Når man er tvunget til at være kreativ

Det er weekend, og vi har sovet længe. Ej, det har vi altså slet ikke. Børn er jo ligeglade med, hvilken dag det er. De vågner før seks alle dage året rundt. Mine gør i hvert fald. Og jeg ville sådan ønske, at jeg var A-menneske.

Men det er jeg ikke, men så er det godt, at man i stedet har sit gode humør (ej, det har jeg ikke om morgenen – men jeg gør mit bedst), og jeg vil lige fortælle om lidt af det, nissen Alberte har lavet, siden hun ankom med sin lille dør og gyngestol og træsko osv. i torsdag, fordi det kan ærligt talt være strabadserende at skulle finde på nisse-påhit hver dag hele julen, men det er heldigvis en meget meningsfuld (og hyggelig) opgave, så vi klør på. Kristian sagde i går: “Det her er jo deres barndomsjul. Ligesom de jule, vi tænker tilbage på, og så dur det ikke at trække et træthedskort, for pludselig er de ligeglade med nisser. Vi må igang!  (og lige nu, hvor jeg skriver dette, kan jeg ikke huske én eneste jul fra min barndom, men jeg er sikker på, at Kristians budskab alligevel er rigtigt).

Derefter gik vi direkte op, og tegnede overskæg på alle de tre store, og skrev et brev fra nissen, som var utilfreds med, at de havde drillet hende hele dagen, men som dog stadig elsker dem. (det der med overskægget har jeg set gennemført vildt flot, nærmest kunstnerisk med svungne krøller og fine, tydelige hår på hagen, men shit vores unger er sensitive (not a surprise) – også når de sover…de klynkede, vred sig, osv. og skæggene var af meget varierende kvalitet. Men! Det virkede. De skreg af grin, da de så hinanden).

I år har nissen Alberte fået påbud om at give ungerne endnu færre gaver end sidste år (hvor de fik én hver søndag – blandt andet nyt sengetøj, som de var vildt utilfredse med, men er ægte glade for nu), så hun er tvunget til at være kreativ, og ungerne er tvunget til at lære at leve med, at skatten i en skattejagt godt kan være en bog, som de havde i forvejen, der er blevet bundet sammen med de chokoladeæsker, de fik i søndags og en lille seddel med påskriften “God læselyst!”. Og de mukker lidt, og “jeg havde ønsket mig en rigtig gave”, men skattejagten var jo fantastisk uanset og læsestunden endte med at være skøn og hyggeligt, og vi læste frem til den 7. december i kalenderbogen, fordi; hvem ved, hvornår vi får tid igen.

Vi har fokus på bogstaver i år. Storm går i første klasse, og er så småt ved at knække læsekoden (hans skole har ikke travlt med at presse specifikke grænsedatoer ned over ungerne, så han er stadig skarpere på hajer og dybhavsfisk end på at læse, fordi det er det, han interesserer sig for). Men, de to på fire er vildt interesserede i bogstaver, og kan faktisk allerede skrive rigtig meget. Særligt Live, hun skriver på livet løs, og kan selv regne mange ord ud, og hun nyder det. Derfor har vi besluttet at lave ordskattejagter fra søndag til søndag her i julen, hvor de samler bogstaver hver dag, som så danner et ord, som peger dem i retning af skatten (of sorts…). “Badekar” eksempelvis.

Og det er Kristian, der det meste i år. Det gør han altid på fødselsdage og den slags, men nisseræset har meget været mit hidtil. Men i år har jeg så at sige givet chefhatten videre til ham, og derfor er der gået rimord i den, fordi en professionel rapper kan ganske enkelt ikke slå så meget som en streg på et stykke papir uden at få det til at rime. Og det er fedt at læse højt, og ungerne også er ret gode til at rime (uundgåeligt, tænker jeg), og jeg elsker-elsker, at det ikke er mig, der er primusmotor i nisserierne, som næsten altid skal udtænkes om aftenen, hvor jeg helst vil skrive. Og spise. Og fede den.

Men her i weekenden tager Alberte lidt en slapper, for Ilja og Live er hos deres farmor, mens Kristian er på kursus i Aarhus, og Storm, Juno og jeg turnerer rundt blandt nogle af Ærøs fineste adresser, og spiser frokost og lader os varte op.

Hvad har jeres nisser lavet indtil videre? Og endnu vigtigere: Hvordan får man sine børn til at sove længe? (jeg overvejer at købe ét af de der sove-ure til næste adventssøndag..)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

8 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg har det ligesom med Kristian i forhold til det der med at give dem nogen særlige juleminder. Det er første år, Nissen kommer her, og jeg er gået all in og har planlagt lidt nissedrillerier – eller 47, for at være helt præcis;) (De ligger på bloggen, hvis chefen skulle mangle lidt inspiration, selvom det ikke lyder til at være tilfældet). Og Ane er fuldstændig vild med det! Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set hendes øjne lyse på den måde:) I går havde Nissen byttet hendes fredagsslik ud med nødder, så hun og far nåede frem til, at han måske var utilfreds med noget, og hun fandt ham en lille seng og puttede ham i hans nissehus, før hun skulle i seng. I morges var der ingen gave, men et lille rim med en ledetråd til, hvor hun kunne finde den. Sidste år var jeg højgravid og det lod sig mærke på julestemningen, så det er ret vidunderligt at have energien til at gøre noget mere ud af det i år:)
    Herhjemme gør alverdens ure hverken fra eller til, for Jasper synes, at dagen starter kl. 5. Heldigvis er jeg en lille smule vild med det stille morgener (selvom jeg gerne sov til kl. 9!), hvor det bare er ham og mig, og der bliver fyret op i brændeovnen og lavet boller, inden dagen rigtigt begynder.

    • SVAR

      Åh det lyder skønt. Og jo tak til de 47 drillerier. Dem vil jeg ind og se på. Selv en erfaren nisse kan køre tør for idéer. Vores all time greatest var en gang, hvor vi havde sat timer på fjernsynet og linet ALLE deres bamser, dukker Duplo-figurer og ikke mindst nisser op i sofaen, og så tændte fjernsynet klokken 5:45 med en julefilm, og det var heeelt genialt. Forsigtigt, forsigtigt listede vi ned af trappen (“hvem sidder og ser fjernsyn?!”) og så ventede det syn dem. De var fuldkommen rundt på gulvet af benovelse i årevis. Som regel har vores nisserier været noget i den dur, husker jeg nu. Ej, jeg havde helt glemt alle de gange, hvor vi har bygget enorme Brio- eller Duplo baner med bakker og snelandskaber og så placeret alle pyntenisserne i togvogne og Duplo-figurer m.v. i kø langs skinnerne. Det har været en fest. Nu får jeg helt lyst igen 🙂

  • SVAR

    Åh, hvor lyder det bare hyggeligt det hele! Mine børn er nu mellem 13-18 så de er desværre lidt for store til de nissehistorier, men vi har også været der. Nyd det! Selv om det godt kan være lidt krævende nogen gange at være Nisse, så er det en tidsubegrænset glæde, som man faktisk kan komme til at savne… Hvordan man får børnene at sove længe?! Ha ha, måske kan du komme med et råd til hvordan man får dem op?! 🙂 God weekend til jer og jeres nisse.

    • SVAR

      Hvor er det dejligt, at du skriver det, derfra hvor du er i livet nu. Nyd det, nyd det! Ja, vi skal nemlig nyde alt det, som er godt. Og det gør vi, og vi er midt i det hele tiden. Jeg aner ikke, hvordan man vækker børn. Vi har ikke én eneste gang sat en alarm, siden vi blev forældre, medmindre vi skulle være i lufthavnen og køre hjemmefra kl. meeeeeget tidligt..

  • SVAR

    Hvis du finder løsningen til B-menneske børn der sover længere end til 6, så lov mig, at du skriver en afhandling eller som det mindste en oplysende artikel i Femina omkring det. Vi er flere der leder febrilsk efter vores nattesøvn. Og virkelig god ide med skattejagt, jeg overvejer straks hvordan vi lige grejer den herhjemme, hvor nissen også er flyttet ind med en dør, men dog uden at jeg samtidig modtog ideer og påfund og overskud. Det hænger ikke sammen.
    God lørdag aften til jer 🙂

    • SVAR

      Det er jo det med de nisser: Det er ikke altid, de ankommer med en kuffert fede idéer eller overskud. Prøv at læse min kommentar til Elisabeth lidt højere oppe her i tråden. Vi har altså kommet ret kreativt omkring det en del år uden at ende med ærgerlige gaver eller slik hver dag. Faktisk, når man indimellem gør et lidt større nummer ud af det med en overraskelse eller skattejagt, går det fint med et brev ret mange dage også. Vores nisse skriver breve langt de fleste dage, go så svarer børnene hende. Vi har fået sat så mange fine ord på deres tanker, ønsker og spørgsmål i tidens løb, når de hver aften i december har dikteret et brev, som jeg har stillet foran nissens dør, og som hun så har svaret på, når de vågner. Men, det tager tid, så måske man bare skal gøre det indimellem 😉
      Og til det med søvnen: Jeg hører fra flere, at det der ur virker, når altså de er gamle nok til at aflæse det. Kram til dig fra et andet B-menneske.

  • SVAR

    Hvor er I altså bare kreative. Jeg bliver i rigtigt julehumør! Ordskattejagter – liiige mig! Jeres børn kommer til at have nogle sygt fede minder – for lige at sige det på nudansk. Da jeg boede i England havde vi ikke mange penge, så gaverne blev samlet i årets løb fra forskellige genbrugsforretninger, gaver, som var hyggelige, nyttige eller belærende, såvel som de, der frembragte frydeskrig, som Turtle-figurer eller ditto Star Wars. Træet, som var det mest frydefulde, var næsten 2 meter højt og behængt med gamle og nyere påhængsfund, og den store marmorkamin var le piece de resistance med dens eventyrlige og drømmende skær . Julen startede d 24 om aftenen med carol singing på det lille, lokale torv for hele familien, og så var det hjem til en miniature dansk jul – for den “rigtige” jul begyndte først dagen efter, med alt det som den engelske jul er berømt for. Farvede papirhatte på hovedet, trukket i de obligatoriske knallerter på bordet, stor stemning og en taknemmelighed over, at også i det år var det lykkedes os at stable noget uforglemmeligt på benene. Det taler mine fuldskæggede sønner om den dag i dag. Moralen er, at det ikke er pengene, der gør en jul

    • SVAR

      > Den er eviggyldig, men aldrig mere relevant end netop nu, din pointe. Og sikke nogle vidunderlige billeder du fik malet på min nethinde. Tak for dem. Så kører jeg ufortrødent på! Jeg har netop forberedt morgendagens brev fra nissen, hvor hun beder dem hver især fortælle, hvad de glæder sig mest over i denne tid, og så dagen efter kvitterer hun med en lille ting. Kram til dig <3