Når kompleksiteten tager overhånd, forsvinder livsglæden

Livet i dag er komplekst, og jeg har haft den tanke, at én af mine største ambitioner er at gøre mit eget liv mindre komplekst. At skrælle lag af i håb om at finde ind til en form for kerne, hvor alt det jeg bruger energi på, giver reel mening.

Jeg oplever, at vores livsstil er langt mere kompleks i dag end tidligere, og med de mange muligheder kommer et ansvar for at vælge bevidst og acceptere fravalgene i samme åndedrag.

Vi kan rejse hurtigere end nogensinde, kommunikere uden forsinkelse på tværs af kulturer, geografi og sprog.
Vi kan google vores egne sygdomssymptomer, tage billeder med vores telefon og dele dem med hele verden. Arbejde dag og nat uden hensyn til årstidernes skiften, låne penge, vi ikke har, og miste alt vi ejer til noget, der kun eksisterer online. Vi kan købe tøj, som fremmede mennesker har lavet til os under kummerlige forhold på den anden side af jorden og spise mad, der ikke gror i vores eget klima.
Vi går på arbejde for at tjene penge til et forbrug, mange af os ikke har overblik over eller behov for, og mens vi arbejder, tilbringer vores børn det meste af deres vågne tid i institutioner uden dem, de elsker.

Vi er som samfund kollektivt triste og eksistentielt ensomme, stressede og angste og forvirrede, og ét eller andet hænger ikke sammen: Vores planet er ved at give efter, men det er ikke den, der kommer til at dø, det er os. Problemer er, at vi alle sammen opdraget til at tro, at livet handler om at have mest fremfor at have det godt.
Der er så mange tilbud til den enkelte og tanker om succes og uovervindelighed og selvrealisering, men måske livet i virkeligheden er væsentligt mere simpelt end det.

Måske handler livet i al sin enkelhed om fællesskab og balance. En balance, hvor ingen tager mere, end de giver. For det er en sygdom, når vi tager for meget, og det er den sygdom, mange lider under nu.

Hvornår er livet for komplekst?
Det er det, når vores hverdag er præget af arbejdsopgaver, som ikke giver mening for os, fordi vi har mistet kontakten til det sted, hvor vi kan mærke os selv.
Når hverdagen er overvældende og en nytteløs travlhed efterlader for trætte  til at være dem, vi helst vil være og uden lyst til at nære de relationer, der er det vigtigste i vores liv.
Når vi ser os blinde på genstande, som vi tror, kan redde os, men som undergraver alt, der er godt.
Det er en forvildelse ud af kærligheden og ind i adskillelsen; væk fra omsorgen og ind i tomheden.

Men en ny bevægelse er i gang. Flere og flere mærker det.
Kompleksiteten, afsavnet, forvirringen og den tomme følelse i hjertets dyb tvinger os til at stoppe op, mærke efter, handle anderledes.

Omsorgsrevolutionen bliver det kaldt, og sådan føles det også:
Som et paradigmeskifte hen mod færre ting, mere tid, færre tomme løfter og flere kærlige fællesskaber.

Livet skal opleves, og man oplever det bedst, når man ikke har travlt med opgaver, der skaber tomhed.
Det simple liv er ikke altid simpelt at skabe i et samfund, som hylder det modsatte, og derfor kræver det et stort fokus og en stålsat vilje at vælge det til, og det kræver en solid stemme indeni, som igen og igen hvisker: Du er elsket, du er god, dit liv har en værdi.
Og når det lykkes at leve et meningsfuldt liv, er det hele indsatsen værd. Så mærker man pludselig mere, og det er en berusende oplevelse.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

6 Kommentarer

  • SVAR

    Du sætter så fine ord på, Maj. Tak ❤️

    • SVAR

      ♥️♥️

  • SVAR

    Tak ♥️
    Vi er mange der finder inspiration til et bedre liv gennem din blog. Det er stort.

    • SVAR

      Ja, det er det virkelig. Det glæder mig dybt ♥️

  • SVAR

    Det er så godt filosoferet og skrevet. Jeg lever allerede livet derefter, men det gør det ikke mindre fantastisk, at du mestre at sætte ord på noget som relaterer så meget til mig og mit liv. Desuden tak for en virkelig god blog. Og tak for den tid – som går fra dine børn – når du (og din mand) gentagende vælger at bruge medierne til, at formidle de mange vigtige budskaber som alle appellerer til, at (turde) leve et godt liv. Ikke blot er du en virkelig sej mor, du er også en samtidsrollemodel for mange andre forældre og voksne. Det er beundringsværdigt og jeg synes at du mestrer, at fremlægge dine holdninger uden at fordømme hvordan hvert enkelt menneske vælger, at leve sit liv. Det er en svær og hårfin balance. Flot. Og tak, Maj My!

  • SVAR

    Skønne, dejlige, vigtige ord! Jeg får lyst til at kæmpe mod kompleksiteten! Tak kære Maj My!