Når man er sammen én voksen og ét barn, er verden lidt en anden

Kristian og jeg har besluttet, at hver af børnene skal have et døgn alene med én af os i løbet af januar (og måske igen til sommer.)

Det har vi besluttet i erkendelse af, at nogle ting når dybere ind, når der er ro og fokus.
I erkendelse af at det nogle gange kan være godt at træde ud af den daglige sammenhæng for dermed at blive set med andre øjne.
I erkendelse af at vi ikke har mulighed for at være fuldkommen nærværende med hvert eneste af vores børn (tilstrækkeligt længe) hver dag.
Vi har besluttet det ud fra en længsel efter fordybelse og balance.

Storm og Kristian tog af sted i går formiddag, og vender tilbage om nogle timer. De har været i min svigermors lille ferielejlighed i Ærøskøbing, som giver os mulighed for ubesværet at trække et døgn ud af rutinerne og tage af sted med ét af børnene.

Igennem flere dage er Storm kommet løbende med idéer til projekter, som han havde lyst til at lave med sin far, og Kristian har tilføjet nogle praktiske færdigheder til listen, som vi tror, Storm vil være glad for at få bedre styr på (hvilket fik altid snappe Storm til at kalde konceptet for et “forældre-barn-kursus”, og det hedder det så fremover – med et glimt i øjet.
Deres oppakning var bemærkelsesværdigt stor.

Det er fantastisk, hvad børn pludselig har rum til at gå ind i, når rutinerne bliver trukket lidt til side, og de oplever at blive set på en anden måde end normalt.
Jeg bliver igen og igen forbavset over, hvor let alting er, så snart jeg sidder alene med den ene af dem i en bil eller på en café – eller i sengen om aftenen, efter de andre er faldet i søvn. Pludselig virker de største bekymringer som ligegyldige bump på vejen, og dagens værste konflikter synes overflødige. Man kan alt, og kommer hinanden nær, fordi nærværet skubber uoverensstemmelserne på afstand.
Og mindre end et døgn kan sagtens gøre det – vi plejede at give en af dem fri fra børnehave og lave noget efter deres ønske en dag. Tit har vi taget dem med på skift en eftermiddag i weekenden eller set en dokumentar med én eller to af dem en aften, mens den tredje lavede noget andet med den anden forælder. Det her med et helt døgn skal ses som en del af vores livsstilsvalg – med hjemmeskole og det ansvar, der følger med.

Så Kristian og Storm har leget med Märklin-togbane og bygget Storms solcelle-julegave i snart 24 timer. De har lavet matematik (for første gang i måneder) og øvet engelsk (for første gang overhovedet) og købt ind, spist med kniv og gaffel (noget, der har trængt til lidt smørelse), og da tiden var moden, faldt de i søvn – side om side – på dobbeltsengen i det lille hus midt i den lille by.

Alt imens har jeg været herhjemme med de tre andre, og energien har været så rolig og fin. For dynamikken ændrer sig også her, når man trækker nogen fra, og uanset hvor smukt det er at være én stor, kaotisk sekstet, så er der en anden skønhed gemt i det der opstår, når melodien forandrer sig. Mine tvillinger bliver helt anderledes rolige, når de er de ældste herhjemme, og måske fordi de har to søskende, har de to aldrig indbyrdes konflikter, hvilket betyder, at det seneste døgn har været endog meget fredeligt her i huset. Vi havde besøg af vores gode venner fra Svendborg, og alle fem børn (fire tvillinger + Juno) legede godt hele eftermiddagen. Og Ilja, som aldrig rigtigt har efterspurgt legeaftaler med jævnaldrende, sad pludselig med armen på sin gode kammerats stol, og tegnede længe.

I næste uge, når Kristian og jeg har afholdt camp for de unge i vores forløb, er det Live og Iljas tur til hver for sig at have et døgn med én af deres forældre og lave noget af det, de drømmer om. Der er allerede skrevet lange lister over ønsker og planer, og Live tilføjede på sin i aftes: “Jeg vil have en voksensmoothie på Den Gamle Købmandsgaard, for jeg er blevet for stor til børnesmoothien og tarteletter til aftensmad – for så behøver vi ikke have ærterne ved siden af, bare fordi de andre ikke kan lide dem.”

Ih, hvor jeg glæder mig.

Gør I nogle gange dét? Eller – gør I noget andet? Eller drømmer I om det, men kan ikke finde tiden til det?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

8 Kommentarer

  • SVAR

    Hvor lyder det hyggeligt.

    Alenetid med et barn er bare så fantastisk for både barn og voksen 🙂

    • SVAR

      Ja, det er det virkelig 🙂

  • SVAR

    Vi er en familie på fire – storebror på 4 ,5 og lillesøster på 3. Vi holder af og til 2&2 tid, som vi kalder det. Konceptet er ganske enkelt bare et barn og en voksen en formiddag eller eftermiddag. Det kan være en skovtur med madpakker, tur til havet, 13 spil vendespil eller en tur med bus og på biblioteket. Og det er SÅ fedt. Samværet og dynamikken er noget helt andet, og vi nyder det alle mand. På et tidspunkt havde vi det i kalenderen, så vi var sikker på det blev prioriteret, og det tror jeg faktisk vi skal hvad igen, for der går for langt imellem.

    • SVAR

      Det lyder simpelthen så dejligt, og hvor er det en god idé at planlægge det. I det hele taget får jeg større og større respekt for den glæde og frihed det kan give at være på forkant med nogle ting.

      • SVAR

        Det kan jeg godt skrive under på! Vi gør det samme med kæresteture herhjemme. Både så vi husker det, men også fordi det er skønt at have gode oplevelser at se frem til. 🙂

        • SVAR

          Lige netop. Kæresteture skal så meget planlægges, så man kan glæde sig 🙂

  • SVAR

    For filan Maj My.

    Jeg har fulgt med siden Cecilie fra tre gode grunde var på retreat hos dig – og hvilken rejse.
    Det er enormt spændende at følge jeres rejse til et mere nærværende og bæredygtigt liv.
    Jeg er særligt vild med at man kan mærke at I gør det som hold og at det ikke kun er en af jer som ønsker det.

    At tage skridtet og rent faktisk forfølge ens drømme/ønsker for livet er så skide modigt – og det er møg inspirerende at være med på sidelinjen af.
    Jeres valg har lagt op til en masse gode snakke og overvejelser her hjemme, så tak for det.

    Ydermere vil jeg gerne takke for at I fortæller om en alternativ livsstil uden at køre ‘det er kun det her der er rigtigt’- stilen.
    Der er så meget på insta med adskillelses og afskaffelses kulturen som i stedet kan komme til at føles/forståes/lyde som en løftet pegefinger.
    Men det synes jeg virkelig ikke at I gør. Så tak!

    • SVAR

      Tusind tak, dine ord er så dejlige for mig at læse. For jeg har aldrig et ønske om at lyde bedrevidende eller som en løftet pegefinger. Jeg skriver, fordi jeg selv bliver klogere, og jeg kan ikke lade være med at dele i håb om at vi sammen kan starte en bevidsthedsbevægelse om ansvar og kærlighed.
      Og du har helt ret: Kristian og jeg og børnene gør det her i fællesskab. Jeg er så heldig at have en mand, som jeg er fuldkommen i synk med, og det er en stor gave ❤️