Mød et menneske – arkitekten som fandt sit hjem på øen

God mandag formiddag!
Jeg har længe ledt efter en undskyldning for at nedfælde nogle af de fine ting, som bliver sagt af kloge mennesker omkring mig. Med bloggen har jeg nu fået en oplagt grund til at prikke dem på skulderen, stille nogle spørgsmål og notere svarene undervejs.

“Mød et menneske” er tænkt som en serie mandagsportrætter, og i dag får I det første.

Jeg vil præsentere jer for Christina, som jeg har mødt på Ærø. Selvom hun er arkitekt, er én af hendes yndlingsting ved øen, at her besøger man ikke hinandens hjem. I stedet besøger man mennesker.

Christina Kjerulff, f. 1978, Grenå
Arkitekt og indehaver Artifo, Ærø
Børn: Sif, 8, Eija 6, gift med Morten

Hvorfor Ærø?
Min mand, Morten, er fra Ærø, og vi kom hertil i 2008 med vores 10 dage gamle datter for at holde barsel. Jeg manglende stadig et år af mit studie i København, men jeg var tiltrukket af øen, og ville gerne tilbringe noget tid her. Vi blev hængende, og jeg pendlede til København for en tid.

Hvad er særligt ved livet her?
Første gang jeg var på Ærø, mødte Morten og jeg hans 13 årige kusine og hendes veninde klokken 22:30 en sensommeraften, og spurgte, hvor de skulle hen. De var på vej til stranden for at bade, og jeg stod der med min virkelighed i København, og syntes, det var helt mærkeligt, at de måtte tage på stranden alene. Men forskelligheden gik først for alvor op for mig, da jeg en dag lagde vejen forbi min mands familie for at aflevere noget, vi havde lånt. Jeg åbnede hoveddøren, og kaldte et par gange, men da de ikke svarede, gik jeg til sidst ind, og lagde tingene på køkkenbordet. Derhjemme fortalte jeg det til Morten. ”De er på ferie i Frankrig,” svarede han kort, og så forstod jeg, at – hold da op – den frihed var dybfølt.

Er et hjem på Ærø anderledes fra hjem andre steder?
Herovre besøger man hinanden, ikke hinandens hjem, og det kan jeg godt lide. Man behøver ikke have et perfekt liv for at have nogen, der kan lide én. I København kunne jeg godt føle mig forkert, hvis ikke jeg havde gjort rent, når der kom gæster.

Hvordan valgte I jeres hus?
Der var kun to huse til salg med plads nok, og vi bød på dem begge. I Marstal er mange af husene små, og vi havde en datter på et år, og jeg var gravid i syvende måned, så det var et spørgsmål om at finde et sted med lidt have, som levede op til flest muligt af mine krav: Tegltag, originale vinduer, brændeovn, skorsten og to børneværelser. Så det var ikke fordi, vi købte mit objektive drømmehus som arkitekt, men jeg har på den anden side aldrig været i et hjem, som jeg ikke mente, kunne blive godt.

Hvad er et rigtigt hjem for dig?
Livet i hjemmet definerer det. Derfor er det vigtigt, at der er plads til det liv, man lever lige nu, og at det kan ændre sig med alderen. Man skal også kunne følge med i årstiderne, om det så bare er nogle potteplanter på en altan. Jeg har behov for at se, når farverne skifter.

Hvad er din ambition, når du arbejder med andres hjem?
Hjem er der, hvor hjertet finder ro, så jeg skal regne ud, hvordan vi får den bedste livskvalitet ud fra rammerne. Der er en arkitekturteoretisk grundsætning, som man lærer allerede første år på studiet: firmitas, utilitas, venustas. Det betyder: holdbart, brugbart, smukt, og det skal man få til at gå op i en højere enhed med den moderne grundsten, budgettet, som jo også skal overholdes.

Hvor bor du, når du bliver gammel?
Jeg kan ikke forestille mig at bo andre steder end på Ærø. H.C. Andersen skrev i I Danmark er jeg født: “Der har jeg rod, derfra min verden går”, og det er det, man måler sit liv på. Det er den base, man forholder sig til resten af verden fra. Mit faste holdepunkt er Ærø, jeg har aldrig boet et sted, hvor der er så roligt uden at være dødt. Her er masser af mennesker med noget på hjerte og virkelyst, så jeg er omringet af plads og forskellighed, og vi accepterer hinanden, fordi vi kender til nuancerne. Ingen er éndimensionelle. Da mine børn var helt små, havde de vores bankrådgiver som gymnastiklærer, og på den måde erfarer de hurtigt, at mennesker er mange ting.

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

17 Kommentarer

  • SVAR

    Kære Maj My!

    Til lykke med din blog!

    Det er en fornøjelse at læse dine indlæg og mærke din glæde ved at skrive og dele.

    Jeg bor på Samsø og kan genkende glæden ved ø-livet og ved at skrive og dele på en blog.

    Fortsat god fornøjelse med bloggen, bogskriveriet og alt det andet, der fylder dit liv.

    Ilse Aranti

    • SVAR

      > Kære Ilse,
      Tak! Det er dejligt at læse, at du kan genkende glæderne, og jeg finder også en masse genkendelse i din dejlige blog. Nyd det smukke efterår på din ø. Maj My

  • SVAR

    Jeg kender Christina kun periferisk, men genkender den glæde og fred som jeg oplevede dengang jeg kom til Ærø for 36 år siden og intet kan få mig væk fra denne dejlige ø med alle dejlige, forskedelige menesker.

  • SVAR

    Tak. Blive endelig ved med dine mandagsportrætter.

    • SVAR

      > Mange tak, Knud, og også tak for din mail, som jeg først opdagede i aftes. Jeg svarer én af dagene. VH. Maj

  • SVAR

    Spaendende og virkelig flot billede! Nyder at foelge med.

    • SVAR

      > Yay – flot billede! Jeg øver mig 😉 TAK <3

  • SVAR

    Kære Maj My,
    åh, dejligt skriv om et dejligt og virkelig skønt menneske! Og ØEN! Vores elskede ø!
    Fortsæt endelig din blog, og glæder mig meget til dine næste mandagsportrætter!

    • SVAR

      > Tak, Naja. Hvor er jeg glad for, at du læser med. KH Maj My

  • SVAR

    Kære Maj My – glæder mig til at læse med næste mandag. Dejligt du og din familie landede her.
    – og kram til dig, Naja!
    Kh, c

    • SVAR

      > Kære Christina, tak for at du ville være med. Dine ord har vækket genklang mange stedet. Kh Maj My

      • SVAR

        > Kære Maj My. Tak for at du spurgte ind og gjorde dig så umage. Dejligt at være i hænderne på så professionel og varm person. Sjælden Kombi – TAK.
        Stort knus, c

  • SVAR

    […] Arkitekten, som slog rødder på øen Pippihusets ejerkvinde Den taknemmelige bonde Konfektmageren og hans hashvægt Denne tids fiskerkone […]

  • SVAR

    “jeg har aldrig boet et sted, hvor der er så roligt uden at være dødt”

    Spot on

    • SVAR

      Ja, meget rammende.

  • SVAR

    […] andre mennesker på bloggen: Arkitekten, som slog rødder på øen Pippihusets ejerkvinde Den taknemmelige bonde Konfektmageren og hans hashvægt Denne tids […]

  • SVAR

    […] andre mennesker på bloggen: Arkitekten, som slog rødder på øen Pippihusets ejerkvinde Den taknemmelige bonde Konfektmageren og hans hashvægt Denne tids […]