arkitekten, som slog rødder på øen
Pippihusets ejerkvinde
Den taknemmelige bonde
Konfektmageren og hans hashvægt
Denne tids fiskerkone
Jordemødrenes bosskvinde
Den vigtigste fortælling der findes

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.